N. auricularis magnus n. occipitalis minor n. tansversus colli Proc. transversus atlantis n. hypoglossus Til m. geniohyoideus Til m. thyrohyoideus Ansa.

Præsentationer af emnet: "N. auricularis magnus n. occipitalis minor n. tansversus colli Proc. transversus atlantis n. hypoglossus Til m. geniohyoideus Til m. thyrohyoideus Ansa."— Præsentationens transcript:

1 n. auricularis magnus n. occipitalis minor n. tansversus colli Proc. transversus atlantis n. hypoglossus Til m. geniohyoideus Til m. thyrohyoideus Ansa cervicalis Til infrahyoide muskler n. phrenicus nn. supraclaviculares 11.1) Skitser opbygningen af plexus cervicalis. 11.2) Hvilke andre nervøse strukturer anastomoserer med plexus cervicalis? 11.3) Hvilke muskler modtager nerver fra plexus cervicalis? 11.4) Beskriv forløbet af nervus phrenucus på halsen. Dannes af rami anteriores fra 1.-4. cervicalnerve. HUSK: den sensoriske er tegnet til venstre og den motoriske til højre Plekset anastomoserer med de nærmest liggende hjernenerver, X, XI, XII og truncus sympaticus. Infrahyoide og de dybe halsmuskler. Der sendes supplerende grene til mm. trapezius, sternocleidomastoideus og levator scapulae. Den dannes hovedsageligt fra C4 men får tilskud fra C3 og C5. Den ligger på m. scalenus anterior og krydser nedadtil medialt, hvor så den er dækket af m. omohyoideus, v. jugularis interna og m. sternocleidomastoideus. Ved halsroden løber den mellem a. og v. subclavia foran pleurakuplen og ned i mediastinum superius. Herfra lidt specielt. På højresiden følger den v. brachiocephalica og lateralkanten af v. cava superior. På venstre siden går den mellem a. carotis communis og a. subclavia og krydser arcus aortae og n. vagus. Begge nerver passerer derefter ned i Mediastinum medium foran lungeroden. Her følger nerverne hjertets højre og venstre kant mens den er indlejret i pericardium. Her afgiver den Grene til pericardium og pleura. Parietalis. Til Sidst når den til diaphragma.

2 11.5) Beskriv kort forløbet af de cutane grene fra plexus cervicalis. 11.6) Hvordan afgrænses thorax? N. occipitalis minor: ascenderer langs bagkanten af m. sternocleidomastoideus og innerverer huden ved den laterale del af baghovedet og den bageste del af tindingeregionen. N. auricularis magnus: Snorer sig langs bagkanten af m. sternocleidomastoideus og løber næsten vertikalt op med øret og deler sig i en forreste og bageste gren til innervation af huden over regio parotideomasseterica og det ydre øre. N. transversus colli: Snorer sig langs bagkanten af m. sternocleidomastoideus for at løbe tværs hen over musklen og deler sig i øvre og nedre grene, der innerverer huden på halsens forside op til kæberanden og ned til incisura jugularis. Nerven ligger overfladisk under platysma og sender endegrene gennem musklen til huden. Nn. supraclaviculares: Den løber ned i regio cervicalis lateralis under platysma og over mod oversiden af clavicula, hvor den deler sig i et medialt, et intermediært og et lateral grensæt, der forsyner huden til et par cm under clavicula og acromion. 11.7) Hvad består et ribben af? 11.8) Beskriv articulationes costovertebrales, med særlig vægt på bevægelser og akser. 11.9) Beskriv articulationes sternocostales, med særlig vægt på bevægelser og akser. 11.10) Afgræns apetura thoracis superior og inferior. På forsiden afgrænses den fra halsen ved insicura jugularis og lateralt herfor af de to clavicula. Fra bugvæggen afgrænses den af ribbenskurvaturen dannet af de nederste ribben på hver side. Venstralt afgrænses den af sternum og dorsalt af torakalhvirvlerne. Den består af en ribbensknogle og en ribbensbrusk. Knoglen os costale Inddeles i et hoved(ved den vertebrale ende), en hals og et skaft. Kombinerede led mellem caput og tuberculum costae på den ene side og hvirvellegemerne og deres processus transversus på den anden side. På hvirvellegemerne dannes leddet mellem fovea costalis superior og inferior og et ligament til den mellemliggende båndskive (lig. capitis cosae intraarticulare). Art. Costotransversaria er forstærket af lig. costotransversarium og lig. costotransversarium superius. Ved bevægelse drejer ribbenene omkring en sagittal akse gennem forreste og bageste ende (den transverselle diameter i thorax øges). Ribbenene drejer også omkring en bagud-lateralt gående akse gennem tveraksen. articulationes sternocostales et interchondrales er små og ægte. 1. -7. ribben er fæstnet på sternum. 8.-10. ribben er fæstnet på de overliggende ribben. apertura thoracis superior afgrænses af incisura jugularis, 1. brystthvirvel og 1. ribben. (Den er nyreformet, plan og vender opad) apertura thoracis inferior er større og uregelmæssig. Den begrænses af de 6 nederste par ribben samt 12. brysthvirvel(åbningen lukkes af mellemgulvet som når helt op til 8. brysthvirvel.

3 11.11) Angiv fiberretning for de forskellige mm. Intercostales. 11.12) Angiv udspring, insertion og innervation af m. transversus thoracis. mm. intercostales externi: forløber skråt nedad-fremad i ribbensmellemrummene begyndende ved tubercula costarum. mm. intercostales interni: forløber skråt nedad og bagud. Fiberretningerne krydser fibrene for mm. intercostalis externi. mm. intercostales intimi: samme fiberretning som mm. intercostales interni. Udspring: den nederste del af brystbenet insertion: costae II-VI på grænsen mellem brusk og knogle. 11.13) Beskriv forløbet af en ”typisk n. intercostalis”. Den løber i ribbensmellemrummene dækket af mm. Intercostalis. Lateralt afgiver den ramus cutanus lateralis som deler sig i to grene, en forreste og en bageste. Intercostalnerven fortsæter og ender som ramus cutaleus anterior, der til sidst deler sig i en medial og lateral gren. 11.14) Hvor kommer nn. intercostobrachialis fra? 11.15) Hvorfra afgår aa. intercostales posteriores? 11.16) Beskriv forløbet af a. thoracica interna. 11.17) Hvori tømmer vv. intercostales sig? De er anastomoser af 2. og 3. interkostalnerve. De er grene fra aorta thoracica, undetagen de to øverste, som afgår på hver side fra a. intercostalis suprema. Den afgår fra a.subclavia og passerer næsten vertikalt nedad ca. en fingerbred fra lateralsiden af sternum. Længere nede løber den ind i spalten mellem m. transversus thoracis og thoraxvæggen og deler sig ud over 6 intercostalrum til sine endegrene, a. muskuluphrenica der forsyner diaphragma og brystvæggen og arteria epigastrica superior, der ender i den Forreste bugvæg. Den afgiver også a. preicardiacophrenica. Dorsalt i azygos systemet og ventralt i vena thoracica interna

4 11.18) Benævn de kar blodet må løbe igennem hvis det skal føres fra vena cava inferior til vena cava superior ved hjælpe af v. thoracoepigastrica. 11.19) Hvor ender lymfen fra brystvæggen? Eksamensopgave a) Beskriv hvor a. thoracica interna afgår. b) Angiv arteriens forløb i thorax. c) Benævn arteriens endegrene og angiv kort deres forsyningsområder. Den afgør fra a. subclavia. Den passerer næsten vertikalt nedad ca. en fingerbred fra lateralsiden af sternum. Længere nede løber den ind i spalten mellem m. transversus thoracis og thoraxvæggen og deler sig ud over 6 intercostalrum til sine endegrene, a. muskuluphrenica der forsyner diaphragma og brystvæggen og arteria epigastrica superior, der ender i den forreste bugvæg. Den afgiver også a. pericardiacophrenica a. muskuluphrenica der forsyner diaphragma og brystvæggen og arteria epigastrica superior, der ender i den forreste bugvæg. Den afgiver også a. pericardiacophrenica der forløber med Diaphragma og forsyner pericardium og diapragma. Lymfen fra brystvæggen samt bugvæggen ovenover umbilicus niveau ender i den pektutale gruppe af nodi lymphatici axillaris. Enkelte lymfekar svinger op over clavicula og ender i de supraclaviculære lumfreknuder. Vena iliaca communis > vena iliaca externa > Vena femuralis > vena epigastrica superficialis > Vena thoracoepigastrica > vena axillaris > vena subclavia > vena brachiocephalica > vena vaca superior

5 De vigtigste muskulære grene er ansa cervicalis og n. phrenicus. Brystvæggens lag omfatter hud, subcutis, brystmuskulaturen, ribben med intercostal muskulaturen, fascia endothoracica og lungehinden. Manubrium og corpus sterni mødes i en primær synkondrose, angulus sterni. Proc. xiphoideus består langt op i livet af hyalin brusk. Sternum indeholder rød knoglemarv gennem hele livet. Ved fissura sterni ligger hjertet direkte under huden, efter som sammenvoksningen af ribbenene er hæmmet. Der findes 12 par ribben hos mennesket. Ribbenspar nr. 2-7 er fortil ved små ægte led fæstnede til brystbenet, mens 8., 9. og 10. ligeledes ved små ægte led er fæstnede til det overliggende ribben. 11. og 12. ribben ender frit mellem bugmusklerne. Ribbensknogle in situ: den ende af knoglen, som bærer led ledhoved, anbringes dorsalt, ledhovedet vendes medialt og den skarpe kant på skaftet kaudalt. Den ventrale ende af skaftet sænkes kaudalt så den kommer til at danne en vinkel på 30-45 grader med horisontalplanet. Tuberculum costa står med et lille ledfacet i forbindelse med tværtappen. Fascies thoracolumbalis hæfter på angulus costae. Costae XI og XII mangler cartolago costalis. De sammenstødende ribbensbruske VII, XIII, IX og X danner på hver side ribbenskurvaturen, arcus costalis, der afgrænser den epigastriske vinkel, angulus infrasternalis, som måler 70-80 grader. Brysthulen, cavitas thoracis omfatter mediastinum, cavitas pleuralis. Under diaphragma indeholder den de øvre organer. Med udgangspunkt fra incisura jugularis kan man tælle de øvrige ribben, idet costa II ligger lateralt for den. Samtlige ribben kan palperes Med undtagelse fra costa I, da den ligger bagved clavicula.

6 Brystkassen typiske bevægelser er respirationsbevægelserne, nemlig inspirationsbevægelsen, hvor ribbenene hæves og brystbenet bevæges fremad og opad og ekspirationsbevægelsen, hvor de sænkes. Det karakteristiske for kropsvæggen er at den er trelaget, og at det inderste og midterste muskellag er adskilte ved et neurovaskulært plan., hvor væggens kar og nerver forløber. De tre lag er mm. Intercostales interni, externi og intimi.