Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kreativitet og innovation i skolen Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kreativitet og innovation i skolen Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology."— Præsentationens transcript:

1 Kreativitet og innovation i skolen Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

2 Hvorfor kreativitet? • Globalisering, mere konkurrence, selv for velkonsoliderede erhverv, vækst gennem ‘up-market’ produkter • Sofistikerede informations- og kommunikationsteknologier • Kortere produkt-cyklus • Jobs, der ikke fordrer kreativitet, viden automatiseres eller flyttes til lavomkostningslande • Velstand og fritid øges globalt set – stor afsætning for produkter fra den kreative industri ansatte og en omsætning på cirka 20 milliarder kr. i de kreative erhverv i 2008 i Kbh. (http://www.kl.dk/Momentum/momentum id88798/)

3 I et forskningsmæssigt perspektiv • At beskrive og forklare kreativitet kan hjælpe os med at identificere personers kreative talenter • Giver ledere bedre muligheder for at respondere på de udfordringer, vi står overfor • Kan hjælpe os med at skabe bedre problemløsere • Får os til at indse vigtigheden af positive, ‘peak’- oplevelser • Kan hjælpe undervisere til at undervise mere effektivt (se Sawyer, 2012, The Science of Human Innovation - Explaining Creativity)

4 Hvad er ligheden mellem disse?

5 Find på ord, der begynder med B

6 Sætningsøvelser • Manden var lige gået rundt om hjørnet, da…… • Moster Aase kiggede mærkeligt på mig. Pludselig lød der et brag. Jeg…… • Den dag, vi ramte månen…..

7 Generelle tips og tricks • Træn elevernes forestillingsevne • Lad dem eksperimentere og udforske, undre sig over verden • Byg videre på deres egne talenter og ideer • Lav egne kreationer/produkter

8 Definition af kreativitet og innovation 1.Kreativitet er den sociale omsættelse af gode ideer 1.Innovation er den økonomiske omsættelse af kreativitet NB: Social innovation

9 1. Generations kreativitet2. Generations kreativitet Blød, ikke-økonomiskHård og drevet af økonomi SingulærPluralistisk og teambaseret Spontan – popper op fra det indreDispositioner og miljø Uden for boksenKræver regler og grænser KunstbaseretKan findes i flere områder og fag Naturlig eller medfødtKan læres Ikke undervisning Ikke-evaluerbar Kan fremmes gennem læringsmiljøer Kan måles

10 Ide-genering Evaluering Implementering Analyse

11 Kreativitetens bestanddele Personer Proces- ser Produkter Omgivels er

12 Hvorfor har kreativitet og innovation været ignoreret i uddannelsessystemet? • ”For one thing, much learning research has been done with lower animals in which signs of creativity are almost nonexistent” • ”To provide the creator with the finished product, as in a multiple-choice item, may prevent him from showing precisely what we want him to show: his own creation” (Guildford, 1950, p. 445)

13 Kreativitetsarbejdsmodellen – mit eget bud Eksperimenter og fuskeri Fordybelse i traditioner eller fag Modstand fra det materiale, der arbejdes med

14 Modstanden og materialerne • Som beskrevet af Ingold & Hallam (p. 3): “And because it is the way we work, the creativity of our imaginative reflections is inseparable from our performative engagements with the material that surrounds us”. • Det er i kontakten med eller modstanden fra de materialer, vi arbejder med, at de nye ideer opstår.

15 Tænkning opstår i interaktion med materialer • ”Hvert eneste levende væsen er – når det er vågent – i konstant interaktion med dets omgivelser. Det er involveret i en gensidig proces, hvor det gør noget ved objekterne omkring sig og modtager noget tilbage fra dem, indtryk, stimuli (Dewey, 1915; 2009, p. 39).

16 Andreas Golder: ”Kreativitet?!, Bah!, jeg stjæler bare”. Når jeg ser på et værk, så er det helt ligegyldigt, om der er tale om samtidskunst eller ej. Det afgørende er, om det er god kunst. Og de gamle mestre hænger jo der på museerne, og så er de en del af min tid, af nuet. Så jeg suger til mig som en svamp, fra alle kunstnere til alle tider – og fra alt, jeg ser og oplever. På værkstedet vrider jeg så svampen, og resultatet ser du her (I bad med Picasso, Tanggaard & Stadil, 2012).

17 Tillader vi fordybelsen? • ” The survey approach in education offers both to much and too little for the individual who intends to become a writer, painter or physicist” (John-Steiner, 1997, p. 54)

18 Fra dansk interviewundersøgelse (Kilde: Vivian Anditsch, Ledelse af kreativitet, giver det mening, seminaropgave, Loop) •”Jeg kan godt opleve, at der er nogle ting, jeg rigtig gerne vil gøre, som f.eks. i geografi, hvor jeg gerne ville have, vi skulle male alle landene, men jeg gør det ikke, fordi jeg synes, der er et tidspres med alle de andre ting, vi skal nå. Og det oplever jeg nok mere efter de Nationale test er kommet. Nu skal de vide en helt masse om alt muligt og ingen fordybelse.”

19 Overkreativitet er uinteressant • „Hvad nu hvis vi bare blev siddende her? Hvad nu hvis der pludselig står en blå elefant dernede? Ja, det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Overkreativitet er i mine øjne lige så uinteressant som konvergent tænkning. Kreativitet for kreativitetens skyld er ikke interessant. Omsætningen er vigtig hos den voksne. Hvad kan du udtrykke din kreativitet med – hvad vil du bruge din elefant til? Det er her, fagligheden er vigtig.“

20 Gruppedrøftelse Jeg vil gerne være mere kreativ med min undervisning, men…. Når jeg lykkes med at være kreativ, så…

21 Hvad fremmer kreativitet og innovative processer? Klare mål og indflydelse på beslutningsprocesser

22 Sagt på en anden måde – med skolen som eksempel • “En fornemmelse af fælles forehavende synes at være til stede i lærende organisationer. Denne fælleshed synes at have sin oprindelse i en forankring i værdier som eksempelvis integritet eller behovet for social retfærdighed, der gør, at visioner og måder at undervise på hænger sammen. Det er denne sammenhæng, der er grundlaget for eventuel forandring ” (Meyer, 2011, p. 689).

23 Hvad fremmer kreativitet og innovation på jobbet (Oldham & Cumming, 1996) • Job kompleksitet (høj grad af autonomi, variation, identitet, betydning og feed- back) • Supervisionsstil (Støttende, individuelt afpasset, opfordrer til at medarbejderne siger til/fra, feedback og udvikling/udd.)

24 En demokratisk/involverende lederstil fremmer kreativitet og innovation • Byrne, Munford, Barett & Vessey (2009) Denne konklusion er blandt andet baseret på undersøgelser i en forskningsbaseret organisation inden for medicinalbranchen, hvor medarbejderne rapporterede mere arbejdsglæde og motivation, når ledelsen anvendte en demokratisk og deltagerinvolverende ledelsesstil. Det fremhæves desuden, at de enkelte medarbejdere præsterede bedre, når deres daglige råderum var stort og de samtidig kunne konsultere ledelsen for hjælp og sparring.

25 På kanten af boksen

26 Overkreativitet er uinteressant • „Hvad nu hvis vi bare blev siddende her? Hvad nu hvis der pludselig står en blå elefant dernede? Ja, det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Overkreativitet er i mine øjne lige så uinteressant som konvergent tænkning. Kreativitet for kreativitetens skyld er ikke interessant. Omsætningen er vigtig hos den voksne. Hvad kan du udtrykke din kreativitet med – hvad vil du bruge din elefant til? Det er her, fagligheden er vigtig.“

27 Det kreative brud … stopper altid i en god sætning om aftenen, så er det nemmere at begynde næste morgen.

28 Ledelse og innovation • Vær rollemodel – gå forrest • Rammer (herunder råderum, viden) – ikke kontrol • Inddrag andre

29 Gå forrest – LETT casen • Om ti år bliver en advokatvirksomhed nødt til at se helt anderledes ud med mindre fokus på jura og mere på løsninger, så derfor er det bydende nødvendigt, at vi faktisk forsøger at være kreative og kommer ned fra den juridiske piedestal. Og min fordel er helt klart, at jeg ikke selv er advokat. Jeg benytter mig bare af mine erfaringer fra selv at have været kunde hos advokater. Kald det brugerdreven innovation.

30 Forrest • Vi var aldrig nået et skridt, hvis det skulle have været baseret på teamwork i begyndelsen. Så jeg har været nødt til at gå forrest og trin for trin gøre det synligt og mærkbart for advokaterne, at vi kunne blive bedre ved at gøre tingene anderledes. Da processen lige så stille begyndte at vise resultater, så fik advokaterne også tillid til, at den næste fase kunne være okay at kaste sig ud i

31 Kreativ ledelse a la Gabold • Jeg går ind og torpederer den symbolske orden. Det er min rolle. Vi skal turde lukke op for den imaginære orden, hvor alt kan ske, hvor der ikke er faste former. Men vi skal også fra den kreative proces og ind i produktionen. Jeg tror på, at udvikling og produktion hænger sammen. Du skal også træne din imaginære orden. Drøm og skriv ned. Der skal være libido og elskov nedenunder.

32 Rammer frem for kontrol • Jeg var sådan set ligeglad med, hvordan de brugte den ramme, bare de blev inden for den. Om de ville fyre 100 forestillinger og koncerter af på seks uger eller 14 dage, det var deres beslutning.

33 Hvad hæmmer kreativitet? 1. Gruppetænkning 2. Lærere giver ofte lavere karakterer til essays, der går radikalt imod deres egen position 3. Chefer er ofte mest positive overfor ideer fra medarbejdere fra egen generation

34 Kirton, M. J. (1984). Adapters and innovators – why new initiatives get blocked. Long Range Planning. Vol. 17, nr. 2, • Velfungerende kreative teams består ofte af en tilpas balance imellem henholdsvis innovation og tilpasning. Eller mere præcist, et velfungerede team har brug for nogle, der både tænker nyt og får gode ideer og nogle, som er opmærksomme på, hvad som reelt kan lade sig gøre.

35 En vision om mere kreativitet og innovation vil være mest virksom, hvis…. 1.Den er nødvendig 2.Giver klare fordele for medarbejdere 3.Hvis støtte identificeres (og mulige barrierer nedbrydes) 4.Task-forces kan guide implementering 5.Nøglepositioner besættes med kompetente ændringsagenter 6.Hvis kompetente folk får hjælp til at planlægge og implementere forandringerne

36 Implementering af store forandringer (Yukl, 2010) • Topledelsens rolle er at udstikke en integrerende vision og en general strategi, finde en samling støtter og herefter guide og støtte implementering • Komplekse forandringer kræver eksperimenter og læring, fordi alle detaljer ikke kan gennemskues • Succes: At hver enhed finder sin vej, der er konsistent med vision og strategi

37 Modstand…. (Yukl, 2010) • Skeptikere vil kun tilslutte sig en ny vision, hvis de kan se tydelige fremskridt i.f.h.t. eventuelle nye fremgangsmåder • Mennesker handler kun på nye måder, hvis de ser en chance for at lykkes

38 Gruppedrøftelse • I morgen begynder jeg på…. • Mit næste skridt er…. • Jeg tror, jeg kan lykkes hvis….


Download ppt "Kreativitet og innovation i skolen Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google