Et bud på digitale materialer i fremtidens folkeskole

Præsentationer af emnet: "Et bud på digitale materialer i fremtidens folkeskole"— Præsentationens transcript:

1 Et bud på digitale materialer i fremtidens folkeskole
ved / Ture Reimer-Mattesen og Kirsten Færing

2 Jeres oplæg til os: Hvilken type multimediematerialer anvendes i folkeskolens fag? Hvilken retning bevæger vi os i med hensyn til materialer generelt, holder man stadig fast i de trykte? Kriterier for gode digitale læremidler. Vores tilføjelser og anbefalinger. Hvordan er materialerne opbygget? Er apps til smartphones på vej ind i folkeskolen? Er materialerne netbaserede eller softwarebaserede? Materialer til Smartboard (som vel primært anvendes af læreren?)

3 Undervisningsmidler Før Nu Lige om hjørnet Bogen Didaktiserede
materialer IT + bog Didaktiserede materialer Softwarebaseret/nettjenester Web 1.0 ressourcer Platformafhængighed IT I stigende grad ikke-didaktiserede materialer Udelukkende netbaseret Web 2.0 ressourcer Platformuafhængighed som afgørende kriterium Barrierer : IT infrastruktur, ny didaktik 2.0, IT færdigheder, lærerautonomi, skolekulturer.

4 Web 2.0 kendetegn Gratis ressourcer tilgængelige for alle
Manges kommunikation med mange Stadigt flow og omskabelse af aktiviteter og indhold Brugerne ændre nedefra og op ”Fælleseje” mange skriver på samme indhold, kollaborativt arbejde Brug og genbrug på tværs af kontekster Informationspull til forskel fra informationspush Multimodalt, mange repræsentationsformer i spil Rasmus Brønnum

5 Måske skelne mellem kollaborativ læring og kooperativ læring – def
Måske skelne mellem kollaborativ læring og kooperativ læring – def.: fra wikipedia Collaboration is “…more than the intersection of common goals seen in co-operative ventures, but a deep, collective, determination to reach an identical objective.” wikipedia.org

6 Web 2.0 Teknologisk side Handlingsmæssig side Holdningsmæssig side
opbygning Holdningsmæssig side brug Handlingsmæssig side funktionalitet Nina Bonderup Dohn Det der gør web 2.0 ressourcer til web 2.0 er i lige så høj grad deres brug som det er deres opbygning!

7 Hvad er viden og kompetencer?
Er det evnen til med egen ord (eller andre repræsentationsformer) at kunne formulere sig om et emne? Er det evnen til at sammensætte andres ord (eller andre repræsentationsformer) til nye formål? Hvordan forholder vi os til copyright? Hvad mener du med, om copyright er et outdated fænomen? Jeg synes da ophavsret er mere aktuelt en nogensinde. Systemer til hurtigt at kunne afkode et web2.0 produkts rettighedsforhold, er ved at slå igennem – f.eks. Creative Commons.

8 Mellem industrisamfund og videnssamfund.
Industrisamfundet Videnssamfundet, Netværkssamfundet Forarbejdning af råstoffer er den vigtigste forarbejdningsform Hierakisk ledelse Generisk arbejdskraft Langsom assimilation til omverdensforandringer Videnbearbejdning er den vigtigste forarbejdningsform Flad ledelsesstruktur, løst koblede ad-hoc netværk båret af videndeling og samarbejdsprocesser med nettet som platform. Selvprogrammerende arbejdskraft Produktion af ny viden en forudsætning for overlevelse. Radikalt forandrende akkomodative processer.

9 Skolen mellem industrisamfund og vidensamfund
Industrisamfundet Vidensamfundet Læreren som instruktør Time- og skemaorganiseret læring Primært fact-baseret læring Rutiner og øvelser Konkurrence Computeren som objekt for læring Statiske mediepræsentationer Klasserumsbundet kommunikation Vurdering ud fra normer Læreren som facilitator, guide, konsulent Åbne, fleksible læreprocesser Primært projekt- og problembaseret læring Spørgsmål og konstruktion Samarbejde Computeren som redskab til læring Dynamiske multimedieinteraktioner WWW kommunikation Vurdering af eksperter, vejleder, kammerater og sig selv.

10 Vidensformer Vidensform Priviligerede pædagogiske arbejdsformer
Innovative IT teknologier Output effekt 1. Orden (Kvalifikation) Direkte læringsstimuli gennem ”medier” Multimodale medier Den differentierede tekst Simulationer Hypertekster Proportional effekt 2. Orden At lære at lære (kompetence) Læring som refleksion over læringsadfærd Eksperimentielle arbejdsformer Portfolio metoder Logbøger Blogs, Wikis Eksperimentelle web 2.0 værktøjer (didaktiseret / ikke didaktiseret) Digital portfolio Eksponentiel effekt 3. Orden Paradigmatisk viden (Kreativitet) Læring som refleksion over forudsætningerne for læringsadfærd - Lærende praksisfællesskaber Wikis, Blogs Virtuelle læringsmiljøer CSCL systemer Sociale tjenester (facebook, Twitter, Google+) Kvantespring Industri samfund => overgangsformer => Videnssamfund/netværkssamfund/hyperkompleksitet.

11 Eksempler på mer-didaktisering af didaktiserede læremidler.
I forhold til at øge elevernes deltagelse i og refleksion over egen læreproces. Link til Bios (PDF) Link til kosmos (Animation)

12 Hvad med eleverne og lærerne?
Web 2.0 praksisformer At søge At samle At producere og videndele At kommunikere At remediere (til web 2.0) Didaktik 2.0 Fælles Mål Informationssøgning og -indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Faghæfte 48, UVM Hvad ved de nye medier motivere eleverne? Handling – at gøre noget og styre Udfordring – at blive stillet overfor problemer der skal løses Reifikation – at skabe, producere og eksperimentere Socialitet – at kommunikere og indgå i fællesskaber Præstation – at få anerkendelse og respekt Selvtolkning – at afsøge og afprøve sin identitet Skole 2.0

13 Web 2.0 medieret læring er karakteriseret ved:
Eleverne er de primære indholdsproducenter Flow af indhold og aktiviteter på tværs af kontekster Høj grad af interaktion eleverne imellem Kollaborativ læring

14 Dette skaber mening både i dybden og i bredden i elevernes liv!
Web 2.0 medieret læring støtter eleverne i at koble de forskellige kontekster de bevæger sig i. Dette skaber mening både i dybden og i bredden i elevernes liv! Kan du give et konkret eksempel? kkkk

15 forstyrrende fremmende
Multimodale Flere repræsentationsformer i spil i én produktion eller kommunikation. Det multimodale henvender sig til flere sanseverdener samtidig og simulerer derved større grad af ”virkelighed” I den personlige bearbejdning af sansning og livserfaring opstår oplevelsen, der udvikler kognitiv erkendelse der bringes videre til næste møde med sansning. Måske lidt om redundans def.: overtydelighed ved gentagelse af samme information i forskellig form i en given sammenhæng forstyrrende fremmende

16 Redundans Det samme udtrykkes på flere måder
Der var engang en lille by og i den var der en lille gade, og i den lille gade lå der et lille hus, og i det lille hus boede tre søstre: Tante grøn, tante brun og tante lilla…

17 Funktionel specialisering
Kommunikationsopgaverne er fordelt mellem forskellige modaliteter

18 Opbygning af materialerne:
Generelle betragtninger: Høj grad af multimodalitet Edutainment Dokumentation (kvantitativ evaluering) Fra tavlebøger til I-bøger Lukkede><åbne læremidler Fleksible><statiske læremidler Kvalifikationer, direkte læringsstimuli Eksempler: ABC.DK => multimedie-tal Clio Online – et eksempel på et ”åbent” læremiddel Elevernes som producenter (uden for web2.0) Edutainment – mingoville Fagportaler Eksempler på læremidler, der tager udfordringen op:

19 Elevskabe ”Nye” digitale mediers udbredelse i folkeskolen
Smartphones, GPS, Netbooks, Tablets Elevskabe Potentialet for at bruge eller udvikle apps i læremiddelsammenhæng er absolut til stede – og giver mening: Hvem vil eje en dumb-phone? Elevernes uformelle kompetencer Lærernes kompetencer?

20 Interaktive tavler Redskab: interaktiv storskærm software til både
læreren og eleven procesværktøj

21

22