Sune Lægaard Center for studier af lighed og multikulturalisme

Præsentationer af emnet: "Sune Lægaard Center for studier af lighed og multikulturalisme"— Præsentationens transcript:

1 Sune Lægaard Center for studier af lighed og multikulturalisme
Religiøse symboler, religions- frihed og det offentlige rum: Stormoske i København? Sune Lægaard Center for studier af lighed og multikulturalisme

2 Aktuelle københavnske moskesager
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Aktuelle københavnske moskesager 24. juni 2009: Teknik- og miljøudvalget godkender indstilling om udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25

3 Ahlul Baits stormoske på Vibevej 25
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Ahlul Baits stormoske på Vibevej 25

4 Aktuelle københavnske moskesager
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Aktuelle københavnske moskesager 24. juni 2009: Teknik- og miljøudvalget godkender indstilling om udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25 august 2009: Borgerrepræsentationen godkender udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25 9. september 2009: DFs annoncer mod stormoskeer

5 Dansk Folkepartis kampagne
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Dansk Folkepartis kampagne

6 Aktuelle københavnske moskesager
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Aktuelle københavnske moskesager 24. juni 2009: Teknik- og miljøudvalget godkender indstilling om udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25 august 2009: Borgerrepræsentationen godkender udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25 september 2009: DFs annoncer mod stormoskeer november 2009: Teknik- og miljøudvalget drøfter plangrundlaget for Faste Batteri, herunder en moske

7 Stormoske på Faste Batteri, Njalsgade
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Stormoske på Faste Batteri, Njalsgade

8 Aktuelle københavnske moskesager
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Aktuelle københavnske moskesager 24. juni 2009: Teknik- og miljøudvalget godkender indstilling om udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25. august 2009: Borgerrepræsentationen godkender udarbejdelse af lokalplan Vibevej 25 9. september 2009: DFs annoncer mod stormoskeer november 2009: Teknik- og miljøudvalget drøfter plangrundlaget for Faste Batteri, herunder en moske 29. november 2009: Folkeafstemning om minareter i Schweiz 25. februar 2010: Teknik- og miljøudvalget godkender startredegørelsen Faste Batteri II og anbefaler indstilling til lokalplanen Vibevej 25 25. marts 2010: Borgerrepræsentationen godkender indstilling til udarbejdelse af lokalplan Faste Batteri II 15. april 2010: Borgerrepræsentationen godkender lokalplanen for byggeriet af en moské på Vibevej, der sendes i høring 21. juni 2010: Teknik- og miljøudvalget indstiller at forslaget til lokalplan Faste Batteri II vedtages

9 Politisk debat om ”stormoskeer”
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Politisk debat om ”stormoskeer” Forskellige typer indvendinger mod lokalplaner: Sikkerhedshensyn (ekstremisme, radikalisering etc) Islam kritik (islamisme, kvindesyn, udemokratisk etc) Finansiering (Iran, Saudi-Arabien) Æstetisk (arkitektur) Lokalplanens neutralitet (henvisningen til ”moske”)

10 Politisk debat om ”stormoskeer”
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Politisk debat om ”stormoskeer” Forskellige typer indvendinger mod lokalplaner: Sikkerhedshensyn (ekstremisme, radikalisering etc) Islam kritik (islamisme, kvindesyn, udemokratisk etc) Finansiering (Iran, Saudi-Arabien) Æstetisk (arkitektur) Lokalplanens neutralitet (henvisningen til ”moske”) Forskellige typer begrundelser for lokalplaner: Rent planlovmæssige Religionsfrihed Non-diskrimination Integration og inklusion Værdien af mangfoldighed

11 Principielle spørgsmål
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Principielle spørgsmål Jeg ser her bort fra faktuelle og proceduremæssige spørgsmål. Fokus er på religiøse aspekter ved stormoskeer. Spørgsmålet er så: Hvordan bør offentlige myndigheder håndtere og regulere religiøse symboler i det offentlige rum? Hvad medfører religionsfrihed i forhold til dette spørgsmål? Underspørgsmål: Hvad karakteriserer religiøse symboler? Hvordan kan man forstå den danske stats forhold til religion generelt og særligt minoritetsreligioner?

12 Religiøse symboler En ”stormoske” vil være et markant religiøst symbol
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Religiøse symboler En ”stormoske” vil være et markant religiøst symbol Islam er ukontroversielt en anerkendt religion Symboler er alt, der står for noget – men for hvad? Symboler skal fortolkes; meningen er ikke givet Ikke fælles symbolsystem og islam politisk omstridt Derfor kan man ikke tage for givet, at en stormoske har en fastlagt symbolsk mening

13 Religiøse symboler En ”stormoske” vil være et markant religiøst symbol
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Religiøse symboler En ”stormoske” vil være et markant religiøst symbol Islam er ukontroversielt en anerkendt religion Symboler er alt, der står for noget – men hvad? Symboler skal fortolkes; meningen er ikke givet Ikke fælles symbolsystem og islam politisk omstridt Derfor kan man ikke tage for givet, at en stormoske har en fastlagt symbolsk mening Religionsfrihed er netop et politisk princip, der tillader at man (inden for visse grænser) ser bort fra indholdet i en praksis (her: meningen med et symbol), hvis den kan fortolkes som religiøs i den relevante forstand.

14 Det offentlige rum Forskellige betydninger af ”det offentlige rum”:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Det offentlige rum Forskellige betydninger af ”det offentlige rum”: Institutionel: Staten og offentlige myndigheder Diskursiv: Demokratisk offentlighed, politisk debat Fysisk: Offentlig vej Epistemisk: Offentligt kendskab

15 Det offentlige rum Forskellige betydninger af ”det offentlige rum”:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Det offentlige rum Forskellige betydninger af ”det offentlige rum”: Institutionel: Staten og offentlige myndigheder Diskursiv: Demokratisk offentlighed, politisk debat Fysisk: Offentlig vej Epistemisk: Offentligt kendskab Der stilles ofte særlige krav til ”det offentlige rum”, men disse gælder ofte kun for 1 og 2, ikke for 3 og 4 Stormoske er i det offentlige rum i betydning 3 og 4 Fejlagtigt at afvise stormoskeer ud fra krav, der kun bør gælde det offentlige i betydning 1 og 2, fx at det offentlige rum bør være religiøst neutralt

16 Religionsfrihed Grundloven § 67:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Religionsfrihed Grundloven § 67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” Hvordan bør dette forstås i forhold til ”stormoskeer”? Fortolkende: Hvordan kan vi forstå statens forhold til religion generelt og særligt minoritetsreligioner? Hvad (om noget) medfører fortolkningerne mht. religiøse symboler i det offentlige rum? Herudfra kan man diskutere normativt: Hvilken fortolkning bør knæsættes, givet implikationerne?

17 Religiøs neutralitet og sekularisme
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Religiøs neutralitet og sekularisme Amerikansk religionsfrihed: “Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or prohibiting the free exercise thereof” Religionsfrihed er del af krav om statslig religiøs neutralitet; er i praksis en form for religionslighed Europæisk religionsfrihed: Staten er generelt ikke religiøst neutral Religionsfrihed er ikke religionslighed Islam har ikke krav på lighed med kristendom, men stormoskeer kan ikke afvises ud fra neutralitet Danmark er en ”moderat sekulær” stat: Kun relativ adskillelse men en grad af uafhængighed stat-religion

18 CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME
Religiøs tolerance Den danske stat har et særligt forhold til Folkekirken Mulig fortolkning: Staten er en kristen stat, og er derfor blot tolerant over for andre religioner Klassisk tolerancebegreb: a) At undlade at forbyde noget, som man b) er negativt stemt overfor Er religionsfrihed udtryk for en negativ tolerance, der kunne begrunde afvisning af ”stormoskeer”?

19 CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME
Religiøs tolerance Den danske stat har et særligt forhold til Folkekirken Mulig fortolkning: Staten er en kristen stat, og er derfor blot tolerant over for andre religioner Klassisk tolerancebegreb: a) At undlade at forbyde noget, som man b) er negativt stemt overfor Er religionsfrihed udtryk for en negativ tolerance, der kunne begrunde afvisning af ”stormoskeer”? Problemer med tolerancefortolkningen: Begrebsligt: Kan en stat tro eller være negativt stemt Empirisk: Staten er aktivt akkommoderende i forhold til andre trossamfund, giver dem privilegier og uddelegerer elementer af udøvende statsmagt til dem Religionsfriheden er derfor ikke blot tolerance, og ”stormoskeer” kan derfor ikke afvises af den grund

20 CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME
Respekt Hvis staten hverken er neutral eller negativt stemt ovf. muslimske trossamfund, er den så positivt stemt? To begreber om respekt: Vurderende og kategorisk Mulige genstande for respekt: Religion eller person Er religionsfriheden udtryk for respekt?

21 CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME
Respekt Hvis staten hverken er neutral eller negativt stemt ovf. muslimske trossamfund, er den så positivt stemt? To begreber om respekt: Vurderende og kategorisk Mulige genstande for respekt: Religion eller person Er religionsfriheden udtryk for respekt? Problemer med respekt fortolkningen: Staten vurderer øjensynligt ikke religioners værdi Religionsfriheden mere plausibelt udtryk for kategorisk respekt for personer Men denne individualistiske respekt er ikke velegnet til at indfange kollektive elementer af religionsfrihed, der er relevante i forhold til stormoskeer

22 Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb: Gruppefokuseret (i debatter om multikulturalisme) Udtrykkes ofte ved institutionel akkommodering Så er religionsfriheden et udtryk for anerkendelse?

23 Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb: Gruppefokuseret (i debatter om multikulturalisme) Udtrykkes ofte ved institutionel akkommodering Så er religionsfriheden et udtryk for anerkendelse? Indvendinger mod anerkendelsesfortolkningen: Normativt: Anerkendelse er ulige og utilstrækkelig Partisk: Anerkendelsen er baseret på dominerende opfattelse af religion og religionens rolle

24 Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb:
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME Anerkendelse Anerkendelse som teoretisk begreb: Gruppefokuseret (i debatter om multikulturalisme) Udtrykkes ofte ved institutionel akkommodering Så er religionsfriheden et udtryk for anerkendelse? Indvendinger mod anerkendelsesfortolkningen: Normativt: Anerkendelse er ulige og utilstrækkelig Partisk: Anerkendelsen er baseret på dominerende opfattelse af religion og religionens rolle Men der er tale om et anerkendelsesforhold: Leverer en teoretisk ramme for diskussion af stormoskeer, men siger ikke noget normativt herom Modvilje mod stormoskeer ud fra ønske om ikke at anerkende islam er dog misforstået

25 CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME