Individuel Kompetencevurdering i AMU–40080

Præsentationer af emnet: "Individuel Kompetencevurdering i AMU–40080"— Præsentationens transcript:

1 Individuel Kompetencevurdering i AMU–40080
Mit Job – min udvikling – mit valg

2 Dagsplanen Hvad er god kommunikation?
Generelle kommunikationsmodeller, kropssprog, stemmeføring, og tale Aktiv lytning Kommunikation på tomandshånd Om at forstå kommunikation mellem mennesker

3 Personlig (face to face) kommunikation
“Jeg ved, at du tror, at du forstår hvad du synes jeg sagde, - men jeg er ikke sikker på, at du gør dig klart, at hvad du hørte ikke er hvad jeg mente!!”

4 Personlig (face to face) kommunikation
DU og dit kropssprog er (en stor del af) budskabet

5 Hvor meget betyder ord !

6 Det menneskelige aspekt

7 Et grundelement i kommunikation
Aktiv lytning Et grundelement i kommunikation

8 Aktiv lytning

9 Øvelse i aktiv lytning Høre og lytte
Snak om hvad der er forskel på at høre og at lytte

10 Aktiv lytning Slet ikke Lader som om Lytte selektivt Lytte opmærksomt
Kilde: Tag hjertet med på arbejde, Heart work, Claus Møller, TMI

11 Aktiv lytning At lytte aktivt betyder, at man gør en aktiv indsats for at søge efter og forstå meningen med det, det bliver sagt. Hvad søger modparten at forklare mig? Hvad betyder det sagte for modparten? Hvordan oplever og ser modparten situationen?

12 Vi lytter Vi lytter med ørerne til Vi lytter med øjnene stemmens klang
lys, mørk? hurtig, langsom? lav, kraftig? er den tonløs, aggressiv, opgivende? til tonefaldet og tryk på ordene? til indholdet af ordene? til pauserne, er der ro, uro eller tillid? Vi lytter med øjnene ser I på hinanden eller ud af vinduet? hvordan er kropssproget?

13 Vi lytter Vi lytter til os selv Vi lytter til atmosfæren er den varm?
høflig? spændt og dirrende? Vi lytter til os selv hvordan har jeg det i dag? hvordan har jeg det med situationen? hvad vil jeg opnå?

14 Aktiv lytning - faldgruber
Lytter ikke færdig – tror at have forstået Fortæller parallelhistorier Kommer med råd/løsninger Er uopmærksom på tonefald og kropssprog Viser tydelige følelsesmæssige reaktioner

15 Personlig (face to face) kommunikation
Vær ikke forudindtaget Stop egen tankevirksomhed Hold dine egne meninger for dig selv Drag ikke forhastede konklusioner Vær koncentreret og lyt efter det væsentligste Bemærk den talendes kropssprog, tonefald og mimik

16 En person, der lytter aktivt har:
…øjenkontakt. …en åben holdning. …nikker med hovedet …giver små kommentarer, gentager, hmm, ja, nej o.l... …bruger åbne spørgsmål, fortæl mig noget mere o.l. …er opmærksom på talerens kropssprog..

17 Aktiv lytning – typiske fejl
Verbal Du lytter kun til det der bliver sagt – eller du lytter kun til følelserne Du forsøger at analysere dig frem til et dybereliggende budskab Du afbryder når det ikke er relevant Du skifter emne i stedet for at forstå det Du lyder som en papegøje ’ Jeg er meget vred nu – spm. ’Er du vred nu’ Du bruger hele tiden den samme formulering – ’ du mener at …’ osv Du lader dine egne argumenter og univers stå i vejen til at lytte Din egen forforståelse er i vejen for at lytte Non verbal Du undgår øjenkontakt Du sidder og piller ved dine papirer Du ser på uret Du kører rundt på stolen Du taler i telefon under samtalen Du får krokodille øjne

18 Øvelse Tre roller Fokusperson: Tal langsomt..vær åben, ærlig
Coach: Aktiv lytter med alt hvad det indebærer… Observatør: Neutral og så objektiv som muligt Proces Aktiv lytter Invitere til samtalen Lytter, stiller spørgsmål Afrundinger –gerne med et kort resume Derefter kommer observatøren med sine observationer i forhold til kropssprog og aktiv lytning En samtale om samtalen: På skift redegøre fokusperson, coach og observatør for hvordan det har været at deltage i samtalen. Sjæl historien Den aktive og ikke aktive lytter En positiv oplevelse

19 Transaktionsanalyse og assertion
En metode til at forstå den menneskelige adfærd og kommunikation Gad vide hvorfor vi taler så meget og stadigvæk Ikke – sådan helt forstår hinanden.

20 Transaktionsanalyse F V B Forældre - samfundet, regler, fordomme, arv
Kritisk forældre: Krævende, fordømmende, fordomfuld, straffende, truende, autoritær, omsorgsfuld forældre: Trøstende, tøttende, hjælpende, beskyttende, bekymret F Voksen - computerbåndet, kendsgerninger, fakta, logik Voksen: Uden følelse, logisk, indsamler og bearbejder data, beregner sandsynligheder, beslutter, reagerer nøgternt V Barnebåndet – ægte følelser, impulsive handlinger, kreativitet Naturligt Barn: Spontan, uhæmmet, nysgerrig, aggressiv, kreativ, Klodset, udtrykker glæde, kærlighed, overraskelse, forventningsfuld Tilpasset Barn: Frygtsom, sky, passiv, hysterisk, eftergivende, genert B

21 Transaktionsanalyse F V B F V B Parallelle transaktioner
Krydsede transaktioner F V B F V B Ny sekretær til kollega Hvor står kopi maskinen? Lige hen ad gangen og så til højre? Ny sekretær til kollega Hvor står kopi maskinen Du må altså meget undskylde, men jeg har andet at lave end at vise nye medarbejdere rundt i firmaet

22 V til V Stil åbne spørgsmål Stil specifikke spørgsmål
Hvad er problemet, hvilke andre ting er vigtige Stil specifikke spørgsmål Hvordan er situationen opstået, under hvilke omstændigheder Lyt til det hele ord, kropssprog, tone osv Bliv ved med at spørge ind for at du får en forståelse af situationen Fortæl lidt mere, er det rigtigt forstået når jeg siger ---- Erkend dine evt. fejltagelser Du har ret, nu kan jeg se det, det har sat det i et andet perspektiv Vær åben for alternativer Kombiner de 3 niveauer: - hvad er konsekvensen af denne beslutning (voksen). Det er klart, at I kan være bekymret. Jeg håber ikke, at I tror jeg er ude på at snyde jer (Barn). Jer er kun interesseret i at finde frem til den rigtige løsning (voksen)

23 Assertion Vores grundlæggende rettigheder
Retten til at være Retten til at have Retten til at gøre

24 Assertion adfærdstyper
Aggressiv adfærd Assertiv adfærd Submissiv adfærd Respekterer kun andres rettigheder Fastholder egne rettigheder Fastholder egne og respekter andres rettigheder

25 FEEDBACK Vurderende feed-back
Man bruger i udstrakt grad sit eget vurderings-system til at karakterisere andre (eks.: Du er doven). Beskrivende feed-back Objektivt - Man beskriver, hvad der sker (eks: der er tre gange, hvor du ikke har lavet dit hjemmearbejde). Subjektivt - man fortæller, hvordan man selv reagerer (jeg føler du svigter gruppen, når du møder op uden at have lavet dit hjemmearbejde).

26 Job Karriere og forandringer
3. Kursus dag

27 Dagsplanen Motivation Forandringsprocesser
Kompetencer og Karriereanker Mine arbejdsopgaver hvordan passer de med dine karriereankre?

28 Motivation Forskellige opfattelser af/teorier om motivation
Forskellige menneskeopfattelser Motivation – værdier – selvværd Hvad mener du driver mennesket?

29

30

31 Motivation Definitioner:
”… motivation betyder indre ønske om at gøre en indsats” (Sayles, 1978) ”… den energi en person udtrykker i forbindelse med arbejdet” (Binder, 1998)

32 Teori om drivkræfter McGregor
-Teori X lederen (ufrivillig arv fra den industrielle revolution) Mennesket er født doven, uden ambitioner eller ønsker om ansvar, mangler selvdisciplin og er mod forandringer.

33 McGregor Teori Y lederen
Mennesket er mere vækst og udviklingsorienteret, ikke nødvendigvis uansvarlig, kan lide at arbejde, kan udføre selvledelse og være selvmotiverende.

34 Teori om drivkræfter Grundlæggende psykologiske behov
Maslow (1908 – 1970) Mennesket som et individ med mulighed for konstant vækst

35 Jobfaktorer, der påvirker arbejdsindsats
Herzberg (1923 – 2000) Tilfredshed/utilfredshed knyttet til: Motivationsfaktorer Motivationstest

36 To motivationsstrategier
Hen–imod–motivation Tanker om opgaven giver en positiv følelse og lysten til opgaven sætter en hurtigt i gang.

37 Væk-fra–motivation Tanker om opgaven giver en negativ følelse og lyst til at udskyde den. Tanker om de negative konsekvenser ved ikke at udføre opgaven sætter en i gang. Man udsætter, indtil det ikke er muligt længere. Typisk brandslukning.

38 Fra problem til ønske Problem/forklaring/fortid: Hvorfor?
Hvad er årsagen? Hvis skyld er det?

39 Ønske/handling/fremtid:
Hvordan kan jeg bidrage? Hvad kan jeg opnå?

40 Hvad vil vi! frem for hvad vi ikke vil!
Der er en årsag til at forruden er stor – og bakspejlet lille Værktøj

41 Ingen forandring uden forandring af mennesker

42 Naturlige reaktioner At vi bliver ked af det - fordi vi mister noget, der har haft værdi for en. Selvom “det nye” er bedre end det “gamle”, så er det det gamle vi har levet med, og vi vil derfor opleve “sorgen ved at skulle sige farvel”.

43 Forandringstoget 10-15% 70-80% Kilde: Thomas B. Espersen

44 Forandringstoget 10-15% 70-80% 10-15% Hvilken rolle vil du have:
Med i lokomotivet? Bremser i bagerste vogn? Passager i midtervognen. Se ud ad vinduet –betragte forandringsprocessen? Trække gardinerne ned? Er toget på vej mod stjernen/himlen? –eller hvor kører det hen? Står du på stationen og ser toget kører forbi? Alternativt billede: Popcorn Kilde: Thomas B. Espersen

45 Hvem har flyttet min ost?

46 Hvem har flyttet min ost?
Sider af os alle!: Hr. Hæm, der fornægter og modsætter sig forandring Hr. Ha, der lærer at tilpasse sig i tide, når han indser, at forandring fører til det bedre Snif, der tidligt opsnuser forandring Smut, der straks smutter ud og går i gang

47 Opgave - Hvem har flyttet min ost?
Hvem er du mest? Hr. Hæm? Hr. HA? SNIF? SMUT?

48 Oste info At eje ost gør dig glad
Jo vigtigere din ost er for dig, jo mere ønsker du at holde fast ved den Hvis du ikke forandrer dig, kan du blive udslettet Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange Lugt tit til osten, så du ved, når den er ved at blive gammel At bevæge dig i en ny retning hjælper dig til at finde ny ost Når du trodser din frygt, vil du føle dig fri At forestille mig at jeg nyder ny ost, endda før jeg finder det, fører mig hen til den. Jo hurtigere du giver slip på gammel ost, jo før finder du ny ost Det er mere sikkert at søge i labyrinten end at forblive i en osteløs situation Gamle overbevisninger leder dig ikke til ny ost Når du indser at du kan finde og nyde ny ost, ændrer du kurs At lægge mærke til små ændringer tidligt hjælper dig med at tilpasse dig de større forandringer, der vil komme

49 Lidt ostesnak Forandringer sker – de flytter oste hele tiden
Forvent forandringer – vær klar til at osten flytter Hold øje med forandring – lugt tit til osten, så du ved, hvornår den er ved at blive gammel Omstil dig hurtigt til forandring – jo hurtigere du giver slip på gammel ost, jo hurtigere kan du nyde ny ost. Omstil dig – flyt med osten Nyd forandring! – få smag for eventyret og nyd smagen af ny ost. Vær forberedt på hurtigt at omstille dig, og nyd det så igen – de flytter oste hele tiden. Flyt med osten og nyd det!

50 Opgave Hvordan lugter din ost? Er din ost ved at blive gammel?
Kan du risikere, at din ost flytter? Kan du fornemme hvordan dine nye oste ser ud/smager? Kan du fornemme hvor du skal gå for at finde ny ost? Forandrings-kulturen i din afdeling? Forandrings-kulturen i hele organisationen?

51 Kompetence Kompetence Viden og færdigheder, der
matcher de krav, der stilles til personen + Erfaring Kvalifikationer Viden og færdigheder gennem kurser, udd. PU aktivitet Kilde: Human Ressources til videregående uddannelse, Gyldendal 2003

52 Typer af kompetencer Faglig Kundskaber og færdigheder,
som man bruger i sit job Personlig De egenskaber som har indflydelse på hvordan man tackler og udfører sit arbejde. Ex.: Rolig, selvtillid. Social Samarbejds- og kommunikationsevne

53 Karriere Karriere er den mening, man selv tillægger sekvensen af sine oplevelser. Karriere er en kæde af erfaringer, som man oplever gennem sit livsforløb Kilde: Henrik Holt Larsen, CBS Indre karriere: Egen opfattelse af karriere Ydre karriere: Fra studerende til færdiguddannet, karriereveje i fag/organisationer

54 Karriereankre Udtryk for ens selvopfattelse af
Anlæg og evner. Hvad jeg kan! Grundlæggende værdier. Hvad jeg tror/mener En fornemmelse for de motiver og behov. Hvad jeg vil!

55 Karriereankre I løbet af karrieren vil de fleste opdage, at de kan identificere sig med et eller flere ankre. Det er dog ofte først, når man står over for et egentlig valg i sit arbejdsliv, at man opdager, hvilket anker man bedst kan identificere sig med, og som man ikke ønsker at opgive.

56 Karriereankre Teknisk/funktionel kompetence Ledelseskompetence
Selvstændighed og uafhængighed Sikkerhed og stabilitet Service/ en god sag Entreprenør/kreativitet Firma- eller stillingsidentitet Variation/udfordring Andre

57 Grundlæggende handler karriereplanlægning om tre spørgsmål:
Hvor er du nu? Hvordan er du kommet dertil? Hvor vil du gerne hen? De to første spørgsmål kan hjælpe dig med at svare på det tredje.

58 Dag 4 Læring 8 intelligenser –hvilke har du?
Når mennesker lærer sammen Kompetencemappen Kortlægning af dine arbejdsopgaver Fremtidige muligheder

59 Udviklet af Howard Gardner
De 7/9- intelligenser Udviklet af Howard Gardner De 7 intelligenser er beskrevet i bogen Frames of Mind (1983)

60 7 intelligenser Kropslig/kinæstetisk Sproglig Intrapersonel
Interpersonel Matematisk/logisk Visuel/rumlig Musikalsk

61 Den 8. og 9. intelligens Den naturalistiske intelligens
Evnen til at forstå, relatere, kategorisere og forklare naturfænomener. En naturalist er en person, som demonstrerer ekspertise i genkendelse og klassifikation –inden for fauna og flora –i sine omgivelser”. God til at gøre noget komplekst enkelt ved at ”kategorisere”. Den eksistentialistiske intelligens Forståelsen af eksistentielle spørgsmål; hvorfor vi lever, hvorfor vi dør… Der er ikke skrevet så meget om denne intelligenstype endnu.

62 Matematisk- logisk intelligens - evnen til at regne, tænke i årsagssammenhænge, tænke abstrakt
Kan lide logiske forklaringer Kan lide at lede efter mønstre og sammenhænge Går til opgaverne på en logisk trinvis måde Kan lide at løse gåder og problemer Lærer ved at lave egen struktur, sætte i punkter, nummerorden

63 Sproglig intelligens - evnen til at sætte ord på, kommunikere sprogligt med andre, lytte
Gode til at udtrykke sig, forklare ting mundtligt/skriftligt Argumentere, overtale, underholde, instruere Har et veludviklet ordforråd Lærer ved hjælp af bøger, lydbånd, foredrag, lytte til andre, ved at sætte sine egne ord på

64 Visuel/rumlig - evnen til at tænke i billeder og visualisere
Kan opfange noget og gengive det igen. F.eks. tegne Har let ved at bruge kort, diagrammer, landkort Kan se tingene klart for sit indre blik f.eks. en kendt stue Gode til at overskue spillet i fodbold/håndbold Lærer ved Lærer ved at ”tegne stoffet”, danne indre billeder, se film, video mm

65 Musikalsk - evnen til at genkende og producerer sange og rytmer
God til at genkende musik og fornemme musikken. Har let ved at lære og huske digte Kan ofte synge rent, holde takten –spiller måske et instrument Lærer ved Lærer ved at bruge rim eller remser Kan vælge musik som repræsenterer det der skal læres

66 Interpersonel - evnen til at forstå andre mennesker, opfange deres humør, motivation og ønsker
Opfanger hurtigt stemninger Let at omgås Kan lide at arbejde i teams Lærer ved At samarbejde, diskutere med andre.

67 Intrapersonel - evnen til at reflektere, filosofere og være i god kontakt med sig selv
Tillægger sine følelser intelligens. Har let adgang til sine følelser og kan bruge dem til at berige og styre sit liv Et godt udgangspunkt til at kunne forstå andre Lærer ved at spørge til meningen med det, der skal læres. Hvorfor er det vigtigt for mig?

68 Kropslig/kinæstetisk - evnen til at bruge kroppen, hænderne mm.
Nyder sport, fysisk udfoldelse Kan lide at blive direkte involveret i tingene –”få det i hænderne” Dygtig til at arbejde med redskaber –håndværk som syning, gør-det-selv mm. Praktisk anlagt. Lærer ved At træne færdigheden, handle, bevæge sig, røre ved det

69 Tænk på dine intelligenser som et hold
Du er træneren, som skal få det bedste ud af dem!!!

70 At lære at køre bil med de 7 intelligenser
Sproglig Studere gode råd Matematisk Regne bremselængde ud Kropslig Træne at køre Intrapersonel Opmuntre sig selv. Når jeg får kørekortet så… Interpersonel Bede om råde fra andre Tale med kørelæreren Musikalsk Sætte vigtige begreber på vers Visuel/rumlig Manøvre ind på en parkeringsplads

71 Pointer Vores kultur har fokuseret på sproglig og matematisk intelligens De fleste har alle intelligenser Alle intelligenser kan af de fleste udvikles til et rimeligt kompetenceniveau De fleste har flere af de 7 intelligenser, hvor de er gode Ens stærkeste intelligenser skal bruges, når man skal lære noget/kompetenceudvikles Man kan overveje, hvordan ens stærkeste intelligenser passer med ens nuværende arbejdsopgaver

72 Når du lærer lægges der hukommelsesspor i hjernen
I begyndelsen kan det være et ret svagt spor…...

73 Junglestien Jo flere gange du går jo tydeligere bliver stien…du er ved at lave Første gang kan man knapt ane en sti …ved gentagelser bliver stien tydelig og måske permanent! Tingene skal fra korttidshukommelse til langtidshukommelse

74 Huskeøvelse Græs Papir Kat Kniv Kærlighed Fugl Træ Får Mening Mark
Blyant Flod Pen Sandhed Bord Gaffel Zulu Radio Visdom Blomster

75 Skriv så mange af ordene ned du kan huske
Rækkefølgen er underordnet

76 Om at huske Pauser, det usædvanlige, følelser Noget usædvanligt 100%
Sandsynlighed for at huske (Husker starten og slutningen) Tid Hold pauser Pauser, det usædvanlige, følelser

77 Lærings cirklen - de 6 indlæringsfaser

78 Udviklingssamtalen Forholdet mellem medarbejderens og virksomhedens interesser Medarbejdernes forberedelse (kompetenceafklaring) Afdelingens mål, strategi og vision

79 Vision – mission – Mål- værdi
Værdier Strategiske mål Vision Hvor ønsker vi at være om år Strategi Vejen til målene Hvad skal vi foretage os for at nå målene Organisation Værdier Mission Hvad laver vi – hvorfor er vi sat i verden