Arbejdsmiljødage Relationer skaber psykisk robusthed – at etablere fællesskaber til gavn for den enkeltes arbejdsmiljø Who`s sundhedsdefinition:

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmiljødage Relationer skaber psykisk robusthed – at etablere fællesskaber til gavn for den enkeltes arbejdsmiljø Who`s sundhedsdefinition:"— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmiljødage 2016

2 Relationer skaber psykisk robusthed – at etablere fællesskaber til gavn for den enkeltes arbejdsmiljø Who`s sundhedsdefinition: Sundhed er en oplevelse af at have magt over egen livssituation..

3 Mennesket det hypersociale ”dyr” Alle flokdyr ved hvor i hierakiet de selv befinder sig i forhold til andre… Men aber ved desuden hvor andre befinder sig i forhold til hinanden

4 Theory Of Mind - TOM Den rafinerede TOM er unik menneskelig: * det er evnen til at forstå egen og andres adfærd * ”at sætte sig i den andens sted” * at tillægge mening og motiv i andres adfærd * evnen til at identificerer sig med andre * evnen til at forstå andres intentioner

5 Jeg samarbejder – altså er jeg * vi kan ikke leve uden hinanden – vi er skabt til at leve i grupper

6 Basic trust Grundlæggende tillid til én selv og omgivelserne indlæres i barndommen – hvilket grundlæggende mistillid også kan fx Robert Jacobsen I grupper er tillid et middel til at reducere den sociale verdens komplexitet * mistillid bryder den indre forbundethed ”hvorfor tror de andre dårligt om mig” – mistillid avler vrede og skam

7 Social begavelse Er at forstå hvornår man skal handle selvisk og hvornår det tjener egne langsigtede interesser at lade andre komme til Jf de basale fordelingsprincipper, hvor ikke alle ens handlinger gavner én selv – Darwin påpeger dette når han siger moralen har sin baggrund i biologien * det ser ud til at vi har medfødte principper for fairness

8 Gruppeliv Gruppeliv er ingen dans på roser – hvor der er liv er der ballade * det er besværligt at være sammen, men det er værre at være alene * vi har medfødte anlæg for forsoning – til at kunne reparere relationer efter konflikter

9 Samarbejde har altid et (for)mål * kærneopgaven som formål – ind model

10 At navigere i vilkår Resiliensprincip 1: Se tingene i øjnene * få skabt tydelighed om vilkårsrammen * enighed om skal – og kan-krav * hvad skal vi ved ændring i vilkårene: * gøre mere af * gøre mindre af * fortsætte med som hidtil Sikre fælles kommunikation til alle intresenter om rammen Resiliensprincip 2: mening * VÆRE KLAR OVER HVORFOR OG HVAD OG I FÆLLESSKAB FINDE UD AF HVORDAN

11 At navigere i vilkår Resiliensprincip 2 – Mening AT VÆRE KLAR PÅ HVORFOR OG HVAD OG I FÆLLESSKAB FINDE UD AF HVORDAN

12 Tre opgaver som hjælper samarbejdet på vej 1. Opbyg et fælles vi - undgå for meget splitting og pairing i gruppen - dette fører til splittelse i gruppen i et DEM og OS

13 Tre opgaver der hjælper samarbejdet på vej 2. Hav føling med hverdagens samarbejde i gruppen – hav direkte feedback i gruppen – det styrker tilliden og den enkeltes basic trust

14 Tre opgaver der hjælper samarbejdet på vej 3. Lav 10.000 kms eftersyn af gruppekulturen – har vi noget -kultur der er uhensigtsmæssig ? Skal vi have mere focus på elementerne i samarbejdskulturen

15 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 1. Hvad er vores fælles styrker pt.? * Lav fx en kort runde i gruppen om hvad den enkelte oplever gruppestyrkerne er – og det er en rigtig god idé jævnligt at gøre det og ALTID gøre det inden man begynder at løse store problemer

16 Check hvordan det står til med den mentale robusthed i gruppen 2. Hvor gode er vi til at løse kærneopgaven p.t ? - vær meget konkret og tag fx skal-kravene og gennemgå dem en for en og spørg på en skala fra 1 til 10 hvor godt lever vi op til det * eller hvilke dele af kærneopgaven lever vi bedst op til eller mindst op til

17 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 3. Hvor gode er vi til at finde løsninger? - herunder at høre alle stemmer om hvad problemet er inden man skrider til løsning

18 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 4. Hvor gode er vi til at rose og anerkende hinanden – og lytte til hinanden? Ofte er anerkendelse meget konkret – hilsekultur, øjenkontakt nærværende lytning

19 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 5. Hvor gode er vi til at identificere vores tankefælder og undskyldningernes bog? - hvad siger vi til os selv og hinanden der hindrer at vi gør noget ved problemerne

20 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 6. Hvor gode er vi til at se tingene i øjnene uden over- eller underdramatisering? – og undersøge hvad er problemet (ex m&J)

21 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 6. Arbejd med at der er plads til en uenighedskultur – vi behøver ikke at være enige om alt – og konsensus kan medføre manglende kreativitet og udvikling

22 Check hvordan det står til med den kollektive robusthed i gruppen 7. Distance – vi er på arbejde * vores relationer er bestemt af kærneopgaven, og løsningen af denne * pas på med for meget venindekultur – det kan medføre manglende plads til uærbødighed og uenighedskultur

23 Lederopgaven i forhold til at styrke relationer og den kollektive robusthed 1. Hav focus på kærneopgaven – og løsningen af den i forhold til problemer i gruppen 2. Styrkelse af basic trust 3. Hav plads til at man ikke altid har ja-hatten på – begrav ”modstand mod forandring” og dyrk ”sund skepsis” 4. Retroledelse – rens ud i pseudoindflydelse (de får ret og jeg får ro) – vær klar på hvad der ikke er til drøftelse – skær igennem – hold retningen også i stormvejr – husk at kunne ”cykle hjem alene”

24 Gode professionelle relationer i grupper er ”god medicin” * ny amerikansk forskning viser at ”omsorg” for andre gir modstandskraft i forhold til stress-udvikling og mestring Hormonet oxytocin udløses i sådanne situationer og har en positiv effekt : * fintuner hjernens sociale instinkter * styrker vores empati og evne/lyst til at hjælpe andre * hjælper med at udbrede skader på hjernen under stress Pointe – drop undskyldningernes bog og træn

25 TAK FOR IDAG

26

27

28 Hvordan giver du slip på din stress? Skab et overblik over situationen Identificer presset (hvad presser dig?) Adskil reaktionen fra årsagen Fastlæg om en personlig handling kan ændre situationen eller ej Erkend, at hvis situationen ikke kan påvirkes, er de to eneste muligheder: At give slip At bekymre sig Forstå hvilken skade, usund stress kan forårsage: På dine tanker På din krop På dit velbefindende

29 Stress-reaktionen - Hvordan din krop reagerer på stress  Fysisk: Klumrethed, rysten, muskulære spændinger, sveden, kvalme og dårlig søvnkvalitet  Psykisk: Frustration, vrede, forvirring, følelse af hjælpeløshed, irritabilitet, manglende koncentration, bekymring, depression og følelse af angst  Handlemæssigt: Spiseforstyrrelser, rygning, stimulanser (kaffe eller alkohol), glemsomhed, tilbagetrækning fra andre, lade presset gå ud over familien