Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København.

Præsentationer af emnet: "Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København."— Præsentationens transcript:

1 Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København

2 Rasmus Nørlem Sørensen Initiativtager til EU- netværket for undervisere Sekretariatsleder i DEO Redaktør af NOTAT 2006-2008: Pædagogikum VUC Roskilde 2005: Cand.mag. i Filosofi og Socialvidenskab (RUC)

3 Hvorfor undervise i EU? EU’s betydning og indflydelse Almendannelse og demokratisk handle- kompetence Politologiens bananflue AT/KS og tværfaglighed Perspektiv i kerneområderne økonomi, sociologi og politik Bekendtgørelsens krav

4 Hvorfor er det svært med EU? EU er kompliceret – det er svært at undervise i Elevernes engagement De kedelige forudsætninger – for at arbejde med de sjove spørgsmål Lærernes egen mulighed for at holde sig opdateret på EU-sager

5 Hvad er DEO undervisning? En undervisningsside med temapakker til samfundsfag Efteruddannelse af undervisere Side med vidensdeling og materialer til læreren Aktiviteter for elever: Demokraticafeer og EU- aviser www.undervisning.deo.dk

6 Hvor kommer læring fra? Undervisning foregår i spændingen mellem det konkrete og det principielle Læringen opstår når eleven skaber koblingerne mellem de to niveauer Kræves: Resonansrum

7 Læring uden resonansrum?

8 Hvad har eleverne brug for at vide? Hvad er EU’s retspolitik? Historie Områder og typer af samarbejde Fremtid Hvordan fungerer Europol og politisamarbejdet? Hvad er Frontex og Schengen? Hvorfor et dansk retsforbehold? Hvad skal vi stemme om? (Og hvorfor ikke om asyl!?) Hvor længe og hvordan binder en politisk aftale?

9 Hvordan griber vi det an? Appetitvækkere Humor Provokationer Øvelser Forhandlingsspil

10 Mord over grænser

11 Et europæisk FBI? Hvad må Europol? Hvem kontrollerer deres arbejde? Hvordan samarbejder de med politiet i de enkelte lande?

12 Flygtningekrisen?

13 Spritnyt – fra Bruxelles og Strasbourg Før mødet: ”Der er en lang række knaster… Jeg er ikke optimist.” Efter mødet: ”Det har ikke været det kønneste forløb, men nu er der et resultat. Og det er jeg meget tilfreds med.”

14 Hvad er demokrati? Retsstat er en forudsætning for demokrati Et demokrati skal respektere menneskerettigheder Konklusion: Vi er forpligtet til at tage imod flygtninge ideologi Demokrati har et demos Flygtninge er ikke statsborgere Konklusion: ”Vi” bestemmer om vi skal tage imod flygtninge styreform

15 Skræmmekampagner: Rivalisering mellem medlemlande i EU

16 Passer de andre godt nok på vores borgere? I strid med menneskerettighederne? De tre landsretsdommere var ikke enige i spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere OW Bunker-chef skal overgives til Italien. Dommernes stemmer lød 2-1. - Den ene dommer er simpelthen bekymret for forholdene i de italienske fængsler i så høj grad, at der trods diplomatiske forsikringer efter hans mening ikke skal ske udlevering, fortæller DR’s reporter på stedet, Søren Larsen.

17 Er systemet (altid) fornuftigt? Terrorregler bruges på politisk aktivisme Udleveringsregler for alvorlig kriminalitet – bruges til småting

18 Det handler om tillid Rumænsk anklagemyndighed kan kræve efterforskning, ransagelse og overvågning Polske domstole kan kræve fulde briter udleveret Retskulturer i sammenstød

19

20 Hvad skal vi stemme om? Forslag til omdannelse af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Forslag til en afskaffelse af retsforbeholdet.

21 Stemmer vi om asylpolitik? Nej Aftalen udelukker specifikt de ti retsakter, der handler om asyl og migration De fem aftalepartier har givet hinanden veto på asylområdet Ja Aftalen er et forlig, der kan opsiges ved næste valg Danmark er fortsat med i Schengen

22 Materialer og aktualitet DEO undervisning: Temapakker og forløb på www.undervisning.deo.dk www.undervisning.deo.dk EU-magasinet NOTAT www.notat.dkwww.notat.dk EU-oplysningens spil og materialer www.eu-oplysningen.dkwww.eu-oplysningen.dk Europa-Husets materialer Altinget: Magasin og hjemmeside om EU www.altinget.dk/euwww.altinget.dk/eu

23 www.undervisning.deo.dk

24 Temapakke om EU’s Retspolitik

25 Tilvalgsordning Temapakkens formål: At eleverne har et godt indblik i, hvad vi egentlig stemmer om Hovedproblematik: Suverænitetsafgivelse og demokrati

26 Europol Temapakkens formål At give de studerende end fornemmelse og forståelse for hvordan Europol som europæisk politisamarbejde er organiseret, hvordan de operer og hvilken rolle Danmark spiller i dette samarbejde. Hovedproblematik Som følge af Lissabon-traktaten gøres Europol til et overstatsligt samarbejde i EU. Grundet det danske retsforbehold står regeringen med to muligheder: 1.Parallelaftale 2.Tilvalgsordning

27 Den Europæiske Arrestordre Temapakkens formål At give de studerende end forståelse af arrestordren som værktøj. Hovedproblematik Fordele og risici ved at et EU-land kan få udleveret en borger fra et andet land til retsforfølgelse.

28 Retsforbehold og asylsamarbejde Temapakkens formål Give de studerende et indblik i retsforbeholdet i forhold til den danske asyl- og flygtningepolitik. Hovedproblematik Fordele og ulemper ved at udelade asylpolitikken i aftalen om retsforbeholdet. Spørgsmålet om hvorvidt en ophævelse af retsforbeholdet på lang sigt ville være det bedste i forhold til asyl- og flygtningepolitikken i Danmark.

29

30 Om emnebanken 8 forskellige emner (EU-forbehold, EU’s retspolitik, hvad stemmer vi om, Europol, asyl, børnebortførelse, den europæiske arrestordre, hvad mener politikerne) Ét samlet forløb, eller inspiration til enkelte emner Formål: Hvad skal eleven lære, forslag til relaterede emner fx EU-skepsis Forslag til kapitler i lærebøger Forslag til artikler

31

32