Personligheds-udviklingen i småbarnealderen - når det går galt

Præsentationer af emnet: "Personligheds-udviklingen i småbarnealderen - når det går galt"— Præsentationens transcript:

1 Personligheds-udviklingen i småbarnealderen - når det går galt

2 Disposition Definition af personlighed Winnicott, Bowlby, Kohut, Stern
Retrospektion/Prospektion Definition af personlighed Winnicott, Bowlby, Kohut, Stern Teori-overblik Det svigtede barn Den pædagogiske opgave Udgangspunktet er, at man gennem teorierne danner sig et indtryk af personlighedsudviklingen. Den pædagogiske opgave er ikke bare at udfylde det manglende, men...

3 Retrospektion At slutte sig fra nutid til fortid
Ex. Undersøgelser af maniodepressive i deres to positioner Prospektion som en mulighed

4 Personlighed - 1 Personligheden er de individuelt karakteristiske mønstre i tanke, emotioner og adfærd, som kendetegner et individs personlige stil og som påvirker denne persons interaktion med sine omgivelser. Ud over de mentale evner vil også følelsesmæssig stabilitet, sociabilitet, impulsivitet, samvittighed og mange andre områder indeholdes i personligheden.

5 Personlighed - 2 En række områder er meget interessante i forhold til personlighedsdannelsen: ”Tillid, tilknytning, afhængighed, afhængighed, uafhængighed, initiativ, handlekraft, intention, kontrol, autonomi, mestring, individuation og selv-regulering”

6 Nogle teoretikere Jeg har været optaget af Winnicott, Kohut, Bowlby og i særlig grad Stern Jeg vil plukke centrale ting ud fra teoretikerne, i forhold til, hvad de kan lære os om svigt i den følelsesmæssige omsorg i småbarnealderen.

7 Winnicott - 1 Han var uddannet pædiater og psykoanalytiker
Udformede ikke nogen sammenhængende teori, men interesserede sig for hvordan barnet udvikles emotionelt, i et samspil med omgivelser, der understøtter det. De følgende teoretikere har alle kendt kam og bruger dele af hans teori(er)

8 Winnicott - 2 Centrale begreber
Holding environment og Good-enough mothering Sandt og Falsk selv Illusion og desillusion m.m.

9 Bowlby - 1 Tilknytningsteorien, som jeg finder er helt central!
Startede med WHO-projekt om ”maternal care and mental health” Etologien var Bowlbys udgangspunkt - søgen mod nærhed til en beskytter... Mary Ainsworth - student og medudvikler af teorien

10 Bowlby - 2 Tilknytningsmønstre Den sikre base Falsk selv
Usikkert tilknyttede - undgående børn Usikkert tilknyttede - ængstelige & ambivalente børn Sikkert tilknyttede børn Den sikre base Falsk selv Udviklingsstier

11 Bowlby - 3 Tilknytningskvaliteter er ret specifikke i forhold til omsorgspersoner Etablerede tilknytningsmønstres stabilitet

12 Kohut og selv-psykologien - 1
Kohut arbejdede hovedsageligt retrospektivt Der findes spændende beskrivelser af Kohut - der fremstiller ham som en ”rendyrket” narcissist. Kohus fokuserede på introspektion

13 Kohut og selv-psykologien - 2
Selvet omfatter hele personen, således at forstå, at følelser, krop og bevidsthed, der er med til, at en person kan definere sig i forhold til andre, danner baggrund for en persons identitet. Selvet handler om at opleve sig selv som en person med identitet og selvfølelse….

14 Kohut og selv-psykologien - 3
Selvet bliver til noget meget centralt for personligheden, for ud over identitet må man fremhæve, at også et menneskes initiativ og handlekraft, dets intention og stræben omfattes af begrebet. Kohut formulerede sig til sidst (1977 og 1984) om det bipolare selv

15 Kohut og selv-psykologien - 4
Bipolart selv: Består på den ene side af en grandios ekshibitionistisk pol (udvikling af: basale ambitioner, stræben efter succes) Består på den anden side af en idealiserende og voyoristisk pol (udvikling af livsmål og værdier)

16 Kohut og selv-psykologien - 5
Centrale begreber vedr. Kohut: Introspektion, empati, narcissisme, kerneselv, selvobjekter, optimal frustration, kohærent eller beskadiget selv, Videre til Stern

17 Stern - 1 Handler om: ”…en arbejdshypotese om spædbarnets subjektive oplevelse af deres eget sociale liv” (Stern, 1991, s. 14) Det kliniske barn vs. Det observerede barn RIG-begrebet Jeg gør det kort, for ikke at komme ind i Rikkes oplæg

18 Centrale teoriområder - overblik - 1
De fire teorier har meget til fælles - men der er vigtige forskelle De er enige om at vægte empatien De er enige om at fokusere på omsorgens betydning for personlighedsdannelsen

19 Centrale teoriområder - overblik - 2
De er enige om, at småbarnet lærer om, hvem det selv er gennem omverdenens reaktioner. Bowlbys metaforiske begreb: Udviklingsstier - en vigtig pædagogisk-vinkel - determinisme-forestillinger angribes

20 Centrale teoriområder - overblik - 3
Stern er central i forhold til personlighedsudvikling med sine betragtninger, der kan beskrives som en forandring fra psykoanalysens sårbare barn til en opfattelse af småbarnet som et modstandsdygtigt og kompetent barn. Det regner jeg med, at Rikke siger meget mere om

21 Det svigtede barn Som det ses af teorigennemgangen - svigtede børn er ikke svigtede på samme måde Det absolut vigtige er den følelsesmæssige omsorg (som godt nok ofte hænger sammen med den fysiske) Har barnet haft en voksen, som reagerede på dets signaler?

22 Det svigtede barn Har barnet haft en voksen, som stabilt og vedholdende har kunnet lide barnet (En voksen behøver ikke nødvendigvis at være far eller mor) Har barnet haft en voksen, som kunne anspore og hjælpe barnet til at tro på sig selv og andre? Har barnet haft en voksen, som kunne ”spejle det” således at det får et realistisk billede af sig selv.

23 Det svigtede barn Ingen er i tvivl om, at når udviklingen i småbarnealderen er gået skævt, så er det en alvorlig sag - personligheden er en meget stabil størrelse Man bør holde fast ved tanken om udviklingsstier

24 Den pædagogiske opgave
Jo yngre barnet er, jo større mulighed for at de professionelle kan udfylde dele af fars og mors rolle Det handler om en tæt følelsesmæssig relation til få, stabile voksne ”Kærlighed” og en stram struktur Metodemæssige overvejelser