Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter

Præsentationer af emnet: "Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter"— Præsentationens transcript:

1 Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter
DEN PLASTISKE HJERNE Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

2 Susan Hart Workshop ”neocortex – den tænkende hjerne”
Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

3 Fokus for denne workshop
”JEG FORSTÅR MIG OG DU FORSTÅR MIG” FØLGENDE INDHOLD VIL BLIVE PRÆSENTERET: NEOCORTEX, GEOGRAFI PARITALLAPPERNE INSULA FRONTALLAPPERNE MENTALISERING OG EKSEKUTIVE FUNKTIONER Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

4 Sådan ser neocortex ud. Husk at nævne INSULA som den 5. lap. Og gyrus singularis som ligger som en vinding over corpus callosum Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

5 Neocortex Fakta Det øverste niveau i den tredelte hjerne. Unikt for mennesket Niveauet for rationel mentalisering Giver mulighed for at leve i en verden med en fortid og en fremtid. Giver os muligheden for at mentalisere og selv reflektere, udsætte behov og vælge langsigtede strategier. Relation mellem hinanden på en forfinet og raffineret måde. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

6 Parietallapperne Giver oplevelsen af sig selv i verden og et indre subjektiv rum. Giver identitetsfølelse, hvem og hvor er man? Gør det muligt at adskille fantasi og virkelighed. (konfabulationer og neglect) Sanser som berøring, smerte, temperatur opfattes og fortolkes i parietallapperne. Sanserne bliver samlet til billeder og videre op i vores frontallapper til mentale billeder. Vores sanseintegrations lap. Sansning af krop via muskler og led Forbindelsen mellem frontallapperne og parietallapperne udgør en stor del af menneskets intelligens. Rumelige forstyrrelser hos demente sker her. Sanseintegrationen er nedsat. F.eks at tage tøj på. Kan ikke koble hul til armen med armen. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

7 Insula, (den 5. lap) Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

8 Insula Beliggende i bunden af parietallappen - betegnes af nogle som vores 5 lap. Registrerer forandringer i det autonome nervesystem  opleves som lyst/ulyst, et somatisk selv. Fornemme sig selv i.f.t. andre Smerteimpulser fra kroppens organer + indre dele kan fornemmes  via Insula bevidstgøres organismen om smerten Samarbejder med Gyrus singularis, Kropserfaringer er med til at sortere i hvad er mest betydningsfuldt og dermed ræsonnement – indeholder et neurobiologisk ”kropskort”. Når præfrontal cortex er modnet er det ikke kun aktuelle kropstilstande – kan genkalde repræsentationer Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

9 Insula i forhold til dagens fokus
Hjernens evne til at benytte kropsmæssige erfaringer og bruge dem metaforisk er grundlaget for fantasi. Fysiske metaforer dannes gennem kropserfaringer og bevægelse  muliggør kognitiv refleksion Mentale billeder og kropsfornemmelser er byggesten for dannelse af indre repræsentationer af selvet  skabelse af mentaliseringsevnen og empati Insula, parietallapperne og præfrontal cortex modelleret gennem erfaringer og er de områder i hjernen med størst plasticitet Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

10 Billede af præfrontal cortex
Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

11 Præfrontal cortex, Orbitofrontal cortex
Placeret tæt på det limbiske system, hierarkiske top af det limbiske system og det autonome nervesystem. Tætte forbindelser til det retikulære aktiveringssystem og spiller en vigtig rolle for reguleringen af arousal Ansvarlig for det implicitte adfærdsregulering. (førbevidste niveau) Kender til enhver aktivitet i organismen Stressfølsomt område Er følelsesmæssige flade. Skam sympati, indlevelse og humor er ikke til stede Er følelsesmæssige flade. Skam sympati, indlevelse og humor er ikke til stede. Der forekommer ofte personlighedsændringer. Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

12 Dorsolaterale præfrontale cortex
Placeret lige foran motorisk og præmotorisk område. Den ultimative struktur hvor informationer og reaktioner koordineres, og hvor følelsesmæssige og mentale indtryk samles og målrettes. Handlinger planlægges. Vælger mellem flere forskellige strategier og udformer planer. Undertrykker og styrer uhensigtsmæssige følelser Gør arbejdshukommelse mulig ved at fastholde informationer på et tankeplan. Den eksplicitte adfærdsregulering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

13 Mentaliseringsformer
Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

14 Rationel mentalisering
Foregår i præfrontal cortex - indkodning i præfrontal cortex kræver opmærksomhed og fokusering  aktivering af implicitte og eksplicitte hukommelsesspor. Mentalisering er ikke at tænke - har en bredere rationalitet – styrkelse af selvet Mentalisering er gennemsyret af emotioner - vi mentaliserer egne og andres emotionelle tilstande Indsigt og visdom handler om kapaciteten til at mentalisere ift. sansninger, emotioner, kognitive strategier og adfærd Når barnet udvikler mentalisering udvikler barnet også affektregulering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

15 Forudsætning for mentalisering
Kræver internaliserede repræsentationer (RIG) At kunne afstemme sin adfærd ved at igangsætte bestemte responser og hæmme andre Informationer kan fremdrages senere uden tilstedeværelse af objektet  lære af sine erfaringer Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

16 Implicit mentalisering
Før refleksiv - fodrer evne til intuition En mental tilstand der er forbundet med selvet - selvet som emotionel engageret aktør Spejlneuroner spiller ind her - tæt samarbejde med gyrus cingularis og insula anterior Hvordan det føles at være mig i tanker, følelser og handleprocesser Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

17 Eksplicit mentalisering
Refleksiv proces Form for narrativ, som vi skaber løbende - fortælling om vores mentale tilstand Tænke og tale emotionelt om os selv og andre Skifter ofte i tidsmæssig horisont Tæt samarbejde med parietallappen, insula og den implicitte mentalisering Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

18 De eksekutive funktioner i præfrontal Dorsolaterale cortex
Styringsfunktioner for planlægning, dømmekraft, fleksibilitet, opnåelse af mål, refleksion, strategisk tænkning, problemløsning Fokuseret opmærksomhed Forbinder tanker – manipulerer og sammensætter på nye måder Forudsætning for intelligens Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

19 Eksekutiv kontrol i Dorsolaterale cortex:
Funktionenafhængig af samspil mellem orbitofrontal cortex, parietallappen/insula og gyrus cingularis anterior  det viljestærke netværk. Området er det sidste modnet/udvikles gennem hele livet Selektiv opmærksomhed, fordeler mentale ressourcer, beslutningsprocesser, viljestyret bevægelseskontrol Løser konflikter med konkurrerende stimuli fx behovsudsættelse Skaber planer, handlinger, tanker, fantasier  grundlag for innovation Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

20 Objekt konstans: En forudsætning for rationel mentalisering og udvikling af de eksekutive funktioner Kræver internaliserede repræsentationer At kunne afstemme sin adfærd ved at igangsætte bestemte responser og hæmme andre Informationer kan fremdrages senere uden tilstedeværelse af objektet  lære af sine erfaringer + transfer mellem kontekster Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011

21 Damasio Vi forlader os på informationer fra vores følelser i langt større omfang end vi er klar over og det gælder især når vi indgår i metalliserende samspil med andre mennesker. Bevidsthed/rationel mentalisering. Er på mange måder en historie der allerede er blevet skrevet Derfor er sproget af stor betydning for hukommelsessystemer i præfrontal cortex – italesættelse af selvet Uden præfrontal cortex kan man kun vente på, at passende hukommelsessprog kommer forbi og skaber kontakt til lagret - mentaliseringen ikke rationel men emotionel Merete Sand og Anni Mortensen, Neurokonference 2011