Projekt X:IT Erfaringsudveksling 2013

Præsentationer af emnet: "Projekt X:IT Erfaringsudveksling 2013"— Præsentationens transcript:

1 Projekt X:IT Erfaringsudveksling 2013
Kræftens Bekæmpelses X:IT-team X:IT mailadresse fra midt marts: Tenna Børsting Christiansen: Lene Ringgaard: Astrid Dybbro: Louise Wohllebe (barsel fra 15. marts ?):

2 Program 12.00-12.15 Velkommen og frokost 15 min.
Spørgeskema – foreløbige resultater v/Anette Andersen, SIF Procesevaluering – overordnede resultater v/Tenna Christiansen, KB min. Pause min. Runde – status fra hver kommune X:IT fremover – hvad sker der, nu hvor evalueringsperioden slutter min. Pause min Tilbagemeldinger på X:IT konkurrencen for 9. klasser Videreudvikling af undervisningsforløb Videreudvikling af kontrakter, forældrepjecer og min. Lokale X:IT møder: Rekruttering og dagorden min. Evaluering af dagen og farvel min

3 Status fra kommunerne Kontakten til skolerne og rollen som kommunal koordinator Tilbagemeldinger fra skolerne – hvordan går det, og hvilke udfordringer står de overfor Hvad sker der fremover – fortsætter skolerne? Kommer der nye med? Er kontrolskolerne interesserede? Er der skoler, der stopper? Økonomi – hvad tænker du om finansiering af X:IT fremover – hvad kan hhv. kommunen og skolerne finansiere?

4 Udgifter til X:IT Evt. opstartsworkshop 6500 kr. (engangsbeløb ved opstart) Transport for to oplægsholdere er inkluderet, forplejning kommer oven i) Undervisningsmateriale: Op i røg – elevhæfte 25 kr. per elev (nogle skoler har hæfter, de kan genbruge) Op i røg – lærervejledning 87,50 kr. stk. Kontrakter 1,25 kr. stk. (per deltagerelev per år) Forældrepjecer 1,25 kr. stk. (per deltagerelev per år) Præmier kr. per skole/år NB: Alle materialer kan hentes gratis på nettet Status fra kommunerne Hvem skal dække udgifterne: sundhedsforvaltningen, skoleforvaltningen, skolerne selv?

5 Udvikling af X:IT X:IT konkurrence
De, der deltog havde gjort en stor indsats, både elever og lærere. Men kun få skoler deltog. Hvorfor? Kan vi gøre noget for at få flere med? Er det relevant med en konkurrence? Skal konkurrencen være åben for både 7., 8. og 9. klasser? Udvikling af undervisningsmateriale Struktureret omkring temaforløb – KB udarbejder fleksible temaforløb, som kan inspirere lærerne Forældremateriale Opdatering af forældrepjecer, kontrakter og røgfridialog.dk Undervisning: Evalueringen viser, at undervisningen fungerer bedst, når den foregår som temaforløb. Lærerne arbejder bedre sammen, og eleverne husker undervisningen bedre og synes bedre om den. Det prøver vi at imødekomme ved at give bud på, hvordan lærerne kan bruge Op i røg i tværfaglige og fleksible temaforløb. Det er stadig muligt at undervise i tobak i de enkelte fag, hvis det giver mest mening for underviserne. KB udarbejder i løbet af foråret ny undervisningsplan med fokus på temaforløb. Forældremateriale Evaluering af forældrenes holdning og brug af kontrakter, forældrepjecer og røgfridialog.dk har peget på en række muligheder for at forbedre materialerne: Der kommer nye fotos, som nutidens danske børn og forældre kan identificere sig med Ny tekst i pjecer og kontrakter, som bliver mere kortfattet. Ens pjece for 7., 8. og 9. klasse. Hovedpointerne fra pjecerne kommer også til at stå på bagsiden af kontrakterne Ny opdateret hjemmeside med interaktive elementer. Indhold der kan ses sammen med eget barn og lægge op til dialog. Ingen konkrete eksempler på dialoger, da forældrene har svært ved at se sig selv i disse helt konkrete eksempler. Mere indbydende design og logisk opbygning af hjemmesiden.

6 Lokale X:IT møder Videreformidle hovedpointer fra dette møde:
Evaluering + næste spørgeskema X:IT i fremtiden + finansiering Tilbagemelding fra skolerne: konkurrence, undervisning, kontrakter, forældreinddragelse, kontakt mellem skole og kommune Orientering om udvikling af undervisning + kontrakter/pjecer/forældreweb Planlægning af konkurrence inden sommerferien Tilbagemelding til KB: Primært de røde punkter, men også, hvis skolerne har kommentarer til de orienterende punkter

7 X:IT - nyt fra forskerne
X:IT - nyt fra forskerne Workshops forår 2013 Anette Andersen Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

8 Hvor mange er med i X:IT Skoler Elever Svar-procent
Hvor mange er med i X:IT Skoler Elever Svar-procent Baseline (start 7.) 94 (I:51, S:43) 4161/4468 93,1% 1. opfølgning(slut 7.) 93 (I:51, S:42) 3764/4434 84,9% 2. opfølgning (slut 8.) 79 (I:41, S:38) 3269/4117 79,4% 3. Opfølgning (slut 9.) 77 (I:40, S:37) -/3644 -

9 Udviklingen i rygevaner: Har du nogensinde røget?
Udviklingen i rygevaner: Har du nogensinde røget? I-skoler S-skoler Baseline 17,4% 19,3% 1. Opfølgning 21,7% 26,5% 2. Opfølgning 33,7% 36,0%

10 Udviklingen i rygevaner: Hvor ofte ryger du nu?
Udviklingen i rygevaner: Hvor ofte ryger du nu? Baseline opfølgning 2. opfølgning I-skoler S-skoler Dagligt eller ugentligt 2,2% 3,1% 3,7% 4,5% 6,7% 8,1% Hver måned eller sjældnere 3,8% 5,4% 4,6% 7,2% 10,6% 10,8% Aldrig 94,1% 91,5% 91,8% 88,4% 82,7% 81,1%

11 De første rigtige analyser
De første rigtige analyser Analyser fra baseline til 1. opfølgning – altså fra starten af 7. klasse til slutningen af 7. klasse 3488 elever svarede på rygespørgsmålet både ved baseline og ved 1. opfølgning 553 elever svarede på baseline men IKKE på 1. opfølgning Flere rygere blandt dem, der ikke svarede Flere fra lavere sociale grupper blandt dem, der ikke svarede

12 Risikoen for at være ryger når man går på en sammenligningsskole
Risikoen for at være ryger når man går på en sammenligningsskole I-skole S-skole 1 1.41* ryger=’overhovedet ryger’ (daglig+ugentlig+månedlig+sjældnere mod aldrig)

13 Implementeringen af X:IT : Hvor mange har skrevet Røgfri kontrakt
Implementeringen af X:IT : Hvor mange har skrevet Røgfri kontrakt 7. klasse 8. klasse 9. klasse 73,2% 46,0% 33,3%

14 Implementeringen af X:IT : Røgfri dialog med forældre: ”Har dine forældre nogensinde…” 7. klasse 8. klasse I-skoler S-skoler sagt deres mening om rygning 91,9% 89,4% 93,1% 92,4% opfordret dig til ikke at ryge 83,1% 80,9% 84,4% 84,7% spurgt om du er blevet tilbudt cigaretter 45,5% 38,8% 44,6% 41,4% lyttet til, hvad du mener om rygning 86,9% 80,6% 85,5% 81,5% spurgt om du har prøvet at ryge 58,1% 54,5% 61,3% 57,0% opfordret dig til at komme og snakke om rygning 63,1% 55,1% 62,1% 54,6%

15 Implementeringen af X:IT : Hvor meget X:IT undervisning er gennemført
Implementeringen af X:IT : Hvor meget X:IT undervisning er gennemført 7. klasse 8. klasse Ifølge X:IT-koordinatoreren: 8 timer eller mere Mindre en 8 timer Slet ingen uv. 39 skoler (77%) 8 skoler (16%) 2 skoler (4%) 23 skoler (68%) 10 skoler (29%) 1 skoler (3%) Ifølge eleverne: -flere end 4 timer -færre end 4 timer -ingen uv. 49% 38% 13% 40% 43% 17%

16 Implementeringen af X:IT : røgfri skole (indsatsskolerne)
Implementeringen af X:IT : røgfri skole (indsatsskolerne) 7. klasse 8. klasse Elever må slet ikke ryge på skolen 29 skoler (57%) 24 skoler (69%) Elever må ryge i rygeområde eller udenfor på skolen 22 skoler (39%) 11 skoler (31%) Lærerne må slet ikke ryge på skolen 8 skoler (16%) 9 skoler (39%) Lærerne må ryge men ikke synligt 39 skoler (75%) 12 skoler (52%) Lærerne må ryge i rygeområde eller udenfor på skolen 4 skoler (8%) 2 skoler (9%)

17 Dataindsamling i foråret – en måned tidligere end de andre år!
Dataindsamling i foråret – en måned tidligere end de andre år! 1. marts Skolerne har sendt klasselister for 9. klasserne til os Uge 10 Skoleledere, skole- og kommunekoordinatorer modtager mail der varsler kommende dataindsamling Uge 12 (dvs før påske) Skolerne modtager log-in til elevernes spørgeskemaer Uge 15 Skolerne bedes melde tilbage om tidspunkt for dataindsamling Uge 16 Log-in til spørgeskemaer til skole- og kommunekoordinatorer udsendes 15. juni eller 1. juni?! Deadline for besvarelser af spørgeskemaer

18 Procesevaluering af Projekt X:IT
2012

19 Samarbejde mellem skole og kommune
Kommunens rolle Samarbejde mellem skole og kommune De fleste steder foregår der ikke særlig meget løbende kommunikation mellem skole og kommune. Nogle skolekoordinatorer er i tvivl om, hvad de kan bruge kommunekoordinatoren til: ”Jeg ved jo ikke om vi har fået de informationer vi skulle, men det går jeg ud fra at vi har. […]Det er måske også fordi jeg ikke ved hvad jeg skal bruge dem til. [.. ] Vi har ikke vidst hvad vi skulle henvende os omkring. Men vi har jo fået alle de der informationer vi skulle, […] den mappe vi har fået ud som koordinator, den har været rigtig god.” (Koordinator, skole 6) Ærgerligt, idet kommunikation med kommunen kan øge engagementet. Det gør indtryk på lærerne, hvis kommunekoordinatoren besøger skolen – fx til en introducerende præsentation eller en opfølgende samtale.

20 Konkurrence og lodtrækning
Kommunens rolle Konkurrence og lodtrækning På alle de besøgte skoler blev lodtrækningen gennemført det første år Både lærere og elever var tilfredse med præmiernes størrelse Holdningen blandt lærerne er, at skolerne ikke kan gennemføre en lodtrækning uden kommunens finansiering af præmie. Der er stor variation i, hvor meget der bliver gjort ud af begivenheden. Både til selve lodtrækningen og i løbet af året. Andelen af elever, der skriver kontrakt, ser ud til at kunne være påvirket af den opmærksomhed konkurrenceelementet gives i løbet af året og til lodtrækningen året før.

21 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommune/skole samarbejdet:
Gerne mere løbende kommunikation mellem skole- og kommunekoordinator Lodtrækningen er et vigtigt element i projektet Godt med løbende opmærksomhed på konkurrencen Afhold gerne et større arrangement i forbindelse med lodtrækningen

22 Skolens rolle Skolekoordinatoren
X:IT koordinatorerne synes godt om selve projektet ”Det er en måde at tage et emne og gøre det helt rigtige med det” (Koordinator, skole 1) En stor udfordring ligger i at få koordineret med faglærerne Især svært at koordinere og holde overblikket, hvis koordinatoren ikke sidder i klasseteamet Udfordringer hos den enkelte koordinator Hvis vedkommende er ked af den kontrollerende rolle Hvis vedkommende ikke har valgt rollen frivilligt Hvis vedkommende mangler tiltro til Projekt X:ITs effekt Manglende tiltro: ”På et eller andet tidspunkt skal der nok blive endnu færre der ryger. Med eller uden det her projekt. […] Det rykker ikke.” (Tidligere koordinator, skole 5)

23 Skolens rolle Ledelsen
Det har betydning om ledelsen støtter projektet synligt (fx løn, accept, klare udmeldinger) Hvis lærerne selv er med i beslutningen om at køre Projekt X:IT, er ledelsens rolle knap så afgørende

24 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger ift
Opmærksomhedspunkter og anbefalinger ift. skolens ledelse og koordinator: Ledelsen skal være tydelig i sin støtte af projektet Stor opmærksomhed på opstartsfasen – Projektets omfang og potentiale. Alle parter skal vide hvad det kræver at gennemføre projektet. Her kunne ledelsen spille en væsentlig rolle. ”For mit vedkommende skulle det jo have været inde i en proces, hvor vi havde været med til og ligesom var klar over det. Hvem vil gå ind i det og hvad forpligter vi os til? Man får det hele lige presset ned over hovedet ik’? Det er ikke den bedste start for mig i hvert fald.” (Koordinator, skole 5) Det er afgørende, at koordinatorrollen varetages af en relevant og engageret lærer

25 Røgfri dialog Eleverne synes godt om kontrakterne
Præmien er ikke incitament nok alene til at skrive kontrakt. Det skal give mening for eleverne at underskrive. Alle svarer at de ville underskrive, selvom der ikke var præmie Men konkurrenceelementet gør, at eleverne tager kontrakterne mere seriøst Eleverne ser ikke nogen ulemper ved at skrive kontrakt med forældre. Forældre oplever generelt kontrakten som en god ide og en anledning til at tale med barnet om rygning. I interviews med forældre er det blevet tydeligt, at mange ikke kender til pjecer og hjemmeside, og mange desuden heller ikke er klar over at der undervises i tobak. ”Jeg synes det er sjovt med sådan en kontrakt. Det er jo sådan lidt anderledes end det man plejer at gøre.” (Elev, skole 1)

26 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger ift. Røgfri dialog:
En større indsats for at forældre også kender til pjecer og hjemmeside Projekt X:IT skal være et punkt på forældremøder i starten af både 7., 8. og 9. klasse Forældreintra udnyttes

27 Undervisning med Gå op i røg
Lærerne følger ikke altid undervisningsplanen De vurderer hvad der fungerer i klassen Men problematisk hvis eleverne ikke får arbejdet med de emner, som har vist at have en effekt. Forhold, der har fremmet implementeringen: Lærerne er positive overfor materialet – De synes, at det er godt og gennemarbejdet Tobak opleves som et vigtigt og relevant emne for målgruppen Eleverne oplever at få stærkere argumenter og holdninger imod rygning, fordi de lærer, hvorfor det er farligt. Undervisningen gør størst indtryk på eleverne, hvis den adskiller sig fra den normale undervisning – fx temaforløb, interaktiv læring i klassen, forsøg. Koordinering lærerne imellem faciliteres ved temaforløb

28 Undervisning med Gå op i røg
Udfordringer Mange lærere synes at materialet er for omfattende Det kan være svært at koordinere med hele lærerteamet Faglærerne synes ikke, at Gå op i røg kan afdække fælles målene Manglende prioritering hos flere lærere Findes ikke relevant nok, hvis eleverne ikke ryger Lærere får hele tiden mange interessante tilbud fra organisationer

29 Undervisning med Gå op i røg
Udvalgte citater vedrørende temadage: ”Der prøvede vi det første år […], at vi holdt fagdage og så havde vi et meget større overblik, følte vi, fordi vi så vidste, jamen så kom de igennem det og det og det. […] Vi samlede alle klasserne og fagene og så ligesom kørte tværfagligt. I år har det været meget fagspecifikt og så har det været svært at holde det der overblik.” (Koordinator, skole 6) ”De kunne alle sammen godt huske at de havde lavet kampagner. Men når man så nævner ’Jamen kan I ikke også huske at jeg talte med jer om det der kapitel?’ – så ’Naarhh..’.. Altså det gør ikke indtryk på dem. Hvis det skal skille sig ud, skal det være noget, der adskiller sig fra den almindelige skoledag” (Koordinator og samfundsfaglig underviser, skole 1)  Altså kan der være fordele for både lærerkoordineringen og elevernes udbytte

30 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger til undervisningen:
Projekt X:ITs forebyggende potentiale skal gøres klart for lærere, således at det bliver prioriteret, selvom rygning ikke er et problem nu og her. Undervisningen varetages som forløb, der adskiller sig fra andet undervisning Fx temaforløb, debat, interaktiv undervisning Gå op i røg anvendes i undervisning, hvor lærere føler sig frie fra fællesmål Temaforløb eller Klassens tid Opmærksomhed på at eleverne kommer igennem de emner, der foreskrives.

31 Projekt X:ITs rygeregler
Evalueringen viser, at det ikke kan forventes at skolerne overholder de fremsatte rygeregler. Flere skoler finder egne løsninger på rygeregler, som de synes fungerer bedre. Det vides ikke om mønstret har ændret sig efter Loven om røgfri miljøer trådte i kraft august 2012. ”Fra kommunalt hold må man ikke ryge på selve skolens matrikel, så man må egentlig heller ikke ryge derude. Men så står de ude på gaden og ryger og det synes jeg så også pludseligt er meget mere synligt end at vi putter dem ind i en krog lige inden for skolens matrikel. […] Vi har valgt at sige, så tøjler vi det inde for egne rammer, lige nøjagtigt dér.” (Koordinator, skole 3)