Marginalisering – og kampen mod den Konference om truede børn og unge 24. november 2005.

Præsentationer af emnet: "Marginalisering – og kampen mod den Konference om truede børn og unge 24. november 2005."— Præsentationens transcript:

1 Marginalisering – og kampen mod den Konference om truede børn og unge 24. november 2005

2 Opbrudssamfund De store paraplyer er borte Individualisering Stigende kompetencekrav Svagere social kontrol Svækkede fællesnormer Udtyndede netværk marginalisering

3 Erik Aalbæk Jensen Magtens folk Herrens mark

4 Magtens folk Aalbæk Jensen: ”Vi får aldrig mere de tabte dyder tilbage… fra nu af skal vi leve i det normløse samfund, vi skal ikke alene leve i det, vi skal udfolde os i det og eksistere i det…” (interview i Politiken)

5 Bent Hansen ”Velstand uden velfærd” (1969) Hvad er velstand – og hvad er velfærd?

6 Individualisering En enorm frisættelse Der skal vælges mellem mulighederne på ”det store marked” Selvrealisering ”selv-dannelse” Spørgsmålet om identitet Hvilken position får individet?

7 Opfattelsen af subjektet Kants kritiske subjekt: oplysning og værdi: ”Alt har enten en pris - eller en værdighed” Nyliberalisme, marked og varestrøm: ”Alt har en pris - og mest muligt for pengene”

8 Velfærdssamfundet Vi lever i et risikosamfund Og et velfærdssamfund af den nordiske type med et generelt sikkerhedsnet Men udviklingen går mod markedet og stadig større vægt på den enkeltes eget valg ”Den herskende ideologi stræber efter at sælge os den usikkerhed, der er resultatet af velfærdsstatens afvikling – som en chance for ny og større valgfrihed” (Slavoj Zizek, slovensk filosof)

9 To mulige spor – og et tredie Den enkelte er ”bruger”: Passiv, anonym, modtager af ydelser, markedsorienteret Den enkelte er ”deltager”: kritisk, holdning, opposition, indflydelse Risikoen: passiviseret, magtesløs, opgivelse, marginalisering, stress: lidelsen

10 Bruger-rollen Markedsgørelse: ”objektivering” Modtager af service-ydelser Passiviseret Risiko for tab af rettigheder Børn ”passes”, ”flyttes rundt på” Ellen Ryg Olsen: Syge på tvangsarbejde. Gyldendal 2005

11 Risiko og lidelsen Et stort pres på den enkelte Krav om selvrealisering - der mere og mere standardiseres Valget mellem ”foregivet autenticitet” Eller ”flugten ind i depressionen” Depression: selvets utilstrækkelighed Lisbeth Bendtsen:Mellem drøm og mareridt. Dansk Psykologisk Forlag, 2005

12 Deltagerrollen Aktør og ”subjektivering” Den refleksive og handlende position Den kritiske modstand Forsøg på indflydelse og medbestemmelse - hvordan støtter vi denne rolle hos børn?

13 At være udsat er at … Have sociale problemer Dårligt skoleforløb Ikke komme i gang med en uddannelse Svagt socialt netværk Svag familiebaggrund

14 Hvor mange udsatte unge er der? Forskellige typer af udsatte børn og unge Problemgruppen Truede børn og unge Børn og Unge med særlige behov 1993: 10-15 procent af de 15-20 årige - og det er der også i 2002

15 forklaringsmodeller Biologisk vinkel Social arv: risikofaktorer Risikosamfund: den enkelte overladt til sig selv, marginalisering, svag integration Institutionskultur

16 Negativ social arv Sociale belastninger Dårlig social integration Svækkede forældreroller Manglende tro på livet

17 Har du nogen at tale med hvis vanskeligheder? 64 pct.: mor og far - og venner 16pct.: mor og far 14 pct.:venner 6 pct.: isolerede

18 Kontakter med andre

19 Belastning og sårbarhed Belastning konsekvens sårbarhed Beskyttende faktorer

20 De svage grupper Omsorgssvigt Vold Seksuelle overgreb Dårlige skilsmisser Langvarig arbejdsløshed Misbrug Forældres psykiske forstyrrelser

21 Sårbarhedsskabende cirkler Sociale belastninger symptomer Dårlig social integration

22 Social integration historisk set Emile Durkheim (1858-1917) ”Organisk solidaritet” – kontra ”mekanisk solidaritet” Der skal være brug for én En aktiv deltagerrolle Det ”anomiske selvmord” Social integration er tilhørsforhold til et fællesskab

23 social integration som begreb Forankring: indflydelse, betydning, fortrolighed Socialt netværk: arbejde og venner Selvværd: blive anerkendt

24 Hvad er anerkendelse og nærvær? Nærvær – versus – tilstedeværelse Anerkendelse er at leve sig ind i, ”se”, lytte til Berit Baes undersøgelse Det modsatte af anerkendelse? ”Opfølgning” – i ord og gerning

25 ”Opfølgningspædagogik” Den Gule Flyver Allan Simonsen og Anni Lauritsen Regelsæt, rutiner, forventninger og opfølgning opfølgningspædagogik

26 Professionel kompetence Faglig kvalifikation Formidlingsmæssige evner Menneskelige egenskaber Advokatorisk etik