Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Styring af specialundervisningen 4. oktober 2010, Morten Mandøe, KL’s økonomiske sekretariat • Hvilke gode råd til styring kan overføres fra det specialiserede.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Styring af specialundervisningen 4. oktober 2010, Morten Mandøe, KL’s økonomiske sekretariat • Hvilke gode råd til styring kan overføres fra det specialiserede."— Præsentationens transcript:

1 Styring af specialundervisningen 4. oktober 2010, Morten Mandøe, KL’s økonomiske sekretariat • Hvilke gode råd til styring kan overføres fra det specialiserede socialområde?

2 Aftalen for 2004 !!! Regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en mere målrettet faglig og økonomisk styring af specialundervisningen, jf. ovenfor. Væksten i specialundervisningen er ikke kun et økonomisk problem, men skaber også en uheldig balance mellem almensystemet og specialsystemet. Regeringen og KL har i en fælles arbejdsgruppe analyseret, hvordan der kan sikres en bedre styring og der er enighed om, at kommunerne har en række muligheder for på samme tid at forbedre såvel den faglige som den økonomiske målretning. Regeringen og KL opfordrer på den baggrund kommunerne til: At øge rummeligheden i almenundervisningen og derved reducere behovet for særlige undervisningstilbud. At skærpe den politiske styring af specialundervisningen. At anvende økonomiske styringsredskaber - herunder rammestyring - til at begrænse udgiftsvæksten, således at de overordnede visitationsprincipper tilrettelægges under hensyn til lovgivningen og de økonomiske muligheder. Ambition om styring i mange år – men hvordan går det lige?

3 Special- og normalområdet

4 Ny undersøgelse af ADHD Kristine Jensen, Aalborg Universitet • Mange børn har slet ikke ADHD – de kan bare ikke kommunikere • Læger og psykologer: Børn med sprogvanskeligheder får ADHD- diagnosen, fordi ingen anden passende diagnose • Formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, Bjarne Jensen: • "Diagnosen bliver brugt alt for lemfældigt. Der er en tilbøjelighed til, at ADHD er den diagnose, man giver børn, så snart de har en afvigende adfærd. Børn er forskellige og reagerer forskelligt. Deres reaktion kan derfor lige så godt bunde i, at de for eksempel har problemer i hjemmet eller har det svært i skolen”

5 Udvikling i antal brugere af ADHD-medicin

6 Kraftig vækst i segregerede tilbud • Stigning i hele perioden: 250 mio. kr. om året • Stigning efter reformen: 500 mio. kr. om året • Stigning i folkeskolen efter reformen: Fald på 200 mio. kr. om året

7 Stor forskel på eksklusionsgrad

8

9 Læren fra det øvrige specialiserede område • Fastlæggelse af operationelt serviceniveau – Hvem har adgang til service? – Hvilken service skal de have? • Økonomiske og faglige hensyn sammen • Helhedssyn overfor barnet – undgå siloer • Økonomiske incitamenter i tildelingen • Politisk og administrativt fokus på faglig og økonomisk opfølgning

10 Serviceniveau • Udtryk for politisk prioritering • Anvendeligt serviceniveau er afgørende for ligebehandling • Serviceniveau består af retningslinjer og måltal - ikke kvoter og lofter • Serviceniveauet skal svare på: • Hvem har behov for hjælp fra det offentlige? • Hvor meget hjælp og støtte skal kommunen yde til hvilke målgrupper?

11 Adgang til serviceniveau - Hvem skal anbringes? - eksempler baseret på erfaringer fra Varde og Vejle • Vejle og Varde Kommune har udarbejdet et anbringelsesgrundlag • Grundholdningen er at en anbringelse er meget indgribende og derfor ”sidste udvej” • Anbringelser er nødvendige i nogle sager Hvem kan anbringes? • Unge der skal skærmes fra sin familie pga. fysiske eller psykiske overgreb • Unge hvor forældrene selv ønsker barnet anbragt og ikke vil medvirke til andre forebyggende foranstaltninger • Forældrene pga. sygdom eller død ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet Børn og unge skal som hovedregel ikke anbringes når… • De er normalt fungerende med nedsat trivsel • De kan tilgodeses ved indsatser fra normalsystemet, netværket eller hjælpeordninger • De udelukkende har et undervisningsbehov • Omgivelserne mener det…

12 Sammenhængende børnepolitik i Thisted Kommune

13 Niveau for service – Horsens ydelseskatalog • Udgangspunkt: Reduktion af udgifterne • Udbygning af tilbud til unge i lokalområdet, som fx udbygning af hybel-tilbuddene • Etablering af lokal døgn- og aflastningsinstitution på handicapområdet 1/ • Hellere anbringelse i netværksplejefamilie end i professionel plejefamilie. • Eksempel: aflastning målgruppe 1 (Børn med sociale vanskeligheder og hvor familiens eget netværk ikke rækker): – Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend, Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde, Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. • Eksempel: aflastning målgruppe 2 (børn m handicap): – Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend, Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde, Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier.

14 Mere inklusion i Gladsaxe • Fokus på inklusion i almindelig folkeskole – Del af kommunens værdigrundlag • Sjældent fra specialskole til almindelig folkeskole – Vigtigt med start i almindelig folkeskole •  Nedlæggelse af indskoling i specialskole (for børn med indlæringsvanskeligheder) • Overflytning af elever til alm. folkeskole og alm. SFO • Særlig støtte fra støttepædagogkorpset • 50 pct. af udgift pr. elev i spec.skole følger med over til dækning af særlig støtte i alm. folkeskole •  Mere inklusion for færre penge

15 Redskaber i styringen • Forudsætning for styring er at have relevant data • Dispositionsregnskaber giver overblik over hvad indsatserne koster • Anvendes i en dialog ml. fagchefer og sagsbehandlere • – og i den løbende sagsbehandling… Eksempel Ballerup Kommune (voksenområdet): • Overblik på paragrafniveau, kontoniveau, gns.priser, helårs- modtagere – Alle oplysninger kan være på én side  overblik! • Oplysningerne anvendes i dialogen mellem sagsbehandlerne og lederen (fx en gang pr. mdr.) • Data for den enkelte sagsbehandlers dispositioner • Ikke til at pege fingre med, men til faglig dialog om mest for pengene (disk. af effekter)

16 Redskaber i fokus: Brugen af interne skoler • Børn der anbringes i andre kommuner tilbydes ofte ”vidtgående specialundervisning” i tilknytning til anbringelses- eller opholdsstedet. Alt for ofte uagtet, at det enkelte barn kunne have fastholdt sin skoletilknytning i bopælskommunen • Fastholdelse af skoletilknytning i bopælskommunen er særligt væsentligt, hvis anbringelsen er midlertidig, og der er udsigt til en tilbagevenden til familien. • Her vil opbrud i forhold til den skole barnet kender direkte modarbejde en tilbagevenden til familien og de kendte rammer. Behov for tværkommunalt samarbejde med nabokommunerne!!!

17 Trends i budgettildelingen •Budget til segregerede tilbud placeret centralt •Typisk en fastsat grænse 6-10 timer = i skolens budget •Takst pr. elev til almindelig specialundervisning •Ansøgningspulje til lidt mere omfattende specialundervisning I dagTrends •Udlægning af hele eller store dele af budgettet til den enkelte skole •Incitament til inklusion for skolelederen •Fx betaling af eksklusionstakst eller fjern normbeløb pr. elev •Tilvejebringelse af datagrundlag for indsats •Anvendelse af henvisningsfrekvens i dialog med skoleledere Forudsætter: • Et lærermiljø, hvor der findes lærere med viden inden for specialpædagogik • Relativt store skoler, idet mindre skolers økonomi kan være for sårbar • At PPR i højere grad fungerer konsultativt på de enkelte skoler

18 Gribskov Kommune har flyttet incitamentsstrukturen  Udlægning af beslutnings- og budgetkompetence til skolelederne • Skolelederens afgørelser ledsages af økonomisk forpligtelse • Indstillinger fra skoleleder til centralt visitationsudvalg ledsages af økonomisk forpligtelse • Skolelederen sidder med i visitationsudvalget, når der træffes afgørelser, som påvirker skolelederen Incitamenter  Distriktsskolen bærer mindre omkostningstunge indsatser  Distriktsskolen medfinansierer omkostningstunge indsatser (rest finansieres af central pulje)  Fordeling alene med udgangspunkt i distriktets elevtal Økonomi  Skolelederne kan ikke bare “skubbe elever fra sig”  Der tænkes økonomi ind i alle indsatser Effekt

19 Erfaringer fra kommunerne – anbefalinger til budgetlægningen 1.Skab overblik over, hvad den enkelte skole bruger på almindelig specialundervisning, enkeltintegration, osv. —Ellers ved man ikke, om det er almenundervisningen eller specialundervisningen, der er årsag til, at folkeskoleudgifterne skrider —Samtidig forudsætning for at kunne vurdere effekten af skolernes indsats 2.Opstil klare og konkrete budgetforudsætninger —Giv politikerne et ordentligt styringsredskab, hvor der kan følges op på antallet af elever i de forskellige specialundervisningstilbud og prisen 3.Overvej individbaseret budgetlægning —I hvert fald den del af specialundervisningen der ikke er placeret på de enkelte skoler —Udarbejd overskuelige oversigter med undervisningstype, gennemsnitspris og samlet budget til politikerne 4.Undgå overraskelser ved at have en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole (førskolescreening)

20 Erfaringer fra kommunerne – anbefalinger til økonomistyringen 1.Den økonomiske ramme skal være styrende —Fastholdelse af individuelt skøn, men gerne opstilling af tre alternativer, når et tilbud skal vælges —Dialog i visitationsteam om sager, der har ført til specialklasseplacering eller specialskoleplacering mhp at udvikle den faglige kvalitet —Væsentligt i forhold til lighedsgrundsætningen 2.Anvendelse af dispositionsregnskaber et must! —Det skal altid være muligt at sige, hvor det forventede regnskab ender —Bør indeholde opdeling på elever i kommunen og udenfor kommunen —Forudsætter klar arbejdsdeling og koordinering mellem visitatorer og økonomikonsulenter 3.Anvis kompenserende handlemuligheder —Kassefinansierede tillægsbevillinger er ikke en mulighed —Hvis ikke en budgetopfølgning med forventet merforbrug ledsages af forslag til handlinger, tages politikerne som gidsler 4.Gennemfør systematiske sammenligninger af serviceniveauet med andre kommuner


Download ppt "Styring af specialundervisningen 4. oktober 2010, Morten Mandøe, KL’s økonomiske sekretariat • Hvilke gode råd til styring kan overføres fra det specialiserede."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google