TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier

Præsentationer af emnet: "TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier"— Præsentationens transcript:

1 TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier

2 Hvordan understøttes læring hos den enkelte?
Motivering Samarbejde Aktivering Hvordan understøttes læring hos den enkelte? Individualisering Konkretisering

3 Didaktik 2.0 / model for planlægning og refleksion
”Undervisningsplanlægning i vidensamfundet starter derfor med at, at læreren må forholde sig til kvaliteten af elevernes didaktiske designvalg i undervisningen. Nogle lærere har en meget opdateret viden om elevernes didaktiske strategier, mens andre ikke har. Har læreren ikke viden om elevernes didaktiske strategier, må han/hun derfor tilegne sig denne viden gennem for eks observation af elevaktiviteter” (Didaktik, 2.0, s. 58) (Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0, s. 58

4 Edistorm: Eksempel fra folkeskolen – på ny undervisningspraksis
Når eleverne er logget ind på Edistorm, kan de fra hvilken som helst computer deltage i vores brainstorm. De skriver deres bidrag på de gule sedler ude til venstre, hvorefter disse dukker op inde på selve væggen. Hvis man skriver på engelsk, så vil der dukke recommendations altså forslag op forneden på siden. Det vil sige, at programmet brainstormer sammen med eleverne. Dette dog kun, hvis man skriver sin brainstorm på engelsk. Hvis en elev skriver noget på en gul seddel, som de andre, der deltager i denne brainstorm ikke helt forstår, så er det muligt for de andre deltagere at skrive en note på sedlerne. Der kan være tale om opklarende spørgsmål eller andre kommentarer til ideen.

5 (Kilde: Karsten Gynther, Blended learning, 2005:127)
Præsentation: Under præsentation som kommunikativ praksis er der tale om underviserens formidling af ex. online præsentationer, oplæg via PowerPoints, online videopræsentationer, webtekster mv. Der er tale om høj grad af tingsliggørelse da det handler om konkrete produkter og informationer hvor der ikke forventes nogen særlig respons fra modtagerne. Et netbaseret forløb vil altid indeholde et minimum af informationer som ikke står til forhandling, og der vil være nogle fælles forudsætninger for deltagerne i det virtuelle læringsmiljø. Online underviseren har den didaktiske opgave at skære budskabet til så deltagere med forskellige studiemæssige forudsætninger, læringsstile m.v. kan orientere sig og finde mening i de forskellige informationer (A. Malberg, 2003). Interaktion: Interaktion som kommunikativ praksis handler om de medier og metoder der understøtter udviklingen af lærende praksisfællesskaber. I netbaserede forløb er det i høj grad de kreative interaktive muligheder der er betydende for om studieforløbet bliver en læringsmæssig succes. I modellen nævner K. Gynther responsskrivning og samskrivning som eksempel på interaktive aktiviteter. Netop i de skriftligt netbaserede produkter findes et væsentligt læringspotentiale. Her kan deltagernes tekster diskuteres og udvikles på forskellige niveauer og fra forskellige positioner, som et uforgængeligt dokument til individuel og fælles konstruktion af mening og erkendelse. I den forbindelse er der god inspiration at hente hos den norske læringsforsker Olga Dysthe. Hun taler om ’tænke-/læreskrivning’ som en procesorienteret aktivitet, hvor deltagerne i læringsrummet gennem kladdeaktive og ufærdige skriftlige oplæg udfordrer og udforsker hinandens perspektiver (Dysthe, 1997:94-97). Konversation: Konversation dækker over den synkrone, dvs. samtidige kommunikation der foregår i de virtuelle læringsmiljøer, hvor teknologien understøtter direkte kommunikation via ex. IP-telefoni, chat, synkrone videokonferencer, smartboards eller lignende. Fælles for disse kommunikationsformer er en høj grad af deltagelse, engagement og oplevelse af autencitet hos deltagerne. Det handler her om at dele erfaringer og viden med det formål at udvikle og samskabe viden i praksisfællesskabet. Ved kollaborativ læring har chatten den særlige funktion at bidrage til en dynamisk og fleksibel form for udveksling af meninger og ideer. Dynamisk ved at flere deltagere relativt hurtigt kan bidrage via korte, stikordsagtige sætninger og fleksibel idet kommunikation foregår helt uafhængig af deltagernes geografiske placering. Nogle chat-teknologier kan ’logge chatten’, dvs. sikre at hele dialogen, væsentlige diskussioner og pointer gemmes som råmateriale til ex. projektarbejdet. I andre systemer uden mulighed for at logge chatten, kan deltagerne i stedet ’copy-paste’ hele tekststykker til senere videndeling og analyse. ’Lurking’: I kvadranten; Lav deltagelse og lav tingsliggørelse er begrebet lurking placeret. Lurking er et interessant fænomen og kan bedst beskrives som den studerendes behov for i kortere eller længere perioder ’at observere passivt’, i rollen som tilskuer uden at bidrage aktivt i konferencerne. I udgangspunktet oversættes lurking negativt men samtidigt anerkendes og accepteres deltageres behov for lurking som en del af studiekulturen jævnfør nedenstående udsagn. Se tabel 1. omhandlende forskellige positioner ifm. opstart af et netbaseret undervisningsforløb. Fx. Skype. Copy-paste; dvs. kopiere og derefter indsætte tekstmateriale i ex. word-fil. (Kilde: Karsten Gynther, Blended learning, 2005:127)

6 Læringsrum og lærerpositioner
Orden: deduktiv, lærerstyring, faglogik Kaos: induktiv, elevcentreret, læring som skabelsesproces Distance: læreren som fag-person, faget i centrum Nærhed: fagperson med et empatisk, involverende fokus på den enkelte deltager (personlig og faglig kompetence)

7 Side  7

8 Projektrummet, den kreative elev, der har behov for redskaber til at udfolde deres kreativitet igennem, for at præstere. Opgaverummet, den testmotiverede elev, der har behov for at udfordre og måle sig selv Undervisningsrummet, den instruktionsafhængige elev, der har behov for retningslinjer, nem brugerflade, tryghed, at få det hele serveret, så man ikke fejler. Studierummet, den opdagelsesrejsende elev, som har behov for frihed, tilgængelighed, medansvar, rum for udfoldelse og lov til selv at gøre. Side  8

9 Ex. på formål og mål Kursus i formidling for undervisende sygeplejersker: ”Fra formidling til praksis”  Formålet med kurset i formidling for undervisende sygeplejersker er at kvalificere deltagernes viden om formidling og dialog som grundlag for læring. Målet med kurset er at deltagerne får kvalificeret deres viden og kunnen så de opnår; Større viden om voksnes forudsætninger for læring Større kunnen og variation i planlægning og formidling af fagligt stof Større bevidsthed om rollen som underviser

10 Planlægnings-skema Fase Afklare Spørge dig selv 1 Praktiske forhold
Deltagere, tid, rammer, ressourcer, omverden, ’netværk’… 2 Deltagernes forudsætninger Baggrund, forventninger, behov, forkundskaber, barrierer, særlige hensyn, læringskontrakt, grp. Ressourcer, aflæring 3 Målformulering Mål / delmål; Skal/bør kunne?, forandringer?, sikre mål-opfyldelse 4 Planlægning og afgrænsning Stofvalg / vægtning, selvstudie, ex i unv., aha oplevelser, motivation, unv. logik? 5 Forløb Planlægning, detaljeplanlægning, lektionsplan 6 Metoder (Pædagogisk metode, digitale medier, DLM) Metoder og hjælpemidler i unv., målrettede, varierende og aktiverende 7 Evaluering Hvad, hvordan, hvem, hvorfor, mål?, læreprocesser?, deltagernes egen læring?, faglige stof? –niveau?

11 Planlægnings-skema Fase Afklare Kritisk spørgsmål 1 Praktiske forhold
2 Deltagernes forudsætninger 3 Målformulering 4 Planlægning og afgrænsning 5 Forløb 6 Metoder (Pædagogisk metode, digitale medier, DLM) 7 Evaluering - Opstil et kritisk spørgsmål til hver parameter Hvilket spørgsmål vil du helst have feedback på?