Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Fra kommunal friskole til selvejende gymnasium 1877-2010.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Fra kommunal friskole til selvejende gymnasium 1877-2010."— Præsentationens transcript:

1 Fra kommunal friskole til selvejende gymnasium

2 KÆRT BARN MANGE NAVNE • Kristianshavns Friskole • Bådsmandsstrædes Friskole • Bådsmandsstrædes Kommuneskole • Sundby Gymnasium 1924 • Christianshavns Gymnasium ?

3 Før var der kirkegård og eksercerplads Ca afgiver Vor Frelser Kirke en del af kirkegården til Københavns Borgervæbning som øvelsesplads. Der opføres en lille hus på hjørnet samt en mur mod gaden til at forhindre forbipasserende i at blive ramt af en vildfaren kugle fra en af de menige t.h.

4 Skolens sponsor 1845

5 Hvem var Isak Bensen? • Isaach fødes som søn af Karen Møller og arbejdsmand Ole Benzen, Overgade oven Vandet 44 • Han omtales i som bådebygger og ejer af ejendommen Prinsensgade 304 (nu Prinsessegade 28), hvor han som ugift bor sammen med søsteren Cecilie • Han flytter derefter til Vesterbro Torv. • Ved begravelsen i Frederiksberg Kirke omtales han som Dannebrogsmand.

6 Bensens skole i Prinsessegade • : Skolevæsenet opretter ”Frelserens Sogns Betalingsskole” i en nybygning på Bensens grund, mens den gamle ejendom indrettes til en friskole for sognets fattige børn. • 1864: Betalingsskolen flytter til en ny ”Prinsessegade Betalingsskole” i nr. 62. Skolen i Prinsessegade 28 er derefter kun en friskole. • 1877: Friskolen flytter til en ny skole i Bådsmandsstræde Bygningerne på Bensens gamle ejendom sælges som husgernings- skole i 1878 og rives ned i 1930’erne Prinsessegade 1925 med den senere nedrevne karré mellem Torve- og St.Annægade t.h. I Bensens gamle hus var der dengang indrettet en tobakshandel i stueetagen.

7 Den nye Kristianshavns Friskole 1877 Hovedbygningen, der her ses med facaden og de to indgange mod Bådsmandsstræde, er tegnet af den kendte arkitekt H.J.Holm ( ) i en historicistisk ny-barok stil. Indtil 1940 havde skolen adressen Bådsmandsstræde 14 og 16.

8 SKOLENS INDRETNING • En 3 etages hovedbygning + ”gymnastikhus” langs Prinsesse- gade. I de to hjørner en have og en lille gård til lærerne. • I alt undervisningslokaler + et inspektørkontor, 2 lærer- og lærerindeværelser samt nogle lejligheder til inspektor, overlærerinde og skolebetjent i midtersektionen • En gennemført kønsopdeling både ude og inde, så reelt er skolen delt i to skarpt adskilte halvdele Grundplan fra 1879, hvor bygningerne blev vurderet til kr. De fra det bensenske legat dækkede altså kun knap 1/3 af anlæggelsesudgifterne.

9 ÆNDRINGER • 1883: Ekstra etage med to klasselokaler oven på ”gymnastikhuset” • I gården gaslygter samt 5 træer med 8-kantede elevbænke omkring • I gården afløses brostenene af asfalt • Efter 1. verdenskrig får skolen elektricitet Luftfoto fra ca.1925, hvor skolen og den dengang lille skolegåard t.v. i billedet bag kirkegårdens mange træer

10 Eleverne i Bådsmandstræde Skole • 831 elever i 1877 i 14 klasser á max. 40 elever • To-holdsundervisning med et formiddags- og et eftermiddagshold • 7 års obligatorisk skolegang ”I mine drengeår på Christianshavn gik jeg i Bådsmandstrædes skole, kaldt det røde fængsel - det var op til os selv om vi ville lære noget ellers var spanskrøret ikke langt væk væk eller vi fik en på siden af hovedet for den mindste forseelse, der var også nogle slemme fyre Imellem, men vi holdt sammen som ærtehalm.” ( Alfred Kjerumgaard – tidl. kordegn,(født ca.1900) - om sin barn- og ungdom på Christianshavn 1908 – 1916) Foto af vinduesrækken i en pigeklasse på Døtreskolen 1917.

11 Fra Sundby til Christianshavn • 1908: ”Sundby Højere Realskole” oprettes på Øresundsvej 3 efter sammenlægning af ”Neves Realskole” med et par andre privatskoler • 1919: Skolen overtages af Kbh.s kommune og omdøbes til ”Fællesskolen i Sundby” • 1922: Skolen får demissionsret og omdøbes til SUNDBY GYMNASIUM. • 1924: Gymnasiet flytter til Christianshavn pga. pladsmangel. Bygningerne på Øresundsvej overgår til ”Rugbakkens Hjælpe- skole” og rives ned i 1960’erne

12 Udvidelser med forsinkelser For at skaffe plads til de mange nye mellem-, real- og gymnasieelever måtte kommunen –men en del års forsinkelse – gå i gang med de nød- vendige om- og tilbygninger: • Antallet af klasselokaler forøges til faglokaler • Inspektors og overlærerindens lejligheder nedlægges • Fløjen mod Prinsessegade forlænges i for at få plads til en port, en pedel-bolig samt en større pigeidrætssal • Samtidig bygges der en helt ny fløj mod Dronningensgade til brug for drengeidræt • Som kompensation for at have afgivet et stykke af kirkegårdsjorden får kirken en sal til menigheden i den nye fløj samt en diakonissebolig på 1. sal • De gammeldags ”retirader” i gården erstattes af moderne toiletter til eleverne, der også får omklædnings- rum med brusebad • Den gamle hovedbygning forlænges et par meter mod Dronningensgade for at få plads til toiletter

13 Det danske skolesystem i :Lov om højere Almen skoler m.m. af 24. april: • Efter 5. klasse optagelsesprøve til 1.mellem eller 2 år mere. • Efter 4.mellem enten ud efter eksamen, 1 år i real- skolen eller 3 år i gymnasiet efter optagelsesprøve • Efter realeksamen mulighed for optagelse i 1.g 1958: Mellemskolen afskaffes 1974: Realskolen afskaffes Uddannelseshierakiet Folke- skole 7 år Mellem -skole 4 år Realskole 1 år Gymna- sium 3 år

14 Eleverne i gamle dage Det nye gymnasium skulle rumme elever helt fra 1.mellem til 3.g Dengang var gymnasieeleverne enten klassisk-sproglige, nysproglige eller matematiske.

15 Vigtige begivenheder senere hen • 1940’erne: 5 tidligere CG-elever dør som følge af deres deltagelse i modstandskampen Willy Nielsen afløser Frederik Bøgh som rektor i 1948 • 1960’erne: Der indrettes musiksal og bibliotek i de tidligere menighedsrådslokaler Lærerværelset flyttes fra nr.5 til den nuværende plads. Biologi og geografi i stedet for sløjd i Prinsesse- gade-fløjen 1.sal. Ole Barfoed ny rektor 1965

16 1970’erne og 80’erne • 1970’erne: Gradvis overtagelse af Nobels Tobaksfabrik som anneks Kontorer i det tidligere nr.5 og pædagogisk værksted i det tidligere nr. 7 Gymnasiereform 1973 • 1980’erne: Ombygning af 1.sal på fabrikken Renovering af omklædningsrummene Nedlæggelse af pedel-lejligheden i portfløjen. Gymnasiereform 1988 Jens Bencke rektor i 1989

17 1990’erne og 2000’erne • 1990’erne: Nyindretning af fysik- og kemilokalerne i stueetagen og gradvis renovering af øvrige lokaler og trappeopgange i hoved-bygningen IT-lokaler i nr.9-10 til fabrikkens 3.sal Kvalitets- og forsøgsudviklingsprojekter • 2000’erne: Gymnasie- og strukturreformer Egen regnskabsafdeling Overgang til selveje efter omfattende bygningsrenoveringer Studiecenter i fabrikkens stueetage efter hærværk i 2007 Troels Vang Andersen rektor 2007 • 2010’erne: Statsligt selvejende institution


Download ppt "Fra kommunal friskole til selvejende gymnasium 1877-2010."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google