Intervention og emotionel udvikling

Præsentationer af emnet: "Intervention og emotionel udvikling"— Præsentationens transcript:

1 Intervention og emotionel udvikling

2 Mål for psykoterapi Symptomreduktion
EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprosessing) Hypnoterapi Kognitiv terapi EFT (Emotionel Freedom Techniques) Traumebehandling Òpløsning af PTSD Få helet traumatiske begivenheder ved at integrere dem i personligheden Udvikling af arousalregulerings færdigheder Personlighedsudvikling Modning af personlighedsstrukturer Udvikling af selvreguleringsfærdigheder Gøre nervesystemet mere resilient og undgå hyppige og dybe regressioner

3 At finde bølgen der bærer

4 What works for whom?

5 Zone of proximal development
Nærmeste udviklingszone Mestringsområde Uden for mestringsmuligheder

6 Barnets følelsesmæssige progression
Imitation – 0-2 måneder Protokonversation – 2-6 måneder Affektiv afstemning – 6-12 måneder Empatisk sansning – 9-24 måneder Forståelse af andres intentioner – 2-4 år Viden om andres og egne mentale tilstande – 4-7 år Selvrefleksion – 7-13 år

7 Ressourcer i de udviklingsmæssige domæner
Domænet for fornemmelsen af væren i verden: måneder Imitation Regulering af det autonome nervesystem og stressresponssystemet Interaktions- og protokonversationens domæne: måneder Protokonversation Empatisk sansning – opmærksomhed på følelser Fra interaktion til relation - relationsdannelsens domæne: måneder Affektiv afstemning Objektkonstans Stolthed Narcissistisk deflation – den begyndende socialiserings domæne: måneder Impulshæmning Behovsudsættelse. Skam

8 Ressourcer i de udviklingsmæssige domæner
Det verbale og kognitive bearbejdningsdomæne: ½ -2 år Adskille ønsker og realitet. Adskille egen behov fra andres. Etablering af fortid, nutid og fremtid. Kan emotionelt sætte sig i andres sted. Forståelse af andres sind og det narratives domæne: år Forudsige og erfare andres emotioner. Forstå egne og andres mentale tilstande. Adskille tanke fra handling. Skelne mellem fantasi og virkelighed. Kan danne narrativer. Gryende selvrefleksion Symboliseringens domæne: –7år Symbolisering af følelser Abstraktions og den logiske tænknings domæne: –13 år

9 Ressourcer på proto-, følelsesmæssig- og tænkende mentaliseringsniveau
Strukturerer, organiserer og foretager langtidsplanlægning: Udvider en følelse med tanker. Fastholder mentale billeder og manipulerer med dem. Kan behovsudsætte. Udvælge strategier. Kan hæmme eller styre følelser og handle anderledes. Har kontrol over primitiv adfærd og basale emotioner. Forfinelse af sociale samspil gennem emotioner: Legelyst, henrykkelse og tristhed. Finindstilling af responser. Viderebearbejder og nuancerer affekter. Forbinder perceptuelle og kognitive processer. Filtrerer og værdisætter hvad der sker internt og eksternt. Kropssansning og væren: Motoriske planer Styrer primitive emotioner. Regulerer vejrtrækning, hjerterytme, forskellige organers stofskifte. Produktion af neurokemiske stoffer. Sanser værenstilstanden gennem vitalitetsaffekter.

10 Psykisk udvikling foregår både på et synkronisering-, følelsesmæssigt- og forståelsesmæssigt niveau
Mennesker udvikler sig af, at mærke kontakt gennem fornemmelsen af "jeg vil dig", hvilket aktiverer spejlneuronerne, af at følelserne kan rummes gennem "jeg kan mærke, hvordan du har det", hvilket aktiverer det limbiske system og gennem en deling af forståelsen af det der sker gennem "jeg kan hjælpe dig med at skabe en meningsfyldt narrativ historie af, hvad der foregår", hvilket aktiver hjernens præfrontale områder. Når disse tre niveauer har mulighed for at aktiveres samtidig, sker der en neural stimulering, som støtter personlighedsudvikling. Ved at integrere de 3 områder skabes neural integration og dermed psykisk udvikling.

11 Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder
Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: Autonomt/sansende: 2-3 måneder: Exteroception (De ”5 sanser”) Interoception (Proprioception+vestibulære sans) Ansigtsmimik Basal opmærksomhedsstyring Synkronisering med andres ansigtsudtryk (primær intersubjektivitet) Basal arousalregulering Nysgerrighed Reagerer på den menneskelige stemme Limbisk: 3-6 måneder: Kategorialfølelser Joint attention (fælles opmærksomhed) Protokonversation Kan aflæse andres kropsudtryk Inviterer til leg og samspil 6-9 måneder: Kan regulere sig ud fra sindsstemninger Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder

12 Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence:
6-9 måneder: Kan regulere sig ud fra sindsstemninger Aflæser sindstilstande, der ligger bag fysiske begivenheder Kan tillægge andre hensigter Humørmodificering Kan skabe et resonansfelt Har et indre liv med følelser Fælles opmærksomhed mod noget udenfor sig selv Teleologisk forståelse Viser tilknytningsadfærd 9-12 måneder: Empatisk sansning Fastholdelse af opmærksomhed Evne til fuldstændigt at følge blikretning Dannelse af indre repræsentationer (12mdr.) Frit associerende (primær procestænkning) Psykisk ækvivalens modus

13 Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence: Præfrontal:
12-18 måneder: Forstå andres intentioner Benytter sig af gestik Social refereren Begynder at opfatte andres følelser fx smerte Narcissistisk deflation (skam/flovhed) 18-24 måneder: Udviser omsorgsfuld adfærd Fornemmer egen subjektive tilstand, som kan projiceres over på anden person eller objekt Begynder at bruge symboler ”lade-som-om leg” Have mentale repræsentationer af andres mentale repræsentationer Kan sortere og skelne mellem egne og andres oplevelser og indre repræsentationer Kontrol over følelsesmæssige udtryk og kan planlægge adfærd Kan kontrollere og modulere emotioner gennem leg og privat tale Kan benytte sig af selvtrøst

14 Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence:
2-4 år: Forståelse af egne og andres mentale tilstande Fra egocentrisme til socialisering (væk fra psykisk ækvivalens) Udvikling af forestillingsmodus Forstår andres opfattelse og kan forstå ud fra eget perspektiv Udvikling af episodisk hukommelse Kan identificere sig selv som et objekt i et spejl Kønsidentitet Indhold i sprog får stor betydning og kan erstatte handlinger Finder mening gennem narrative strukturer Indgår i rolleleg Skelner mellem lyst og realitet Sekundær proces tænkning Tillægge sig selv og andre forudgående intentioner Kan skelne mellem rigtigt/forkert, almindeligt og enkeltstående begivenheder Forstår andre kan tage fejl og lyve Kan opleve skyldfølelse Kan benægte forkerte handlinger og skjule uacceptable følelser

15 Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence:
4-6 år: Foretrækker bestemte børn Indgår i fælles leg, som er opbygget i en gensidig proces Indgår i sammenhængende fortællinger om oplevelser og erfaringer Tiltagende brug af symboler Integrerer psykisk ækvivalens modus med forestillingsmodus Udvidet evne til kognitiv mentalisering Udvikling af moral Forholder sig til sig selv på et tankeplan Kan se sig selv gennem andres øjne Kan lægge planer og se frem Kan repræsentere 2. persons oplevelse af en 3. persons indre verden Udvikling af et selvbiografisk selv Kan knytte forbindelse mellem flere sammenhængende repræsentationer i tid

16 Mentale organisation Aldersniveau: Kompetence:
6-12 år: Selvcentrering opløses Kan forstå generelle erfaringer og livsbetingelser Forstår at regler er sociale konstruktioner (9-10 år) Dæmpe neural baggrundsstøj Tænke hypotetisk Danne højere kognitive abstraktioner og symboldannelse Kan manipulere med tanker og regulere sig i overensstemmelse med sine overvejelser Kan indgå i vekslende roller, med et utal af samtidige perspektiver Selvrefleksion, selvobjektivering og fortolkning af social sammenhæng (ca.12 år) Fastholde arbejdshukommelse Ser forskel på hvordan barnet betragter sig selv, og hvordan det ønsker at være

17 Mentale organisationer og tests
Delprøver fra ADOS, modul 2 og 3 CAT/TAT, sætningsfuldendelses test Temas, Family Relation test SSAP, Sceno, Theory of Mind test Klinisk indtryk gennem leg, tegning og samtale Reflective Functioning test, Rorschach Colour cards of emotion Delprøver fra ADOS, modul 1og 2, CAT/TAT Klinisk indtryk gennem leg, tegning og samtale Exteroception og Interoceptiv bearbejdning, dvs. delprøver fra sanseintegrationstest Aktivitetsgrad, afledelighed, impulskontrol, dvs. delprøver fra NEPSY Verbalt-taktilt tilhørsforhold, dvs. delprøve fra DEP

18 Dimensioner af forældrefunktioner
afvisende  Relevant varetaget   Overvældet 1) Realistisk opfattelse af barnet Forælderen har ikke en stabil opfattelse af barnet, barnet defineres af den voksne Barnet opfattes som selvstændig personlighed, der gives plads til at udtrykke egne behov Barnet tillægges evner, der ligger udenfor dets niveau (mht modenhed); idealiseres eller devalueres 2) Barnets tilfredsstillelse af relationelle behov Barnet er passivt, aspontan, står til rådighed, når mor har brug for det Barnet indgår i samspil med markering af egne behov Barnet er aktiv trøster af mor og er markant opmærksom på hende 3) Barnets mestring Ad hoc forventninger eller ingen forventninger til barnet Foreligger forventninger til hvad barnet kan og normer for opførsel Forældrebehov for egen betydning definerer forventningerne til barnets mestring; ingen forventninger til barnet i-sig-selv, afhængig-gørelse og bekræftelse fra barn © Rikke Schwartz & Knud Hjulmand 2008

19 © Rikke Schwartz & Knud Hjulmand 2008
4) Engagement i positivt samspil med barnet Manglende interesse for og optagethed af barnets særegenhed Understøtning af barnets særegenhed og kunnen Overdreven optagethed af og identifikation med barnets aktivitet; invasion 5) Empati med / indlevelse i barnet Uinteresseret i følelsesmæssige ytringer, trækker sig eller hører ikke, hvad barnet siger Danner sig billeder af barnets følelser og tanker, evne til at dele oplevelser med barnet Bliver fanget af egne følelser, når barnet udtrykker sine 6) Prioritering af barnets behov Barnets egen adfærd og behov udelades helt i forbindelse med den voksnes adfærd Barnet tænkes relevant ind i den voksnes konkrete aktiviteter; tages hensyn til Moderen tillægger barnet behov, som hun centrerer sin adfærd ud fra og mors egne behov er usynlige 7) Rumme egen smerte / bære frustration Barnet bliver syndebuk Barnet involveres ikke følelsesmæssigt men orienteres relevant Barnet inddrages som allieret med moderen mod omverdenen © Rikke Schwartz & Knud Hjulmand 2008

20 Jo flere mødeøjeblikke Jo mere psykisk integration

21 Bevægelsesprocessen Bevægelsesprocessen bliver til velkendte fortegnelser over, hvordan livsøjeblikke med en specifik anden person kan forventes at være, når man bevæger sig sammen. Dette er en væsentlig del af procedural hukommelsen.

22 Mødeøjeblikke Følelsen af at være forbundet eller på samme bølgelængde, opstår igennem den fælles indflydelse, omsorgsperson og barn har på hinanden og etableres gennem en gensidig tidsmæssig synkroniseret regulering, hvor omsorgspersonens og barnets nervesystem indgår i et resonansfelt med hinanden.

23 Mødeøjeblikke Mødeøjeblikkene øger nervesystemets evne til at forstærke og samregulere sig med en andens aktivitet, forskellige bevidsthedstilstande bliver forbundet, og der opstår en gensidig genkendelse, hvor begge deler en fornemmelse af, hvad den anden oplever.

24 Now moments I omsorgsperson-barn-interaktionen betyder gentagelsen af aktiviteter en bevægelsesproces, der skaber et repertoire af nu-øjeblikke, som kun varer få sekunder, men løfter stemningen op på et nyt niveau.

25 Afstemninger og fejlafstemninger
I forbindelse med reparation af fejlafstemninger, og ukoordinerede tilstande, er der en kraftfuld tendens til at genoprette interaktionen til mere koordinerede tilstande indenfor to sekunder  Evnen til at indgå i gradvise fejlafstemninger udvikler barnets kapacitet til at adskille og differentiere sig selv fra moderen

26 Afstemninger og fejlafstemninger
Udviklingen af psykisk smidighed og styrke opstår gennem interaktioner fra positiv til negativ og tilbage til positiv affekt. Barnet lærer at håndtere stressfyldte situationer gennem fejlafstemninger, hvor det langsomt bliver i stand til at selvregulere sig ud af disse tilstande gennem omsorgspersonens støtte

27 Afstemninger og fejlafstemninger
Gennem fejlafstemninger lærer barnet at komme sig over negative affektive tilstande og udvikle en forventning om, at blive lettet for sin smerte af en forudsigelig omsorgsperson. Dette udvikler barnets sansning af, at kunne mestre negative følelser tilbage til positive, det udvikler selvregulerings- kapacitet og dannelsen af venskabsbånd

28 Frontallapkorset

29 Frontallapkorset Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed
Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet

30 Følelsesmæssig neutralitet
Personlig forankring Empatisk/Indlevende Ikke dømmende Kontingens og markering

31 Afstemning i den tredelte hjerne
Afstemning på præfrontalt niveau: Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordan noget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelse og støtte gennem sproglig dialog. Afstemning på limbisk niveau: Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning. Afstemning på autonomt niveau: Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i ”grounding”, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner

32 Bottom-up strategier • Etablerer pålidelige kontakter og rytmer gennem kropssansning • Åndedræt og arousalreguleringskompetancer • Fokus på autonom og affektiv afstemning • Fokus på relationsdannelse

33 Top-down strategier Præfrontal organisering
Narrative afstemningsprocesser og spejlneuroner Analyse og tolkning/mentalisering Kognitive strategier Den indre projektør

34 Neural vækst i psykoterapi
Etablering af en tryg og tillidsfuld relation Balancere stressniveau eller emotionel arousal Integrere neurale netværk som er uudviklede eller dissocierede Integrere sansemæssige, emotionelle, motoriske og kognitive domæner Integrere kropslig og emotionel erfaring med narrativer, som udvikles sammen med terapeuten