City of Toronto Culture Plan for The Creative City •36% of all Toronto workers earn their living in knowledge intensive industries •“There is a kind of.

Præsentationer af emnet: "City of Toronto Culture Plan for The Creative City •36% of all Toronto workers earn their living in knowledge intensive industries •“There is a kind of."— Præsentationens transcript:

1 City of Toronto Culture Plan for The Creative City •36% of all Toronto workers earn their living in knowledge intensive industries •“There is a kind of ecology that connects non-profit and commercial arts in culture : non profit arts train and feed the talent hat then moves on to the commercial sector, but many people shuttle back and forth between the two sectors throughout their careers. •In a globalized world, only cities with a strong and particular sense of place will stand out and succeed.

2 Toronto – the culture plan for the creative city •It is no surprise that quality of life is the primary concern of Torontarians, but it is interesting that 7 out of 11 indicators - as identified by Toronto citizens concern arts, culture and heritage. •What Torontarians want for themselves and their children are •diversity of cultural an artistic opportunities •top cultural services and public institutions •a place at the leading edge in the world of ideas •a rich neighbourhood life •interesting and vital streets and public spaces •inspired buildings

3 Toronto culture plan for the creative city •We know that cultural diversity is our great strength. We know that culture enriches day to day quality of life of our residents and plays a critical rola on the look and the feel of the city. •We also recognise that whatever plan we devise it must first support and enhance the working lives of the creative individuals who are the heart of Toronotos cultural experience •“Taken altogether, Toronto has remarkable powers to bring the Creative City into glittering focus” •Culture and ethnic diversity have become the top selling points in many cities marketing plans. New York, Chicago, Sam Francisco ad even London among others all claim that they are one of the most divers cities in the world. In 2100 Toronto has 51% immigrants and can claim to be one of the most diverse cities in the world. But we do have to make certain that these people are integrated into the fabric of the cultural life of the city. We need a programme of capacity building in this field.

4 Barcelona - Cultural plan 2006 •”The present challenge of culture relates to the essence of the city and to all levels of society. This is then how we must approach the question. •Cities are increasingly complex and culture enables us to create values of democracy and co-existence. •It is vital that everyone should be involved. The new realities of the 21st. Century have made cities places of exchange, from which we can imagine the future. •In this day to day construction of the city culture plays a vital role. And so to construct culture is to construct the city. •The cultural plan will put culture at the heart of the centre of public policies in Barlcelona” Mayor of Barcelona

5 BARCELONA - cultural Plan 2006 A laboratory city •which enables fringe spaces and experiments in artistic languages of all kinds to prompt creation, residencies, exchanges i.e. capacity building in the independent sector and using disused spaces for the non commercial arts •A city where culture is education : ensuring that the arts and artist centres are offered opportunities and engage with the youth of the city at all possible levels. •A reading city : the development of a new generation of cultural centres expanding and redefining the role of libraries as centres of interactive communication and learning

6 Barcelona cultural plan •Inter cultural exchanges which will connect the central institutions, fringe initiatives and society in general and in particular the immigrant community •knowledge, memory and the city : cultural heritage as an instrument of constructing shared stories and visions of the city. •Barcelona a cultural capital : re-defining Barcelona as cultural capital, to ensure platforms of international events and programmes •Cultural connectivity : to increase the dynamics between different cultural agents on different scales. The dynamics of connectivity must serve existing networks and also create new ones. locally, nationally and internationally.

7 LEICESTER A diverse city : A vision for cultural life •“Cultural activity is linked with peoples identity, confidence, self esteem and pleasure. It helps people learn. It helps them stay healthy. It helps people coming together, understanding each other and discovering shared experience. •Cultural activity creates neighbourhoods and the helps city as a whole to develop a sense of place, and brings jobs and wealth to the city. •The vitality that comes from having many different people living and working together is expressed everyday in Leicester thorough a range of activity – such as arts, sports libraries, museums, heritage, as well as children’s play, parks, tourism, creative industries, media and learning”.

8 Leicester – objectives of the cultural strategy 2006-9 •a culturally diverse city – to celebrate, promote and build on the fact that the city’s culture is diversity of its people and to increase respect and understanding the integrity of those cultural traditions •to ensure that the cultural needs and rights of individuals are addressed and ensured access to culture •to invest in the development of cultural activity which contributes to the economic, personal and social well being of individuals at all stages and increase access to, and participation in cultural activity. •to invest in cultural activity which build and develop and empower individuals and communities through culture and especially in order to deliver neighbourhood renewal programmes

9 Leicester - objectives of the cultural strategy cont. •To create a city centre which exemplifies the richness of the city’s diversity and which is welcoming •To exploit fully the potential of cultural activity to create wealth through culture and recognise the importance of the cultural economy to Leicester It will place the cultural economy at the core of its economic development strategy •Leicester will develop cultural activity and invest in cultural excellence and growth in a sustainable way •Leicester will champion the resource allocation to culture and create networks and alliances to ensure this

10 AMSTERDAM : I amsterdam •A unifying and unified brand for the city •A unifying manifesto which defines the qualities and values and aspirations of the city •Ultimately, Amsterdam’s strongest asset is its people, the people who study, work, and live here. The diversity of Amsterdam is created by its people, their differing background, life styles are the lifeblood of our city. We must cultivate this diversity.

11

12 Cultural plans and themes Key aims and conceptsBarcelonaLeicesterAmsterdamToronto Melbourn Definition of culture as all encompassing architecture, media, education, sport, arts, public space, social interaction, etc. High MediumHigh Take a cultural approach to the city itself as a cultural entity HighMediumHighLowMedium Create strong cultural identity and brand FOR the city itself High Create a strong national and International brand with the city HighMediumHigh Use arts/culture to attract investment/ location / tourism Medium High Develop the potential of the Creative EconomyMediumHigh Ensure a high level of cultural lifeHighMediumHigh

13 Cultural plans and themes Aims and themesBarcelonaLeicesterAmsterdamTorontoMelbourn e Culture as a means to encourage participation and civic society High LowMedium Stimulate cultural debate and dialogue and send of community participation High LowHigh Facilitate a positive Inter-cultural dialogueHigh Culture to support the creativity in the city on a broad level HighMediumHighLowMedium Maintain and strengthen a strong historic cultural identity StrongMedium HighMedium Improving opportunities for emerging artist and cross over & experiments HighMediumHighMedium

14

15 Tidens tendenser – 80’erne Skarp opdeling mellem folkelige og fint kultur -det ny dans, det ny musik og den ny kunst skød frem –regeneration af bykerne –netværks opstart men ellers er det fortsat foreninger og institutioner der driver kulturliv –kunst der tog afstand fra samfund –starten på ”kulturby” begreb i midt 80érne –satsninger på oplevelsessteder og kulturhuse –Det internationale var stadigværk meget anglo-amerikansk eller nordisk domineret i Dk.

16 Tidens tendenser – ’90erne •Kulturby tanken udvikles til kreative by tanken og flere g flere byer satser på kunst / kultur •Tanker om at forbinde det folkelig med det fine og amatører med de professionelle var frem •Nøglen til fremskridt er ikon byggerier, store events og marketing •Netværksmetoden spredt og blev normalt og netværker erstatter institutioner •Projekter og projektkultur bliver den fornyende element i kulturliv og institutioner oplever stagnation •Det europæiske dimension melder sig markante i starten af perioden •I slutning af årtiet er globalisering og verdenssamfund dominerende - det Nordisk glider ud som væsentlige faktor •Internationale kontakter dyrkes af alle og på alle niveauer •Storbyferier

17 Starten af årtusinde •Globalisering bliver emnet der dominere og en ny bevidsthed omkring sammenhæng mellem en lokal og det global opstår •The Creative City begreb dominere kultursektoren •Udviklingslande i utallige menneskeskabt krise samt anti kapitalist bevægelser skaber skarpe modsætninger i samfund •Kulturel forskel, integration, flygtninger i kølvandet på krig •Kulturel forskel på basis af religion og etnisk oprindelse •Større afstand mellem samfunds fattige og samfund rige •Kunstner på ny engagere sig i samfundsdebat •Reality TV, doku dramaer osv. Skaber nyere former for kunst/social interaktion som udfordrer kunstbegreb •De nye medier slå igennem og radikale ændre kultur og media sektor og information flyder •Storbyerne er verdens lokomotiver – 50% af verden bor i byerne

18

19 Signalement for en ny kulturpolitisk handlingsplan 1992 – 15 år siden

20 Den internationale kontekst •Internationaliseringen af økonomi, teknologi, politik og kultur har skabt samfundsforandringer i et historisk uset tempo og udløste utryghed i brede befolkningskredse. •Optimisme efter murens fald og atomkapløbets ophør er blevet afløste af bekymringer for det store sammenbrud med yderligere skærpelse af flygtningesituation. Mange har, trods velstanden, menneskeligt svært ved at acceptere de krave den internationale situation stiller. •Spørgsmålet om vor kulturens rummelighed er sat på samfundets dagsorden. Samfund må indstille sig på den flerkulturel virkelighed som en udfordrende gave. •Andre aktuelle udfordringer er den store arbejdsløshed i dele af Europa og de hurtig voksende trusler mode det globale miljø. Nødvendigheden af økologiske, bæredygtighed både i industrisamfundene og den tredje verden er til dels erkende, og en målrettet omstilling er påkrævet. Lokalt, nationalt og internationalt.

21 Kultur i opbrud •”Samfundet i det 21 århundrede bliver et samfund med mange centre, hvor national identitet blot bliver én af dem. Den lokale, regionale identitet vil blive større i forhold til den nationale, som vi kendt den i de sidste 100-200 år. I det nye multicentrerede samfund bliver vi individer med mange forskellige identiteter” •Der er skete en svækkelse af individets traditionelt tilknytning til familien og til bestemte samfundsgruppe. Enhedskulturen og den alm. dannelsesbegreb er brudt op. Det enkelte mennesker lever i dag under indflydelse af mange forskelligartede kulturformer, der overlapper og griber ind i hinanden. Massemedierne har ophævet geografiske, tidsmæssige og kulturelle afstande ved at vise nyheder, rapportager, kunst fra hele kloden. Den global virkelighed er blevet nærværende i dagligdagen. •På tærsklen til det nye årtusinde konfronteres vidt forskellige kulturer. Fortidens og fremtidens livsformer støder sammen og kulturelle forskel vinder over kulturelle ligheder. Flere og flere mennesker indser, at det vi oplever som virkeligt og dermed væsentligt, i høj grad, er et spørgsmål om holdninger og kulturmønstrer. •Hurtig skifte i normer og værdier har medførte en forgrening af livsformer og tankesæt i mange sær-kulturelle miljøer med egenartede livsværdier og bevidstheds rum. De kan nærmeste betragtes som ”landsbyer” – både fysisk, mentalt og adfærdsmæssigt.

22 Kunstens betydning •Kulturdebatten drejer sig for tiden ikke mindst om forholdet mellem kunst og kultur. Den klassisk opfattelse af kunst er sprængt. Æstetiske kvaliteter kane ikke på sammen måde som tidligere lokaliseres alene indenfor de klassiske kunstarter. Kunsten har antaget en mere hybride former og anvendes mere bevidst i design, arkitektur, produktion og reklame. •Er vi gået for langt i retning af kunstens udflyden i den almene kultur? Er der sket en devaluering f den kunst, som alene har til formål at erkende og erfare i æstetisk form? Er kunst ved at blive noget, man misbruger for at skabe noget andet. Social tryghed, økonomisk vækst, image og brand osv? •Centrale opgaver opgaver er at indkreds mangfoldigheden af kvalitetskriterier, præcisere kunstens samfundsmæssige rolle og udforske, hvordan kunsten og den levende kultur i højere grad kan påvirke industrikulturer og markeder for kulturprodukter.

23 Temaer identificieret af de 800 personer der deltog i dialogmøder •Chancen for en åben, kreativ proces for at stimulere fælles kreativitet og by samfundets kreativitet •Mulighed for at genskabe en ny identitet som basis for en samlet udviklingsplan for regionen •I den fremtidige planlægning af storbyen er man nødt til at indbygge både kunst og kultur som afgørende elementer - København må placeres som et pulserende, kulrurelt mødested •København må forholde sig til det ny verdensbillede •Tid til nye samarbejdsformer - det handler om at agere på kryds og tværs af grænser - mellem myndigheder, erhvervslivet og kulturliv, mellem kunst og videnskab og mellem det statslige, den industrielle og den folkelige kultur. Åndelige broer skal bygges og nye netværker opbygges.

24 Temaer fortsat •Fornyelsen af byen – bydelens og byernes oversete særpræg skal genopdyrkes og kunstner må involveres i at fremhæves deres kvaliteter og muligheder. •En bæredygtig bymiljø skal sikre en ”grøn by” •Kunsten skal respekteres og samtidig skal der knyttes nye og positive bånd mellem kunst og byen og samfund - som samfundets eksperimentarium •Ikke vækst men den menneskelige vækst skal i centrum hvor individets livsbetingelser som med skaber og medansvarlige medlem af samfund skal styrkes •Kulturel aktivitet må accepteres som samfundsnyttigt arbejdsfelt •Den flerkulturel sameksistens skal styrkes ved at åben for flerkulturel dialog •Byens må betragtes so men åben krydsfelt hvor individuelle meninger, livsstil, lokalsamfund og subkulturer skal sikre byens fremdrift – ved storbyens samlede kreativitet

25

26 centrale begreber - branding •Kultur som en nøglefaktor i branding af byer som ”kreative” byer i en verden hvor byerne konkurrerer om opmærksomhed, kapital og talent og som Richard Florida har været talsman for med sin ”Creative Capital Index” •Samtidig melder spørgsmålet om ”identitet” •Nøgleorde for byerne er - ifølge Florida er : –talent – tolerance – teknik –frem for –kunst - kreativitet – kundskab – kommunikation – •Standard opskrift er : ikon byggeri & events & marketing

27 Centrale begreber - vækst •Kultur som en vækstskabende faktor –i form af kulturindustriens egen vækst, –i form af tiltrækning af virksomheder og den kreative klasse –i form af turisme – –dvs. hele ”oplevelsesøkonomi” – og hvor byerne udfordres til at træde i karakter på den internationale bane –event strategier både i storbyen og mindre byer

28 Central begreb – byen •Byen som scene - og scenen som by •Byer som iscenesættelse – ”fun city” •fra ”form follows function til form follows fiction” •En ny generation af kunstnere og begivenheder der fylder byen •Gadens kunstnere – street art -. Street basket – •Byen er blevet til et mega kulturhus men •Storbyoplevelse skabes i det offentlige rum – events – protester – marketing - arkitektur Behov for nye parameter / nye kuratorer / nye kvalitetsbegreber

29 centrale begreber - mangfoldighed •Kultur som et naturlig i iboende udtryk for samfunds mangfoldighed og behov for at engagere sig i den interkulturel virkelighed. •Mangfoldighed med mange parameter - etnicitet, tro, seksuelt, geografi - subkultur. •Det interkulturel erstatter eller binder det lokale og det internationale og mangfoldigheden ses som grundlæggende positive •begreb interkulturel dialog er centrale

30 Centrale begreber – kulturel planlægning •kultur som en ny tilgang til at forstår, analysere og betragte bysamfundet •men også for at planlægge byerne – kulturel planlægning •den kreative by kræver kreative organisationer, kreative processer og et kreative tilgang •kan tværgående, netværksbærende, åbne organisationer og processer lykkedes og har kommunerne forudsætninger for disse • nye metoder uden at kultur ender so den svag part

31 nøgle centrale begreber – kunstens skabekraft •kunst som et rum for dialog og et fri rum for at erfarer - tænke – skabe – og at gøre det i dialogen med samfund •en opfordring til nye former for kunstinstitutioner og processer der som mere integreret, proces orienterede, åbne og interaktive steder •samt at forny eksisterende institutioner fra service orienterede steder til skabende centrer og fra oplevelsessteder til indlevelsessteder

32

33 Huddersfield – organisational creativity isolation : partnership control : influence leading : enabling information : participation quantity : quality uniformity : diversity low risk : high risk high blame – low blame conformity : creativity failure : success