Forældre- og fødselsforberedelse

Præsentationer af emnet: "Forældre- og fødselsforberedelse"— Præsentationens transcript:

1 Forældre- og fødselsforberedelse
Tema 2 Tilknytning til barnet og amning Jordemoder siger velkommen Vi præsenterer os hver især - Uddannelse – erfaring og arbejdsområde – ansættelsessted. Forventningsafstemning om at emnet i dag er det normale forløb ved amning og tilknytning. Praktisk information; Pauser, toiletter, Varme -at vi kan åbne døren, spørgsmål undervejs. Sedler til registrering af den gravide med navn og cpr. – til kodning

2 Emner vi kommer ind på i dag.
Tilknytning til barnet * i graviditeten * under fødslen * i barselsperioden. Amning * sundhedsstyrelsens anbefalinger * tag stilling * fordele/udfordringer * hvordan? * trivsel Kun som en oversigt, så deltagerne ved hvad vi kommer igennem i dag. Disse 1/3 tid til tilknytning og 2/3 tid til amning. Både amning og tilknytning er forbundet med tæt kontakt og derfor ligger disse emner sammen.

3 Viden om graviditet, fødsel og familieliv
HVOR søger du viden? Vær kritisk og omhyggelig med at mærke efter, hvad du selv føler er rigtigt. Nettet Det nære netværk Det professionelle netværk jordemoder (inspiration til underviser) Ovenstående artikel handler om bedsteforældre. Billederne har fået farvekanter rød, gul og grøn i forhold til graden af sandhed/evidens man kan forvente sig hvis man søger viden disse steder. Rød er nettet generelt, og vær kritisk overfor alle min-mave agtige hjemmesider. Gul er bedsteforældre, herunder venner og veninder. Bedsteforældre har ikke nødvendigvis opdateret deres viden, men nogle har en erfaring og ro, som mange forældre kan gøre brug af. Ligeledes kan nogle veninder godt bidrage med erfaringer på en ordentlig måde. Vigtigt er at man ikke kan overføre erfaringer direkte fra person til person. Grøn fagpersoner som f.eks. jordemoder, Barselsklinik eller sundhedsplejerske. Liberos Graviditet, fødsel og den nye familie. App fra sundhedsstyrelsen

4 Tilknytning i graviditeten
Forandringer i krop Scanninger Fosterbevægelser Partner Jordemoder og sygepl. Gerne i ping pong Familier er forskellige i vores samfund – traditionel kernefamilie, men også mange andre familiekonstellationer, Frivillig eller ufrivillig aleneforælder hvor netværket betyder noget andet. Sammenbragte familier, lesbiske familier. Der sker en tilknytning i graviditeten, under fødsel, og i barselsperioden. Mors tilknytning - fars/partner tilknytning. I graviditeten forestiller kvinden sig et spædbarn og manden et større barn. Når barnet først er født forholder de sig begge til spædbarnet. Parforholdet ændrer sig. I graviditeten mærker kvinden det rent fysisk, fosterbevægelser gør det nærværende, scanninger gør graviditeten mere virkelig, men er tit langt fra det barn, der kommer ud af maven. Graviditeten foregår MEGET oppe i hovedet, og kan være svær at gøre virkelig (f.eks. barn, forældreskab, ændret parforhold) De skal øve sig på at mærke efter i kroppen.(vende blikket indad/en lille stund for sig selv) Tilknytning. Mand og kvindes forskellige forestillinger om barnet i graviditeten Mor – far om forskelle på mand og kvindes måde at være sammen med barnet på. Andre besøgende – barnet kan sige goddag til de få, f.eks. bedsteforældre – ikke gå på omgang Nærvær i samværet – hvordan kan man bruge mobilen At være sammen med barnet er at lære hinanden at kende. Mor - og far – bør give plads til den anden og den andens måde at gøre tingene på.

5 Tag stilling til amning
Hvad har vi med i bagagen? Tag stilling og ansvar i fællesskab Amme-team i Barselsklinikken. Spl. Kommer fra hver sin familie med hver sine forudsætninger og skal nu være forældre sammen. Hvad er din egen historie i relation til amning? hvad siger I i jeres familie om amning. Spørge mor, far eller andre nære personer Tage stilling til amning i fællesskab. Ammejournalen kan hjælpe jer til dette. Mandens/partners, eller man kunne sige netværkets, viden om amning er betydningsfuld (kilde;) At amme er bare noget man kan, er der mange der har en forestilling om !!!!! (myten om amning) – nej, amning er en kombination af intuitiv/instinktiv kunnen og noget tillært ( kulturelt og ”at øve sig”). Så nybagte forældre skal forvente at både mor og barn – og far – er nybegyndere og derfor har brug for at øve sig før man er god til det. Hvis der tidligere har været et svært ammeforløb eller der er bekymring om den forestående amning, kan den gravide og partner henvises fra jordemoder eller selv henvende sig til Ammeteamet i Barselsklinikken og få en samtale. Pjece fås hos jordemoder

6 Forandringer i brystet
De største ændringer sker inden fødslen Brystet bliver større Vævet bliver mere elastisk Der dannes flere mælkekirtler Råmælk fra uge 20 Lær gerne dit bryst bedre at kende Spl. Der sker ændringer i brystvævet igennem graviditeten. Brystet bliver større, vævet mere elastisk, kirtel- fedtfordelingen ændres til fra 1-1 til areola bliver større og mørkere og vorten bliver ofte mere fremtrædende. Montgomery-kirtler mere tydelige (duft for barnet) – hængebarmen er ikke ammebetinget. Råmælk i brystet ved fødslen (fra uge 20). Hormonel igangsætning af mælkeproduktion de første dage. Jo oftere barnet sutter de første dage, jo flere celler dannes der i kirtelvævet , som gør det lettere at danne tilstrækkelig mælk i HELE ammeperioden. I graviditeten kan man godt massere brystet og prøve håndudmalkning (lære sit bryst at kende) – hvis der kommer mælk kan det opsamles, fryses og bruges til barnet. (obs. truende tidlig fødsel.)

7 Tilknytning i fødslen Mødet med barnet Hud mod hud kontakten
Den første amning Jordemoder Fødslen er intens uanset hvordan den foregår. Oplevelsen er meget forskellig om man er den der føder eller partner. Man er fælles om det første møde med barnet. Det første møde er meget sanseligt og følelsesfuldt. Nogle forældre bliver forelsket ved første blik, andre vil opleve tilknytningen som en proces over tid. Far er der for sin egen skyld – ikke udelukkende som en støtte til mor. De første par timer er det mor der har barnet hud mod hud og her vil den første amning ofte blive etableret, hvis barnet er klar til det. Såfremt mor og barn bliver adskilt kan man altid starte forfra og her er det vigtigt at mor og barn er hud mod hud uforstyrret. I den periode hvor mor og barn er adskilt kan barnet være hud mod hud hos far/partner. Spl. Hvis barnet ligger uforstyrret tager det for det meste selv brystet og sutter ofte godt og i længere tid ved den første amning (end ved de næste amninger i første ammedøgn). Råmælk – få dråber - Kan ikke mærkes i brystet – det kan både ligne klart væske og det kan ligne tyk fløde – hvis man ser det. Mælkens sammensætning er tilpasset gestationsalder, den er f.eks. mere proteinrig ved for tidlig fødte børn og mælkens sammensætning ændres løbende i hele ammeforløbet, så det passer til barnet behov.

8 Tilknytning i barselsperioden
Hud mod hud Samvær Barnets signaler Barnets kompetencer Jordemoder og spl. Mor og partner kontakt hver især. -- og så kan den anden forælder få et frirum. Stimulation af baby ved kontakt. Herunder hud mod hud. Eks. under dynen om morgenen eller efter barnet har været i bad. Man kan ikke forkæle sit barn med for meget kontakt – men vær opmærksom på overstimulering, dvs man skal lære barnets signaler at kende. Kompetencer hos barnet. Se, høre, føle. Lugte og smage. Barnet kan give udtryk for sine behov og grænser – kan udtrykke ja/nej - i starten unuanceret gråd og man må prøve sig frem. Især i den allerførste tid er det vigtigt at starte hver gang med at tilbyde brystet, så barnet selv kan vælge fra og til. Efterhånden bliver gråden mere nuanceret og du kan skelne mellem forskellige behov. Hvis barnet ses og høres føler det sig tryg, den lærer at stole på verden. Det knytter sig til sine mennesker/forældre. Vi er forskellige som forældre og barnet har brug for begge dele – og kan klare/rumme forskelligheden. Der skal samvær til for at vi udvikler følelser og tilknytning Barnets signaler er små i starten og I skal lære at tolke dem – så brug tid på være tætte sammen, gerne hud mod hud så kommer forståelsen efterhånden. De efterligner jeres ansigtsudtryk – glad er glad, sur er sur. Man er særlig åben og følsom når man lig har fået et barn. (Kort om og det kan flettes ind undervejs som det passer) Fordele ved hud mod hud: Øger barnets lyst til at sutte ofte. Tidlig amning og hyppige måltider stimulerer en hurtig stigning i mælkeproduktionen, FORDI amning stimulerer udviklingen af receptorer for prolaktin i brystkirtel cellerne. Påvirker barnets iltoptagelse positivt, den bliver bedre og mere stabil. Påvirker barnets hjerterytme, som bliver mere stabil. Barnets evne til at opretholde et stabilt blodsukker er bedre. Barnets evne til at opretholde en stabil kropstemperatur er bedre. (Mor regulerer sin temperatur + 2 grader – 1 grad i forhold til barnets temperatur) Amme perioden forlænges. Immuniteten styrkes og nedsætter antallet af infektioner (aktivt og passivt) Bonding styrkes. Oxytocin-produktionen øges, hvilket mindsker blødning hos mor og gør hende mere rolig. Barnets stressniveau nedsættes. Barnet græder mindre (gråd tærer på barnets energi og ilt ressourcer, øger trykket i hjernen, BE og leu stiger, føtal cirkulation reetableres og gråd påvirker barnets evne/overskud til at have kontakt med sin omsorgsgiver). Hjernen udvikler flere synapser i højre halvdel, giver bedre stresshåndtering senere. (bedre mental sundhed for mor og barn) Omsorgen for mor øges. Far (og personale) skal sørge for mors komfort? (barselspleje)

9 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for barnets ernæring.
De første 6 måneder - fuld amning Dernæst delvis amning op til 12 måneder eller længere Spl. Anbefalingen er udelukkende at amme sit barn i 6 måneder og fra 6 mdr. fortsætte amning og samtidig starte anden mad ( mos grød osv.). gerne 12 mdr. eller mere. Definitioner på amning • Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. • Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. • Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. I Danmark er definitionen “eksklusiv amning” således ikke medtaget, undtagen i denne bogs kapitel 2, hvor der refereres direkte til udenlandske undersøgelser samt anbefalinger vedr. forebyggelse af komælksallergi. (Kilde SHS 2009)

10 Hud mod hud – berøring – tilknytning - amning
Fordele ved amning Hud mod hud – berøring – tilknytning - amning Sammentrækning af livmoder Råmælken de første levedøgn Tilpasses hele tiden barnets behov Reducerer forskellige sygdomme Optimerer fysisk og psykisk udvikling Billigt og lige ved hånden Spl. Fremmer tilknytning, sammen med hud mod hud. Råmælken er energirig, indeholder særlig mange antistoffer og indeholder aminosyrer som ”starter” barnets tarm. Perfekt sammensat ernæring til jeres barn, i hele ammeforløbet (også hvis man føder for tidligt) Beskytter barnet mod en række infektions sygdomme. Direkte med antistoffer og indirekte med hjælpestoffer. (f.eks. Diarre, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner) Optimerer barnets fysiske og psykiske udvikling, ved tæt kontakt. Men også pga. indhold af umættede fedtsyrer til udvikling af umodne organer, f. eks hjerne og nervesystem. Virker forebyggende på en række kroniske sygdomme. (f.eks. diabetes, kræft og allergi, - allergi, specielt hos børn der er arveligt disponerede) Fremmer sammentrækningen af mors livmoder. Nedløbsrefleksen udløses af oxytocin fra hypofysebaglappen som også udløser efterveer. Oxytocin får muskelcellerne omkring mælkekirtlerne til at trække sig sammen. Har fordele for morens helbred, (f.eks. Mindsker risikoen for nogle kræftformer, osteoporose) Lige ved hånden – ingen rengøring eller indkøb. Ikke noget der bliver surt eller for gammelt. Billigt, men mor skal have god mad . (pluk ud hvad du finder relevant lige nu, men hav mest fokus på det ammerelaterede her) Fordele ved hud mod hud: Øger barnets lyst til at sutte ofte. Tidlig amning og hyppige måltider stimulerer en hurtig stigning i mælkeproduktionen, FORDI amning stimulerer udviklingen af receptorer for prolaktin i brystkirtel cellerne. Påvirker barnets iltoptagelse positivt, den bliver bedre og mere stabil. Påvirker barnets hjerterytme, som bliver mere stabil. Barnets evne til at opretholde et stabilt blodsukker er bedre. Barnets evne til at opretholde en stabil kropstemperatur er bedre. (Mor regulerer sin temperatur + 2 grader – 1 grad i forhold til barnets temperatur) Amme perioden forlænges. Immuniteten styrkes og nedsætter antallet af infektioner (aktivt og passivt) Bonding styrkes. Oxytocin-produktionen øges, hvilket mindsker blødning hos mor og gør hende mere rolig. Barnets stressniveau nedsættes. Barnet græder mindre (gråd tærer på barnets energi og ilt ressourcer, øger trykket i hjernen, BE og leu stiger, føtal cirkulation reetableres og gråd påvirker barnets evne/overskud til at have kontakt med sin omsorgsgiver). Hjernen udvikler flere synapser i højre halvdel, giver bedre stresshåndtering senere. (bedre mental sundhed for mor og barn) Omsorgen for mor øges. Far (og personale) skal sørge for mors komfort? (barselspleje)

11 Forandringer i brystet - i dagene efter fødslen
Råmælk i små mængder i de første 2-4 døgn Først hormonel besked om mælk, senere udbud og efterspørgsel Mælken løber til – brystspænding Nedløbsrefleksen Mælkemængde, mavesæk som en valnød i starten senere 100 – 150 ml pr måltid Spl. Der sker ændringer i brystvævet igennem graviditeten. Brystet bliver større, vævet mere elastisk, kirtel- fedtfordelingen ændres til fra 1-1 til areola bliver større og mørkere og vorten bliver ofte mere fremtrædende. Montgomery-kirtler mere tydelige (duft for barnet) – hængebarmen er ikke ammebetinget. Råmælk i brystet ved fødslen (fra uge 20). Hormonel igangsætning af mælkeproduktion de første dage. Jo oftere barnet sutter de første dage, jo flere celler dannes der i kirtelvævet , som gør det lettere at danne tilstrækkelig mælk i HELE ammeperioden. I graviditeten kan man godt massere brystet og prøve håndudmalkning (lære sit bryst at kende) – hvis der kommer mælk kan det opsamles, fryses og bruges til barnet. (obs. truende tidlig fødsel.)

12 Udfordringer ved amning
Egne forventninger om at amning er tidskrævende og giver afhængighed At være nybegynder og forvente det perfekte Træthed Ømhed i opstarten, måske sår/revner narresut Spl. At have et spædbarn at tage vare på er tidskrævende Alle er NYBEGYNDERE, både barnet, mor og far, så tillad jer selv at det ikke går perfekt ved hver amning. Noget er medfødt og noget er tillært (og ikke ret mange har set et nyfødt spædbarn blive ammet) men forvent ikke at barnet nødvendigvis kan det perfekt eller at du selv kan det perfekt. I starten har man ofte lyst til at være sammen med barnet hele tiden – dog obs. at moder\fader følelse ikke nødvendigvis kommer lige med fødslen ,men opstår igennem samværet med barnet den første tid. Træthed KAN være en fordel i denne sammenhæng. Amning udløser oxytocin, som får mor til at slappe af (Kilde Ulvnas-Moberg). Mindre energi til at gøre andet end at koncentrerer sig om barnet. Ømhed af brystvorter; ømme vorter er almindeligt den første uges tid efter fødslen, MEN på sigt skal det ikke gøre ondt at amme. Narresut: sundhedsstyrelsen anbefaler at vente med sut indtil mælken er rigelig, barnet er god til at få fat om brystet og mor er tryg ved amningen – (til amningen er veletableret). Altså kan man ikke sige noget fast tidsinterval, men i hvert fald ikke den første uge og for de fleste først efter 2 til 4 uger efter fødslen.

13 Amning i praksis Find et godt sted til mor Forskellige ammestillinger,
find den bedste for jer for at barnet får god sutteteknik (rigtigt fat) Spl. Gennemgå kort de forskellige siddende og liggende ammestillinger. Brug dukken til at vise det med. Følg døgnets rytme og brug gerne forskellige ammestillinger i forhold til det. Brystets udseende kan være bestemmende for hvilken ammestilling der er bedst. Det er svært at lære parret præcis hvordan man skal amme. Det er noget mor og barn finder sammen om i fællesskab, og der er selvfølgelig lige så mange muligheder, som der er babyer. Brug tid på amningen. Find et rart sted, en sofa, stol, et tæppe, benene skal op, så den ammende mor får slappet af. Afslapning får mælken til at løbe nemmere. Afslapning…oxytocin niveauet stiger..og nedløbsrefleksen stimuleres. Der er ligeså mange stillinger, som brystet er rundt. Det er kun fantasien der sætter grænser. Laid back stillingen stimulerer barnets medfødte reflekser. Barnet stimuleres til at sutte. Barnet er helt tæt på mor, og det giver ofte en bedre sutteteknik, barnet hiver ikke i brystvorten. I håndflader og under fodsåler sidder der reflekser, som når de stimuleres, får barnet til at ville sutte.

14 Forskellige ammestillinger
Siddende tvillingestilling liggende tilbagelænet Spl. Gennemgå kort de forskellige siddende og liggende ammestillinger. Brug dukken til at vise det med. Følg døgnets rytme og brug gerne forskellige ammestillinger i forhold til det. Brystets udseende kan være bestemmende for hvilken ammestilling der er bedst. Det er svært at lære parret præcis hvordan man skal amme. Det er noget mor og barn finder sammen om i fællesskab, og der er selvfølgelig lige så mange muligheder, som der er babyer. Brug tid på amningen. Find et rart sted, en sofa, stol, et tæppe, benene skal op, så den ammende mor får slappet af. Afslapning får mælken til at løbe nemmere. Afslapning…oxytocin niveauet stiger..og nedløbsrefleksen stimuleres. Der er ligeså mange stillinger, som brystet er rundt. Det er kun fantasien der sætter grænser. Laid back stillingen stimulerer barnets medfødte reflekser. Barnet stimuleres til at sutte. Barnet er helt tæt på mor, og det giver ofte en bedre sutteteknik, barnet hiver ikke i brystvorten. I håndflader og under fodsåler sidder der reflekser, som når de stimuleres, får barnet til at ville sutte.

15 Rigtigt fat Næse mod brystvorte Mave mod mave
barnets hage i mors bryst Søgerefleks sutterefleks Baby til bryst Obs brystvortens udseende efter amning Spl. Der er nogle helt generelle ting, når barnet lægges til brystet, som hjælper barnet, når det skal spise: *Næsen skal pege på brystvorten. Når barnet tager fat om brystvorten, vil næsen således blive fri fra brystvorten, så den lille har en luftvej. Desuden vil barnet få den rette hældning med hovedet, så den kan synke mælken. EX Når vi drikker af et glas, hælder vi også hovedet lidt tilbage så vi bedre kan synke. *Mave mod mave. Igen letter det synkningen, når man har overkroppen pegende samme sted hen som næsen.EX. Vis med dukke: Hvis dukken ligger med maven op i luften og skal dreje hovedet ind til brystet, vil den have svært ved at få ordenligt fat på vorten, av hos mor, og den vil ikke få ordentlig mælketilførsel. Den vil også være langt væk fra mor. *søgerefleks. Barnet har en stærk søgerefleks. Nogle af de mest effektive områder er fra næsetippen ned over læben. Hvis man strejfer dette sted med brystvorten, vil de fleste børn gabe højt op, og svøbe om brystvorten. Denne metode er vigtigt for forældrene at kende, så de selv kan tage fat på deres bryst og stimulere barnet til at gabe op. En anden stærk refleks er på kinderne. Så man kan kilde barnet på kinderne for at stimulere søgerefleksen. EX.De fleste jordemødre har måske oplevet at når barnet ligger hud mod hud hos mor på vej til opvågning, og barnet har et tæppe over sig, og det kommer til at strejfe barnets kind, vil den søge hen imod tæppet? OBS søgerefleks bagpå hovedet, så pas på ikke at skubbe på hovedet, når barnet skal til brystet, forman får den modsatte refleks(vis på dukke) Sutterefleks udløses når barnet har brystet godt inde i munden – når brystvorten rammer op mod den bløde gane. Filmklip fra ammehjelpen i norge

16 Udfordringer Barnet har kvalme og sutter ikke Barnet sutter ofte
Begynderømhed Sår og revner Tilstoppede mælkegange brystbetændelse Spl. Begynderømhed er noget næsten alle kvinder der ammer oplever. Brysterne skal suttes til, og der er ikke evidens for at man kan hærde brystvorterne med et håndklæde eller andre sjove hjælpemidler. Barnet sutter på en speciel måde, så det er barnet der skal gøre forarbejdet. Det er vigtigt at få lagt barnet rigtigt til fra begyndelsen, da det nedsætter risikoen for sår og revner. Få sundhedspersonale til at se de første amningerne, og hjælpe parrerne imens de er indlagt, for så er det nemmere, når man står med det alene derhjemme. Sår og revner kommer ofte, men de skal de også gå væk. Så har man sår og revner der ikke heler i løbet af nogle dage, kan det være bakterier eller svamp, der forhindrer sår i at hele. Det kan man få behandling for, så man ringer til sin læge, så man kan få noget behandling. Når mælkegangene tilstopper er det fordi brystet ikke tømmes ordentligt, der sker celleødelæggelse og det kan skabe en prop. Der kan være områder på brystet, som har svært ved at blive tømt. Opfordrer kvinden til at bruge forskellige amme-stillinger, og fortæl hende at der hvor barnets hage befinder sig ved brystet, tømmes brystet bedst. Brystbetændelse er en inflammation i brystet. Det opstår tit hvis brystet ikke bliver tømt for mælk, og tit hvis der er sår og revner, hvor bakterierne vandrer ind i brystet. Ved rødme, hævelse af brystet og feber (mere end 24 timer) skal man henvende sig til læge, så man kan få behandling. Husk amningen, da barnet kan hjælpe af med den ophobede mælk. Massage og varme af brystet kan ligeledes hjælpe mælken på vej.

17 Hvordan viser barnet at det er sultent?
Bevæger arme og ben Åbner munden, drejer hovedet fra side til side Sutter på læber, hånden, en finger, fars trøje eller andet Begynder at klynke og se utilfreds ud Græder Spl. De fleste børn bliver søgende, smasker,slikker sig om munden, når de bliver sultne. Er sulten mere pågående vil de søge deres hænder, en finger, tæppe eller trøje. Dernæst vil de fleste børn blive mere urolige, og småklynke. Sidste tegn er gråd. Man skal prøve at se på barnet, så man fanger det inden den bliver vred. Det er næsten umuligt at lægge et grædende barn til brystet. De fleste forældre er ikke i tvivl om at barnet er sultent, når den sutter på hænder og søger, men de skal måske støttes i tegnene i begyndelsen, støttes i at kigge på/være sammen med deres børn, hud mod hud kontakt. Man kan godt amme et halvsovende barn, så er man fri for gråden Når barnet ligger hos mor eller far, vil den sove en mere overfladigsk søvn,det betyder at barnet nemmere vågner, når sulten melder sig.

18 De første døgn efter fødslen
Ubegrænset adgang til brystet 1. døgn: Hud mod hud, brystet er blødt evt. håndudmalke dråber 2. døgn: barnet vil sutte ofte. 3. døgn: brystspænding, barnet vil sutte ofte. Spl. 1. Døgn vil være udfordrende for de fleste forældre. De fleste børn spiser lige efter fødslen, og så er der mange af dem der falder i søvn, og kan godt sove resten af døgnet, hvis de ligger for sig selv. Derfor er det vigtigt, at forældrene har barnet hud mod hud meget de første døgn, så de bliver i højere søvnlag, og nemmere vågner, når de bliver sultne. Når de ligger i vuggen, kan de gå i ”dvale” og sove meget tungt. Som hovedregel er mad hver 3-4 time det som gælder fra 2. levedøgn, i forhold til at barnet kommer i gang med maven og udskillelse af affaldsstoffer, og således ikke bliver sløv. Men det er ok at man holder en pause på 5 timer hen på eftermiddagen, hvis man har ammet hyppigt hele morgenen. De fleste børn er rolige det første døgn. De fleste børn er født med en madpakke, så stor opmærksomhed på de fødselsforløb, som har tæret på kræfterne! 2. Døgn vågner barnet mere op, vil ligge til og ved brystet tit. De fleste forældre bliver bekymrede over at barnet sutter ofte, men det er helt normalt for barnet at hjælpe til med at øge mælkeproduktionen. Madpakken tæres på og derfor føler barnet mere sult. De fleste kvinder der har ammet før, vil opleve mere råmælk i 2. døgn, og beg. Brystspænding. Børnene vil have perioder, hvor de er urolige. 3. Døgn vil barnet føle større sult, og derfor stadig sutte ofte. Kvinder der er 1. gangsammere oplever beg. Brystspænding. Kvinder der har ammet før, vil tit oplever at mælken begynder at løbe til. Urolige børn, især hvis mors mælk er lidt længere undervejs. Opfordre forældre til at lægge barnet hud mod hud og have tålmodighed, medmindre sløvhed og gul.

19 Hvordan ser man, at barnet er i god trivsel?
Ubegrænset adgang til brystet Barnet melder sig og sutter aktivt Vandladning og afføring Sløvhed og gulsot Søg hjælp og råd hvis I er i tvivl Barselsklinikken Sundhedsplejerske Spl. Det er vigtigt at familierne forstår vigtigheden af, at jo mere barnet kommer til brystet i starten, jo bedre trivsel. Den tætte kontakt vil også hjælpe familierne til at observere barnet, og opdage hvis noget ikke er som det ”plejer” Som hovedregel skal amme børn spise minimum 6-8 gange i døgnet, så systemet kommer godt i gang. Det er vigtigt at forældrene overholder det når de kommer hjem, så barnet får nok at spise. - men 1. døgn adskiller sig fra alle andre. Ved fødslen får forældrene en pjece, der hedder ”Tjeck bleen”, og i den er afbilledet farverne på barnets afføring de første uger. Fortæl forældrene at det er vigtigt at dette farveskift fra sort/grøn fugemasse til remoulade skal ske i den første uge, sker dette ikke, er det ikke sikkert den lille får nok mad. I pjecen er der information om vandladning. Indtil mælken er løbet til, vil der være sparsomt med urin, så de første 2-3 dage vil der ikke forekomme tunge tissebleer. Men derefter er det endnu et parameter forældrene skal være opmærksom på, i forhold til barnets trivsel. Vågner barnet ikke til måltiderne vækker man det, enten ved at skifte den lille, eller lægge hud mod hud. Bliver den samtidig gul i huden, skal forældrene være opmærksom på at barnet spiser hver 3-4 time. Kan det ikke lade sig gøre fordi den lille er for træt, må man søge hjælp. Et godt råd til forældrene kan være, at de malker mælk ud fra brystet, og giver barnet det på en sprøjte. Mælken ”og Lys”, er med til at vaske det gule farvestof ud af hud, hvis det ophober sig kan børnene blive meget dårlige. Alle familier er tilknyttet barselsklinikken i op til 7 dage EFTER de er kommet hjem. Så opfordrer forældrene til at kontakte barselsklinikken døgnet rundt. Pjece udleveres efter fødslen. De fleste sundhedsplejersker kontakter familien 5-7 dage efter fødsel, så man kan aftale det første besøg.

20 Jdm og spl Spørgsmål og opsamling af dagen. Hvad skal vi næste gang? Den tidlige fødsel, smertelindring og indgreb.

21 Tak for denne gang Pas godt på hinanden!
God fornøjelse Tak for denne gang Pas godt på hinanden! *Spørgsmål. *Tid og tålmodighed er vigtig, når man skal have et ammeforløb op og køre…brug tiden i begyndelsen, det letter processen hvis der er tid og ro. Litteratur: Breastfeeding og human lactation, Riordan 2010 Amning – en håndbog for sundhedspersonale , sundhedsstyrrelsen 2013 DACLC’s hjemmeside ligger inde med gode links til litteratur om amning. WWW. Ammehjelpen.no har gode videoklip, som man kan vise par’erne. Biological nuruturing har en forældre DVD på 10 min.