Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hjerte og kredsløb 12. November 2013. Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hjerte og kredsløb 12. November 2013. Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt."— Præsentationens transcript:

1 Hjerte og kredsløb 12. November 2013

2 Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt på en række områder

3 Bestanddele Pumpestation – hjertet Justeringer –centre, nervesystem Ledningssystem – blodkar

4 Hjertet

5 Centre og nervesystem

6 Blodkar

7 Kredsløbet er ensrettet samt et lukket system.

8 Hjertet Ligger i brysthulen, mellem de to lunger. Udgør en del af bryst- skillevæggen.

9 Brystskillevæggen Det centrale rum i brystkassen Indeholder bl.a.: Hjertet De store blodkar Spiserøret Luftrøret Hjertenerverne Brisselen Lymfeknuder

10 Brystskillevæggen Afgrænsning i fht. hjertet Foran er brystbenet. Bagved er luftrør + spiserør. Bunden er mellemgulvet.

11 Hjertets kamre Hjertet er delt i to halve, adskilt af skillevæggen (septum). Hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertekammer pumper til lunger og venstre til kroppen.

12 Blodkar til hjertet Højre forkammer Blodet kommer fra hulvenerne. Øvre: over mellemgulv Nedre: under mellemgulv Iltfattigt blod. Venstre forkammer Blodet kommer fra lungevenerne: Højre lungevener (2 stk) Venstre lungevener (2 stk) Iltet blod.

13 Blodkar fra hjertet Højre hjertekammer Blodet pumpes til lungerne vis lungearterien. Venstre lungearterie Højre lungearterie Iltfattigt blod. Venstre hjertekammer Blodet pumpes ud i kroppen Aorta Iltet blod.

14 Hjertets iltforsyning Kranspulsårerne, arterier Behov: ¼ l/min. Blodet løber ensrettet og uden shunts. Vener fra hjertet samler sig til hjertevenen, der munder ud i højre forkammer.

15 Kranspulsårerne - vener

16 Arteriovenøse anastomoser Anastomoser styres af det sympatiske nervesystem og bruges bl.a. til at sende mere arterielt blod (varmt) ud i hænder, fødder og ører.

17 Hjerteklapper - to systemer, samme formål AV-klapper Ensretter blod fra forkammer til hjertekammer. Højre side: 3 delt Venstre side: 2 delt Holdes lukkede vha. Strenge fæstnet på siden af hjertekammeret. Semilunærklapper Forhindrer tilbageløb til hjertekammer. Halvmåneformede, 3 stk. Bliver trykket op i aorta/arterien under pumpning, hvorefter de lukker for tilbageløb. Hjertet lukker først AV-klapperne, dernæst semilunærklapperne.

18 Hjertets tre lag Lag 1: endokardium Glat bindevævshinde. Lag 2: myokardium Muskelvæv Lag 3: perikardium. Glat bindevævspose med væske i mellem. Yderst fibrøst bindevæv, der fæstner til blodkar, brystben og mellemgulv.

19 Perikardiet Yderst: fibrøst lag (blodkar, brystben + mellemgulv) Næste to lag: tynde serøse, dvs. med væske mellem lagene.

20 Det store og det lille kredsløb Det store kredsløb dækker hele legemet. Det lille kredsløb går kun til lungerne.

21 Det store og det lille kredsløb Det lille kredsløb, kræver ikke så meget tryk for at blodet kan cirkulere som det store kredsløb. Derfor er højre hjertemuskel mindre end venstre.

22 Lup-dup lyd

23 Visualisering

24 Hjertets autoregulering Kommer der mere blod ind end sædvanligt under afslapningsfasen, trækker hjertet sig bare kraftigere sammen. Jo større modstand hjertet møder, jo kraftigere bliver sammentrækningen af hjertemusklen. Det sunde hjerte tømmes helt for blod, hvilket automatisk skaber en ligevægt i pumpefunktionen.

25 Dårlig autoregulering Højre hjertekammer Svækket højre hjertekammer medfører kødannelse (stasning) i hulvenerne. Ofte kan det ses ved halsen, hvor hulvenen vil bule ud. Samtidig vil kødannelse i nedre hulvene gå ud over lever og portåresystemet. Venstre hjertekammer Svækket venstre hjertekammer, gør at blodet danner kø i lungerne, hvilket giver meget vand i lungerne for at modvirke trykket.

26 Diastolen og systolen De to faser finder sted næsten samtidig i begge sider af hjertet. Diastolen: afslapning (pausen) Systolen: sammentrækning. (bankefornemmelsen)

27 Electro Cardio Gram

28 Hjertets ledningssystem Alle hjerteceller arbejder selvstændigt. Takten styres af sinusknuden. Ledningssystemet består af specialiserede hjertemuskelceller, der er i stand til at danne og lede elektriske impulser. Hjertemuskulaturen omkring forkammer og hjertekammer er adskilt (isolerede) fra hinanden med en bindevævsplade, hvor der er et lille hul i.

29 Hjertets ledningssystem Rækkefølge af impuls: Sinusknude (bagsiden af højre forkammer) forkammersammentrækning AV-knude, der skabes forbindelse til hjertekammeret Stimulering via det His’ske bundt og Purkinje fibre. Sammentrækning af hjertekamre.

30 Hjertets ledningssystem Sinus knuden AV knuden Det His’ske bundt

31 Hvor hurtigt er ledningssystemet? Forkammer trækker sig sammen (0-100) Hjertekammer begynder at trække sig sammen. AV-klapper lukker i. Trykket stiger i hjertekammeret og semilunærklapperne åbner sig (100-370) Skift fra forkammer til hjertekammer. Hjertemusklen slapper af igen. Forkamre fyldes med blod. Sidste del af afslapningsfasen. Hjertekamre fyldes med blod. (370-800)

32 Hjertets arbejde Minutvolumen: antal liter/minut ud i aorta. Afhænger af belastning. 4-5 l/min i hvile. 25 l/min hos trænede. Slagvolumen: antal ml blod/slag Øges ved træning 70-80 ml/slag i hvile, 125 ml/slag ved hårdt arbejde Frekvens: sammentrækninger/minut (puls) Øges ved belastning 60-70 slag i hvile, 200 slag ved hård belastning


Download ppt "Hjerte og kredsløb 12. November 2013. Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google