Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kommunikation med samarbejdspartner

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kommunikation med samarbejdspartner"— Præsentationens transcript:

1 Kommunikation med samarbejdspartner
Maj 2010

2 Den lovmæssige baggrund for vores virke Samarbejde med sygehusvæsnet Samarbejde med praktiserende speciallæger Samarbejde med kommunale instanser Samarbejde med andre lokale myndigheder Samarbejde med andre Praksisdrift

3 Andre Statsinstitutioner f.eks. ASK Arbejdstilsynet Fysioterapeuter Apoteker Forsikringsselskaber Sygesikringen

4 Skoler Tandlæger Psykologer Politi Lægemiddelstyrelsen
Andre Skoler Tandlæger Psykologer Politi Lægemiddelstyrelsen Sundhedsstyrelsen Patientforsikringen Embedslæger Patientklagenævnet

5 Tavshedspligt En 18-årig mand, der for nylig har rejst i Guangdong provinsen indlægges på Rigshospitalet på mistanke om SARS. Manden modsætter sig, at hans pårørende får besked om mistanken og frabeder sig besøg under indlæggelsen. Forældrene har flere gange henvendt sig til personalet og anmodet om oplysninger. Kan personalet oplyse de pårørende om diagnosen?

6 Tavshedspligt 5 Nej personalet må ikke oplyse de pårørende om diagnosen uden samtykke fra patienten ( patienters retsstilling §23)

7 Den lovmæssige baggrund for vores virke
Sundhedsloven Autorisationsloven –(tdl. Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning kaldt Lægeloven) Lægeløftet Landsoverenskomsten

8 Sundhedsloven §1 Sundhedsvæsnet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænselse for den enkelte. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054

9 Sundhedsloven §2 Kravene til Sundhedsvæsenet
Let og lige adgang til sundhedsvæsenet Behandling af høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne Valgfrihed Let adgang til information Et gennemsigtigt sundhedsvæsen og Kort ventetid på behandling

10 Sundhedsloven Rummer f.eks.: II.Retten til ydelser efter loven
III.Patienters retsstilling IV.Transplantation V.Praksissektoren VI.Sygehusydelser X.Tilskud til lægemidler XIII.Ligsyn og obduktion m.v.

11 hvad med lægeloven ?? Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning (i daglig tale blot Lægeloven) var indtil 1. januar 2007 den lov, hvori lægernes – inklusiv turnuslægernes og speciallægernes – virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser var beskrevet.

12 autorisationsloven 1. januar 2007 blev Lægeloven afløst af Autorisationsloven – Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed – hvor lægers virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser beskrives i § https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121913

13 Lægeløftet Fagligt Jvf Lægeløftet Lægeløftet eller den hippokratiske ed er den ed, som nyuddannede læger aflægger. Den antages oprindeligt at være forfattet af Hippokrates – en af lægevidenskabens grundlæggere – eller en af hans disciple i det 4. århundrede f.Kr..

14 Eden benyttes i mange lande i forskellige varianter
Eden benyttes i mange lande i forskellige varianter. Den nugældende danske udgave fra 1815 lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

15 Lægeløftet stiller således både etiske og faglige krav til lægen.
I Danmark har lægeløftet aldrig haft nogen juridisk betydning, kun moralsk. Dog er læger i kraft af autorisationsloven (tidligere lægeloven)pålagt visse pligter, der afspejler indholdet i lægeløftet. Aflæggelse af lægeløftet en forudsætning for at opnå autorisation som læge i Danmark. Aflæggelsen sker typisk på universitetet ved dimmisionshøjtideligheden ved afslutningen af uddannelsen til cand.med.

16 Ugeskr Læger 2010;172(7):556 Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter MEDDELELSE Sundhedsstyrelsen, den 08/ Anne Mette Dons/Ivar Hejde Gøthgen Formålet med denne vejledning er at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise i sine diagnostiske overvejelser ved behandling af patienter, der frembyder atypiske brystsmerter eller har andre symptomer, der kan skyldes iskæmisk hjertesygdom eller akut blodprop i hjertet, der i denne vejledning er betegnet som akut koronart syndrom (AKS). I medfør af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008, skal en autoriseret sundhedsperson udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed. Sundhedsstyrelsen er bekendt med flere tilfælde, hvor en patient har haft atypiske brystsmerter, og hvor lægen enten ikke har overvejet diagnosen akut isk-æmisk hjertesygdom eller har afskrevet denne diagnose på grund af ukarakteristiske symptomer eller på grund af diskrepans mellem patientens symptomer og de objektive fund, og hvor patienten efterfølgende har fået hjertestop. Atypiske brystsmerter og akut koronart syndrom Omkring 20% af patienter med verificeret AKS klager ikke over smerter. Patientens symptomer kan derfor ikke fastslå eller udelukke AKS. De typiske symptomer er trykken for brystet med udstråling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer. Der kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet og ikke altid lokaliseret i venstre side. Endvidere kan lufthunger være et fremtrædende symptom. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerterne eller skuldersmerter symptomer som kvalme og opkastning, svedudbrud, konfusion, bevidsthedssvækkelse og bleghed. Et eller flere af disse symptomer kan være henvendelsesgrund. Erfaringsmæssigt kan symptomer hos kvinder og personer med diabetes være vage og atypiske. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd, f.eks. har kvinder oftere diffust ubehag i brystet og udstråling ud i højre arm, hvilket kan medføre, at kvinder med AKS ikke diagnosticeres korrekt. Lægen skal være særlig opmærksom på de patienter, der har risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom, dvs. har familiær disposition, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, rygning eller diabetes. Ligeledes skal lægen være ekstra opmærksom på patienter med kendt åreforkalkning. Herudover skal lægen være opmærksom på patienter, der ikke tidligere er udredt for iskæmisk hjertesygdom. Ikke kun AKS, men også en række differentialdiagnoser, herunder lungeemboli og aortadissektion, er akutte medicinske tilstande, hvor hurtig diagnostisk afklaring og specifik behandling er afgørende. Forbedret prognose ved akut blodprop i hjertet Igennem de senere år er der sket betydelig forbedring af behandlingsresultaterne ved akut blodprop i hjertet. Disse forbedringer er opnået dels ved nye behandlingsmetoder på de hjertemedicinske afdelinger dels ved en forbedret indsats i den præhospitale fase. Sygehusindlæggelse og ambulancetransport Diagnosen AKS kan kun verificeres ved en kombination af symptomer, ekg-forandringer og biokemiske iskæmimarkører. Derfor er umiddelbar transport til sygehus med ambulance væsentlig ved mistanke om AKS. Ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel (kørsel 1). Lægen skal forblive hos patienten til ambulancens ankomst, og behov for ledsagelse af læge skal vurderes i det enkelte tilfælde.

17 Torsio testis Ugeskr Læger 2009;171(11):936
Vejledning om diagnostik af torsio testis MEDDELELSER | OFFICIEL MEDDELELSE Anne Mette Dons & Niels W. Mogensen Sundhedsstyrelsen er bekendt med flere tilfælde, hvor mangelfulde diagnostiske overvejelser hos lægen har ført til nekrose af en testikel og følgende tab af denne, i tilfælde hvor patienten har haft symptomer fra pung eller mave. Denne vejledning henvender sig til alle læger og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge bør udvise i sine diagnostiske overvejelser ved symptomer fra genitalier og abdomen med henblik på diagnosticering af torsio testis. Vejledningen er skrevet med hjemmel i § 17 i lov (nr af 17. december 2008) om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), der forpligtiger en autoriseret sundhedsperson til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, under udøvelse af sin virksomhed. Torsio Testis Torsio testis er en akut scrotallidelse forårsaget af drejning af testiklen omkring sædstrengen og/eller mesorchium, der ved manglende rettidig behandling kan medfører henfald (nekrotisering) af testiklen. Hurtig diagnostik og behandling Ved akut opståede skrotale smerter skal torsio testis altid mistænkes og diagnosticeres akut. Diagnosen skal opretholdes indtil denne af- eller bekræftes med sikkerhed - ved en akut ultralydsundersøgelse eller ved et kirurgisk eksplorativt indgreb. Patienten bør være opereret inden for seks timer efter symptomdebut. Symptomer Den typiske torsio testis-patient er mellem 12 og 20 år. Symptomerne optræder akut og består af ofte ganske kraftige smerter svarende til testiklen. Testiklen er trukket op mod symphysens underside, hvor den sidder mere eller mindre fikseret. Initialt er scrotum normal, men der tilkommer ofte svært ødem og rødme. Temperaturen er karakteristisk 38,0-38,5 grader. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomerne ved torsio testis ikke er typiske i ca. halvdelen af tilfældene. De typiske symptomer kan mangle, især tidligt i forløbet hvor patienten ikke nødvendigvis har feber, testiklen ikke findes optrukket og de forudgående symptomer, kan være svage. Torsio testis kan forekomme i alle aldre. Hos yngre børn kan smerterne også projiceres til andre områder og for eksempel ligne akut blindtarmsbetændelse. En del af patienterne vil have oplevet subtorsiotilfælde/spontan detorkvering, der er gået fuldstændig i ro, inden patienten ses af lægen, men ved et sådan forbigående tilfælde med skrotalsmerter, skal patienten oplyses om muligheden for, at det kan have drejet sig om subtorsio/spontan detorkvering og opfordres til at henvende sig akut, hvis der forekommer fornyet tilfælde af skrotalsmerter. Ugeskrift for Læger    |    Kristianiagade 12    |    DK-2100 København Ø    |    Telefon: 3544 8500  3544 8500     |    Ris & ros

18 Patienten bør være opereret inden for seks timer efter symptomdebut.
Bilateral torsio testis er yderst sjældent forekommende, men på grund af de alvorlige konsekvenser heraf skal diagnosen altid overvejes ved bilateral hævelse/smerter svarende til scrotum. Differentialdiagnoser Akut epididymitis ses typisk hos patienter i års alderen samt efter 60-års-alderen. Akut epididymitis forudgås ofte af urethralt udflåd eller svie. Temperaturen kan være normal, men patienterne vil tit være højfebrile eventuelt med almensymptomer. Testiklen er lejret normalt i scrotum. Ved torsio appendicis testis er det en rest af det Müllerske gangsystem apikalt på testiklen, der torkverer. Torsio testis er en vigtig differentialdiagnose til appendicitis acuta og er især vigtigt ved mavesmerter hos børn. Diagnostik og behandling Ved akut opståede skrotale smerter skal torsio testis altid mistænkes og diagnosticeres akut. Det kan være umuligt med sikkerhed at stille differentialdiagnosen torsio testis over for akut epididymitis og torsio appendicis testis. Ved mistanke om torsio testis skal patienten indlægges akut til udredning, da testiklen allerede efter seks timers torsion vil have mistet signifikant funktion, og der er betydelig risiko for nekrotisering. Hvis der ved indlæggelsen er tvivl om diagnosen, skal der foretages en akut ultralydsundersøgelse, og kun hvis der med sikkerhed kan påvises intratestikulært blodflow, kan eksploration undlades, ellers skal kirurgisk eksploration foretages. Ved manglende adgang til akut ultralydsundersøgelse skal der foretages kirurgisk eksploration. Ved oplagt torsio testis skal der på kirurgiske afdelinger ikke foretages ultralyd, inden der foretages kirurgisk eksploration. Det kan især hos børn være svært at bedømme, om der er intratestikulært blodflow, og børn skal eksploreres med øget hyppighed. Patienten bør være opereret inden for seks timer efter symptomdebut. Sundhedsstyrelsen den 5. februar 2009 Til toppen

19 4. En 16-årig dreng blev indbragt på skadestuen efter at have indtaget ukendte stoffer på et diskotek. Drengen var påvirket, men lægerne skønnede, at han var klar og orienteret. Lægerne vurderede, at drengen burde forblive indlagt til observation for evt. bivirkninger og følgevirkninger til de ukendte stoffer. Imidlertid ønskede drengen ikke at forblive på skadestuen til observation og ville forlade stedet mod givet råd. Drengens forældre havde indtil da ikke været involveret i forløbet. Kunne drengen selv bestemme, om han ville blive til observation på skadestuen?

20 a. Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, men da han var under 18 år, skulle forældrene informeres. b. Drengen var over 15 år og kunne derfor selv bestemme på baggrund af information fra sundhedspersonalet, og forældrene måtte pga. tavshedspligten ikke informeres c. Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de alene kunne træffe beslutning om behandlingen af drengen. Han skulle ikke tages med på råd. d. Da drengen var under 18 år, skulle forældrene informeres, så de kunne træffe beslutning om behandlingen af ham. Han skulle dog informeres og tages med på råd vedr. behandlingen.

21 Svar opgave 4 Svar : a. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information. Såfremt sundhedspersonalet efter en individuel vurdering skønner at en patient, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen, kan forældremyndigheds indehaveren give informeret samtykke.

22 Sygehusvæsnet Praksiskonsulentordningen Epikriser - Edifactbreve Henvisninger Telefonisk kontakt Visinfo regionsyddanmark

23 Praksiskonsulenten Praksiskonsulenten er en praktiserende læge, der er ansat på en eller flere afdelinger typisk 4-10 timer per måned. Praksiskonsulentens fokusområder er: Forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem primær- og sekundærsektoren. Skabe helhed i patienforløbet og forestå udvikling af initiativer til bedre sammenhængende patientforløb. Praksiskoordinatoren er leder af Praksiskonsulentordningen i Fyns Amt og er samtidig bindeled til Praksisudvalget, sygehusledelserne og Fyns Amt. Praksiskoordinatorerne er medlemmer er redaktionen for Klinik Nyt og VisInfo.

24 PKO opgaver Deltagelse i kvalitetsudvikling med deltagelse i udvikling, implementering, monitorering og evaluering af patientforløb. Kommunikation og formidling af viden og information mellem de involverede parter – som tidligere, men også omkring kvalitetsinitiativer som DAK, forløbsydelser, relevante overenskomstforandringer

25 Praksiskonsulentordningen
Daglig kontakt med de enkelte afdelinger Kontakt med de nye storkommuner Forløbsbeskrivelser Sundhed.dk Center for praksisudvikling Ugeskr Læger 2007;169(22):2136

26 Epikriser Kilder : Ugskr. F. Læger /2007 Praksiskonsulentordningen : Den gode epikrise :

27 Den gode epikrise Anne Mette Dons & afdelingslæge Lena Graversen
Hvad er en epikrise? En epikrise er et kort sammendrag af en patients sygehistorie og indlæggelsesforløb. Epikrisen sendes kort tid efter patientens udskrivelse til patientens praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten. Det er epikrisens formål at sikre, at alle lægefagligt relevante oplysninger vedr. patientens indlæggelse videregives til de relevante sundhedspersoner

28 Ambulante forløb Ved korte ambulante forløb eller enkelte kontakter, bør der sendes epikriser i henhold til denne vejledning. Ved et længerevarende ambulant forløb bør der undervejs i forløbet sendes en epikrise til orientering til patientens egen læge eller til den praktiserende speciallæge, som har henvist patienten. Overflytning mellem afdelinger Erfaringsmæssigt udgør en overflytning af patienten mellem to afdelinger eller sygehuse en risiko for patientens sikkerhed, hvis overførslen af informationen vedr. patienten ikke sikres tilstrækkeligt.

29 Videregivelse af helbredsoplysninger
Det er derfor vigtigt, at al relevant lægefaglig information videregives ved overflytning af en patient. Videregivelse af helbredsoplysninger Epikrisen kan uden patientens samtykke sendes fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge ,der har henvist patienten til sygehusbehandling . Videregivelse af epikrisen uden patientens samtykke kan også ske, når der er tale om udskrivningsbreve fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til sundhedsloven . Epikrisen kan uden patientens samtykke også sendes til en anden sundhedsperson, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten. Patienten kan dog i de ovennævnte situationer frabede sig, at oplysningerne i epikrisen videregives Når en patient afgår ved døden under indlæggelse på et sygehus, kan en sundhedsperson (læge) videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, .

30 Epikrisens indhold Epikrisen bør skrives i alment lægefagligt forståeligt sprog og må ikke indeholde specialespecifikke forkortelser, som modtageren af epikrisen ikke kan forventes at have kendskab til. 1. Årsag til indlæggelsen henvisningsdiagnoser. 2. Udskrivende sygehusafdeling, dato for indlæggelse og udskrivelse. 3. Kort resume af forløbet. Herunder diagnoser, væsentlig behandling og udførte undersøgelser, evt. prognose samt væsentlige overvejelser og fund. Desuden bør epikrisen indeholde vigtige parakliniske undersøgelsesresultater (billeddiagnostik, laboratoriesvar, patologisvar). 4. Medicinstatus.

31 5. Ikke afsluttede undersøgelser.
- Evt En behandlingsplan med oplysninger om efterbehandling og efterkontrol, herunder behov for videre udredning efter udskrivelsen. Det bør derudover fremgå, hvor og hvordan en eventuel opfølgning skal finde sted, hvem som skal foretage denne, og hvornår denne skal foregå. - Hvilken information der er givet til patienten. - En evt. genoptræningsplan for patienten. Hvis en patient efter udskrivelsen bør sygemeldes, skal dette fremgå, samt hvor længe fraværsperioden forventes at vare. Medicin ved udskrivelsen/medicinstatus Hvis der er sket ændringer i patientens medicinering under indlæggelsen eller ved ambulant behandling, skal der udarbejdes en medicinliste over patientens aktuelle medicin ved udskrivelsen eller afslutningen. Patienten bør medgives kopi af medicinlisten.

32 Ved udskrivelse skal egen læge hurtigst muligt informeres om ændringer i medicineringen under indlæggelsen således, at den nødvendige opfølgende behandling kan iværksættes. Hvis der i forbindelse med indlæggelsen eller det ambulante forløb er ændret i patientens medicin, skal det præciseres, Hvis der under indlæggelsen har været midlertidige ændringer i medicinen, fx AK-behandling som er ophørt i forbindelse med en operation, bør det fremgå, hvornår medicineringen skal genoptages. Dosispakket medicin Når en patient, der før indlæggelse fik dosisdispenseret medicin, udskrives fra et sygehus med fortsat dosisdispenseret medicin, og der samtidig er ændringer i patientens medicinering, skal det sikres, at patientens egen læge og sædvanlige apotek er orienteret om dette. Det skal også sikres, at patienten kan medicineres korrekt, indtil apoteket kan levere dosispakket medicin til patienten

33 Fremsendelse af epikrisen
Epikrisen skal sendes hurtigst muligt Hvis det findes nødvendigt at sende en epikrise, inden alle prøvesvar og lignende foreligger, bør det fremgå af epikrisen, at disse svar vil blive eftersendt. Begreberne »foreløbig epikrise« og »ikkekorrekturlæste epikriser« eller lignende kan ikke anvendes, Hvis epikrisen sendes elektronisk Epikriser indeholder personfølsomme oplysninger. Hvis epikriser sendes elektronisk, skal de af Datatilsynet fastsatte sikkerhedsforanstaltninger overholdes. Sundhedsstyrelsen, den 22. februar 2007

34 Telefonisk kontakt til Sygehuset Visinfo http://www. visinfosyd

35 Statsinstitutioner Dødsattester Tvangsindlæggelser Embedslæger

36 Dødsattester Dødsattester Vejledning : Hvem udsteder Ligsynsloven :3. Ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås. Stk. 2. Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger, der her har deltaget i patientens behandling. Stk. 3. I andre tilfælde skal ligsyn foretages af afdødes sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis en anden læge efter forholdene anses nærmere til at foretage ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling også til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge. Stk. 4. Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til stede til foretagelse af ligsyn, hvis tilkaldelsen skyldes, at afdødes sædvanlige læge og dennes stedfortræder har gyldigt forfald, Hvor Indbragte på sygehusene Google dødsattester Papir – elektronisk Google Dødsattester

37 Dødsattester

38 Politiet Dødsfald Tvangsindlæggelser ( Google tvangsindlæggelser)

39 Tvangsindlæggelse Tilkaldelse af læge
§ 1. Såfremt en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger fornøden behandling, skal den pågældendes nærmeste tilkalde en læge, jf. § 6, stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Stk. 2. Ved en persons nærmeste forstås i første række personens ægtefælle, samlever, forældre, voksne børn og personer, der hører til den pågældendes husstand. Hvis den pågældende opholder sig i institution, påhviler pligten til at tilkalde læge institutionens personale. § 2. Tilkalder de nærmeste eller andre ikke en læge, skal politiet tilkalde en læge. Stk. 2. Politiet skal så vidt muligt tilkalde den alment praktiserende læge, som den syge sædvanligvis benytter, dennes stedfortræder eller lægevagten i området.

40 Den indlæggende læge § 3. Såfremt lægen efter at have undersøgt den pågældende finder, at indlæggelse er nødvendig, skal lægen søge at opnå patientens samtykke til indlæggelsen Stk. 2. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid til at overveje spørgsmålet om indlæggelse, Modsætter patienten sig indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet. Stk. 2. Er betingelserne for tvangsindlæggelse i lovens § 5 opfyldt, skal tvangsindlæggelse ske. § 5. Skal tvangsindlæggelse finde sted, udfærdiger lægen en erklæring, der skal indeholde en angivelse af den formodede diagnose, patientens sindstilstand og de omstændigheder, hvorpå lægen støtter, at betingelserne i lovens § 5, nr. 1 (behandlingsindikation), eller nr. 2 (farlighedsindikation), er opfyldt. Stk. 2. Erklæringen skal afgives på grundlag af lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på den aktuelle indlæggelse. Stk. 3. Lægeerklæringen skal udfærdiges snarest muligt, efter at undersøgelsen er afsluttet. Stk. 4. Lægen afleverer eller sender den udarbejdede lægeerklæring til politiet med henblik på tvangsindlæggelsens iværksættelse.

41 Tvangsindlæggelsens iværksættelse
§ 6. Politimesteren, træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse. § 7. Den, der skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse, skal påse, at lovens betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldt,. § 8. Politiet træffer aftale med den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted, § 9. Sker indlæggelsen i medfør af lovens § 5, nr. 2 (farlighedsindikation), skal den indlæggende læge så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet med den, der skal tvangsindlægges. § 10. Hvis tvangsindlæggelsen sker i medfør behandlingsindikation, skal politiet underrette den indlæggende læge om tidspunktet for gennemførelsen af tvangsindlæggelsen. Stk. 2. Den indlæggende læge skal så vidt muligt komme til stede ved gennemførelsen af tvangsindlæggelsen.

42 § 11. Ved gennemførelse af tvangsindlæggelsen skal politiet påse, at lægens undersøgelse ved tvangsindlæggelse farlighedsindikation er foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter behandlingsindikation, inden for de seneste 7 dage forud for tvangsindlæggelsen, Stk. 2. Er fristerne ikke overholdt, kan tvangsindlæggelse kun ske, såfremt der foretages en ny lægeundersøgelse af patienten og udfærdiges nye indlæggelsespapirer. § 12. Tvangsindlæggelsen skal gennemføres så skånsomt og diskret som muligt. De medvirkende polititjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædt. Befordres patienten i et af politiets køretøjer, skal dette så vidt muligt ske i et civilt tjenestekøretøj. § 13. Politiet skal inden indlæggelsens iværksættelse så vidt muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste om tvangsindlæggelsen.

43 tvangsindlæggelser Sproget skal være forståeligt for ikke læger
Ende med konklusion, der omfatter lovens ord (p. findes sindssyg og det vil være uforsvarligt ikke at tvangsindlægge da a) udsigten til helbredelse eller bedring forringes b)vedkommende er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre

44 Speciallæger Henvisninger : Elektronisk kun undtagelsesvis på papir
Kan lave henvisningen så den kun gælder specialet Vigtigt med diagnose og mistanker. Sørge for relevante oplysninger. Telekommunikation Fra Henvisningshotellet til speciallæger (senere også psykologer og fys.)

45 Speciallæger Henvisning til kunstig befrugtning. Er er der begrænsninger ?

46 case Et par på hhv. 32 og 34 år henvender sig til dig for at blive henvist til spciallæge mhp. kunstig befrugtning efter flere års forgæves forsøg på at blive gravid. Du kender parret og ved at konen er uden arbejde tidligere har haft et alkoholmisbrug som dog nu er ophørt. Faren er kriminel, flere tidligere domme for narkobesiddelse og handel samt voldsdomme. Periodisk blandingsmisbrug af alkohol og hash. Er for tiden uden arbejde og oplyser i øvrigt, at han afventer afsoning af sin sidste voldsdom. Bor i lejet ejendom på landet. Ejendommen er fugtig og uden moderne faciliteter.

47 Hvad gør du: Laver en henvisning til speciallægen Nægter en henvisning da du synes parrets sociale situation er så uoverskuelig at det ikke er tilrådeligt og sender i stedet parret til en gynækolgisk afdeling. Henviser til social og sundhedsforvaltningen for at få en vurdering af parrets evne som forældre inden henvisningen.

48 speciallægehenvisninger
Bekendtgørelse om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning I medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006, fastsættes: Kapitel 1 :Vurdering af forældreuegnethed § 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning (den ansvarlige læge). Stk. 2. Den læge, der henviser til behandling med kunstig befrugtning, kan ved henvisningen gøre opmærksom på, at der kan være tale om åbenbar eller begrundet tvivl om kvindens eller parrets evner til at drage omsorg for et barn efter fødslen.

49 § 2. Hvis den ansvarlige læge vurderer, at der er åbenbar tvivl om en kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise at behandle med kunstig befrugtning. § 3. Hvis den ansvarlige læge vurderer, at der er begrundet tvivl om en kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen inddrage anden sagkundskab i vurderingen. Anden sagkundskab kan være den praktiserende læge, de sociale myndigheder eller andre. Stk. 2. På grundlag af oplysninger modtaget fra anden sagkundskab træffer den ansvarlige læge afgørelse om iværksættelse eller afvisning af behandling med kunstig befrugtning. Stk. 3. Inddragelse af anden sagkundskab efter stk. 1 kan kun finde sted med samtykke fra kvinden eller parret. Stk. 4. Hvis kvinden eller parret ikke giver samtykke til at inddrage anden sagkundskab, skal den ansvarlige læge nægte behandling.

50 Forhold af betydning for vurdering af forældreuegnethed § 4
Forhold af betydning for vurdering af forældreuegnethed § 4. Ved vurdering af, om der er åbenbar eller begrundet tvivl om en kvindes eller et pars forældreuegnethed, kan indgå: 1) eventuelle misbrugsproblemer hos kvinden eller parret, 2) kvindens eller parrets mentale tilstand, der kan få betydning for omsorgsevnen for et kommende barn, 3) forhold der kan bevirke anbringelse af barnet uden for hjemmet, 4) at den ene eller begge kommende forældre allerede har et barn, der er anbragt uden for hjemmet på grund af familiens forhold. Forhold der ikke må tages med i vurderingen af forældreuegnethed § 5. Den ansvarlige læge må ikke meddele afslag på behandling med kunstig befrugtning på grund af kvindens eller parrets racemæssige, religiøse, etniske eller lignende. forhold

51 Sygehistorie 7 68-årig mand. Gift nu folkepensionist, tdl. folkeskolelærer. Kendt alkoholforbrug som han aldrig har ønsket at gå ind i behandling af. Møder en dag i klinikken ved 12- tiden uden tidsbestilling, ønsker at få set på en dårlig skulder. Allerede i skranken bemærker personalet at han dels er kommet kørende i bil, dels fremtræder beruset og lugter af alkohol.

52 Sygehistorie 7 Ved konsultationen klares skulderproblemet og det anføres at han virker alkoholpåvirket. Dette benægtes og han anfører at have indtaget 2 ! Øl i dag. Hvad vil du gøre ?

53 Sygehistorie 7 Alkometret viser 3,5 Hvad nu ?

54 Sygehistorie 7 Trods køreforbuddet ses han af personalet at forlade parkeringspladsen i bilen . Hvad nu ?

55 Sygehistorie 7 Politiet meddeler senere, at man sendte en patruljevogn ud, men da de kom til adressen, holdt bilen i garagen og man skønnede, at det var omsonst at gøre yderligere. Hvad nu

56 Sygehistorie Embedslægen oplyste :
Det er korrekt at give kørselsforbud Det er korrekt at underrette politiet Man skal ikke forsøge at hindre at patienten forlader klinikken i bilen f.eks. Ved at forlange nøglerne. Politiet handlede forkert, de skulle have taget personen med til undersøgelse.


Download ppt "Kommunikation med samarbejdspartner"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google