Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.

Præsentationer af emnet: "Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol."— Præsentationens transcript:

1 Danskerne og EU Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

2 Hvem er han? Forsker siden 1993.
Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus

3 Dansk politik Demokratidiskussionen Velfærdsstatsdiskussionen
1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen ’erne

4

5 12 pct. indtil 1930’erne 20 pct. efter besættelsen 30 pct. medio 1960’erne 40 pct. i 1970 50 pct. i 1988 falder så, men når 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

6 Schlüter Nyrup Fogh/ Løkke Thorning

7 Dansk politik Tyskland Demokratidiskussionen Vi kan slå dem
1864: det kan vi ikke Neutralitet Besættelse Den kolde krig NATO 1949 Muren og sovjets fald Aktivisme Demokratidiskussionen 1840’erne – 1901/1915 Velfærdsstatsdiskussionen ’erne Produktionsdiskussionen

8 Linjerne i dansk sikkerhedspolitik
Stormagtslinjen indtil 1864 Neutralitetslinjen indtil besættelsen Alliancelinjen indtil 1989/91 Aktivismelinjen

9 Temaer i IP – de tre P’er Peace – sikkerhed NATO A-våben
Den nye verdensorden? Profit – velfærd Udviklingsbistand Finanskrisen 2008- Udviklingsdiskussionen Millennium målene Principles – ideer Værdiaktivisme Ligestilling Kultur Religion

10 Fundamenterne i dansk udenrigspolitik
Hovedhjørnestene FN, NATO, EU, og Norden Cirkler Globale- (FN, 3. verden) Atlantiske (NATO og USA) Europæiske( EU plus), Regional (Østersøen og Norden)

11 EU har voksende betydning
EU omfatter langt flere lande Fra de seks til de 28 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg 1973: Storbritannien, Danmark, Irland 1981: Grækenland 1986: Portugal, Spanien 1995: Sverige, Finland, Østrig 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien 2007: Bulgarien, Rumænien 2013: Kroatien (2003) Ansøgerlande: Tyrkiet (1987 – optagelsesforhandlinger 2005) Makedonien (2004) Montenegro (2008) Island (2009 – optagelsesforhandlinger 2010)

12

13

14 EU har voksende betydning
EU omfatter langt flere lande Fra de seks til de 28 1951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg 1973: Storbritannien, Danmark, Irland 1981: Grækenland 1986: Portugal, Spanien 1995: Sverige, Finland, Østrig 2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien 2007: Bulgarien, Rumænien 2013: Kroatien EU er vokset indholdsmæssigt Fra kul- og stålunion til union om mange andre emner Fra handel, landbrug til indre marked, øko/monetær politik (Euro)* Konkurrence- og industripolitik, miljø Udenrigspolitik, forsvarspolitik*, socialpolitik ÷ Strafferet Fra markedsudvalg til europaudvalg …til alle udvalg EU har ændret beslutningsmetoder Fra veto til flertalsbeslutninger

15 EU’s betydning? Stigende del af folketingets lovgivning starter i EU
Togeby: Magtudredningen: / /01 - Pct. af nye love er efterlevelse af EU - Pct. af nye love er tilpasning Grønnegaard: Påvirkningsgrad i 2004: Samlet 14 pct. og pct. inden for erhverv, arbejdsmarked og miljø To typer af påvirkning Forordninger: direkte lovvirkning Direktiver skal vedtages som lov (visse frihedsgrader) Lang proces efter EU’s egne interne proces Evt. ekspertkommissioner i kommissionen med danske deltagelse (embedsmænd) Kommissionens initiativ (et dansk medlem ud af 25 – politiker - men ikke dansk repræsentant!) EU specialudvalg (embedsmænd) Regeringens EU-Udvalg (embedsmænd) Regeringens udenrigspolitiske udvalg (ministre) Folketingets Europaudvalg

16 EU politikken og danskerne
Hvor er vi nu? Stor tilslutning til medlemskabet i befolkningen I de fleste samfundsgrupper Men medlemskab med forbehold

17 Forbehold

18 Deltagelse Valgene til Europaparlamentet Folkeafstemningerne Meninger

19

20 Deltagelse: Valgene til Europa-Parlamentet
Valg hvert femte år Syv gange siden første gang i 1979 Valgdeltagelsen mellem 46 – 53 % Indtil 1999 lavere end i EU som helhed, men EU faldet ned til DK Nye lande markant lavere deltagelse : 15 gamle lande: 49,1 % 10 nye lande: 26,9 % Specielt Polen, hvor halvdelen af de nye landes samlede befolkning bor, trækker ned fx med 20,9 pct. Uden Polen: 33,4 1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 Danmark 47,8 52,4 46,2 52,9 50,5 47,9 59,5 Alle lande 63,0 61,0 58,5 56,8 49,4 45,7 43,0

21

22 Faldende valgdeltagelse ved EP-valgene på europæisk plan

23 Deltagelse: Folkeafstemningerne
Fem gange siden første gang i 1972 Valgdeltagelsen i Danmark mellem 75 – 90 % 1972 1986 1992 1993 1998 2000 Valgdeltagelse 90,1 75,4 83,1 86,5 76,2 87,5

24 Afstemninger i andre lande?
Kun cirka 20 andre afstemninger vedrørende EU indtil 2000, herefter eksplosion: Frankrig: 1971*, 1992, 2005 UK: 1975* Østrig: 1994* Finland: 1994* Sverige: 1994*, 2003 Irland: 1972*, 1987, 1992, 1998, 2001, 2002, 2008, 2009, 2012 Estland: 2003* Letland: 2003* Litauen 2003* Malta 2003* Polen 2003* Slovakiet 2003* Slovenien 2003* Tjekkiet 2003* Ungarn 2003* Spanien 2005 Luxembourg 2005 Holland 2005 Kroatien Grønland: 1982* Norge: 1972*, 1994* Schweiz: 1972, 1992, 1997*, 2000, 2001*

25 EU-folkeafstemningernes emner

26 Folkeafstemningernes argumenter
1972 Økonomiske fordele Undgå isolation Tab af suverænitet, identitet DK fanges i stormagtspolitik 1986 Handel Tab af suverænitet, identitet Harmonisering af miljø m.m. 1992 Subsidiaritetsprincippet Åbenhed og demokrati 1993 Udemokratiske at stemme igen 1998 Fredsprojekt – udvidelse Sikring af undtagelser Kan ikke genforhandles Fort Europa På vej mod politisk union Svag sikring af miljø Frygt for fremmede (Schengen) 2000 Mere indflydelse til DK Trussel mod velfærdsmodel Den svage euro vs. dollar De små lande tromles – Haider

27 EU og andre valg?

28 Forklaringer Objektiv vigtighed Viden – objektiv og subjektiv
Interesse - Fjernt Partiernes vægtlægning Kandidater Kampagner EU i Christiansborgs hverdag Mediedækning

29

30 Kommunalpolitik er vigtigt!

31

32

33 … og er blevet vigtigere

34 Kommunerne har styr på det – men det koster jobs

35 Forklaringer Objektiv vigtighed Viden – objektiv og subjektiv
Interesse - Fjernt Partiernes vægtlægning Kandidater Kampagner EU i Christiansborgs hverdag Mediedækning

36 Interesse

37 Faldende – for alle

38 Kan man følge med i hvad der sker?

39 Lytter politikerne?

40 … opgivelse

41 Hvor vigtig er alder?

42 Forklaringer Objektiv vigtighed Viden – objektiv og subjektiv
Interesse - Fjernt Partiernes vægtlægning Kandidater Kampagner EU i Christiansborgs hverdag Mediedækning

43 Folkeafstemningernes argumenter
1972 Økonomiske fordele Undgå isolation Tab af suverænitet, identitet DK fanges i stormagtspolitik 1986 Handel Tab af suverænitet, identitet Harmonisering af miljø m.m. 1992 Subsidiaritetsprincippet Åbenhed og demokrati 1993 Udemokratiske at stemme igen 1998 Fredsprojekt – udvidelse Sikring af undtagelser Kan ikke genforhandles Fort Europa På vej mod politisk union Svag sikring af miljø Frygt for fremmede (Schengen) 2000 Mere indflydelse til DK Trussel mod velfærdsmodel Den svage euro vs. dollar De små lande tromles – Haider

44 Forklaringer Objektiv vigtighed Viden – objektiv og subjektiv Fjernt
Partiernes vægtlægning Kandidater Kampagner EU i Christiansborgs hverdag Mediedækning

45 Lav interesse for EU

46 Den splittede befolkning
Ja Nej Land By Vest Øst Privat Offentlig Højre Venstre

47

48 Konklusioner om danskerne:
Meget høj og meget lav deltagelse Den mest rådspurgte befolkning i EU Danskerne splittede, men splittelsen har flyttet sig Folkeafstemningerne handler om det samme hver gang: Ja: Økonomiske fordele, indflydelse, globalisering, fred, DK ikke stopklods for udviklingen og de andre vs. Nej: Truslen imod selvstændighed, velfærdssamfund, demokrati osv., elitært projekt, ny vej for EU De unge stemmer ikke – men det gør de jo aldrig Mange skyldige: partier, vælgere - Medierne også skyldige – hvad kan vi gøre?

49

50

51 Valgdeltagelse og alder

52 Alle blev væk!

53 Er øget valgdeltagelse fra unge mere demokratisk?
Har man ikke ret til at være passiv? Er det en fordel at uinteresserede, uvidende stemmer? Dem der ikke stemmer har andet partivalg, end dem som stemmer: De røde unge i 68 generationene Schlüters grønne 80’er generation 0’ernes radikale ungdom

54 Fra en anelse rød….

55 ….Til blå