Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk

Præsentationer af emnet: "Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk"— Præsentationens transcript:

1 Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk
Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep 2010, Torshavn/Færøerne

2 I a. Autonomiens modsætning: establishment
Ved lov vs ved sammenslutning vs sui generis Juridisk person? (den enkelte kirke vs kirken) Lovgivende magt; delegeret lovgivningsmagt; hjemmel Udøvende magt: Én fælles intern kirkeledelse vs politisk ledet forvaltningsvæsen (synode/ærkebiskop) vs lokale kirkeledelser Selvstændig beslutning om religionsudøvelsens kerne: ritual, salmer mv Selvstændig beslutning om ansættelse og afskedigelse? Dømmende magt: intern struktur vs fælles domstole Teologiske og juridiske normer i endelige afgørelser

3 I.b. Nordiske karakteristika
For hele folket – uden teologiske betingelser vedr renhed, moral mv for medlemmerne; ret for alle til kirkens ydelser Finansiel støtte (direkte/indirekte) fra staten Præster som stats- eller kongelige tjenestemænd (forkyndelsesfrihed/styring) Offentlighed, aktindsigt, accountability Den for alle gældende ret

4 Færøerne (1) 1938 færøsk kirkesprog (og første sprog i skolen) (900 alting, 1400 lagting – katolsk bispesæde 1100 – reformation 1536 – kirkeordinans? – absolutisme 1660 – norske lov med religion som forvaltningsvæsen 1685 – Kielerfred 1814 – lagting nedlægges 1816 – dansk amt grundlov med en af staten understøttet folkekirke, monarkens medlemskab og religionsfrihed 1850 – lagting 1852)

5 Færøerne (2) 1948 hjemmestyrelov: et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Merkid Færøerne ikke medlem af EU, men af NATO 1990erne: bankherredømme 2000 forhandlinger om færøsk selvstændighed brudt sammen 2005 overtagelseslov 29 juli 2007 folkekirken overtages Forår 2010 forslag i Lagtinget om forfatningslov uden reference til grundloven

6 Færøerne (3) 85 % folkekirke 10 % (???) Plymouth brødre (ingen medlemslister) Katolsk kirke Mange frikirker Stærk ældre indre mission Stærk evangelikal bevægelse

7 Autonomi = selvstyre Hvilket ’os’?
Def af ”os” – ved lov; ved sammenslutning; sui generis Ved grundlov, ved lov, ved administrativ ledelse inden for lovens rammer? Selv skabe loven, selv administrere loven, selv dømme om loven? Selv eje, selv finansiere, selv værne?

8 2. a. autonomi i indre anliggender
Hvad er indre anliggender? Indhold i ritual og salmebog Indretning af gudstjenesterum Organisationsform Financiering og økonomi Adgang for medlemmer Ansættelses- og afskedigelsesforhold Ansattes decorum forhold Medlemmers decorum forhold Familie- og arveretlige forhold Forum Internum eller forum eksternum?

9 2.b. Hvem fastlægger begrebet ’indre anliggender’
A. Kirken selv som led i udøvelse af religionsfrihed (’dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’, da grl. § 67) Eller staten i sin lovgivning, adm praksis, domme B. Krav til statens indgreb i indre anliggender: Stride mod sædeligheden eller offentlig orden vs Nødvendig, i et demokratisk samfund, aht sundhed, sikkerhed, andres frihed/rettighed

10 3. europæiske eksempler (1)
Metropolitcan church of bessarabia vs Moldova om registrering (og dermed legalisering) af oprørsk stift som selvstændig kirke Græske og bulgarske domme om udnævnelse/ansættelse af imamer En italiensk dom om fyring af en jurist professor v et katolsk universitet i Milano efter 20 års ansættelse Julian Rivers: The Law of Organized Religious, OUP 2010

11 4. Betydning af religiøs pluralisme
Sekularisering, sekularitet, sekularisme Statskirker hvis minoritetsbeskyttelse Ligebehandling Staten religiøst neutral – som normativ grænse for statens virksomhed Sen-modernitet Men de 60% som er folkekirkemedlemmer uden at være religiøst aktive?

12 5. Autonomi i Norden (1) lovgivende magt? Den finske evangelisk-lutherske kirke; Svenska kyrkans kyrkolag; Men den for alle gældende lovgivning? (f.eks. Arbejdsret) Dømmende magt? Domkapitlet og Svenska kyrkans överklagande nämnd; gejstlige retter i DK. Norsk høyesteretts afvisning af stillingtagen til medlemskab i islamisk trossamfund (2004)

13 5. Autonomi i Norden (2) c. Udøvende magt? Ritualer; ansættelser og afskedigelser; finansiering og budgetlægning; ejendoms- og bygningsforhold; politikfastlæggelse og mission; medlemsforhold; stillingtagen til hvem i en religionspluralistisk kontekst

14 5. Autonomi i Norden (3): Offentlig ret vs privat ret? Transparency
Accountability Ombudsmand

15 5. Autonomi i Norden (4) Ikke to, men (mindst) tre parter: staten; kirken; og kirkens menigheder, medlemmer og ansatte: (ærke)biskoppen (og/eller kirkerådet) vs præster vs medlemmer, vs menigheder. Øst- Vest-Nordisk forskel Økonomisk ligebehandling i systemer med autonomi? (bunkebryllupper vs kirkeskattebetalte ydelser) Andre former for ligebehandling vs autonomi

16 6. Semi-Autonomi? Autonomi = privatretligt system Autonomi = parallelle offentlig-retlige systemer (religion som indgangsport til retsvirkninger) Semi-autonomi (intertwinement) = kombinere sekulære retskrav med religiøse normer

17 7. Autonomi i Kina Established protestant and established catholic churches (and chinese buddhism; daoism; islam) No religious freedom outside these groups Freedom of religion in the constitution – not a legal instrument: the peoples congress interpret the constitution. Autonomi and the rule of law

18 8. Autonomi og reformation (1)
Brud med pavens autoritet (ophør af magtkampen med kongen – absolutisme – demokrati – pluralisme) Brud med kanonisk ret: (efterfølgende) sekularisering af retten Brud med katolsk teologi Brud med intern administrativ og juridisk struktur??

19 8. Semi-autonomi (2) Opretholdelse af én fælles lovgivning for alle
(gen)etablering af en intern ledelsesstruktur inden for rammerne af lovgivningen Ejerforhold? Finansiering? Privatisering? Opretholdelse/genetablering af et fælles domstolssystem for alle Men med mulighed for interne ankenævn i første instans

20 Til videre læsning Christoffersen, Modéer & Andersen (eds): Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives, DJØF publishing, kbh 2010 Balslev-Clausen et al: Bekendelse og kirkeordning. Kirkeretsantologi 2010, købes på Anis forlag Gerhard Robbers: C hurch Autonomy, Peter Lang W. Cole Durham, Jr., & Brett Scharffs: Law & Religion in a comparative perspective, 2010 Julian Rivers: The Law of Organised Religious – between establishment and secularism, OUP 2010

21 Drøftelse i nationale grupper/plenum
Bør kirker og trossamfund have egen lovgivningskompetence? På hvilke områder? Selvstændig udøvende magt inden for rammerne af almen lovgivning? Egen dømmende magt? Skal sager i sidste instans indbringes for højesteret? Er svarene afhængige af emne? (ritual … familieret)? Har det betydning om det er mindretals religion eller nationalkirke? Bør alle gøres mere privatretlige eller mere offentlig-retlige? Er der praktiske konsekvenser af en offentlig-retlig vs privat-retlig tilgang til kirkeret