16.05.2013 Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter.

Præsentationer af emnet: "16.05.2013 Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter."— Præsentationens transcript:

1 16.05.2013 Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter

2 Indhold 1.Island 2.Sverige 3.Finland 4.Norge 5.Danmark

3 ISLAND

4 Asfaltproduktion 200220122022 År 07/08 är produktion ca. 400.000 ton

5 201220022022 Stenstorlek _ +

6 201220022022 Tunnskikt (TSK) _ +

7 201220022022 Ytbehandling (Statliga vägnätet) - utveckling _ +

8 201220022022 Bindlager _ +

9 Utskott Beläggningar SVERIGE

10 201220022022 Stenstorlek _ + Statligt vägnät Kommunalt vägnät Utskott Beläggningar

11 201220022022 Tunnskikt (TSK) _ + Utskott Beläggningar

12 201220022022 Ytbehandling (Statliga vägnätet) _ + Utskott Beläggningar

13 201220022022 Bindlager _ + Utskott Beläggningar

14 201220022022 MJOG/MJAG _ + Utskott Beläggningar Ca 0,7 miljoner ton, ca 10%

15 201220022022 Värmebeläggning _ + Statligt vägnät Kommunalt vägnät Utskott Beläggningar Wirtgen-group

16 2012 20022022 Fokusområden _ + Utskott Beläggningar + Slitage Buller Partiklar Aftonbladet

17 201220022022 WAM (Lågtempererad asfalt 120-140  C) _ + Utskott Beläggningar -

18 FINLAND

19 Utskott Beläggningar

20 Belægningstyper på statsveje (km/år) Soft asfalt Øvrige

21 Utskott Beläggningar

22 REMIXING Återvinningen har ökat kraftigt under de senaste 10 åren. Man förutspår kraftig ökning fortsättningsvis. Vi saknar god statistik på användningen av RAP. År 2010 uppskattade man att Finlands RC-% var 12,6 %. (Se NVF huvudämne 2011). I dag är RC-% uppskattningsvis cirka 15 % (hela produktionen av varmasfalt). Man uppskattar att den stiger till cirka 20 % under de närmaste åren. I denna statistik ingår inte den återvinning, som sker på väg (in-situ). Återvinning på väg är mycket allmän på Trafiverkets beläggningsarbetenarbeten. Återvinning på väg har ökat kraftigt under de senaste 10-20 åren. Man uppskattar att denna återvinning också ökar i framtiden.

23 Utskott Beläggningar Täta beläggningar för skydd av mark, grundvatten och konstruktioner. Dessa beläggningar har en betydande marknadsandel inom «miljöskyddet» och på broar och terasser. Egna regelverk för täta asfaltbeläggningar har gjorts (Finlands Miljöcentral). Svag ökning kan ske. Gjutasfalt används huvudsakligen som brobeläggningar och som tätskikt i olika mijöapplikationer. Volymen är konstant. Öppna beläggningar (permeabla beläggningar). Knappt ingen marknad. Diskussion om deras användning inom miljövård (storm water) har startat. Bullerreducerande beläggningar. Används i vissa kommuner. 1 miljon innevånare bor eller arbetar i alltför högt buller. Behovet är stort men marknaden har inte blivit utvecklats. Volymen torde växa något, trots marknadsskeptisism! Kompositbeläggningar. Används där höga laster krävs, både utomhus och inomhus. Marknaden är liten. Eventuellt kan en svag ökning förutspås. Färgad asfalt. Röd asfalt används något. Inte populär på asfaltverken! Torde förbli en kuriositet också i framtiden Specialbelægninger

24 Utskott Beläggningar NORGE

25 Utskott Beläggningar

26 Vanskelig å trekke en klar konklusjon ut fra de data vi har hentet fra se ulike fylkene. Det er store variasjoner fylkesvis. Det vi kan se er at bruken av kalde masser har gått ned i alle fylkene og brukes nesten ikke lenger. Ma brukes som før noen i fylker og avtagende i andre. Bruken av Agb varierer, den øker i noen fylker og avtar i andre. Bruk av Ab og Ska er stort sett økende i alle fylkene. Overordnet

27 Utskott Beläggningar •PMB •Svevestøv •Trafikstøj •Pigdækslitage •Lav temperatur asfalt Vigtige temaer

28 Utskott Beläggningar DANMARK

29 •Totalmængde asfalt i DK i de sidste 10 år været i niveauet 3-4 mio tons fordelt på ca. 74.000 km veje hvoraf ca. 4000 km er statsveje og ca. 70.000 km er kommuneveje. Nyanlæg udgør typisk 25% og belægningsvedligehold typisk 75% af den samlede årlige asfaltmængde. Det forventes ikke at den totale årlige mængde asfalt de kommende år vil ændre sig markant i forhold til ovennævnte •SMA belægninger udgør en stigende del af slidlagsbelægnigerne. Modsat er der en tendens til mindre anvendelse af TBk-belægninger til trods for de unikke egenskaber, som kendetegner denne type belægning •Siden 2009 har der været en stigende anvendelse af støjreducerende slidlag (SRS-belægninger) på bygader samt motorveje og andre større veje i bynære områder. Grundet aktuelle problemstillinger omkring SRS-belægninger udlagt på fræste overflader forventes dog et fald i omfanget af SRS-belægninger, indtil disse problemstillinger er løst •Også en problemstilling omkring traditionelle åbne belægningers holdbarhed og medfølgende konsekvenser for underliggende lag 2. BELÆGNINGSTYPERSLIDLAG

30 2. BELÆGNINGSTYPERSLIDLAG 2000 % 2005 Fordeling af udlagte slidlag (både nyanlæg og vedligehold) i Danmark i perioden 2000 – 2011 Kilde: Asfaltindustrien

31 •Overfladebehandling (OB) udgør en vigtig del af vejvedligeholdelsen på mange kommuneveje. De danske OB-entreprenører har ligeledes været dygtige til at udvikle specialområder for anvendelse af overfladebehandling (golfbaner, kirkegårde, parker og pladser etc). Omfanget af OB i Danmark forventes at fortsætte på nuværende niveau •High Modulus Aspalt (HMA) har hidtil været anvendt i meget begrænset omfang. Flere udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter har de senere år medført stigende interesse for denne type belægninger. Der er oprettet en arbejdsgruppe, som skal forberede inkludering af HMA i de danske vejregler. Det må derfor forventes en stigende anvendelse af HMA i Danmark de kommende år •Warm-Mix-Asphalt (WMA). De første prøvestrækninger blev udført i 2008. Siden har der været en begrænset udlægning af WMA i Danmark. Alle asfaltproducenter kan i dag producere WMA. Forskellige teknologier anvendes (surfactants, skum etc). Endnu kun ganske få udbud, hvor WMA har været omtalt. En svagt stigende anvendelse må dog forventes de kommende år, men dog sandsynligvis stadig kun som en mindre del af det totale asfaltvolumen. 2. BELÆGNINGSTYPERSPECIELLE OG/ELLER NYE TYPER

32 •Rullemodstand er endnu ikke et centralt tema for danske belægninger. Et stort forskningsprojekt er dog igangsat på området og afhængigt af resultaterne fra dette projekt kunne det tænkes at belægningernes rullemodstand vil få større indflydelse de kommende år på udvikling og valg af belægningstyper i Danmark •Koldasfalt (SlurrySeal) har de senere år været anvendt i mindre omfang i Danmark og primært til sporopretning. Der er ingen tegn på at anvendelsen vil stige de kommende år •Specielle belægninger som drænasfalt og støbeasfalt anvendes i meget begrænset omfang i Danmark •Permeable belægninger (herunder permeable asfaltlag) til afvanding af store mængder regnvand på pladser og færselsarealer forventes at få større udbredelse de kommende år •Asfalt i bærelag forsøges reduceret i mængde ved opgradering af underbund/ubundne lag med eksempelvis cement/kalk-stabilisering •Klæbning mellem asfaltlagene er traditionelt foretaget med 50% emulsion baseret på standard bitumen. Der arbejdes på at introducere klæbeemulsion baseret på SBS-modificeret bitumen 2. BELÆGNINGSTYPERSPECIELLE OG/ELLER NYE TYPER

33 16.05.2013 Internationalt