Læring og MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.

Præsentationer af emnet: "Læring og MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg."— Præsentationens transcript:

1 Læring og MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg

2 Formål med læringsforløbet Formålet med MADKAMPs læringsforløb er, at eleverne er aktive deltagere i læringsforløbet og tilegner sig færdigheder og viden om fødevaren mælk og mælkeprodukter i forhold til fødevarebevidsthed og madlavningens fysisk og kemi. Eleverne skal opnå indsigt i mælk og mælkeprodukter fysisk-kemiske egenskaber gennem teoretiske, praktiske og æstetiske læreprocesser samt opleve fremstillingsprocesser og madlavningsglæde. Denne indsigt skal de anvende i innovative læringsforløb, hvor de udvikler retter med mælk og mælkeprodukter samt formidler deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser gennem forskellige sproglige og visuelle tilgange.

3 MADKAMPS fokus 206 Læring i madkundskab - ud fra temaet: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysik-kemiske egenskaber Innovation Elevdeltagelse

4 Læring i madkundskab Madkamp er målrettet 2 kompetenceområder og -mål: Fødevarebevidsthed Madlavning med færdighed og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsmagning Madens æstetik

5 Læring i Madkundskab MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – retter med mælk & mælkeprodukter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Ind-hold og læremid del Proces -forløb Afslut ning Opstil ling af nye mål

6 Læring - erkendelsesformer i MADKAMP Læring gennem forskellige erkendelsesformer/tilgange/virksomhedsformer Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske Se: http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/

7 Innovation innovation, udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation Nogle af de fødevarer der indgik i de lærerstuderendes proces med udvikling af en mælkedrik.

8 Kunsten at stille produktive spørgsmål Et godt spørgsmål er et stimulerende spørgsmål, der opfordrer til at se nærmere på problemet, at udføre et eksperiment og skaffe sig en ny erfaring De rigtige spørgsmål opfordre eleverne til at demonstrere snarere end til at fremsige svaret. De kan selv finde ud af det

9 Kunsten at udforme spørgsmål. Spørgsmål kan tænde ’gnisten’ og fremme lysten til at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål – svare ja eller nej Åbne spørgsmål – hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere til forestillinger om nye muligheder. Underviseren bør forholde sig til: Omfang – hvor stort et område retter spørgsmålet sig i mod? Ved undersøgende spørgsmål: Hvilke underliggende antagelser ligger gemt i spørgsmålet Kilde: Lotte Darsøe.

10 Produktive spørgsmål Opmærksom heds- fokuserende spørgsmål Kan du se? Har du lagt mærke til? Mål-og tælle spørgsmål Hvor længe Hvor ofte Sammenlignin gs spørgsmål På hvilken måde er disse ”Mælkeprodukter” ens og hvordan adskiller de sig Set i forhold til form, farve, størrelse, tekstur, struktur og andre kendetegn (det skaber orden i kaos) Handlings spørgsmål Hvad sker der, hvis? Børnene kommer til at opleve en sammenhæng mellem det, de gør og det som sker ved den reaktion, deres handling fremkalder Det er værdigfuldt i forhold til opbygning af egne erfaring, i begyndelsen vil de bare gætte og opdage at de er lagt ude, men efterhånden som de får flere erfaringer, bliver de skarpere. Evnen til at forudsige er en forudsætning for evnen til at tackle rigtige, eller snarer, mere kompliceret problemsløsende spørgsmål Problem- fremsættende spørgsmål Kan du finde en måde at? De skal undersøge, hvilke muligheder og muligheder materialer byder på, og gøre sig bekendt med nogle af dets egenskaber gennem forsøg. Lærebøger og vejledninger for lærer kan aldrig angive, hvornår børnene er klar til mere formel og kompliceret problemløsning. Det beslutter eleven selv eller gør det bare Hvordan og hvorfor spørgsmål De skal tage udgangspunkt i elevens erfaringer ( ikke som en test med set som udvikling) Vigtigt at disse spørgsmål ikke kan besvares på en ganske bestemt måde. De er beregnet til at få eleverne til at tænke over og drage slutninger af deres egene erfaringer Eleverne skal reflektere over sammenhænge, de har opdaget eller genkendt. Dialogen, diskussion og ideudvekslingerne hjælper eleverne til erkende nye sammenhænge og øge deres forståelse. Kilde Tougaard, Sara 2009; Metoder i naturfag

11 Kreativitet og innovation hånd i hånd Kreativitet Evnen til at kunne frembringe nyt og overraskende Innovation Aktiviteter, der fører til udvikling af nye muligheder eller produkter 3 måltyper Miniumsmål = grundlæggende viden og færdigheder Normalmål = kompetence Maksiummål = kreativitet og innovation Derfor stort fokus på hvordan de skal lære det Evnen til at lege med ideer, tanker, materialer og muligheder Slutmålene for faget Madkundskab udtrykker normal? Kilde: Jens Rasmussen

12 Innovation Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med mælk og mælkeprodukter, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kilde: Lærervejledningen til: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk- kemiske egenskaber

13 Kreativitet - opdeling Divergente processer: Brainstorming, associationer og leg med ideer – man prøver at skabe rigtig mange ideer uden at vurdere dem Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem til videre bearbejdelse Kilde: Lotte Darsø

14 Processer i MADKAMP-forløbet 1 og 2 FORLØB 1 Fra tema 1 -5 kan der udvælges tekst og workshop, hvor eleverne kan tilegne sig viden om mælks fysisk-kemiske genskaber. Tilgangen til temaer er: Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Teoretisk FORLØB 2 Udvikling af retter gennem 4 faser: 1.Forståelse fase 2.Ideudviklingsfase 3.Realiseringsfase 4.Evalueringsfase

15 Processer i de 4 faser - i læringsforløbet Oplevelse i workshops Undren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evalueringUndersøgelse analyse i workshops Vidensindsamling ( færdigheder og viden) og afprøvning Idebank

16 Workshops Elevmaterialet indeholder 20 workshop! Tilgangen til læring gennem workshop er: Undersøgende. Analytisk. Håndværksmæssigt. Eksperimenterende. - der understøttet gennem samtale

17 Mindmap og idebanken Skab den aktive dynamiske mindmap og idebank - som katalog Tykmælkscreme Mælkeris Osteboller Mælkekaramel Nutellasmør Mangoshots Tykmælkscreme Mælkeris Osteboller Mælkekaramel Nutellasmør Mangoshots

18 At anerkende - både lærer og elev resultater af undersøgelser uden et facit individuelle smagsoplevelser ideer indgå i samtaler og dialog kunne lytte kunne diskutere kunne eksperimentere, vælge, afprøve og beslutte

19 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med kål, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Kilde: Lærervejledningen til Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk- kemiske egenskaber

20 Elevdeltagelse Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. LærerenLeder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. IndholdLukket i forhold til emnetÅbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Jævnfør overvejelser over, hvordan eleverne skal erkende det faglige indhold

21 Læring hvordan? Praktisk Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Oplevelsesmæssigt Håndværksmæssigt Teoretisk

22 Smag og konsistens Sprød Klistret Melet Hård Blød Cremet Se konsistenskortet i materialet fra Smagens dag 2013 Se: www.smagensdag.dkwww.smagensdag.dk

23 Forløb 4-6 uger 1Undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med mælk og mælkeprodukter, der stimulere elevernes nysgerrighed. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret og hvad ved de i forhold til mælk og mælkeprodukter -og deres fysisk-kemiske egenskaber. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra læremidlet, der støtter elevernes nysgerrighed. Særlig fokus på tema 1-5. 2Erfaringer fra undersøgelser og analyser af mælk og mælkeprodukter – fysisk- kemiske egenskaber i forhold til surmælksprodukter, smør og ost sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet i tema 6 kan indgå Løbende opbygning af mindmap og idekatalog. 3Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassen valg – eleverne begrunder, formidler og diskuterer. 4Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. 5Udformning af retter, materiale og præsentationsform,der skal understøtte de valgte produkter. Her kan opgaver om IT og medier fra elevhæftet anvendes.