DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER. Lektier Roller Motivation.

Præsentationer af emnet: "DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER. Lektier Roller Motivation."— Præsentationens transcript:

1 DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER

2 Lektier Roller Motivation

3 PLAN 1.Introduktion til kurset 2.Øvelse 1: Egne erfaringer 3.Oplæg om lektier og debatten. Herunder både den nationale og internationale interesse for lektier 4.Øvelse 2: Motiver for at give lektier for og råd til lektier og lektiehjælp 5.Oplæg om debat om lektier eller ej. Herunder argumenter for lektier og for lektieintegreret undervisning. Afsluttende med forslag til, hvordan forældrene kan følge med i deres børns læring 6.Øvelse 3: Hvordan styrkes forældres indsigt i deres børns læring ved lektieintegreret undervisning? 7.Afrunding

4 Kan den lektieintegrerede undervisning styrke elevernes motivation? Bliver eleverne mere engagerede i undervisningen? Bliver eleverne gladere for at fortælle de gode historier om, hvad de lærer i skolen? Bliver lærerne bedre i stand til at differentiere undervisningen? Kurset vil forme sig som en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser.

5 HVAD ER DINE ERFARINGER? Snak sammen 2 – 3 (5 min.) om: Hvad er mine erfaringer med lektier i min egen skolegang?

6 FOLKESKOLENS FORMÅLSPARAGRAF STK. 2 "Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ". (UVM 2013)

7 SKOLEREFORM OG MÅLSTYRET UNDERVISNING Med skolereformen blev det præciseret, at 1) folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2) vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, 3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. En anden position: Synlig læring som det nye paradigme

8 HVORDAN ARBEJDER VI FREM MOD SKOLEREFORMENS MÅL? Dannelsesidealet vs. Vidensbaserede mål/målstyret undervisning Konstruktivistisk læringsforståelse Metodefrihed – Lektieintegreret undervisning

9 LEKTIER SOM ELEMENT I UNDERVISNINGEN Lektier er et symbol Lektier er et element i motivation Lektier er et element i trivsel Lektier er et element i relationer Lektier er et element i skole-hjemsamarbejdet Lektier er et element i sociale forskelle

10 DEFINITION AF LEKTIER Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)

11 LEKTIEINTEGRERET UNDERVISNING Lektierne laves i undervisningen på skolen. Dermed bliver lektierne en del af læringsarbejdet i skolen og begrebet ”lektier” ophører med at eksistere i den traditionelle form. Alt læringsarbejdet i skolen foregår i tilknytning til ”opgaver”, der skal løses. (Flemming B. Olsen)

12 HVORFOR ER LEKTIERNE TIL DEBAT? Internationalt: ulighedsperspektiv, motivation Nationalt: skolereform, læringssyn, udvikling af didaktik/bedste praksis, metadidaktik

13 HVOR LANG TID SKAL ELEVERNE LAVE LEKTIER? PISA OM LEKTIER 15-årige elever i OECD-landene brugte i gennemsnit næsten fem timer om ugen på lektier i 2012 Danske elever brugte lidt mere end fire timer – dermed bruger danske 15-årige 1,1 time mindre på lektier, end de gjorde i 2003. I 31 ud af 38 lande i Pisa-undersøgelsen bruger eleverne i dag mindre tid på lektier, end de gjorde i 2003. Kun i Australien og Østrig kan man med statistisk sikkerhed sige, at eleverne bruger mere tid på lektierne. I Shanghai bruger eleverne i gennemsnit 14 timer om ugen, mens elever i Finland og Korea bruger mindre end tre timer om ugen. I alle lande, som har deltaget i Pisa 2012, bruger elever fra økonomisk godt stillede hjem mere tid på hjemmearbejde end elever fra mindre godt stillede hjem. I Danmark er forskellen dog relativt lille og langt mindre end OECD-gennemsnittet. (Folkeskolen 12.12.2014)

14 INTERNATIONALT: PISA’S KONKLUSION Hjemmearbejde er endnu en mulighed for at lære; men det kan også øge de socioøkonomiske forskelle i studerendes præstation. (PISA in Focus Does Homework Perpetuate Inequities in Education?)

15 INTERNATIONALT: RAPPORT OM LEKTIECAFEER I NORGE "Analyserne viser, at på skoler som indførte lektiehjælp i forbindelse med reformen har elever med allerlavest socioøkonomisk baggrund gået noget tilbage, mens elever med anden baggrund er gået noget frem",

16 HVAD SIGER FORSKNINGEN? OM EFFEKT Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har stor indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet

17 HVAD SIGER FORSKNINGEN? OM MENING Hvad betyder ”mening” for eleverne? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier

18 KONKLUSION OM MENING For at opfattes som meningsfuld er det vigtigt at lektien hænger sammen med den pågældende undervisning i klasserummet og følges op på en sådan måde, at den får en tydelig funktion. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem undervisningens mål og lektiernes indhold. For at det skal blive tydeligt for eleverne, hvordan lektien passer ind i den pågældende undervisning, er det vigtigt, at lektien forberedes, forklares og følges op i undervisningen på en god måde.

19 NORSK UNDERSØGELSE Den norske TIMSS Advanced rapporten for Videregående skole i matematikk presenterte resultater fra tonivåanalyser om bruk og oppfølgingav lekser for norske elever i matematikk siste året i videregående skole. (Grønmo,Onstad & Pedersen, 2010) På klassenivå viste analysene at hvis elevene Brukte mer tid på lekser, presterte klassen bedre i matematikk. På elevnivå viste analysene en liten, men negativ, sammenheng mellom elevenes tidsbruk på lekser og deres faglige prestasjoner.

20 HVAD SIGER FORSKNINGEN OM FORM? Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)

21 HVAD SIGER FORSKNINGEN OM FORM? “The conclusion is that when it comes to homework, how is more important than how much. Once individual effort and autonomous working is considered, the time spent becomes irrelevant.” (Adolescents’ Homework Performance in Mathematics and Science: Personal Factors and Teaching Practices,” by Ruben Fernandez-Alonso and Javier Suarez-Alvarez, Journal of Educational Psychology; online March 16, 2015.)

22 KAN MAN LAVE FOR MANGE LEKTIER? En times hjemmearbejde om dagen giver gode karakterer, men to timer giver ikke dobbelt så gode karakterer. Tværtimod falder det faglige niveau ved for meget hjemmearbejde, viser en spansk undersøgelse. (Berlingske 29. marts 2015) (Adolescents’ Homework Performance in Mathematics and Science: Personal Factors and Teaching Practices,” by Ruben Fernandez-Alonso and Javier Suarez-Alvarez, Journal of Educational Psychology; online March 16, 2015.)

23 NORGE: OTTE GODE RÅD TIL LEKTIER OG LEKTIEHJÆLP 1. Lektier skal have omfang og indhold, som engagerer og ikke trætter eleven 2. Lektier skal handle om stof, som er gennemgået 3. Lektier bør tilpasses den enkelte elevs behov for støtte i læringsarbejdet 4. Skolen må have et bevidst forhold til, hvad der skal opnås med lektierne 5. Eleverne skal have tilbagemelding på lektierne 6. Elever skal lære, hvordan de arbejder med lektierne 7. Lektiehjælp er for alle elever 8. Der skal være god kommunikation og samarbejde om lektiehjælp mellem hjem, skole og lektiehjælpere. Kilde: Kundskabsdepartementet i Norge

24 BEKENDTGØRELSEN at lektier har en positiv effekt på elevernes faglige resultater, når: 1. lektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudbyttet heraf. Læreren skal følgelig kunne begrunde, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen, men som en lektie. 2. lærerne tydeligt kommunikerer forventninger til elever og forældre om for eksempel omfang af og formål med lektierne samt forventninger til, at lektierne gennemføres til tiden med videre. 3. der er et tydeligt link mellem lektierne og det stof, der arbejdes med i undervisningen. 4. sværhedsgraden af lektierne matcher elevens faglige niveau og læringsstil, så eleven bliver tilpas udfordret. 5. lektier varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes. 6. indhold og form af lektier er forberedt grundigt af læreren. 7. de ikke tildeles i slutningen af en, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet. 8. lektierne ikke bruges som straf. 9. omfanget af lektier er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har tid til andre ting i fritiden. 10. eleverne får feedback på lektierne". (ibid. s. 15)

25 ØVELSE 2 Hvorfor skal Amalie og Sofus lave lektier? Hvad vil I sige til børnene og til deres forældre? Synes I, at rådene er gode? Hvordan kan rådene omformes i praksis? Vælg her nogle af de råd I synes er bedst/væsentligst.

26 LEKTIEDEBAT Lektierne hjemme eller i skolen?

27 HVORFOR LEKTIER? Samfundsmoral Økonomisk rationalitet Elevernes medansvar Metodetræning Læringssyn. (Kilde: Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne gymnasieskole, maj 2010)

28 HVORFOR IKKE LEKTIER #1? JOHN HATTIE ”Det generelle budskab fra den samlede d=0,29 er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen…På den anden side burde denne opdagelse være en invitation til at ændre den måde, vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde, som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier), ikke har været særlig effektivt i grundskolerne. Det kan være en oplagt mulighed for skolerne til at prøve noget andet…” (John Hattie, 2012 s. 37)

29 JOHN HATTIE »Når det handler om lektier, skal skoler overveje grundigt, hvad de gør. Selvfølgelig kan eleverne lave det på skolen, som de ellers skulle lave derhjemme. Vi har god tid til at lære eleverne det, de skal lære, hvis vi bruger tiden rigtigt. Derfor er det afgørende, at vi gør klart for eleverne, præcis hvad de skal lære af lektierne. Det er mere afgørende, end om de laver lektierne på skolen eller ej«. (int. I Pol. 24.12.2014)

30 JOHN HATTIE Er det så bedre at læse lektier hjemme? » Hvad er chancen for, at forældrene kan lære det fra sig, som deres børn skal lære? Forældre har også brug for at vide, hvad lærerens intention er, og hvad der bliver lagt vægt på i opgaven. Det ved de fleste forældre ikke. Så det ender tit med, at de løser opgaven for deres børn. Eller de forsøger at hjælpe eleverne ved at sige: Gå ind på et værelse, og sid stille i 30 minutter. Nogle børn trives med det, men det forårsager nogle gange skade på de elever, som vi gerne vil nå«. (int. I Pol. 24.12.2014)