Præsentation Maren Bach, 56 år Socialpædagog 1987

Præsentationer af emnet: "Præsentation Maren Bach, 56 år Socialpædagog 1987"— Præsentationens transcript:

1 Præsentation Maren Bach, 56 år Socialpædagog 1987
Arbejdet som pædagog fire år og efterfølgende med pædagogisk ledelse i elleve år, startet tre fritids- og ungdomsklubber med inklusion af grupper af unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser Diplom i almen pædagogik, specialpædagogik, KOL, og vejledningsmetodik Ansat som Specialpædagogisk Fagkonsulent i 2002

2 Præsentation Gurli Bjelskou Jensen 50 år Autoriseret psykolog
Har arbejdet 18 år som psykolog ved PPR i henholdsvis Hvidovre og Aarhus kommune Aktuelt spænder mine arbejdsopgaver over skoleplacering af nytilkomne tosprogede med særlige behov, specialklasser på Skjoldhøjskolen, Fraværsteam og FFA (Fællesskaber for alle)

3 Børn og unge med særlige vilkår i FU
Dagens program: Præsentation af deltagere og proceskonsulenter Forventninger til denne formiddag Hvad siger Børn og ungepolitikken og FU-planen? Inklusionens grundbetingelser Introduktion til deltageropgave (Kvadrantmodellen) Opsamling på opgave Interview med Jakob Det videre forløb (hvem, hvornår, hvad) 3

4 Forventninger til denne formiddag
At I / deltagerne får påbegyndt udarbejdelsen af en status i forhold til klubbens arbejde med børn og unge med særlige vilkår At man begynder at rette blikket mod potentielle områder for udvikling af pædagogisk praksis med den målgruppe for øje.

5

6 Børne- og ungepolitikken
En retningsanvisende og forpligtigende politik for kommunens medarbejdere – ønsker det skal være en tydelig ramme om og opbakning til arbejdet med børn og unge Aarhus er en by, hvor ALLE hører til – ALLE skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber

7 Børne- og ungepolitikken (fortsat)
Forebyggelse: Sæt tidligt ind også når det er vanskeligt, så barnet sikres en plads i fællesskabet Styrke beskyttende faktorer (F.eks. deltagelse i fællesskaber) og minimere risikofaktorer (F.eks. fravær) Anlægge et helhedsperspektiv

8 Børne- og ungepolitikken (fortsat)
Forældre: Vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte børnene Det er afgørende, at vi i fællesskab gør det, der virker. Alle skal arbejde systematisk og vidensbaseret og følge op på det enkelte barns trivsen, læring og udvikling.

9 Børne- og ungepolitikken (fortsat)
Visionen er børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Sammenhængskraft og udviklingskraft kræver, at kommunens tilbud reelt er for alle, og at de særlige behov er tænkt med i de almene ydelser.

10 FU-planen er en overordnet strategisk ramme for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus, med udgangspunkt i Børn og Ungepolitikken. Kerneopgaven er: at understøtte ALLE børn og unges læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og trivsel (s. 5)

11 FU-planen Særligt om børn og unge med særlige vilkår: FU ”…,har en særlig opgave i forhold til børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og medarbejdere samarbejder med forældre og tværfagligt personale om barnets og den unges læring, udvikling og trivsel. Indsatserne hviler på samme fundament, der gælder for alle børn og unge i Aarhus Kommune, men der er særligt fokus på inkluderende fællesskaber, handicapforståelse og tværfagligt samarbejde.”

12 Fu-planen ….”børnene og de unge ”stemmer med fødderne”. De kommer fordi de gerne vil komme. Det er interesse for aktiviteterne, kammeratskaberne og / eller relationerne til de voksne, der gør, at børnene og de unge benytter sig af fritids- og ungdomsskoleområdets tilbud.”

13 Deltageropgave Grupper a tre har 15 min. til at udveksle om følgende: (udlevering af Karl Tomm´s Spørgehjul til inspiration) Hvor mange børn og unge med særlige vilkår, modtager klubben p.t.? Med B &U + FU-plan in mente, hvad fungerer så rigtigt godt i min klub? (F.eks. atmosfæren, fællesskaberne, aktiviteterne, de fysiske rammer m.v.?) Hvilke tanker har jeg omkring egen praksis for inklusion? (f.eks. om tilstedeværende viden, kompetencer, fællesskaber m.m.

14 Alle er inde ”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af” Citat: Maja Rønn Larsen

15 Grundbetingelser for inklusion
Indsatser rettet mod alle (forebyggende) Indsatser rettet mod en gruppe af børn (foregribende) Indsats rettet mod det enkelte barn (indgribende) Inklusion

16 Grundbetingelser for inklusion
Fysisk ramme F.eks. : lokaler, møbler, indretning, lys, lyd overskuelighed i omgivelserne Pædagogisk praksis F.eks. Kompetencer, forståelser og børnesyn i.f.h.t. udvikling, læring og trivsel Organisering F.eks. timefordeling, struktur, normering, antal børn, samarbejdsformer

17 Fællesskaber Forudbestemt relation Forudbestemt aktivitet
- Gruppen forudbestemt, deltagelse tvunget (samling) - Aktivitet forudbestemt 1. Type fællesskab (aldersopdelte grupper) - Gruppen vælger aktivitet - Gruppen forudbestemt 2. Type fællesskab (voksne der sætter leg i gang) - Deltagelse frivillig - Gruppen varierer - Aktiviteten forudbestemt 3. Type fællesskab: (Børns frie leg) - Relationen er frivillig - Aktiviteten er frivillig 4. Type fællesskab Forudbestemt aktivitet Frivillig aktivitet 1 gennemgå 2. Gå i dybden At finde balance mellem tilbuddene/rammerne De tilbud /de rammer vi sætter = bliver børnenes muligheder for deltagelse… Øget fokus på de voksnes ansvar for at skabe det rette rammer så børnene udvikler sig bedst muligt Eksempler 1 . f.x undervisning, aftensmad f.x. legegrupper, typer af projektarbejde F.x SFO eller pauseaktiviteter F.x frikvarter. Frivillig =/= spontan – man kan godt hjælpe barnet med at vælge på forhånd. Overgangen til aktiviteten. Relation ”vil du lege med Kirsten eller Peter?” Frivillig relation

18 Camilla Duus, Clavis, om paradokstænkning

19 Camilla Duus, Clavis, om paradokstænkning

20 Intro til deltageropgave
Metode: Kvadrantmodellen: Jan Tønnesvang (udleveres) Formål: at påbegynde en ”status” på den nuværende praksis i din klub i.f.h.t. børn og unge med særlige vilkår Hvordan: udfyld skemaet individuelt efter bedste evne 15 min. Her efter skal din ”makker” give dig sparring (jf. Spørgehjulet) med henblik på kvalificering og konkretisering af din status 15 min. Afslutningsvis får du 5 min. til at rette og tilføje yderligere. Feedback på metoden: Er det en farbar vej, at bruge kvadrantmodellen på denne måde?

21 Intro til deltageropgave
Metode: Kvadrantmodellen: Jan Tønnesvang (udleveres) Formål: at påbegynde en ”status” på din klubs nuværende indsats i.f.h.t. børn og unge med særlige vilkår Hvordan: udfyld skemaet individuelt efter bedste evne 15 min. Her efter skal din ”makker” give dig sparring med henblik på kvalificering og konkretisering af din status 15 min. Afslutningsvis får du 10 min. Til at rette og tilføje yderligere. Feedback i plenum på metoden: Er det en farbar vej, at bruge kvadrantmodellen på denne måde?

22 Eksempel på kompetenceudviklingsforløb
Kompetenceudviklingsforløb med klubpersonalet på Bodøgården og Nydam efteråret 2015 Interview med Jakob Kristensen (leder af klubberne Bodøgården og Nydam)

23 Eksempel på kompetenceudviklingsforløb (fortsat)
Før projektet: Hvad observerede du i den pædagogiske praksis, der førte til dit ønske om at iværksætte et udviklingsprojekt? Hvad blev du optaget af ifht. de unge med særlige behov? Hvad blev du optaget af ifht. personalet? Hvilke skridt tog du som leder? Ideudvikling: Hvordan blev projektet til? Hvilke mål blev der sat? Hvad var din rolle i den del af processen og hvad var du særligt optaget af? Hvem var i øvrigt aktører i denne del af processen? Gennemførsel af projektet: Hvad var du optaget af under forløbet? Var der noget, der var svært/krævende?

24 Eksempel på kompetenceudviklingsforløb (fortsat)
Efter forløbet: Hvilke mål blev opnået/ikke opnået? Hvorledes har du fortsat arbejdet med optimering af pædagogisk praksis ifht. Unge med særlige behov? Andre effekter af forløbet? Hvilke kompetencer satte du i spil fra lederpositionen for at understøtte dette kompetenceudviklingsforløbet?

25 Næste skridt ? Med udgangspunkt i kvadrantmodellen ”Nutid” skal ledere og medarbejdere i de enkelte klubber overveje, hvilke(t) mål I vil sætte jer for den kommende udviklingsproces. Beskriv et eller to mål, I gerne vil nå. (benyt kvadrantmodellen ”Fremtid” til analysen) Hvilke tegn skal fortælle jer, at I er på vej mod målet? Hvilke tiltag tror I, der kan lede jer til målet? F.eks. tilførsel af viden, handlinger, øvelser m.m.

26 Procesmodel inspireret af SMTTE
Kontekst (status) Mål Tegn Tiltag (plan) Udførelse & evaluering

27 Kilder: Dorthe Andersen, Katrrine Tranum Thomsen, inklusionsvejledningi dagtilbud, Dafolo 2014 (side 87 – 100) Jan Tønnesvang, Nanna B Hedegaard, Simon E. Nygaard, Kvadrantmodellen – en introduktion, Klim 2013 Camilla Duus, Clavis, oplæg til PPR og S om paradokstænkning, 2016