Almen Studieforberedelse

Præsentationer af emnet: "Almen Studieforberedelse"— Præsentationens transcript:

1 Almen Studieforberedelse
Foredrag af Bjørn Grøn forår 2006

2 Rammerne om afsluttende prøve
medio januar: Eksamensopgaven udmeldes Ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: eleverne har valgt de to bærende fag skolen har tildelt vejleder(e) skolen melder ind til eksamensafdelingen censur og eksamensplan for at lægges 1. marts: eleverne aflever synopser ca. 1. maj: synopsis sendes til censor

3 Eksamen i almen studieforberedelse
eksamensdage i AT er dryppet ned forskellige steder i eksamensplanen ved eksamen repræsenterer censor og en af vejlederne elevens to bærende fag studierapporten foreligger ved eksamen der gives én karakter

4 Løbende evaluering: Studierapport (1-3 sider)
Oversigt over: Emner der er arbejdet med Fag og faglige hovedområder der er indgået i arbejdet på hvert klassetrin Faglige mål og kompetencemål der er formuleret i arbejdet med det enkelte emne Produktformer emneforløbene er afsluttet med Evalueringsformer der er anvendt.

5 Eksamensopgavens udformning
Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner) Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte rumme et ”du skal ....” Rammer for fagkombinationer: fastlægger indenfor hvilke fag eller grupper af fag eleven skal vælge sine ”to bærende fag”. (Vil ikke eksperimentere med eksotiske valg, feks udpege ét bestemt valgfag)

6 Ressourcerummet et inspirationsmateriale
kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet består af: materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter), med links eller andre henvisninger samlinger af links, portaler mv. henvisning til litteratur, til søgemaskiner o.l. består næppe af fuldtekster / hele film og hele kompositioner...

7 Vejledningsfasen Skolen sætter vejleder på, så elevens to fag er dækket Skolen bestemmer selv omfanget af vejledningen. Et regnestykke: 10% af 3.g-timerne = ca. 80 timer i efteråret i 3.g gennemføres at-forløb svarende til ca. 50 t rest = minimum til hver klasse = 30 t skolen kan vælge at sætte flere timer af En del af vejledningen bør være kollektiv, feks en fælles hel/halv dag for alle i 3. g kort efter 15. jan en fælles hel/halv dag for alle i 3. g omkring 25. jan etablering af grupper som kan vejledes kollektivt

8 Synopsen – skal indeholde
Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med problemstillingerne En samlet konklusion i rel. til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse En litteraturliste fra læreplan

9 Synopsiseksamen Den tredelte prøve: Foretag præcise valg:
skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

10 Synopsiseksamen – generelle råd
Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være ekstra stramt struktureret insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale

11 Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar
Når ny erkendelse eller radikalt nye forestillinger bringes for dagen, vil reaktionerne i det omgivende samfund være blandede. Nogle mennesker reagerer med positiv forventning og tillidsfuldhed. Andre reagerer med usikkerhed eller måske direkte modstand mod de nye tanker, ofte fordi de rokker ved forankrede tilværelsestolkninger. Opgave A Der findes mange historiske og aktuelle eksempler på, at videnskabelige opdagelser, teknologiske nybrud eller nye tolkninger af menneskets plads i verden har givet anledning til konfliktfyldte reaktioner. For nogle mennesker bestyrker de nye tanker og opdagelser håbet om en bedre fremtid. Andre derimod reagerer med skepsis eller angst på grund af de svært overskuelige konsekvenser. Også for dem, der selv er med til at skabe en dybere indsigt og udvikle nye metoder og teorier, kan konsekvenserne af de nye opdagelser ofte være vanskelige at overskue. Du skal udvælge et eller flere sådanne eksempler, give en indholdsmæssig præsentation af det/dem, og med udgangspunkt heri belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med de valgte problemstillinger anvende fag og metoder fra forskellige hovedområder. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave A: Et naturvidenskabeligt fag i kombination med dansk, historie, filosofi, religion, samfundsfag eller psykologi

12 Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar (fortsat)
Opgave B Mange værker fra fx litteraturens, filmens, teatrets, billedkunstens og musikkens verden viser, hvordan videnskabelig forskning og søgen efter ny erkendelse påvirker menneskets tanke- og livsformer. Gennem sådanne værker rejses i en kunstnerisk form spørgsmålet om individets ansvar for sig selv, sine medmennesker og samfundet. Du skal udvælge et eller flere værker, og du skal med udgangspunkt heri og ved hjælp af fag og metoder fra forskellige hovedområder belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med værkerne fokusere på indholdet i de videnskabelige og erkendelsesmæssige problemstillinger, der behandles, og på hvordan de pågældende problemstillinger fremstilles. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave B: Et humanistisk fag i kombination med et naturvidenskabeligt fag. Generel instruks Du skal arbejde med en af de to opgaver, du vælger selv hvilken. Produktkravet er en synopsis, som skal danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Til både opgave A og opgave B indeholder det elektroniske ressourcerum relevant inpirations-materiale, som du kan, men ikke skal tage udgangspunkt i. Selvvalgt materiale må gerne benyttes. Eks. på opgavetitler i bilag

13 De tre sæt faglige mål er anført som bilag til sidst
Bedømmelsen Faglige mål efter 3. g, formuleret i læreplanens afsnit 2.1 Faglige mål ved evaluering i 4. semester Faglige mål efter grundforløbet / 1.g De tre sæt faglige mål er anført som bilag til sidst

14 Evaluering efter grundforløbet
Eleverne evalueres på i hvilken grad de i en faglig dialog: Demonstrerer kendskab til grundlæggende forståelsesformer inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Demonstrerer kendskab til, hvorledes der med udgangspunkt i et givet emne kan stilles spørgsmål til forskellige fag Demonstrerer kendskab til, hvorledes forskellige fag kan bidrage til at belyse et givet emne Formidler resultatet af arbejdet.

15 Vores eksempel (bilag)
Princip : forståelse for de forskellige metoders emperi, teori og metode Viden ud at gå : skal eksemplificere ud fra studierapporten Hvilke fag kan man stille spørgsmål om hvad : Eleverne fik f.eks spørgsmålet _ Hvis vi skal undersøge begrebet farver – hvilke fag kan så bidrage og hvordan.

16 Planlægning af at-forløbet
Et eksempel på et værktøj til planlægning af hele at-forløbet

17 Matrix for hele forløbet
grundforløb / 1.g studieretning Person (geni) – Personer i fag – Personer i dialog Sted – Organisation – Institution – Samfund Begivenhed – Række af begivenheder – Brud Begreb – Teori – Videnskabsteori "Hadsten-modellen"

18 Matrix for hele forløbet
Grundforløb 1. g Studieretning Person Sted samfund Begiven-hed Begreb Teori

19 Indholdsmatricen kombineres med: Progression i de faglige mål
Grundforl / 1.g Studieretning hvad fag kan kendetegn for hovedområder at stille spørgsmål overblik: tidslinjer og epoker viden og metoder fag i samspil videnskabelige teorier - videnskabelig tankegang overblik: historisk / nutidig sammenhæng vurdere – diskutere scenarier – kompl. sammenh. videnskabsteori

20 Matrix-eksempel. St.retn: mat-fys
Grundforløb 1. g Studieretning Person Leonardo Rømer / Harrison Bohr / Einstein Sted samfund Edison og verdens- udstillingen (Studietur:) Cern Perikles Athen Begiven-hed Første mand på Månen A-bomben Kloning: Fåret Dolly Begreb Teori Verdens- billeder Demokrati Sandhed

21 Matrix-eksempel. St.retn: samf-eng
Grundforløb 1. g Studieretning Person Jonathan Swift Locke / Hobbes Keynes / Friedman Sted samfund Chinatowns (Studietur:) The Globe... Dk 2030 Begiven-hed Magellans jordomsejling ENIAC, Colossus og Enigma 11. september Begreb Teori Atomteorier Risikosamfund Kommunikations- teorier

22 Matrix-eksempel. St.retn: mus/kunstn
Grundforløb 1. g Studieretning Person Holberg Bach Stanislavskij Sted samfund New Orleans (jazz) (Studietur:) Berliner Philh / Berliner Ens. Operaen Begiven-hed Livingstone, Stanley og Afrika Reformationen Nürnberg- processen Begreb Teori Lyd og bølger Uendelighed Genteknologi

23 Matrix-eksempel. St.retn: bio/ke-mat
Grundforløb 1. g Studieretning Person Steno Mendel Niels Kaj Jerne Sted samfund Humboldt- universitetet (Studietur:) Firenze WHO Begivenhed Internettet Spanske syge Konstantinopels fald Begreb Teori Impressionisme Bæredygtig udvikling Positivisme

24 Matrix-eksempel. St.retn: sprog
Grundforløb 1. g Studieretning Person Ørsted Goethe Habermas / Derrida Sted samfund Berlin i 20’erne Kierkegaards København EU Begivenhed Bogtrykker- kunsten Marco Polos rejse Tjernobyl / Three Miles Island Begreb Teori Verdensbilleder Darwinisme / vulgærdarwinisme Strukturalisme

25 Matrix-planlægning Flere eksempler i bilaget på. personer steder
begivenheder begreber

26 Modificeret Matrix-model
Grundforløb 2. – 3. sem. 4. – 5. sem. Et forløb om lange linjer, som dækker dansk-hist-forløbet. Eks: Bjørn Nørgårds Gobeliner Person Sted samfund Et forløb om naturens store fortællinger (vælg 2 af 3): atomteorier verdensbilleder livets udvikling Begiven-hed Begreb Teori

27 Rammer for de enkelte forløb
15 – 25 timer 2-3 fag Skema: Eleverne får altid et skema med angivelse af aktiviteter, lærerbemanding mv. i de forskellige timer Materialer: Eleverne får før starten alle materialer, der skal bruges i ugen Produkt: Eleverne informeres præcist om, hvad forløbet skal ende med

28 Organisation Ledelsen etablerer et udvalg, der skal skabe sig overblik, koordinere og give sparring på de enkelte holds planer for at-forløb Udvalgets første opgave bliver sammen med udpegede teamledere at udmønte matrix-ideen i en plan med en vis grad af detaljering. En rammeplan for de enkelte klasser skal være klar inden (...) Teamlederen inddrager / informerer klassens lærere i den udstrækning dette er muligt Alle lærere med fællesfag byder ind med bidrag til at realisere rammeplanen, når vi kender time-fagfordelingen

29

30 Bilag: Faglige mål, ifølge læreplan
Løbende evaluering, ifølge læreplan Eksempler på opgavetitler til eksempelopgaven Flere eksempler på emner til matrix-planlægning

31 Faglige mål – efter 3.g Opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder Anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem Forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse Vurdere hvorledes et givet emne indgår i større historiske og /eller nutidige sammenhænge Vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger Anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

32 Evaluering i 4. semester - synopsisprøve
Anvende viden fra forskellige fag og faglige hovedområder Anvende relevante metoder fra forskellige fag og faglige hovedområder Demonstrere kendskab til de enkelte fags muligheder og begrænsninger Redegøre for nogle betydningsfulde videnskabelige teorier samt kunstneriske, videnskabelige og teknologiske nybrud Demonstrere forståelse af videnskabelig tankegang Påpege, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge Strukturere og formidle et fagligt stof.

33 Opgavetitler til eksempelopgaven
Velfærdskommissionens prognoser om Danmarks udvikling PISA-undersøgelsen Hite-rapporten Klimaforskning og Copenhagen Consensus Charcot og kvinders hysteriske lammelser (Sapêtriére-sagen) Darwins fremlæggelse af sine opdagelser og sine hypoteser GMO-afgrøders udplantning i Afrka Designer-børn Videnskabssynet i billedkunsten hos Holbein, Willumsen og Sven Wiig-Hansen Galileis og Kopernikus fremlæggelse af deres opdagelser Teaterstykket København – og Bohr/Heisenberg 12 Monkeys – og farerne for en menneskeskabt pandemi Thalodomidsagen Faustmyter Videnskabsfolk og videnskabssyn hos Sven Åge Madsen Hwangs klon-svindel – og Lone Franks ’Klonede tigre’ Dage på en sky – videnskaben og a-bomben

34 Person (geni) – Personer i fag – Personer i dialog - nogle ideer
grundforløb / 1.g studieretning Leonardo Holberg Gro Harlem Brundtland Darwin Pythagoras Steno Ørsted Marie Curie Pascal Jonathan Swift Beethoven Louis Armstrong Beatles Archimedes Scott / Ammundsen Machiavelli Kopernikus Newton Thomas Mann Florence Nightingale Cicero Freud / Jung A. Smith / K. Marx Galilei / Tycho Voltaire Lise Meitner / Otto Hahn Mendel Rømer / Harrison Harvey Montaigne Bach von Neumann Goethe Locke / Hobbes Bohr / Einstein Rembrandt / Rubens Habermas / Derrida Hannah Arendt Thomas Aquinas Stanislavskij / Brecht Keynes / Friedman Picasso / Matisse Elisabeth I/ Shakespeare Nielsen / Langgaard Bacon / Velasquez Platon / Aristoteles Cantor / Dedekind Gödel / Turing Feynmann / Gel-Mann Wagner Kant / Hume

35 Sted – Organisation – Institution – Samfund - nogle ideer
grundforløb / 1.g studieretning Storbyliv i - New York - New Orleans (jazz) - Berlin ( i 20’erne) - ... Verdensudstillingen i - Crystal Palace 1851 - Paris 1889 (Eiffel) - Chicago (Edison) Olympiader... Trafalgar Square... Chinatowns Humboldt-universitet... Studietur til - renæssansens Firenze - oldtidens Rom - pavernes Rom - Shakesp’s London - Berlin (musik / teater) Middelalderlandsby Middelalderkatedral Sidney-operaen Blegdamsvej 15 Bauhaus Cern Kierkegaards Kbh Storby og byplan Perikles Athen Ciceros Rom En virksomhed: (Novo – Cryptomatic – Vindmøller .. ) Et teater: (Operaen) Intern. organisation: (EU – FN – WHO ..) Dk 2030 En institution: (Statens Seruminst –Met.Inst..) Et univ’s institut: (Carsten Niebuhr – Nanotekn. Inst. ...) Metropoler: (multietn. eller parallelsamf.)

36 Begivenhed – Række af begivenheder – Brud - nogle ideer
grundforløb / 1.g studieretning Kopernikus 1543 Første mand på månen Columbus rejse Magellans jordomsejling Bogtrykkerkunsten 1450 Udgivelse af Onkel Toms.. Rosettastenen Glødelampen 1878 Ford T 1908 Kapløbet om sydpolen Stanley og Livingstone... Dampmaskinen 1774 Internettet Korstogene Sputnik 1957 Bjørn Nørgårds Gobeliner Reformationen Oktoberrevolutionen Atombomben Istider Jordskælvet i Lissabon Oprettelsen af EU Spanske syge Sorte død Transistor, chips og pc Radio og fjernsyn Marco Polos rejse Den nye stjerne 1572 ENIAC, Collosus, Enigma Opdagelsen af dinosaurer 1700-tallets revolutioner 11. september Konstantinopels fald 1453 Nürnbergprocessen Det moderne gennembrud Kloning, fåret Dolly Kogalskab Krakket 1929 Scanning af fostre og organer Russeltribunalet Tjernobyl og Three Miles Island Holocaust Rejse til Mars

37 Begreb – Teori – Videnskabsteori - nogle ideer
grundforløb / 1.g studieretning Naturvidenskabelige gennembrud Det periodiske system Atomteorier Romantik Verdensbilleder Impressionisme Talbegrebet Myter Lys og bølger Kort – fra 3D til 2D Sygdom og sundhedsbegrebet Demokrati Utopier Risikosamfund Tilfældighed og statistik Big Bang Jordens udvikling – pladetektonik Darwinisme – vulgærdarw. Uendelighed Bæredygtig udvikling GMO-afgrøder Kærlighed Jungs arketyper Cellen Renæssance-begrebet Kvantemekanik Kræftforskning og hist. om Fibiger Forudsigelser og progn. Sandhed Strukturalisme Hvad er liv? Positivisme Det onde Genteknologi Barok Retsopfattelser Nanoteknologi kommunikations teorier Immunsystemer (Jerne)