Nye dialogformer om kvalitet i pædagogisk arbejde

Præsentationer af emnet: "Nye dialogformer om kvalitet i pædagogisk arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Nye dialogformer om kvalitet i pædagogisk arbejde
Dialogmøde den 4 juni 2013

2 Baggrunden for forsknings- og udviklingsprojektet
Oplæg indeholder: Baggrunden for forsknings- og udviklingsprojektet Hvad har projektet undersøgt, og hvilke aktiviteter er der afprøvet Præsentation af projektets styringslaboratorium og hvordan dialogerne har fået betydning for samarbejdet på tværs af dagtilbud, administratorer og politikere ved Pædagogisk Konsulent Bibi Baunkilde En fortælling om ledere og pædagogers arbejde med at udforske, beskrive og begrunde betydningen af det det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring – og være i dialog om dette på tværs af dagtilbudsområdet ved Pædagog Dorte Nyborg og Børnehusleder Susanne Froberg Effekter af projektet og dets betydning for etablering af et dialogfællesskab for evaluering af de pædagogiske læreplaner ved Bibi Baunkilde, Ulla Blom Christensen, Ulrik Falk Sørensen, MFL.. Dette lokale udviklingsprojekt tager udgangspunkt i og forløber sideløbende med forskningsprojeket Kvalitetsudvikling af faglige dialoger og tværgående samarbejde indenfor dagtilbudsområdet” Et samarbejdsprojekt mellem Ballerup- Frederikssund , Bupl s to lokale afdelinger og Bupl centralt, Institutit for psykologi kbh og CBS cvl. Projektet handler om kommunal styring, institutionel ledelse og lokal pædagogisk praksisudvikling inden for daginstitutionsområdet. Forskningsprojektets formål er: at understøtte sociale møder til at udvikle kvaliteten af de faglige dialoger med af og om børn, således at dialogindhold og form- opleves meningsfulde for samtlige aktører. ” 2, Inst. fra kommune er forskningsinstitutioner Metode: laboratoriemodellen/nytænkning/eksperimenter/leg/læring

3 Baggrunden for projektet tager sit udgangspunkt i:
De centrale udfordringer i samfundets velfærdsproduktion Den offentlige debat der foregik i 2009 om kvalitet og ledelse i den offentlige sektor i relation til kvalitetsreformen fra 2007 En kritik af den offentlige styring generelt og dens fokus på: - Effektivitets - og outputorientering - Kontrol og regulering - Evaluering på baggrund af målinger og sammenlignelige data - Manglen på tillid og troværdighed Konsekvensen er, en oplevelse af at de centrale styringstiltag øger kompleksiteten, og producerer meningsløs og tidskrævende dokumentation som er vanskeligt at anvende i udviklingen af den pædagogiske praksis og til at styre på og sikre kvalitet i serviceydelserne

4 Baggrunden for projektet tager sit udgangspunkt i:
Overalt i den Social sektor og de tilknyttede interesseorganisationer særligt inden for Børn og Unge området blev der igangsat en række udviklingsprojekter som skulle forny designet af kvantitative målemetoder og dokumentationen af den faglige kvalitet I sommeren 2009 afsatte Folketinget 10 mio. kr. på Finansloven og ministerier, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner osv. bidrog yderligere med ca. 10 mio. kr. til etablering af et forskningsprogram vedrørende fremtidens lederskab indenfor den offentlige sektor (SLIP = Strategic ledership Research in the public Sector) Copenhagen Business School (CBS) skulle lede dette store program der havde som formål at udvikle alternative ideer til design af fremtidens bæredygtige offentlige lederskab tæt på produktionen af velfærdsydelserne og fagfolkenes praksis

5 hvorfor var dette projekt interessant for alle på de forskellige styringsniveauer?
Sagt af forskellige aktører på området om nuværende dokumentationspraksis: ”Vi kan ikke se mening i at dokumentere for dokumentationens skyld” ” Skriftlig dokumentationsarbejde føles meningsløs fordi det ofte fokuserer på standardiserede kvalitetskriterier, der ikke nødvendigvis synes repræsentative eller indfanger de kvaliteter der er lokalt” ”Der er rigtig mange led som dokumentationen skal igennem. Det er en oversættelsesopgave hvor de lokale ledere og de forvaltningsansatte skal ”oversætte” de faglige termer som politikerne kan se mening i. Det koster dels mange ressourcer, og dels sikrer det ikke forståelse på tværs af styringsrelationerne, og dels ikke nødvendigvis genkendelighed” ” Vi gider ikke læse uforståelige sammenskrevne rapporter - de er meningsløse at styre ud fra” ”Det er interessant ik, jeg sidder her som halvstuderet økonom og ærger mig over, at vi skal måle. det er jo vildt, det er sådan et absurd spil ik? Jeg har bare været der at vi har siddet og målt noget, der ikke gav mening. Med læreplanerne – det gav ikke den store mening, ud over at det var en fed akademisk øvelse at lave den, men det gav ikke meget mening. Derfor skal vi være uhyre kritiske i forhold til hvad vi kaster ud af skal- opgaver. For det vil blive betragtet som skal-opgaver opgaver som de ikke bryder sig om. Så vi må feje det værste væk og gøre det mere meningsfuldt”

6 Ballerup Kommunes projekt
Ballerup og Frederikssund Kommuner Copenhagen Business School, Preben Melander, Mie Plotnikof Københavns Universitet, Pernille Hviid BUPL´s lokale afd. samt centralafdelingen Indgik i et partnerskab om deltagelse i det stor forskningsprogram Projektet blev finansieret af Bupl´ s forskningsfond Projektet startede foråret 2010 og sluttede i sommeren 2012 med en lokal afslutningskonference I Ballerup og en stor afslutningskonference for partnerskabet i februar 2013 I København (Med borgmester og minister deltagelse) Projektet kom til at hedde: ”Udvikling af nye dialog- og dokumentationsformer på dagtilbudsområdet”

7 Forskningsprojektet i Ballerup Kommune
I forskningsprojektet i Ballerup deltog Ledere, pædagoger, børn, forældre fra 2 Børnehuse 0-5 år Direktør, daginstitutionschef, pædagogiske konsulenter fra Center for Skoler og Institutioner Politikere fra Socialudvalget Bupl Forskere OG vi ville mere så -………………. I Ballerup Kommunes lokale udviklingsprojekt deltog - Ledere, pædagoger, børn fra 3 Børnehuse 0-5 år - Direktør, daginstitutionschef, pædagogiske konsulenter fra Center for Skoler og Institutioner

8 Projektets overordnede mål var:
”At søge efter alternative veje til de senere års udbredte styringsformer, med frembringelse af meget ”meningsløs” dokumentation af den faglige kvalitet”

9 Projektet foregik som et åbent tværgående dialogforsøg
Gennem laboratorieforsøg blev der eksperimenteret med at undersøge : Samspillet mellem børn og pædagogisk personale med henblik på at styrke børns udvikling Samspillet mellem pædagogisk personale og ledere med det formål at styrke de fælles faglige kompetencer Samspillet mellem børn, forældre, pædagoger, forvaltere, politikere med henblik på at styrke og forny den styringsmæssige dialog Laboratorierne havde til formål at styrke videndeling, styrke relationerne, samt understøtte aktørernes gensidige anerkendelse, tillid og samspil ” et laboratorium henviser til innovation, nytænkning og eksperimenter, for at skaffe viden og nye praksisformer. I laboratoriet afprøves nye samspilsformer, sprog, kvalitetsforståelser, og faglige evalueringskriterier” laboratorier er kendetegnet ved at være et innovativt vidensforum, hvor deltagerne mødes for at lege, lære, producere ideer og forundringer, vurdere og evaluere

10 I Ballerup Kommune blev der etableret fem forskellige typer af laboratorier med hvert sit fokus:
Legelaboratorier mellem børn og pædagoger med henblik på at styrke børns udvikling Professionslaboratorier mellem pædagoger og ledere med henblik på at styrke de fælles faglige kompetencer Forvaltningslaboratorier mellem direktør, daginstitutionschef og pædagogiske konsulenter med henblik på at reflektere over rutiner, organiseringer mm Styringslaboratorier mellem børn, forældre, pædagoger, forvaltere, politikere med hensigt på at styrke og forny den styringsmæssige dialog på daginstitutionsområdet Aktionslæringslaboratorier(lokale udviklingsprojekt) mellem pædagoger, ledere, børn, konsulenter med henblik på at styrke betydningen/effekten af det pædagogiske arbejde

11 Effekter af projektet Resultaterne fra eksperimenterne i praksis og dialogerne i laboratorierne peger på, at de afprøvede nuancerede og fortællende former for pædagogisk dokumentation, har bidraget til en større indsigt og forståelse for de mange perspektiver der er i pædagogisk arbejde og langt mere konkrete og nuancerede billeder på, hvad kvalitet i pædagogisk arbejde betyder. ”Det med dialogerne viste sig ikke at være så fjollet, jeg forstod hen ad vejen, hvad dialog kan føre til hvis man er villig til at tænke ud af boksen. Nu ved jeg meget mere om, hvordan pædagogerne udfører opgaverne - de visuelle og fortællende former for dokumentation vi fik vist fra praksis har gjort det meget mere forståeligt” Martin Jonassen Konservativ politiker fra Socialudvalget ”Den største øjenåbner har været, når pædagoger, embedsmænd og politikere har mødtes. Det har været spændende at se, hvordan dokumentation er blevet forstået bedre end den normale form for dokumentation. Metoderne har givet alle et indblik i hinandens verdener” Helle Kastrup, børnehusleder Børnehuset Søndergården ”I dialogerne mellem politikerne og os forsvandt grænserne, og så føler man, at man bliver hørt og lyttet til. man lytter også selv og dropper de forudfattede meninger om de andre” Maria Petersen, pædagog Børnehuset Søndergården

12 på institutionerne, og at alle parter bliver klogere”
Effekter af projektet Der bliver lavet meget dokumentation, som aldrig bliver læst eller brugt. Partnerskabsprojektet betyder bl.a., at vi som politikere kommer tættere på institutionerne, og at alle parter bliver klogere” Jesper Wûrtzen , Borgmester i Ballerup sagt på afslutningskonference for forskningsprojektet feb. 2013 ”Vi skal gøre større plads til faglighed. Vi kan ikke have uddannede mennesker til at krydse af: ’Tjek, tjek – nå, det nåede vi ikke’. Man skal have ret til faglighed, men med den følger også en pligt til at bruge sin faglighed. Til altid at vælge den bedste metode over for de borgere, der er til stede, uanset hvilken højde de har! Regeringen tager flere små skridt i arbejdet med at lægge op til nye måder at styre på, som bygger mere på tillid og dialog,” Margrete Vestager Indenrigs- og Økonomi Minister og lykønskede partnerskabet med at bidrage til netop den udvikling”

13 Hvor blev forældrene af?
I projektet var forældre tænkt som en helt central dialog partner i spørgsmålet om børns hverdagsliv i dagtilbuddet men de kom desværre aldrig rigtig med i nogen laboratorier??????? Det var der mange grunde til…………………… men forældrene bidrog på andre måder i de lokale aktiviteter i det enkelte dagtilbud -erindringsværksteder -spørgeskemaer -evaluering af aktiviteter i dagtilbuddet - dialoger om kvalitet osv…..

14 Resultater Resultaterne fra dialogerne i styringslaboratorierne peger på at den direkte dialog mellem pædagoger, ledere, forvaltning og politikere har skabt en højere grad af meningsfuldhed og bidraget til, at skabe bedre forståelse og flere nuancerede billeder af de teorier, metoder, og resultater der anvendes og opnås i dagtilbuddene På baggrund af de gode erfaringer: Tilkendegav Socialudvalget på deres møde i oktober 2012, at Center for Skoler og Institutioner kunne arbejde videre med at udvikle nye måder til at dokumentere og evaluere pædagogisk praksis

15 Erfaringer fra projektet - skal blive virkelighed i Ballerup kommune:
Rammer for dialogfællesskab til evaluering af pædagogiske læreplaner Dialogfællesskab er kendetegnet ved at. ledere og personale fra dagtilbuddene direktør, centerchefer og konsulenter forældre, skoleledere, sundhedsplejen, de faglige organisationer politikere fra Socialudvalget samt Skole- og Uddannelsesudvalget Mødes med henblik på: at få viden om kvaliteten i børns liv i dagtilbud mulighed for at være i dialog om og påvirke denne kvalitet at sikre de bedste udviklingsbetingelser for alle børn i kommunens dagtilbud

16 Dialogfællesskabet Foregår som en mangfoldig markedsplads Hvor hvert enkelt dagtilbud etablerer en workshop med dokumentation, fortællinger og dialoger Dagtilbuddet udvælger et begrænset antal temaer/mål/indsatser fra den pædagogiske hverdag, der repræsentativt kan beskrive, belyse og begrunde en progression i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring Center for Skoler og Institutioner samarbejder med dagtilbuddet om at etablere dialoger mellem aktørerne i workshoppen på en måde så de mange perspektiver kan komme i spil angående kerneydelsen Foregår første gang i september 2013 for 6 dagtilbud Anden gang i marts 2014 for 6 dagtilbud Tredje gang i maj 2014 for 6 dagtilbud

17 Pædagoger, ledere, forældrebestyrelser skal nu samarbejde
Evalueringen af læreplanen fra skrift til fortælling og dialog skal nu afprøves af alle dagtilbud Det giver helt nye muligheder for samarbejde og dialog mellem børn pædagoger, ledere og forældrebestyrelser, administratorer og politikere om kvaliteten i kommunens dagtilbud Det kræver mod, tillid, nysgerrighed, undren, åbenhed, anerkendelse, faglig seriøsitet og opbakning For vi er (vist )de allerførste der skal eksperimentere med at evaluere pædagogisk arbejde på denne måde……………så vi kender ikke alle svarerne på forhånd

18 Det sidste ord får forskeren
»Det er modigt af kommunalpolitikerne, at de har været villige til at droppe forestillingen om, at al dokumentation skal være top-down-styret, og at de har lyttet til pædagogerne. Og modigt af forvaltningsfolkene, at de har turdet afgive lidt af deres fortolkningsmagt. Og ikke mindst har det været modigt, at pædagogerne har eksperimenteret og været nysgerrige på deres praksis” Pernille Hviid.