Perspektivering i oldtidskundskab

Præsentationer af emnet: "Perspektivering i oldtidskundskab"— Præsentationens transcript:

1 Perspektivering i oldtidskundskab
Hvad er en efterantik Perspektivtekst?

2 Perspektivteksternes betydning for fagets identitet og formål
Perspektivteksternes betydning for faget og dets status af obligatorisk fag på STX Oldtidskundskabs forståelse i en samtidig kontekst Muliggør arbejdet med antikkens kultur i dag inden for rammerne af et obligatorisk fag på STX

3 Kvalificere og udvikle arbejdet med perspektivtekster i faget oldtidskundskab
Projektmål Skabe en rammeforståelse i faget for, hvad en god perspektivtekst er Klare kriterier for forskellige typer perspektivtekster Produkt Beskrivelse af, hvad vi forstår som lødighed og væsentlighed for en perspektivtekst Kriterier, der kan ligge til grund for en vurdering af perspektivtekstens kvalitet som perspektivtekst Konkrete forløb med perspektivtekster, der lever op til kriterierne

4 Perspektivtekstens plads i oldtidskundskab
Perspektivtekster som repræsentanter for ”de massive spor efter antikken.” Perspektivtekster vigtige for fagets målopfyldelse: ”sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og give dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer” (jf. Lærerplanen 2010, stk. 1.2) Perspektivteksten er ikke blot refererende, men indeholder og argumenterer for et selvstændigt synspunkt eller er et selvstændigt kunstværk (jf. undervisningsvejledning 2010, s. 6) altså SKAL teksten bearbejdes på et analytisk niveau og ikke kun et redegørende! Perspektivteksten læses tematisk og ikke nødvendigvis i sin egen ret (i modsætning til basisteksten)

5 Lødighed og væsentlighed
Lødighed forstået som tekstens udtrykskraft i form og indhold Væsentlighed gælder betydningen af det spor, der lægges ud Forståelse af helt centrale elementer i europæisk kultur Indsigt i vores egen identitet Viden der kvalificerer os til at samtale om verden nu.

6 Udvælgelseskriterier - faglige mål
Analysere og fortolke teksterne i en historisk kontekst. Forstå og reflektere over egen kultur og andre kulturer. => Oldtidskundskab som et kulturfag Kontinuitet fra antikken: grundlag for europæisk kultur og antikkens betydning historisk og aktuelt Diskontinuitet: dialog med antikke værker med refleksion over egen og andre kulturer i en global virkelighed

7 Udvælgelseskriterier det didaktiske mål
Hvad er en perspektivtekst? Hvordan den kan/skal bruges Åbne for problemstilling Markere modsætningsforhold Skærpe og nuancere blikket på antikken Hvornår den kan/skal bruges Først eller sidst i forløbet Først eller sidst på året Til eksamen Hvilken form den kan have - Tekstbegrebet Hvem perspektiverer Teksterne Eleverne i samtalen

8 Udvælgelseskriterier det pædagogiske mål
Skal kunne deltage i en samtale med den antikke tekst (metaforisk), elever og lærer Teksterne skal være relevante og forståelige for eleverne På dansk ved eksamen – gerne andet i undervisningen Litterære og mytologiske, tematiske, genremæssige… krav til viden om litteraturhistorisk og historisk kontekst ikke uoverkommeligt

9 Perspektivmåder antikken og spejlet på antikken - at sætte vores egen tid i perspektiv
Oprindelsen Oldtiden som begyndelsen på den vestlige civilisation (ideer, traditioner, institutioner mm.) Demokrati, filosofi, europæisk litteratur Husk kontinuitet OG brud Den almenmenneskelige Oldtidens kultur som udtryk for universelle sandheder om menneskets vilkår ahistorisk Det kulturelle ideal Ideal man måler sig med eller er i konkurrence med Civilisationsprocessen En proces, vi selv gentager: kulturelle, politiske og sociale opbrud Historisk kontekstuelt bundet Den globale verden og dermed den globale arv Kan man forestille sig denne tekst/dette tema uden antikken? Kan antikken uddybe vores viden om denne tekst/dette tema? Eks: OL (oprindelse, kulturelt ideal, civilisationsproces Konflikter og kritik gentages gennem historien

10 Antikken og perspektiverne i den globale verden
EKSEMPLER Begreber: Ven/fjende Fællesskab/individ Dannelse Brud/kontinuitet Civilisation Global brug af europæisk arv: Det postkoloniale (Seamus Heaney, Ola Rotimi, Athol Fugard) Sui Jianguo, Diskobolos

11 Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsen
Overskrift/Titel på søjle Man kan vælge titlen ud fra forskellige kriterier – f.eks. en tematisk eller en genremæssig betegnelse Der er i bekendtgørelsen et krav om en søjle med Homer samt en litterær og en filosofisk søjle. Angiv ved overskriften (evt. i parentes), hvis søjlen indeholder ét af disse krav. Estimeret tidsforbrug Et overslag på forventet tid, der skal sættes af til forløbets gennemførelse (angivet i klokketimer) Kernestof Titel på og oversættelsesudgave af antik(ke) tekst(er) læst i forløbet. Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne. Perspektivtekster Præcis angivelse af den/de efterantikke tekst(er) Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne. Fokuspunkter Angivelse af de analytiske fokuspunkter og temaer, man har fulgt i læsningen af kernestof og perspektiv. Disse skal hjælpe censor til at kunne identificere i hvilken sammenhæng eleverne har læst materialet. Angivelse af, om forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling. Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen: 1.      Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale. 2.      Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler. 3.      Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).

12 Ødipus Uddrag af Shakespeare-tragedie med fokus på skæbne og fri vilje, f.eks. Hamlet Uddrag af Ibsen Gengangere – samme fokus Uddrag af Aristoteles Uddrag af Ola Rotimi The Gods are not to Blame (førsteopførelse 1968 i Nigeria)

13 Ødipus Antikken som oprindelsen i form af genre – begreber fra Aristoteles Kontinuitet – Engelsk renæssance og Det moderne gennembrud Reaktualisering – det postkoloniale Dialogform - genre (drama), tema (den tragiske helt og fri vilje/determinisme) Taksonomi - analytisk tilgang, personkarakteristik Klarhed – genre og temaer Progression – lærerstyret perspektivering Forstå og reflektere over egen og andre kulturer Samarbejde med andre fag

14 Demokrati og demokratikritik
Thukydid, Perikles’ Gravtale, Athen og Melos Herodot ”Forfatningsdebatten” Platon uddrag af Staten Polyb uddrag af 6. bog Eller andet udvalg af tekster om Athens demokrati og antikke styreformer Perspektivtekster: Hal Koch, Niels Højlund, Robert Dahl (til sidst i forløbet)

15 Demokrati og demokratikritik
Som indledning til forløbet Danskerne og demokratiet, kronik af Palle Svensson i Jyllands-Posten d. 11/ Nærdemokratiets Nedtur, kronik af Tim Knudsen i Information d. 4/ Pessimisterne to fejl: Vi er superdemokrater, artikel af Lasse Lavrsen i Information d. 14/1-2011 Esben Schørring, ”Kan demokratiet stadig betale sig?” Berlingske Tidende 16/7-2011; Are Americans too Dumb for Democracy? The American 9/6-2012

16 Demokrati og demokratikritik
Demokratiets oprindelse i antikken (civilisationsprocessen) Dialogform: kontinuitet/reaktualisering Taksonomi: indledende om moderne demokratidebat (redegørende) – afsluttende med begreber fra antikken (analyserende) Progression: elevstyret perspektivering Tværfagligt arbejde

17 Symposion - komparativ perspektivering?
Platon Symposion og Hulebilledet 'Kærligheden er blevet romantisk' Niels Ebdrup på Videnskab.dk 5/ 'Kærlighedens spilleregler' Sybille Hildebrandt på Videnskab.dk 14/2-2010 Theophile Gautier Mademoiselle de Maupin (eller anden tekst fra romantikken, jf. fagligt samspil)

18 Symposion Gautier – kontinuitet i form af romantikken som litteraturhistorisk periode Dialogform i avisartikler – overvejende komparativ Avisartikler er led i klassens dialog med Platon og senere romantikken og den romantiske kærlighed – mulighed for overvejelser over perspektivtekster. Taksonomi: redegørende/analyserende Progression: når perspektivtekster er kendt for eleverne Tværfagligt arbejde

19 Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsen
Overskrift/Titel på søjle Man kan vælge titlen ud fra forskellige kriterier – f.eks. en tematisk eller en genremæssig betegnelse Der er i bekendtgørelsen et krav om en søjle med Homer samt en litterær og en filosofisk søjle. Angiv ved overskriften (evt. i parentes), hvis søjlen indeholder ét af disse krav. Estimeret tidsforbrug Et overslag på forventet tid, der skal sættes af til forløbets gennemførelse (angivet i klokketimer) Kernestof Titel på og oversættelsesudgave af antik(ke) tekst(er) læst i forløbet. Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne. Perspektivtekster Præcis angivelse af den/de efterantikke tekst(er) Ved uddrag angives det præcise uddrag af teksten/teksterne. Fokuspunkter Angivelse af de analytiske fokuspunkter og temaer, man har fulgt i læsningen af kernestof og perspektiv. Disse skal hjælpe censor til at kunne identificere i hvilken sammenhæng eleverne har læst materialet. Angivelse af, om forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling. Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen: 1.      Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale. 2.      Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler. 3.      Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).