Dannelsens indhold i det senmoderne samfund

Præsentationer af emnet: "Dannelsens indhold i det senmoderne samfund"— Præsentationens transcript:

1 Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Kritiske betragtninger til individualiseringen i skolen og i danskfaget Dannelsens indhold i det senmoderne samfund

2 Jeres udgangspunkt I skal fokusere på: Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Dette fokus skal være synlig i undervisningsplanen og i selve undervisningen

3 Indholdet Klasseledelse med henblik på klassens sociale liv og læringsmiljø har i høj grad at gøre med: Den dannelse og de kompetencer læreren som professionel didaktikker bevidst vælger at rette undervisningen imod, heri indgår ikke mindst overvejelser omkring indhold og arbejdsformer

4 Hvad er et adækvat dannelsesideal i dag?
To strømninger i tiden Individualisering Globalisering og internationalisering Problemer og konflikter bliver globale og individuelle Hvad kan danskfaget og dansklæreren? Målrettet og bevidst Udvælge relevant indhold til undervisningen Arbejde målrettet og bevidst med metoder og undervisningsformer (skal ske på samme tid i det enkelte forløb)

5 Individualisering – selvrealisering som dannelsesideal
Sociologer er relativt enige (jf. Giddens, Bauman, Beck, Luhmann): Selvrealisering er en naturlig konsekvens af det (sen)moderne livs vilkår for den enkelte Aftraditionalisering fører til krav om refleksivitet i den enkeltes identitetsdannelse Selvrealisering og den enkeltes arbejde med selvfortællingen i forbindelse med identitetsdannelsen er væsentlig – ikke mindst i pædagogisk sammenhæng!

6 Selvrealiseringen Optimister og pessimister – eks. Bauman og Giddens/ Beck Struktur/systemteoretikere og indvidivcentreret tænkning – Luhmann og Giddens

7 Selvrealiseringens indtog i skolen – eksempler
Klaus Nielsen: selvrealiseringen viser sig i skolen som en bekendelsesdiskurs Selvrefleksion som bekendelser over for sig selv Fører til en psykologisering Fjerner fokus fra det almene, dannelsens indhold og muligheden for udvikling af kritisk tænkning Tone Saugstad: Livslang læring som dannelsesideal At lære af at lære at lære… Læringsindholdet og det gode eksempel mister sin betydning Fokus på at vi lærer, frem for hvad vi lærer

8 Eksempler til diskussion
I læreruddannelsen: Portfolio I skolen: Portfolio, mappevurdering, logbog m.m. (fokus på den livslange læring) Nationale test (fokus på, at alle lærer det, de skal) Uddannelsesbogen i folkeskolen (fokus på den enkeltes selvrealisering, den enkeltes biografi) Elevplaner Læringsstile – har i mine øjne 100% flyttet fokus fra hvad eleverne skal lære til hvordan de lærer

9 Eksempler til diskussion
I dansk: Procesorienteret skrivning (obs. Hvad med genreskrivning?) 90érnes radikalt læserorienterede litteraturpædagogik (fokus på hvad den enkelte læser ind i teksten, frem for hvad teksten har at sige om verden) Udvælgelse af tekster, der tematiserer selvrealiseringen (eks. ungdomsromaner) romaner til udskolingen

10 Pædagogikken mister retning
Det globaliserede senmoderne samfund fordrer ikke alene selvrealiseringen. Det efterlyser i høj grad fællesskabet: Hvad er de store udfordringer samfundet (verden) står overfor? Hvilket indhold skal danskfaget beskæftige sig med på baggrund af udfordringerne?

11 Mulige teoretiske vejvisere
Klafkis epokaltypiske nøgleproblemer Ulrich Becks vision om den kosmopolitiske dannelse Men; i sidste ende: Er det ikke den enkelte (dansk)lærer, der skal sørge for at give undervisningen pædagogisk retning? Det kan være svært i tider, hvor politikere eks. i Århus kommune satser ensidigt (nærmest dikteret af medierne) på at og hvordan, børn lærer

12 Nye tendenser Eks. klimaet: Klimaet er i tiltagende grad blevet genstand for undervisning i dansk, samfundsfag, geografi m.fl. – her er der tale om et epokaltypisk nøgleproblem! En del af diskussionen: De to hovedtendenser i det moderne (individualisering og globalisering) strides, når lærere tematiserer klimaet (sætter fokus på indholdet) og jeg samtidig kan læse i avisen, at psykologer og pædagoger er bekymret for den frygt en tematisering af klimaspørgsmål planter i det enkelte barn.

13 Didaktisk kompetence En samtidig fokus på at der skal læres, hvordan der skal læres og ikke mindst hvad, der skal læres, kræver didaktiske kompetencer af den enkelte lærer, der ikke er til at undervurdere Derfor grundig planlægning! Også som uddannet lærer  Hvis ikke læreren tager autoriteten som didaktikker, bliver det politikerne, der bestemmer den retning, skolen går i! (og det er de ikke lige så gode til)