Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
2
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
3
Underspørgsmål 5 Hvilke erfaringer har elever med lektielæsning? På hvilke måder hæmmer eller fremmer forskellige arbejdsformer lektiearbejdet? Hvilke forandringer i elevernes lektielæsning i løbet af gymnasietiden kan man identificere? Hvilke forskellige strategier og positioner kan man identificere i elevernes lektielæsning? Hvordan kan man forstå elevernes brug af lærebogen i forbindelse med lektielæsning?
4
Svar 1 – Det hurtige Lektier er gammeldags
5
Svar 2 – Det omstændelige Ved at gøre elevernes lektiearbejde nødvendigt for at kunne forstå og perspektivere et fagligt indhold. Og ved at lærerne ekspliciterer krav til lektien og dens anvendelse i undervisningen.
6
Konklusion Den didaktiske forståelse af elevernes lektiearbejde er ikke i overensstemmelse med den didaktiske forståelse af undervisningen. Arbejdsformerne i skolen er varierede, mere differentierede og mere fantasirige end lektiearbejdet Lektier underminerer frem for støtter interessen for skolen. (Warton 2004)
7
Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)
8
Læremiddel/stof ArbejdsformLektier ir Hvordan er det at lave lektier? Det kommer an på…… Elevernes erfaringer med lektielæsning Forholdet mellem lektie, og aktiviteterne i skolen Elevernes anvendelse af lærebogen i lektiearbejdet.
9
DVD: Hvad siger eleverne om lærebogen? 11
10
Lærebogens udformning 12 Krav til design og udformning: Læsbar og lærbar Variation
11
Lærebogens funktion 13 Autoritativ/reproduktion Tryghed Overblik Og samtidig: rutinepræget/insitutionaliseret Strukturerende ressource
12
3 projekter 1. Udviklingsprojekt 1 (2004): Lektieundersøgelsen Empiri: Surveyundersøgelse, skoledagbøger 2. Udviklingsprojekt 2 (2005): Læremiddelundersøgelsen Empiri: Fokusgruppeinterviews med elever, interviews med lærere, logbøger fra lærere og klasserumsobservationer 3. Læringsundersøgelsen (2006) Empiri: re-interviews med elever, som skrev skoledagbog 2½ år tidligere.
13
Forskning Kvantitativ effektforskning Læringsorienteret forskning
14
Lektiers effekt Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende subjektive orienterede problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har en betydelig indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet
15
Lektiernes mængde vs. Lektiernes form Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)
16
Manglende lektier lærebogen er ikke så højt prioriteret som lærerens undervisning lektiearbejdet er kedeligt sammenlignet med undervisningen eleverne er ”getting lost” i læsningen elevernes lektiearbejde afhænger af deres opfattelse af, og syn på en opgave, og elevernes lektiearbejde afhænger af deres forventninger om succes ved at løse en opgave. (Ryan 2006)
17
Hvorfor laver elever lektier, og hvorfor gør de ikke? Grunde til ikke at lave lektier? træthed 65.3 kedeligt fag eller lektie 46.9 Grunde til at lave lektier? pligt og samvittighed 54.1 tage sig sammen 43.9 interessant fag 35.7
18
Hvad er meningsfuld anvendelse? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier
19
Hvad siger eleverne om lektier? 21
20
Karakteristiske træk ved Institutionalisering Vanedannelse Forudsigelighed Forventninger er ”indramning” af situationerne ”Skolsk”
21
Hvad vil det sige at lære ? Læringsopfattelser Tilegne sig ny viden - en proces Blive klogere på verden – kunne handle i verden Bevidstgørelse – udvide sin bevidsthed Viderudvikle/bygge videre på egen viden/erfaring Erkende nye sammenhænge Øge sine handlemuligheder At kommunikere med andre – en social begivenhed, situeret At reflektere
22
Læringsopfattelser Reproduktionsorienteret læringsforståelse Meningsorienteret læringsforståelse 1. øgning af viden 4. forståelse 2. reproduktion af viden 5. ændring af synsvinkel/forståelse 3. anvendelse af viden (mekanisk) 6. personlig forandring OverfladelæringDybdelæring
23
Vidensformer Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi
24
Anvendelsen af lektien ved reproduktionsorienteret vidensform Den mekaniske anvendelse er kendetegnet ved: Manglende mening med lektien ”Slavisk” og ensformig gennemgang af lektien Rutinepræget anvendelse af lektien Ingen anvendelse af lektiearbejdet Kan følge med uden at have lavet lektier Og den mekaniske anvendelse forstærkes af Manglende hjælp og respons fra læreren Lærernes manglende planlægning og koordinering
25
Anvendelsen af lektien ved meningsorienteret vidensform Den dynamiske anvendelse er kendetegnet ved: Aktivitet i timen Engageret i undervisningen Interessant læsning og anvendelse af det læste Overordnet gennemgang i timen Varieret anvendelse Og den dynamiske anvendelse forstærkes af: Udfordrende krav
26
Bliver det didaktiske valg flyttet fra læreren til eleven? Hvordan skal eleverne prioritere mellem lektierne? Hvor meget tid skal eleverne bruge til lektier? Hvem skal vælge mellem lektierne – eleverne eller lærerne? Bruges lektien som udgangspunkt for det videre arbejde og diskussionerne i klassen, eller er den supplerende læsning? Forklarer læreren eleverne, hvordan de skal arbejde med den enkelte lektie? Og forklarer læreren, hvad lektien skal bruges til i undervisningen?
27
4 anbefalinger 1. Undgå en overdreven anvendelse af lærebogen til lektiearbejdet, idet en sådan overdreven anvendelse vil mindske en meningsorienteret vidensform. 2. Varier lektieformen og differentiere lektiearbejdet, hvilket kan understøtte en meningsorienteret vidensform. 3. Anvend lektierne i undervisningen på en, for eleverne tydelig måde, hvilket vil understøtte elevernes meningstilskrivning til lektiearbejdet. 4. Tydeliggør for eleverne, hvilke krav og forventninger der stilles til deres arbejde med lærebogen Altså: Gør lektiearbejdet nødvendigt for eleverne
28
Tese om kobling Når forskellige elementer i undervisningen bliver koblet kan koblingen have instrumentelle eller dynamiske virkninger. Dynamiske koblinger mellem elementer i undervisningen øger elevernes aktivitet, inklusion og meningsorienteret og virker tilbage på det fremtidige lektiearbejde.
29
”Lad os tage et eksempel med at en gruppe skulle ind og finde oplysninger om Keld Abel, så skulle det meget gerne være sådan, at de oplysninger de kommer med på klassen dem kan den næste gruppe bruge”
30
”Det samme sker med kombinationen mellem billedmateriale eller video og teksten, der er det det samme med at se hvor er sammenhængen imellem det billedlige og det tekstlige udtryk, hvad er forskellen på at se drama live og læse det i en tekst. Det er selvfølgelig væsentligt at lave den her kobling”
32
Tavlenoternes funktion Tavlenoter er autoritative Tavlenoter giver tryghed Tavlenoter kan både understøtte en reproduktionsorienteret og en meningsorienteret vidensform Tavlenoter kan give større elevaktivitet Gennemgange bliver ”synlige” og konkrete Flere perceptionsformer kommer i anvendelse Undervisningen mister tempo
33
Tavleanvendelse To anvendelsesformer: formidlingsorienteret anvendelse dialogisk anvendelse.
34
Formidlingsorienteret anvendelse Begreber og metoder er i fokus i tavlenoterne Korrekte svar Noter, der kan anvendes til eksamen Lukkede spørgsmål i klasserummets dialog
35
Dialogisk anvendelse Noterne er orienteret mod elevernes læreproces korrektheden er ikke i centrum, men elevernes refleksioner i fokus åbne spørgsmål lærerens optag af elevernes svar - en flerstemmig dialog. tavlens noter forandres undervejs
36
Lektienoter Teser: Noter er en praksis, der forbinder lektiearbejdet med undervisningens arbejdsformer og dermed kobler forskellige kontekster Notatpraksis kan ses som en praksisform, der ideelt set kan fremme elevernes dybdestrategier i deres læring og dermed også dybdestrategier i deres lektiearbejde med lærebøger. Noter kan ideelt set antage mange former, og den form noterne har kan anses for at være grundlaget for den orientering mod vidensform, undervisningen vil have.
37
Elevernes notatpraksis 3/4 af eleverne laver noter ofte eller af og til 1/4 af eleverne laver aldrig noter til lektierne Eleverne i 3.g laver færre lektier end eleverne i 1.g Er der sammenhæng mellem elevernes notatpraksis og deres læsestrategier?
38
Anvendelsen af noterne E1: Vi har haft er lille kursus i, hvordan man laver noter, men i hvert faldt i dansk bliver der ikke skrevet så mange noter hjemme, for vi ved, vi gennemgår teksten i skolen. E4: Det er meget smart at skrive noter hjemme, men når man kommer i skolen, og det alligevel bliver gennemgået, så er det lettere at skrive det op, man sparer noget arbejde hjemme.
39
Konklusion 1 Det fører til den konklusion, at elevernes orientering i notatpraksis, er orienteret mod en reproducerende vidensform. Eleverne har en normativ forståelse af notearbejdets som et led i deres arbejde med en viden, men i praksis ser de ikke nødvendigheden af at udføre arbejdet
40
Konklusion 2 Eleverne laver over tid færre noter – det er spild af tid at lave noter Forklaringen er: Elevernes forudsiger at noterne ikke anvendes og integreres i undervisningens forskellige arbejdsformer Hvordan fremmes den dynamiske virkning af lektienoternes anvendelse?
Lignende præsentationer
