Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og.

Præsentationer af emnet: "Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og."— Præsentationens transcript:

1 Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og Berit Langkilde Møller

2 Blue reef projektet 2006-2013 Overvågning: Læsø Trindel var
i en elendig forfatning Overordnet formål: at genskabe basale forudsæt- ninger for at opnå ”gunstig bevaringsstatus” på revet, der ligger i et Natura 2000-område. Partnere: Naturstyrelsen, DTU og AU medfinansieret af EU-LIFE

3 Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri

4 Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri
Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på et stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet)

5 Konkrete mål Hindre fortsat erosion efter mange år med stenfiskeri
Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet) Genskabe den oprindelige dybdeudbredelse (1,2m til knap 4m) Søkort fra 1831

6 Konkrete mål Hindre fortsat erosion erosion efter mange år med stenfiskeri Genskabe en veludviklet flerårig vegetation med tilhørende bundfaunasamfund på stabilt substrat (øget strukturel kompleksitet) Genskabe den oprindelige dybdeudbredelsen (reduceret fra 1,2m (4 fod) til knap 4m) Godt habitat for fisk og skaldyr

7 Undersøgelser før og efter anlægsfasen
Sedimentundersøgelser Havbundskortlægning Beregning af stenstørrelser Design af rev Biologiske undersøgelser (før og efter): Bundfauna og bundvegetation (AU) Fisk (DTU-Aqua Efterfølgende foredrag) Marsvin (tillægsstudium fra AU)

8 Genopretningen af revet
Udlægning af tons sprængsten i sensommeren 2008 Efterfølgende justering af de udlagte sten i efteråret Foto: Naturstyrelsen

9 Nyt rev Nye stenarealer på 27600 m2 dybdeintervaller: 1½-4½m 7175 m2

10 Bentiske undersøgelser
”Suction sampler” (undervandsstøvsugeren) 2007: Prøver i rammer på bunden (1/6m2 – til 10cm dybde) 2012: Få prøver i rammer på bunden + mange prøver i rammer på sten (1/10m2) + 3 prøver på Per Nilen (ref)

11 Bentiske undersøgelser
”Suction sampler” (undervandsstøvsugeren)

12 Bentiske undersøgelser
Rammeprøver på bunden (1/6m2 – til 10cm dybde) 2007 og enkelte i 2012) Rammeprøver på sten (1/10m2) kun i 2012

13 Antagelser bag beregninger af biomas-ser og artsantal per m2 på det nye rev
At der kun er alger og fauna på øverste lag sten At stenene er runde og ligger side ved side med hulrum imellem At 1/6 af stenenes overflader er i kontakt med andre falder (bund-sten) At topprøven repræsentere 1/6 af stenen overflade At sideprøverne repræsentere 4/6 af stenenes overflader

14 Opnåede resultater for bentisk samfund

15 Biomasser fordelt på dominerende arter

16 Biomasser fordelt på dominerende arter

17 Identificerede arter 2,3m2 0,8m2 3,4m2 3,2m2 4,7m2 7,4m2

18 Ændringer i antal fauna individer

19 Kan der forventes yderligere indvandring af arter ?

20 Artsantal på toppen af sten på Læsø Trindel og Per Nilen (ref
Artsantal på toppen af sten på Læsø Trindel og Per Nilen (ref.) på 9-10m dybde 1,2m2 0,3m2

21 Kan der forventes yderligere indvandring af arter/individer ?
Eksempler på manglende rødalger Carragentang (Chondrus crispus) Kødblad (Dilsea carnosa) Søl (Palmaria palmata) Samfundsbærende arter med sporadisk forekomst: Fliget rødblad (Phyllophora pseudoceranoides) Kilerødblad (Coccotylus truncatus)

22 Hvad er opnået? Indvandring er i fuld gang
Betydelig fremgang i biomasser af fauna og makroalger. Estimeret samlet ekstra askefri tørvægt: 2500 kg askefri algebiomasse (65%) 1350 kg askefri faunabiomasse (35%) Estimatet er konservativt da vi ikke ved hvad der sidder på sten i andet og tredje lag.

23 Forventninger for de kommende år?
Flere arter og yderligere algebiomasse (store bladformede brunalger og undervegetation af rødalger) Mindre fauna biomasse? Måske vil nogle søanemoner tabe kampen om pladsen Mosdyrbelægninger på makroalger forventes at stige

24 Blue Reef projektet og ”stenrev i Limfjorden”
Blue Reef: Attraktiv og mere ”oprindelig” habitat (ikke iltproduktion), meget store sten i lag (ønske om hulrum og stabilitet i eksponeret miljø) Ønskes iltproduktion: Mindre sten (hvis muligt) = mere ”vækst” areal/kg sten Spredte sten (+ hvis sukkertang) Måske bedre forhold mellem algebiomasse og fauna

25 Forhold der skal tages i betragtning
Hvor meget skygger epifaunaen for algeproduktionen (blåmuslinger, bryozoer mm) Hvor stor er pladskonkurrencen mellem fauna og alger Søstjernes kontrol over blåmuslinger (salinitetsafhængig) Hvor meget skygger sedimenteret opslæmmet materiale på bladpladerne og hvor store sten skal man have for at minimere problemet på lokaliteten. Hvor meget ilt forbruger epifaunaen og bakteriebelægninger (øget overflade + øget vandkontakt) Mulighed for bestand af sukkertang med vækst over sandflader (meget algebiomasse/stenmasse)

26 Øvrige oplysninger International Symposium on Marine Nature Restoration in Northern Europe - restoration of reefs March 2013, Copenhagen

27 2008 2011 2009 2006 (før) 2012 Tak til ”støvsugerbanden” bestående af: Michael Bo Rasmussen, Jens Larsen, Peter Stæhr og Jan Dangaard Nielsen - Daniel K. Johansson for lab-arbejde - Statens Naturhistoriske Museum - og til jer for opmærksomheden

28 Biomasser fordelt på dominerende arter

29

30 Tak for opmærksomheden

31