University College Sjælland

Præsentationer af emnet: "University College Sjælland"— Præsentationens transcript:

1 University College Sjælland
IT i skolen – IT i fagene – hvad betyder nye frit tilgængelige læringsressourcer og kravet om IT-integration i fagene for skolen i dag? Karsten Gynther Videncenterchef Educationlab University College Sjælland OPLÆG findes på:

2 De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf
De største didaktiske udfordringer for skolen i vidensamfundet jf. The Horizon report 2011 Overfloden af frit tilgængelige internetbaserede ressourcer og netværk betyder at information er alle vegne og evnen til at skabe mening og vurdere troværdigheden af information er afgørende. De nye muligheder for adgang til viden udfordrer gængse undervisnings- og arbejdsformer. Alle forventer at kunne lære hvornår de vil og hvor de vil gennem let og ubegrænset adgang ikke kun til netbaseret information men også til muligheden for at få hjælp fra sociale netværk. De teknologier vi bruger er i stigende grad ”cloudbaserede” – elever/studerende er lige glade med hvor indhold er lagret og hvilke device, der benyttes for at få adgang til viden. Elever/studerende arbejder i stigende grad sammen. Kollaborative forfatterskaber, publiceringsmåder og videndelende fællesskaber breder sig, men der er ikke udviklet nye evaluerings- og krediteringsværktøjer, som kan matche de nye måder at producere viden på.

3 En søgehistorie

4 Skolen i vidensamfundet
Nye web 2.0 praksisformer Nye læremiddelkulturer Fraværet af en didaktik som kan matche skolens udfordringer

5 Skolens web 2.0 praksis ”Web 2.0” er i skolen en markør – et skel mellem de innovative og dem der er bagud” Alle lærere og stort set alle elever deltager i dag i en web 2.0 praksis. Nogle praksisformer er anvendt af alle lærere og stort set alle elever – nogle er lige begyndt at trænge ind i skolens hverdag

6 Skolens web 2.0 praksis Web 2.0 medier: Indholdet er brugergenereret
Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster Indholdet er digitalt medieret

7 Produktion og videndeling Kommunikationsformer
Samleformer Produktion og videndeling Re-mediering Kommunikationsformer Søgeformer

8 Nye læremiddelkulturer

9 Udfordringer/problemer i skolens didaktiske design i dag:
Nye former for adgang til viden betyder at eleverne også bliver didaktiske designere i skolen – en proces som ofte ikke er transparent for læreren. Der er en usamtidighed mellem de mål skolen stiller – elevernes mulighed for adgang til viden og skolens evalueringsformer Der er opstået nye vidensprodukter (elevprodukter) (kollaborative og re-medierede produkter) men skolen mangler evalueringsværktøjer. Nye digitale kompetencer fordres hos eleverne i form af informationskompetencer, didaktiske kompetencer og re-medieringskompetencer. Eleverne mangler stilladsering når de arbejder på nettet. Undervisningens organisering i tid er utidssvarende og matcher ikke behovet for transparens med henblik på passende lærerfeedback. Der er behov for en ny didaktik og nye didaktiske designs – en didaktik 2.0 Didaktik 2.0 Karsten Gynther

10 Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel
Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden Didaktik 2.0 Karsten Gynther

11 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold
Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter

12 Vidensprodukter 1.0 og 2.0 Vidensprodukter 1,0 2.0 Indhold
Indholdet er produceret fra ”bunden” af Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres indhold Produktions-former Produktion, indsamling, redigering og formidling af selvstændige data Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer Udbredte IT-teknologier i skolen Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier. Indholds-producenter Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0 videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter) Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskab Modtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskultur Produktmål Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processer Produkter Selvstændigt kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer Metakommunikerende produkter Den ”flerstemmige elevtekst”

13 Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel
Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden Didaktik 2.0 Karsten Gynther

14 Evaluering: Slutprodukter og metakommunikerende produkter
I skolen i vidensamfundet må evaluering også have fokus på, hvordan slutproduktet er produceret og hvem der har bidraget med hvad. Dette kan gøres ved, at evaluering i skolen altid består i en vurdering af kvaliteten af to typer af produkter, som eleverne skal producere: slutprodukter og metakommunikerende produkter. Elevprodukter produceret af flere elever sammen skal være ”flerstemmige elevtekster”. Didaktik 2.0 Karsten Gynther

15 Et meta-kommunikerende produkt kan f.eks. være:
Supplerende mundtlige redegørelser Indgå som en integreret del af slutproduktet (f.eks. som en ekstra metakommenterende tekst i produktet) Som supplerende selvstændige produkter (f.eks. i form af portfoliomapper el.lign.) Gennem dokumentationsteknikker (f.eks. ved at eleven logger og samler deltagelse i forskellige web 2.0 medier f.eks. blogindlæg, chatdiskussioner, lister over anvendte links og indsamlede ressourcer mv.) Didaktik 2.0 Karsten Gynther

16 Evaluering Og karakteren er…
Konkret skal eleven kunne redegøre for og læreren evaluere følgende: Anvendelse af Information (informationskompetence) Hvordan har i undersøgt om de informationer I har fundet på nettet er korrekte? Hvilke kilder til informationsindsamling har I anvendt? Har jeres valg af kilder været hensigtsmæssige? Valg af ressourcer (didaktisk kompetence) Hvilke ressourcer og læremidler har I anvendt. (Som minimum skal ressourcelisten fremgå af slutproduktet) Hvad er de lærerudvalgte læremidler brugt til og hvad har i brugt ressourcerne fra nettet til? Fortæl med udgangspunkt i en eller flere ressourcer fra nettet, hvad de fagligt har bidraget med i dette forløb. Brug af re-mix (re-medieringskompetencer) Hvilke dele af jeres produkt har I produceret helt fra bunden? Hvilke dele er hentet fra nettet eller andre medier og kopieret eller redigeret direkte ind i produktet? Hvordan kan I dokumentere, at I ikke har krænket nogen ophavsrettigheder? Hvor oplever I, at I har lavet et spændende re-mix af andres indhold og eget indhold i jeres produkt? Og karakteren er…

17 Den flerstemmige elevtekst
Iagttagelse: Når grupper af elever sammen producerer et elevprodukt, har læreren svært ved at se, hvad den enkelte elev har bidraget med og derfor svært ved både at evaluere bidraget og give en passende feedback på den enkelte elevs bidrag. Dette ses bl.a. ved elevfremlæggelser. Didaktik 2.0 Karsten Gynther

18 Den flerstemmige elevtekst
Er et elevprodukt med flere ekspliciterede og læsbare elevstemmer (forfattere). Hver elevs bidrag skal fastholdes og kvaliteten kunne aflæses i det fælles produkt. Den ekspliciterede flerstemmige elevtekst er en ”flerfarvet” tekst, hvor hver farve har en betydning, og hvor farvernes samspil danner en ny tekst. Didaktik 2.0 Karsten Gynther

19 ”Den flerstemmige elevtekst” kan være analog eller digital
Et eksempel på en analog ”flerstemmig elevtekst”: ”Mødet på midten” (fra kooperativ learning) Didaktik 2.0 Karsten Gynther

20 Flerstemmige digitale elevtekster
Flerfarvede bidrag i en wordtekst eller i andre traditionelle værktøjer. Bidrag i Google.docs dokumenter I typewithme kan eleverne producere fælles tekster på nettet med hver deres farve og samtidig chatte (metakommunikere) om teksten. Lærer opretter f.eks. urler og formulerer kollaborative opgaver og evaluerer de forskellige stemmer. Didaktik 2.0 Karsten Gynther

21 Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel
Læringsaktiviteter Undervisningsloop Lærerens didaktiske design: Elevernes didaktiske design Stilladsering Vidensmål Evaluering Vidensprodukter Adgang til viden Didaktik 2.0 Karsten Gynther

22 Undervisningens organisering i tid, aktiviteter og roller
Klassisk emnearbejde Almindelig undervisning (Uge 1) Elevarbejde (Uge 2) Evaluering Didaktik 2.0 Karsten Gynther

23 Didaktisk design for skolen i vidensamfundet
Opstart Formidlingsloop Elevarbejde Evalueringsloop Vejledningsloop / Didaktik 2.0: Undervisningsloop Summativ evaluering Didaktik 2.0 Karsten Gynther

24 IT integration i fagene
Ny undersøgelse fra Læremiddel.dk: Barrierer og potentialer for integration af IT i fagene i Slagelse Kommune

25 Undersøgelsens genstand:
Hvilke kompetencer er en forudsætning for at læreren kan integrere it i sit fag? Hvordan har lærere – som har disse kompetencer – tilegnet dem? Hvilke kompetenceudviklingsstrategier anvendes kommunalt og hvordan vurderer skolens aktører disse strategier?

26 Fælles Mål – undersøgelsens baseline

27 Fælles Mål – undersøgelsens baseline
Fra fælles mål i dansk, lærervejledning: Læsning af multiple tekster som belyser samme tema fra forskellige synsvinkler, giver eleverne muligheder for at skaffe sig dybere og mere fuldstændig forståelse af det givne tema. Som lærer må man forholde sig til denne opgave – og være åben over for den intertekstuelle læsekompetence, som arbejdet med webtekster, skærmtekster – digitale tekster i bred forstand fordrer.

28 Fælles Mål – undersøgelsens baseline
Fra fælles mål i matematik, lærervejledning: It anvendes som hjælpemiddel i problemløsning og anden opgaveløsning. Med redskaber som CAS-programmer, dynamiske geometriprogrammer, funktionsprogrammer og regneark åbner der sig nye muligheder i arbejdet med matematik.

29 Fælles Mål – undersøgelsens baseline
Fra fælles mål i engelsk, lærervejledning: Internettet giver engelsklæreren mulighed for fx at • få adgang til store mængder materiale til stort set alle emner på engelsk. Dette materiale kan fx findes på Wikipedia eller Simple English Wikipedia • supplere undervisningen med aktuelle artikler fra aviser og tidsskrifter fra hele verden • hente noveller, digte, sangtekster, filmanmeldelser og eventyr til brug i undervisningen • få adgang til store mængder af elevproducerede tekster fra en mængde lande – og dermed også adgang til, at danske elevers tekster kan få en ægte modtager • få kontakt til skoler i hele verden • forberede virkelige eller virtuelle rejser rundt i verden ved hjælp af de oplysninger, kort, artikler og reklameindslag, der ligger på nettet.

30 Forudsætninger for at realisere Fælles Mål
Et opdateret fagsyn En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer En professionsfaglig kompetence

31 Læremiddelkompetence
I den professionsfaglige kompetence indgår en faglig læremiddelkompetence – knyttet til tre typer af fagspecifikke digitale læremidler: Gratis, netbaserede, faglige ressourcer, Fagspecifikke digitale værktøjer og programmer, Digitale fagsystemer med abonnement.

32 Kompetenceudviklingsstrategier i skolen i dag?
Hvordan har de lærere, som allerede har denne professionsfaglige kompetence tilegnet sig den? Hvordan spredes denne viden til andre kollegaer på skolerne? og hvordan arbejder skolen systematisk og strategisk med at understøtte dette?

33 Kompetenceudvikling – strategier og resultater
Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket De faglige vejledere Fagudvalg/fagteams

34 En vision om et fagligt videncenter i skolen
En skoleleder formulerer en vision for et helt andet pædagogisk servicecenter på denne måde: ”Det skal være et sted, hvor man kan gå hen for at få noget faglig-didaktisk sparring - på sit fag. Det skulle et skolebibliotek som videncenter bygges op omkring. De kapaciteter har jeg nok på skolen i dag, men det er ikke organiseret således at det er naturligt dér, man søger hen. Vi har ikke organiseret den viden på skolen. Lærerne finder selv nogle sprækker hvor de kan finde den nødvendige viden. Men det kunne være lækkert, hvis jeg kunne sige til dem; du skal gå derhen”. (Skoleleder)

35 Tre fremtidige scenarier for skolebiblioteket:
1. Skolebiblioteket som det centrale læringscenter for udvikling i skolen. 2. Skolebibliotekaren som funktion udfases og forvalterfunktionen af læremidler overgår til ikke læreruddannet arbejdskraft. 3. Skolebiblioteket nedlægges og erstattes af to selvstændige enheder og aktiviteter: A) et kulturcenter eller en række kulturelle aktiviteter B) et læremiddelcenter.

36 Skolebiblioteket nedlægges og erstattes af et kulturcenter og et læremiddelcenter
Skolebibliotekets to opgaver A) kulturbenet og B) mediebenet – uddifferentieres: skolebibliotekets ”ene ben” kan udskilles i et kulturcenter eller i en række kulturelle aktiviteter, som ikke nødvendigvis behøver at være orienteret om skolebiblioteket som fysisk rum. Skolens fysiske og virtuelle læremiddelsamling (herunder også links til ressourcer på nettet) kan samles i et læremiddelcenter, som kunne være et fysisk og virtuelt fagmiljø, der dækker alle skolens fag - og hvor de vejledere, som varetager vejledningsopgaverne i læremiddelcenteret, er et netværk af faglige vejledere eller andre lærere med samme faglige kompetencer.

37 Kompetenceudvikling – strategier og resultater
Lærernes uformelle strategier: At søge og eksperimentere selv Deltagelse i netbaserede, faglige fora og websites Uformel kollegial videndeling på skolen Skolens formaliserede støtte- og videndelingsstrukturer: Kurser It-vejleder funktionen Skolebiblioteket De faglige vejledere Fagudvalg/fagteams

38 Læs mere Gynther, Karsten (red) (2010): Didaktik Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag Christiansen, Rene og Gynther, Karsten (2011): Barrierer og potentialer for integration af IT i skolefagene i Slagelse Kommune. Læremiddel.dk