Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

”Døgn-konference”, den 28. november 2007

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "”Døgn-konference”, den 28. november 2007"— Præsentationens transcript:

1 ”Døgn-konference”, den 28. november 2007
Dag- og døgnbehandling på stofmisbrugsområdet Akkreditering – fremtidens kvalitetsudviklingsværktøj på det sociale område? Erfaringerne med udvikling af og afprøvning af akkrediteringsmodellen på private sociale tilbud til børn, unge og voksne + noget om DDKM og den Logiske model v/ Jan Alder, Kvalitetschef i LOS Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

2 Indhold 1. Fakta om LOS og akkreditering (s.3-5) 2. Processen ifm. akkreditering - før og i prøveperioden (s.6-9) 3. Hvordan modtages akkreditering ? (s.10) 4. Andre kvalitetsmodeller på det (sociale) område & akkreditering i LOS - den danske kvalitetsmodel (DDKM), den logiske model (s.11-20) 5. Betragtninger om kvalitetsmodeller (s.21-23) 6. Akkreditering i forhold til myndigheder og myndighedskrav (s.24) 7. Akkreditering i forhold til brugerne (s.25) 8. Hvad betyder akkreditering i praksis Akkreditering af sociale tilbud - Jan Alder

3 Fakta om LOS Stiftet i 1992 589 medlemmer, heraf
Børn og unge – 390 opholdssteder Voksne – 134 botilbud og familiebehandlingstilbud Dagskoletilbud – 31 skolebehandlingstilbud Under opstart 34 Private sociale tilbud, altid opereret på markedsvilkår 10 ansatte i sekretariatet, heraf 2 i Jylland Akkreditering af sociale tilbud - Jan Alder

4 Fakta om LOS - arbejdsområder
Socialfagligt arbejde Juridisk og faglig bistand Kurser og uddannelse Udviklingsarbejde Høringspart ved lovændringer Politisk arbejde, lobbyisme Networking Kommunikation, medier, eksternt og internt Hjemmeside, database, ledige pladser Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

5 Fakta – Akkreditering i LOS 2005-2007
Baggrund: Foreningsønske om at højne kvaliteten - Akkrediteringsudvalg (CAU) i LOS Drøftelser med medlemmer af Folketingets Socialudvalg - Ansøgning til SATS-puljen Bevilling 7,5 mill. kr – 2007 Opgave: at udvikle og afprøve en samlet akkrediteringsordning for private sociale tilbud for 30 sociale tilbud (steder) i steder meldte sig til at være med. Det er et udviklingsprojekt, men vi har vægtet at lave al arbejdet, som om det var virkeligt. Udviklingsprojektet er inddelt i 3 faser. Akkrediteringssekretariatet har varetaget projektstyring sammen med CAU. Den tilknyttede Følgegruppe også spillet en rolle. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

6 Processen ifm. Akkreditering – før 2005
Før prøveperioden (marts ) LOS ønskede at højne kvaliteten ude på stederne + at give medlemsskab af LOS mere værdi Etablerede et Etisk Regelsæt med tilhørende Etisk Nævn (2004) Etablerede Akkrediteringsudvalget (CAU) (2003) Maj LOS-generalforsamling: LOS vil arbejde for at indføre en frivillig akkrediteringsmodel. Modellen baseres på praksis, stederne skal være aktive deltagere, mangfoldighedsprincippet sikres, fleksibiliteten bevares. Ønsket var at blive bedre, komme i dialog med anbringelsesmyndigheder, øge brugernes indflydelse på eget liv og livskvalitet, sikre virksomhedernes langsigtede overlevelse gennem bedre kvalitet At skelne mellem det gode og det dårlige, intern udvikling, eksterne interessenters behov indarbejdes i ydelserne Skelne mellem det gode og det dårlige. Interne udvikling, eksterne interessenters behov indarbjdes i udelserne Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

7 Processen ifm. Akkreditering –prøveperioden 2005-2007
Fase 1, marts 2005-juni 2006: 88 medlemssteder arbejdede sammen om at beskrive og udfolde: den ideelle kvalitet/den gode praksis indikatorer – hvad kan måles, hvordan måler man på socialt arbejde Akkrediteringsstandarderne for opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Fase 2, august 2006-september 2007: Implementering og afprøvning ude på stederne Udvikling af akkrediteringsordningens bedømmelsesgrundlag og funktionalitet Akkrediteringsnævnet (sammen med Dansk Standard) Assessororganisationen og uddannelse (sammen med Dansk Standard) Fase 3, september-december 2007: Revision af standarder og ordningens funktionalitet Prøveakkreditering af 30 forskellige sociale tilbud 88 steder, med over 800 medarbejdere Akkreditering af sociale tilbud - Jan Alder

8 Om akkrediteringsstandarderne
Standarderne er udviklet for 3 typer af sociale tilbud: Opholdssteder for børn og unge Botilbud for voksne Skolebehandlingstilbud og interne skoler Standarderne er inddelt i 4 områder: Ydelse (6 standarder) Inddragelse og samarbejde (6 standarder) Organisation (5 standarder) Evaluering (1 standard) Vores definition på en akkrediteringsstandard: ”En akkrediteringsstandard er den overordnede beskrivelse af det kvalitetsniveau, der kræves. En standard beskriver mål/forventninger til kvaliteten af ydelse eller praksis og fastlægger derved grænsen mellem det acceptable og uacceptable. En standard skal kunne danne grundlag for en evaluering og ekstern bedømmelse af om organisationen gør det, den siger den gør.” Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

9 Organisering af akkrediteringsprojektet 2005-2007
Akkrediteringssekretariatet i LOS Det centrale akkrediteringsudvalg i LOS (CAU) Følgegruppen med brugerrepræsentanter og repræsentanter fra ministerier, styrelser og myndigheder Ekstern konsulent- og ekspertbistand Internationalt perspektiv og guidance Samlinger for alle aktive i projektet med oplæg, diskussioner, erfa-udveksling mv. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

10 Modtagelse af akkrediteringsordningen
Stederne Lederne er glade – ledelsesinformation, styring, optimering af ydelser og fokus Medarbejderne er overvejende glade – faglig skærpelse, bedre dokumentation, teori- og metode udvikling ”Med andres øjne” Dansk Standard: ”….en god, sammenhængende og brugbar model for akkreditering.” Videnskabelig bedømmelse: Notat om akkreditering generelt og akkreditering i LOS specifikt – godt og dårligt, udviklingspunkter. Notatet er uarbejdet af forskningsleder Bo Ertmann, Teori- og Metodecentret & Professor m.s.o Ole Steen Kristensen, Århus Universitet. Tidl. Leder af JYFE Eksterne interessenter Følgegruppens medlemmer udtrykker generelt anerkendelse og forholder sig konkret til standarder og opbygning, kommuner interesseret og ser fordele i modellens fra deres perspektiv Hvori består modstanden fra henholdsvis ledere og medarbejdere ? Dem, der er udenfor Dem, der er med Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

11 Lidt definitioner Kvalitet =
de samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger Iflg. DDKM) Kvalitetssikring = fastholde og sikre, at en dokumenteret god kvalitet leveres i kontinuerte forløb (”dokumentation og resultatmåling, 2007” Kvalitetsudvikling = udviklingsorienteret, kvalitet og måder at gøre ting på kan udvikles, nytænkes og forbedres (iflg. ”dokumentation og resultatmåling, 2007”) Akkreditering= Procedure, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation elver op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver (iflg. DDKM) Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

12 Den danske kvalitetsmodel (DDKM)
1. standarder = fælles evalueringsgrundlag Generelle forløbsstandarder Sygdomspecifikke forløbsstandarder Organisatoriske standarder til standarderne er tilknyttet konkrete operationelle målinger (indikatorer) og vurderinger af kvaliteten. Indikatorer = 1) de konkrete eksempler og tegn på, hvad der kan ses, høres eller registreres for at dokumentere, at der er opnået resultater; 2) Mere specifikke udtalelser om, hvordan resultaterne bliver opfyldt 2. Evaluering = fælles evalueringsmetoder Selvevaluering - først Eksterne evaluering – derefter 3. Rapport = Samlet rapportering 1. tilbagemelding 2. Akkreditering 3. Offentliggørelse Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

13 DDKM – ”The model of Improvement”
Forbedringsmodel. Kvalitetsudvikling er at besvare tre spørgsmål: Hvad er det vi ønsker at opnå? Hvordan kan vi vide, at en forandring er en forbedring? Hvilke forandringer skal vi iværksætte for at opnå de ønskede forbedringer? Effekt af iværksatte forandringer følges systematisk via Kvalitetscirklen: Plan – Do – Study – Act (www.ihi.org, Deming) Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

14 Den logiske model Cyklisk og cirkulær model: Overordnet mål Delmål
Redskab til systematisk målkonkretisering med fokus på opfølgning og evaluering = metode til at konkretisere sine mål så langt, at det giver mening at måle på dem. Det er ikke en evalueringsmodel, og er heller ikke knyttet til en bestemt evalueringsmodel Cyklisk og cirkulær model: Overordnet mål Delmål Aktiviteter Succeskriterier Indikatorer Dataindsamling Dokumentation Evaluering, læring, udvikling Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

15 Akkreditering i LOS overfor andre modeller og tænkninger på det sociale område
Denne summariske gennemgang vil belyse i hvilket omfang akkreditering som model kan indfange/rummer elementer fra: Dokumentation & Akkreditering Evaluering & akkreditering Benchmarking & akkreditering Best Practice & akkreditering Effektmålinger & akkreditering Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

16 Dokumentation & akkreditering
Akkreditering baserer sig på skriftlig dokumentation, der tydeliggør procedurer, politikker, praksisser. Kommunikationen styrkes, og stedets teorier, metoder og ydelser skærpes. Leder af et mindre opholdssted: ”vi har gennem vores foreløbige arbejde med akkreditering forbedret vores dokumentationskapacitet med mere end 30 % ” Området er ikke kendetegnet af en stærk kultur i skriftlig dokumentation, og mange er praktikere – de er bedre til at lave deres arbejde end til at beskrive det. Akkreditering har mange elementer fælles med Quality Management-tænkningen ift. ledelse, mens medarbejdere bruger dokumentations- og registreringsdelen til det daglige arbejde med mål og resultater overfor brugerne. Det interessante med dokumentationsdelen kommer, når dokumentationen anvendes mere konkret i stedets interne udvikling og afrapportering til eksterne myndigheder (bla. evaluering og effekter = resultat af indsatsen) Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

17 Evaluering og akkreditering
Akkrediteringsordningen har en selvstændig konkret evalueringsstandard, der stiller aktive krav til konkret evaluering indenfor flere af akkrediteringsstandarderne. Akkrediteringsordningen er også et forsøg på at få stederne til at oparbejde evalueringskapacitet, og dermed dygtiggøre sig til at forbedre deres ydelser på et systematisk og reflekteret grundlag. Evalueringsområdet er stort og ganske kompliceret – vi har derfor udarbejdet en række støttematerialer, og brugt en del tid på vidensformidling om evaluering. God evaluering forudsætter registrering, dokumentation, klarhed over det, der skal evalueres (velvalgte spørgsmål), viden om gode evalueringsmetoder og en prioriteret systematik i indsamling. Fokus i vores akkrediteringsordning er på såvel kvaliteten af ydelserne, samarbejdet med eksterne og brugerne. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

18 Benchmarking & akkreditering
Benchmarking (= sammenligningsgrundlag, norm) handler om: (1) systematiske sammenligninger af performance baseret på målinger (2) om at lære af de bedste på et område med henblik på selv at blive bedre. Benchmarking forudsætter fastlæggelse af en norm/fikspunkt som sammenligningsgrundlag mellem de involverede institutioner: best practice = de enkelte organisationer måles i forhold til de sammenlignelige organisationer, der klarer sig bedst. Tekniske standarder Kvalitetsnormer Politiske eller teoretiske fastsatte målsætninger for hvilke resultater, man ønsker at opnå I akkrediteringsordningen er standarderne åbne og neutrale, og fastsat ude i praksis med behørig inddragelse af eksterne interessenter, lovgivning og en del praksisforskning. Der er ikke tale om traditionel benchmarking på tal eller procenter. Det interessante ved vores ordning er muligheden for i et metodepluralistisk kvalitetssystem at kunne se hvordan f.ex opholdssteder med samme målgruppe (”tidligt skadede”) møder standarden om udviklingsplaner eller andre standarder. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

19 Best Practice & akkreditering
Akrediteringsprojektet har arbejdet med en del af best practice-begrebet, nemlig god praksis (better practice). Som begreb betyder Best practice både systematiske målinger af performance, men også at institutioner lærer af de bedste. I akkrediteringsordningen har vi lagt stor vægt på vidensdeling mellem de deltagende institutioner – det har været læring, der forbedrede kapaciteten på en række steder ud fra inspiration fra de dygtige. Vi har defineret akkrediteringsordningen som en minimumsmodel, altså en garanti for et givet niveau, som det akkrediterede sted aldrig må komme under. Det ledsages af en klar udmelding om, at stedet hele tiden skal søge et højere niveau i sit arbejde – og det er også det, der sker i praksis. Der findes ikke i Danmark nogen meningsfuld og entydig norm for godt socialt arbejde, men der er er mange perspektivafhængige bud. Disse har vi prøvet at indarbejde i et vist omfang, men der er stadig lang vej at gå. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

20 Effektmålinger & akkreditering
Effektmåling = dokumentation for en given indsats med afdækning af, om den opnåede effekt af indsatsen rent faktisk skyldes den pågældende indsats, og at der ikke er tale om en påvirkning fra andre indsatser eller at det er er en særlig gruppe. Dokumentationsdelen er indeholdt i akkreditering. At måle på effekter (= resultat af indsatsen) kan snildt være indeholdt i det evalueringarbejde, som et akkrediteret sted laver. Egentlige effektmålinger i den ovenfor beskrevne definition er lidt meningsløs, da anbringelser altid vil være en flerhed af indsatser. Eksempelvis vil en anbringelse også hænge sammen med skoletilbuddet, med indsatsen fra kommunens side overfor forældrenes problematikker mv. Det er vigtigt for et anbringelsessted at evaluere på såvel resultater i forhold til de opstillede mål som effekter af stedets indsats, Anbringelsesreformen har en betydning som normsættende ramme. Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

21 Om kvalitetsmodeller - betragtninger
Indførelse af modeller sætter fokus på modellernes fikspunkter – problem ? (”hello-nurses”, ”individuelle samtaler”) Indførelse af (kvalitets) modeller tager tid fra kerneydelsen/brugerne ! Ambitionen skal være mere end at ”vi er gode og rare….” og ”brugerne synes at være tilfredse” – meningsfuldt, brugbart og genkendeligt En proces, der ofte giver positive bi-effekter Skal kunne rummes i det daglige arbejde efter indførelsen/implementeringen Alle modeller skal tilpasses den konkrete praksis og den konkrete virkelighed Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

22 Et akkrediteringssystem med enkle og få standarder ?
Hvad skal der til for at tilfredsstille: Brugerne Det faglige niveau (institutionerne/stederne/medarbejderne) Det politiske niveau (folketing/kommuner) Det administrative niveau (ministerier/kommunernes forvaltning) Fokus - De 10 %, der fortæller om de 90 % Fokus - Det ”simple” er resultatet af et langt og kontinuerligt udviklings- og implementeringsarbejde, der henter inspiration mange steder fra Det skal give mening – for alle involverede Den eksterne bedømmelse er vigtig – for stederne og for de eksterne Medarbejdernes inddragelse er vigtig – Konkret kvalitet er motiverende Stor inddragelse af praksis afgørende Tid til vidensdeling mellem institutionerne Åbenhed og offentlighed – Klage-system og anke-adgang ? Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

23 Et akkrediteringssystem med enkle og få standarder (II)
Blå = generelle tværgående standarder Rød= faglige, områdespecifikke standarder Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

24 Akkreditering & myndighedskrav
Et akkrediteret sted er professionelt, velbeskrevet og har et relevant fokus. I relation til den offentlige tilsynsmyndighed kan akkreditering muliggøre ressourceformindskende ændringer samt større transparens. De tre slags tilsyn. Godkendelse – kunne erstattes af en skabeloniseret ansøgning, der tager udgangspunkt i akkrediteringskravene samt Tilbudsportalens krav Det generelle tilsyn (stedet) – kravet om god offentlig revisionskik, formaliseret dokumentation ud fra akkrediteringsstandarderne til tilsynsmyndigheden kan overflødiggøre dette tilsyn, (”platugle-klausul”) Det personrelaterede tilsyn (den enkelte bruger) – skal styrkes og opkvalificeres – både af hensyn til myndigheden og til brugeren Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

25 Akkreditering & brugerperspektivet
Etisk regelsæt og Etisk nævn i LOS – alle medlemssteder i LOS er underlagt dette regelsæt Brugernes rettigheder - Et område i stigende fokus Brugernes indflydelse - Vigtigt af mange årsager I akkrediteringsordningen er der i en række standarder krav om, at stedet skal beskrive/dokumentere og arbejde med såvel rettigheder som muligheder for indflydelse. Brugertilfredsheds-undersøgelser skal være udfoldede og nuancerede for at give mening og viden For børneanbringelser er forældrene også vigtige at tænke ind i dette Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

26 Akkreditering i praksis
Stederne vil det gerne, kan se nytten Det koster noget tid & penge Skal gøres ordentligt og gennemtænkt Hvem bestemmer indholdet i standarderne Både et dansk og et europæisk perspektiv Sund fornuft >< teaching to the test Fokus på brugerne, der skal have hjælp, men mange interessenter, der peger og går i mange retninger Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

27 Hvad vil LOS gøre fremover? (I)
Vi vil fortsætte arbejdet med udvikle akkrediteringsordningen. Ny ansøgning til satspuljen for perioden Formål er at implementere akkreditering til flere end de 30 steder, vi får igennem i den nuværende prøveperiode (udløb 2007). Vores mål er, at steder skal være akkrediteret i 2010 – hermed får akkrediteringsordningen en størrelse, der gør, at den bliver selvfinansierende Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

28 Hvad vil LOS gøre fremover? (II)
2) Tillægsansøgning til satspuljen om at udvikle en akkrediteringsordning for sociale væresteder i samarbejde med en række store organisationer på væresteds-området Udbrede en akkrediteringslignende internationalt anerkendt kvalitetsmodel EQUASS (European Quality Assurance for Social Services)– rettet mod rehabiliteringsområdet i samarbejde med European Platform for Rehabilitation (www.epr.eu) Søge støtte til et IT-projekt, der kan understøtte hele akkrediteringsarbejdet, gerne i samarbejde med et par af de kompetente software-udbydere, og så det passer sammen med digitaliseringsprojektet og andre offentlige IT-platform Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder

29 Yderligere oplysninger om akkrediteringsordningen i LOS
Jan Alder, Vedlagt uddelingskopi af dette oplæg Akkreditering af sociale tilbud – Jan Alder


Download ppt "”Døgn-konference”, den 28. november 2007"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google