Kommer fremtiden bagfra eller udefra?

Præsentationer af emnet: "Kommer fremtiden bagfra eller udefra?"— Præsentationens transcript:

1 Kommer fremtiden bagfra eller udefra?
Kommer fremtiden bagfra eller udefra? - Antropologisk analyse af mennesker med piskesmæld

2 risikotænkning

3

4

5 baggrund ’de nye sygdomme’ (Elverdam 2000)
’funktionelle lidelser’ (Elklit 2004), ’somatoforme lidelser’ (Fink 2002) ’kvindesygdomme’ (Ehlers 1999) ”…måske fordi sygdommene er så vanskelige at diagnosticere, indbyder de til mange forklaringsmodeller. Elverdam 2000 baggrund

6 ”Der findes ingen opgørelser over, hvornår og hvordan begrebet er opstået, men historisk set er såvel incidensen af, som interessen for, piskesmæld nærmest eksploderet indenfor de seneste 20 år (Dalsgaard 2003)” ”I denne periode har der også i antropologiske kredse været stigende interesse for piskesmæld og de andre ’medicinsk uforklarlige’ lidelser (Sachs 1999) ” Larsen 2005 baggrund

7 Med udgangspunkt i et begrænset feltarbejde med 3 informanter med kroniske følger efter piskesmæld, vil jeg afdække hvilken betydning piskesmæld har for hverdagslivet og for den sociale identitet: Hvordan leves hverdagslivet efter ulykken? Hvordan opleves forløbet efter en ulykke som fører til kroniske følger efter piskesmæld? Hvilken betydning får lidelsen for den sociale identitet? problemformulering

8 setting ’multi-sited research’ (Marcus 1998)
Klinik for fysioterapi – ’special’klinik 10 km fra Århus Dansk Smerteforskningscenter Århus Sygehus, database 3 informanter Bent - 31 år, boede i forstad til Århus, smed, gift, far til 2 små drenge. Mindre bilulykke 2 år tidligere Hanne – 38 år, boede i Århus. Sekretær, fraskilt, alene med 15-årig datter på efterskole. Cykeluheld 3 år tidligere. Jan – 32 år, boede i forstad til Århus. Ejer et bageri sammen med sin kone. Far til 3-årig søn. Biluheld 1½ år tidligere. setting

9 mindre etnografisk feltarbejde (Emerson 1995; Hastrup 2004; Wadel 1991)
”At udarbejde antropologisk viden kræver, at antropologen løsriver sig fra sit praktiske kendskab til felten” Pia Lundberg (2004:36)” ”et nøglepunkt i antropologien er forbløffelse og selv om antropologen Cato Wadel påpeger vigtigheden af at evne at arbejde i forskellige roller for at få adgang til menneskers dagligdag og dermed til data, kan det være svært i praksis (Cato Wadel 1994:27)” Larsen 2005 vi må forsøge at forlade tankespindet og kaste os ud i den konkrete virkelighed for at forstå de mennesker, vi udforsker (Hastrup 1992:44) Data skulle indhentes dels gennem samværet med informanterne og dels gennem deltagelse og observation. Med reference til Pia Lundbergs arbejde med blinde, vil jeg forsøge at ”omfatte, forstå og forklare” (Lundberg 2004) denne verden. Forstå hvordan piskesmældspatienters opfattelse af og liv med piskesmæld er metode

10 metode feltarbejde deltagerobservation semistrukturerede interviews
analyse feltnoter transkription af interviews metode

11 audio notes recorder

12 express scribe

13 ”Derfor ville jeg tilstræbe et analytisk perspektiv, som kunne åbne op for opfattelsen af piskesmældspatienters lidelse i et mere dynamisk og kontekstualiseret perspektiv. ” Larsen 2005 Narrativer Position Rollen som forsker Efterfølgende blev dataanalysen lavet med udgangspunkt i Emerson, Fretz & Shaw´s udgangspunkt, hvor data løbende analyseres, med inddragelse af de eksisterende teoretiske betragtninger (Emerson et al 1995). I den efterfølgende analyse indgik naturligvis perspektiver fra narrativ teori og jeg vil derfor vende blikket mod narrativer igen og rette fokus mod Cheryl Mattinglys ’Healing Dramas and Clinical Plots’ (1998). analyse

14 temaer

15 identitet, anerkendelse og stigma
Piskesmæld – en kilde til anerkendelse? Piskesmæld – et ’identity mark’ til stigmatisering? Piskesmæld - et smæld for identiteten? Hanne havde meget detaljeret fortalt mig om hele rækken af jobs, hun havde været igennem siden ulykken for 4 år siden. Ikke fordi jeg havde spurgt ind til det, men hun vendte igen og igen tilbage til emnet identitet, anerkendelse og stigma

16 identitet, anerkendelse og stigma
”Det var nok at... at jeg indser at jeg ikke rigtigt.. jeg havde jo 60 timer om ugen i bageriet...og så var jeg deltidsbrandmand og så kørte jeg MC og kørte roadracing og...formand for erhvervsforeningen og...jeg var jo helt oppe...og kendt i byen og...pludselig var der bare ingenting....ikke en skid....og da jeg prøvede at gå på arbejde, tænkte jeg, det ku sateme ikke passe, at jeg ikke kan gå ned og ta´ en time, når der ikke er andre der nede, men øhh det øhh... så fik jeg en røvfuld dagen efter og måske dagen efter igen....” Jan Hanne havde meget detaljeret fortalt mig om hele rækken af jobs, hun havde været igennem siden ulykken for 4 år siden. Ikke fordi jeg havde spurgt ind til det, men hun vendte igen og igen tilbage til emnet identitet, anerkendelse og stigma

17 identitet, anerkendelse og stigma
Feltnote – til møde med Bent og socialrådgiver….. roller forståelse fordomme og forventninger mål med arbejdet i kommunerne? Hanne havde meget detaljeret fortalt mig om hele rækken af jobs, hun havde været igennem siden ulykken for 4 år siden. Ikke fordi jeg havde spurgt ind til det, men hun vendte igen og igen tilbage til emnet identitet, anerkendelse og stigma

18 identitet, anerkendelse og stigma
”... det er nok mere i mine øjne... jeg ville jo også selv have tænkt det hvis jeg så en gut... det er jo som jeg siger, det er jo et problem hvis ikke man løber rundt med en krykke eller én arm... det er jo usynligt ikke også... det er nok mere mig... det er nogen ting som mænd skal gøre, selv om vi lever i hvis nu hun (reference til sin kone) graver haven og så naboerne de råber og skriger men altså de ved det jo også godt, naboerne... jeg kan huske i starten...jeg har altid godt kunnet li at tjene mine egne penge og så´n noget... i starten, når de kørte, de kører jo ved 7-8 tiden herude, så gik jeg og gemte mig.. det første år...jeg synes det var så flovt ikke... så jeg rendte og slukkede alt lyset og sad inde i stuen...så når de så var kørt, så kunne jeg tænde op igen (smågriner og kigger ud af vinduet)” Bent identitet, anerkendelse og stigma

19 3 faser i forløbet efter en ulykke der fører til kronisk piskesmæld
sygdomsfasen lidelsesfasen identitetsfasen Hanne havde meget detaljeret fortalt mig om hele rækken af jobs, hun havde været igennem siden ulykken for 4 år siden. Ikke fordi jeg havde spurgt ind til det, men hun vendte igen og igen tilbage til emnet 3 faser

20 H: og så har jeg faktisk ikk ´ tænkt mig at jeg skal på arbejde mere..
F: nej! H (græder lidt igen) F: …har de noget tålmodighed endnu… der hvor du er…? H: ja, altså… de kender ikke til min beslutning F: ja.. men hvis… hvis du nu – hvis du nu fik det bedre… H: hmmm… F: ville du så... det er sådan en teoretisk ting, ikk.. altså, ikk´… selvfølgelig…ville du så komme tilbage… hvis du nu havde det bedre om en måned, ville du så beholde det job… H: …nej! F: okay H. nej, fordi jeg orker ikke at kæmpe mere H: jamen det er ikke gået særligt godt.. øhhh, jeg var der i knap et år.. det endte med at min chef hun forstod ikke helt hvad det var der skete, så, så begyndte hun at mobbe mig… jeg var der 11 måneder, så nåede jeg heldigvis at finde et nyt job i den periode der… ellers så havde jeg måttet sige op F: så fandt du et andet job? H: ja F: også sekretær? F: er du der endnu, eller… H: nej… der blev jeg fyret fra på grund af sygdom…. De var ellers ret tålmodige F: de var meget forstående… men de kunne alligevel ikke beholde dig H: nej… det duede ikke.. de havde jo brug for én F: hmmm…. Hvor er du så henne nu, i revalidering eller? H: jeg har fået flex-job nu… det fik jeg 1/6 F: 1/6-04… ja? H: det troede jeg, jeg kunne klare… (begynder at græde) F: ja….(tøver)……. Men så kan du tillade dig at være syg i perioder H: jaee.. det kan jeg vel godt… ikke fordi.. jeg har egentlig ikke været det så meget før her efter jul… der kunne jeg bare ikke mere F: nej! H: og så har jeg faktisk ikk ´ tænkt mig at jeg skal på arbejde mere.. H (græder lidt igen) F: …har de noget tålmodighed endnu… der hvor du er…? H: ja, altså… de kender ikke til min beslutning F: ja.. men hvis… hvis du nu – hvis du nu fik det bedre… H: hmmm… F: ville du så... det er sådan en teoretisk ting, ikk.. altså, ikk´… selvfølgelig…ville du så komme tilbage… hvis du nu havde det bedre om en måned, ville du så beholde det job… H: …nej! F: okay H. nej, fordi jeg orker ikke at kæmpe mere 3 faser - Hanne

21 ”Lægen sagde, at i Østeuropa og Afrika har de ikke piskesmæld - men det kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget… jeg skal bare have min hverdag til at glide….. L: Hvad tror du han ville sige med det? ” 3 faser - Bent

22 at det var et forsikrings. øhh, at det var. at vi har forsikrings
at det var et forsikrings... øhh, at det var ...at vi har forsikrings... her i vesten, når vi har noget der hedder piskesmæld...hvis vi ikke havde noget der hed forsikring, havde vi ikke noget der hed piskesmæld...men det er jo også muligt, at manden har ret, men altså, jeg har jo ikke mindre ondt og mindre hoved pine hvis ikke jeg havde en forsikring...og det er jo lægeverdenen, der har givet det, at det skal hedde piskesmæld ikke, så jeg har...det er jo hans egne kolleger eller hvem det nu er.. så det var sådan på en kold måde...altså...det kunne jeg jo ikke bruge til noget....det er jo muligt manden har ret at det ER mere udbredt i vesten end det er i Polen og alle de steder eller i Afrika, men det kan jeg jo ikke rigtigt bruge til noget.. jeg skal jo bare have min hverdag til at glide...” ” 3 faser - Bent

23 ”men det var ikke, altså det var jo så´en..når jeg skulle over og træne...det gad jeg ikke...jeg var så langt nede at jeg knap nok kunne holde huset rent...jeg fik jo bare regningen, så det kunne ikke betale sig at gøre rent... når jeg kørte til træning ovre i [byens navn], jamen der var 50 smutveje, så kunne jeg lige dreje fra og så køre hjem igen... L: så du bildte din kone ind du havde været ovre og træne…. Ja!...jeg lod være at træne og så kørte jeg bare hjem igen...så altså...jeg var langt nede, så det øøhh finder man ikke ud af når man er i det, det finder man først ud af når man kommer ind til en psykolog og han får fat i mig og lige begynder at høre på mig, og jeg tog jo konen med ud til ham og satte han mig ellers på plads...og nu ligger det jo sådan at når jeg er ovre at træne derovre, så kommer der sådan en bon ud...og den vil han gerne se! 3 faser - Jan

24 principper, situationer og handlinger jeg ville fremstille, hvilket kunne gøres uden at afsløre, hvem informanterne var (Knudsen 1995:25) Skriftlig samtykke fra informanterne Information om analysen Forventninger til resultatet etik

25 kommer fremtiden bagfra eller udefra?
balancegang unikke forløb med fælles træk identificerede 3 faser komplekst nødvendigt interessant inddragelse i sundhedsvæsenet PERSPEKTIVERING Livet efter en ulykke, som fører til kroniske følger efter piskesmæld, er en balancegang. Balancen mellem de kulturelt skabte forventninger, der er knyttet til at være syg og det liv, der er muligt at leve med en lidelse, der eskalerer, når man er aktiv og ikke får hvilet flere gange i løbet af dagen. unikke med hver deres karakteristika, men fokus for informanterne havde en række fælles træk, som havde paralleller til den antropologiske ritualforskning og narrativ teori. kommer fremtiden bagfra eller udefra?

26 ”I en biomedicinsk kontekst er udgangspunktet, at behandlerens tolkning er ’den objektive’ og målet er at afdække årsagen til sygdommen og forklare sammenhængene (Kleinman 1995:21-22) ” ”I antropologisk perspektiv er målet derimod at bidrage med et bredt socialt og kulturelt perspektiv på sygdom (Ware 1992) ” Larsen 2005 perspektivering

27 Inddrage faser i arbejdet med mennesker med piskesmæld…
Forsætte analysen opfølgning på informanternes fortsatte liv inddrage flere informanter tværvidenskabelig forskning monofaglig on-site-research perspektivering

28 Perspektivering - antropologiens rolle
forståelse identifikation af væsentlige forhold i et patient perspektiv inddragelse af antropologien i forståelsen af aktører i uddannelserne Perspektivering - antropologiens rolle

29 Kommer fremtiden bagfra eller udefra?
Kommer fremtiden bagfra eller udefra? - Antropologisk analyse af mennesker med piskesmæld