‘Bevægelses betydning for udvikling' Karsten Froberg Centre of Research in Childhood Health (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet.

Præsentationer af emnet: "‘Bevægelses betydning for udvikling' Karsten Froberg Centre of Research in Childhood Health (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet."— Præsentationens transcript:

1 ‘Bevægelses betydning for udvikling' Karsten Froberg Centre of Research in Childhood Health (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 København 19. maj 2016 RICH Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed ved Syddansk Universitet, Odense Centre of Research in Childhood Health (RICH), Centerleder og forskningsleder: Anders Grøntved Pt. 19 ansatte forskere http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Rich

3 København 19. maj 2016 Forhold der undersøges i studier i RICH Omgivelsernes indflydelse Familie/venner Socio-økonomisk status Fritidsmuligheder m.m. Personlige Alder Køn Fødselsvægt m.m Selvværd Stress Barrierer m.m. Livsstil Fysisk (in)aktivitet Kost, rygning og alkohol Fysiologiske risikofaktorer Fysisk form Motorik Blodtryk Insulin følsomhed Kolesterol og fedt i blodet Fedme og overvægt m.m. Genetik Rygproblemer Knoglestyrke Skader Arteriel stivhed Kognition

4 København 19. maj 2016 Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn © Sundhedsstyrelsen, 2016. http://www.sst.dk Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. URL:

5 København 19. maj 2016 Motorik Sundhedsstyrelsen anvender følgende definitioner inden for det motoriske område: Motorisk kontrol: Barnets evne til at regulere og målrette de motoriske funktioner, der er væsentlige for at kunne bevæge sig. Motorisk læring: Den proces, der skaber permanente forandringer i barnets motoriske færdigheder og hvor disse er knyttet til øvelse eller erfaringer. Motorisk udvikling: De forandringer i motorisk adfærd, individet gennemgår i løbet af livet.

6 København 19. maj 2016 Den systemteoretiske tilgang (figur 2.1) giver mulighed for at forstå, hvordan barnet udvikler sig motorisk i et vekslende samspil mellem barnets vækst og modning (fx kropsproportioner, genetik, muskelstyrke), barnets motivation for motorisk aktivitet (fx barnets self-efficacy), bevægekulturelle forhold (fx bevidste og ubevidste rammer, regler og muligheder for bevægelse i familie og daginstitution) og de fysiske omgivelsers betydning for sansning og motorisk erfaring (fx rum, materialer, teknologi og redskaber). Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at forstå, hvordan barnet udvikler sig motorisk i et vekslende samspil mellem barnets vækst og modning, barnets motivation for motorisk aktivitet, bevægekulturelle forhold og de fysiske omgivelsers betydning for sansning og motorisk erfaring.

7 København 19. maj 2016 Motorisk læring er tæt forbundet med sansning af kroppen. Sanserne leverer de informationer, der er nødvendige for, at barnet kan lære at koordinere bevægelser og er forudsætningen for god motorisk læring. Tilpas udfordrende, varierende og motiverende fysiske udfoldelsesmuligheder både hjemme og i dagtilbuddet er vigtigt for, at barnet har mulighed for at udvikle sine motoriske kompetencer.

8 København 19. maj 2016 Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv. Jo mere kompetente børn føler sig på det motoriske område, jo større sandsynlighed er der for, at børnene senere i livet vælger fysiske fritidsaktiviteter.

9 København 19. maj 2016 Der findes ikke i Danmark et normmateriale for børns motoriske kompetencer i børnehavealderen, ligesom der ikke findes undersøgelser, der har undersøgt udviklingen i motoriske kompetencer over tid hos børn inden skolealderen. Derfor er der ikke grundlag for at vurdere, om motorikken er god eller dårlig, eller om den har ændret sig over tid. Det kan kun konkluderes, at motoriske vanskeligheder i de tidlige år sandsynligvis er associeret til motoriske vanskeligheder ved skolestart.

10 København 19. maj 2016 Fysisk aktivitet

11 København 19. maj 2016 Fysisk aktivitet: Gener eller livsstil? 32

12 København 19. maj 2016 Hvorfor skal børn bevæge sig? Fysisk aktivitet kan styrke/forbedre:´  Motorisk kontrol  Udholdenhed/kondition  Muskelstyrke og udholdenhed  Knogler og sener  Stofskiftet herunder insulin følsomheden – og modvirke overvægt og følgesygdomme forbundet hermed  Selvtillid og social udvikling  Kognitive funktioner herunder hukommelse og koncentrationsevne og derfor akademisk kunnen Konsensus report – Snekkersten 2016/ BJSM maj 2016

13 København 19. maj 2016 Hvor aktive skal børn og unge være?

14 København 19. maj 2016 Fysiologisk sundhedsprofil Gennemsnit af SD-score (Z-score)  Fysisk form  Blodtryk  Insulin/glykose  Kolesterol og fedt i blodet  Fedme og overvægt

15 København 19. maj 2016 Metabolisk risiko ‘sundhedsprofil’ (mean 95% CI) sat i forhold til kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for TV, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning fødsels vægt,og forældres socio-økonomiske status Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e488.2006 (P < 0.001 ). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e488. 2006 EYHS Over gennemsnitten (0-linjen) – høj risiko

16 Sundhedsstyrelsen 2012 København 19. maj 2016

17

18 Børn skal have en god kondition...

19 København 19. maj 2016 Anderssen et.al. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2007 Aug;14(4):526-31 Cardiorespiratory fitness is strongly associated to clustering of CVD risk factors in children and youth. - The findings were fairly similar between countries (in different geographical regions) and between sex and age groups.

20 Odds ratio i kvartiler af fitness for at risikofaktorer samler sig i 6-7 og 9-10 års alderen (de samme børn) København 19. maj 2016 CoSCIS

21 København 19. maj 2016 Muskel-fitness er nødvendigt for at kunne være fysikaktiv – graden af fitness har betydning for hvor nemt det er at udføre daglige og/eller sportslige aktiviteter Muskel-fitness er nødvendigt for at kunne være fysik aktiv – graden af muskel-fitness har betydning for hvor nemt det er at udføre daglige og/eller sportslige aktiviteter. Den har stor sammenhæng med motorisk kontrol. Muskel-fitness

22 København 19. maj 2016 Steene-Johannessen JSteene-Johannessen J et.al. Med Sci Sports Exerc. 2009 Jul;41(7):1361-7Med Sci Sports Exerc. The results showed that muscle fitness and cardiorespiratory fitness were independently associated with metabolic risk in youth.

23 København 19. maj 2016 Konklusioner og implikationer Muskel fitness og kondition har uafhængige og positive sammenhænge med lave værdier af kardio-vaskulærer risikofaktorer God kondition er den vigtigste prædiktor for en god ‘sundhedsprofil’ - men god muskel fitness giver yderligere effekt

24 Odense Børnehave Projekt (The Odense Preschool Study – TOPS) Ph.d. studerende Line Grønholt Olesen Vejledere Peter Lund Kristensen og Karsten Froberg, SDU, RICH Desuden: Anette Boye Koch og Hanne Værum Sørensen UC VIA Ph.d. afhandlingerne kan findes på www.sdu.dk/richwww.sdu.dk/rich

25 ved Line Grønholt Olesen, lgolesen@health.sdu.dk Odense Børnehave Projekt 2005 Peter Sabroe Seminariet/VIA University College og DIF Evaluering af idrætsbørnehaver versus traditionelle børnehaver 2007 Pilot undersøgelse 2008 Formål: Undersøge faktorer, der menes at have betydning for fysisk aktivitet, og undersøge disse faktorers indflydelse på barnets trivsel, sundhed og udvikling. Resultatet kan forhåbentlig medvirke til at formulere retningslinjer for forebyggende sundhedsarbejde for børn og sundhedsfremmende initiativer i daginstitutionen. København 19. maj 2016

26 Pilotstudie

27 København 19. maj 2016 Børnehavebørn …. Søjler er gennemsnit ± 95 % CI. Ingen signifikant forskel mellem traditionelle- og idrætsbørnehaver. Børnene i børnehaven ‘De Fire Årstider’ var signifikant mere fysisk aktive end børn der går både i traditionelle- og i Idrætsbørnehaver uafhængigt af alle andre demografiske faktorer.

28 Aktivitetsmønster over en gennemsnitsdag i vinteren 2005 i 6 børnehaver og 1 børnehave hvor børnene tilbringer meget tid udenfor på et stort og varieret ude areal. Tiden i børnehaven (klokkeslet) Gennemsnits intensitet/15 sek

29 København 19. maj 2016 Konklusioner Børns fysiske aktivitetsniveau varierer betydeligt mellem børnehaver Den enkelte børnehave har en langt større indflydelse på børnenes aktivitetsniveau (ca. 50%) end andre faktorer som type af børnehave, køn, alder, BMI samt forældres BMI, aktivitetsniveau og indkomstforhold Andre har fundet det samme. (Russell R. Pate et al. Physical Activity Among Children Attending Preschools, 2004)

30 Hoved projektet bestod af tre delstudier med målinger i 43 børnehuse (640 børn) Epidemiologisk perspektiv. - Line Grønholt Olesen Forhold som har betydning for fysisk aktivitet og sundhed undersøges bl.a. ved aktivitetsmålinger på børn og personale, spørgeskema data og arealberegninger. København 19. maj 2016

31 Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009 (640 børn årgang 2003 (5-6-årige)): Motorik Højde Vægt Fysisk aktivitet objektiv måling (børn, og ansatte i børnehaven) Spørgeskemadata (forældre, ansatte i børnehaven) Legepladsregistreringer Kvaliteten af børnehaven bestemt ved (ECERS-R) og spørgsmål til lederen Trivsel ved spørgeskemaer og kvalitative studier → Få et generelt kendskab til forhold, som kan have betydning for børnehavebørns fysiske aktivitets adfærd under danske forhold. → En viden hvis effekt efterfølgende bør afprøves og evalueres i praksis (interventionsstudie).

32 Finmotorik – The Movement ABC-2 test: København 19. maj 2016

33 Grovmotorik The Körperkoordination Test für Kinder (KTK) København 19. maj 2016

34 Registrering af børnehavebørns fysiske aktivitetsniveau. Observation Objektiv måling (ex. Accelerometer GT3X) - Intensitet - Bevægelse i 3 planer (stillesiddende til hård aktivitet) - Opsamler data hvert sekund -Type (løb, kravle, gang, klatre) - Lokalisation (inde, ude, transition) - Legekontekst (faste legeredskaber, gruppe aktivitet) BILLEDE???? - Social gruppering (alene, med andre børn, med personale) - Opfordringer til aktivitet (pædagog der opfordrer til fysisk aktivitet)

35 København 19. maj 2016 Udvalgte resultater

36 Motorik og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet (counts/min) Kategorier af motorisk score (KTK-test)

37 Areal og fysisk aktivitet Areal af børnehus (Inde- og udeareal vægtet ligeligt) Fysisk aktivitet (counts/min) København 19. maj 2016

38 Fysisk aktivitet og dagstype Dagstype Fysisk aktivitet (counts/min) København 19. maj 2016

39 Nogle konklusioner

40 I børnehaven  Børnene bliver socialiseret til at være kropsligt passive, når de er indendørs på stuerne  Børnene bliver opfordret til fysisk aktivitet, når de er udendørs, på legepladsen eller på tur i skoven  Forventningerne til den glade barnekrop varierer, afhængig af, hvilket rum kroppen befinder sig i Anette Boye Koch 2010) København 19. maj 2016

41 Udvalgte faktorer som har betydning for andelen af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet i både børnehavetid og fritid  Der er en positiv sammenhæng mellem grov-motorik og andelen af den daglige tid tilbragt ved minimum moderat intensitet  Børnenes aktivitetsniveau indenfor den enkelte børnehave er forholdsvis ens, men der er forskel i aktivitetsniveauet mellem børnehaverne  Drenge tilbringer en større andel af den daglige tid ved minimum moderat intensitet sammenlignet med pigerne  Børnene er mere aktive på hverdage end på fri- og weekenddage

42 København 19. maj 2016  Regnvejr influerer negativt på børns aktivitetsniveau, og regn i weekenden synes at have en større negativ indflydelse på pigers aktivitetsniveau  Total indendørs areal per barn har positiv indflydelse på børns tid med minimum moderat intensitet  Legepladsens placering i forhold til børnehuset har betydning for aktivitetsniveauet. Hvis legepladsen er indrettet, så børnene har mulighed for at bevæge sig rundt om børnehuset, vil det bidrage til at øge børnenes gennemsnitlige andel af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet  Ophold i børnehaven om eftermiddagen er forbundet med øget tid med moderat intensitet

43 København 19. maj 2016  De valgte aspekter af børnehavepersonalets adfærd og, som blev undersøgt, havde mod forventning ingen indflydelse på børnenes daglige andel af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet.  Årsagen kan være, at de mål der er for børnehavepersonalets adfærd i denne type undersøgelse muligvis ikke er sensitivt nok, da det strider i mod observationer i den kvalitative analyse.

44 København 19. maj 2016

45 Normering 8 børn eller derunder pr. voksen (Frede, 1995) Personalets uddannelse Mere uddannelse med en pædagogisk orientering har en positiv effekt – plus ikke mindst praktisk erfaring Aktiviteternes betydning Motorisk udvikling samt sociale og kreative færdigheder skal stimuleres. Kan bl.a. ske gennem dans, musik og leg (Dumais 2006) Betydning af de fysiske omgivelser Legepladser, som er opdagelse-/udforskningsorienterede skaber mere kognitiv leg. (Children’s Physical Environment Rating Scale – CPERS, 24 spørgsmål; 14 kategorier). Forældreinddragelse Det tyder på, at en god kontakt mellem barnets forældre og dagpasningsinstitutionen kan bidrage positivt til barnets udvikling Kvalitetsparametre

46 København 19. maj 2016 Pladsen indendørs Antallet af sygedage falder med 11% for hver kvadratmeter, grupperumsarealet forøges. Mindre plads – mere støj. Udendørs Usikkerhed om det har betydning for sygdomsfrekvens. Men det har betydning for aktivitets niveau og motorisk udvikling. Ernæring Børns ernæring påvirker deres vækst samt fysiske og kognitive udvikling. Ingen forskning i forhold til børnehavebørn. Vi har konstateret, at morgenmad har stor betydning for aktivitet og sundhed i de mindste skoleklasser. Økonomiske gevinster ved gode børnehaver (USA) Forældre får bedre arbejdsmuligheder Mindre specialundervisning, bedre job og højere løn (mere skat) Belastede sundhedssystemet mindre Færre forbrydelser Bedre social arv

47 København 19. maj 2016 ‘ Forsøg med læring i bevægelse’ Kvalitativ undersøgelse af to børnehaver  Den voksnes kropslige og verbale kommunikation havde stor betydning for børns aktive deltagelse.  Opmuntrende sprog, intonation og engagerede bevægelse havde både betydning for det enkelte barns mod på og motivation til at mestre bevægelsesmæssige udfordringer og for grupper af børns muligheder for at deltage i meningsfulde lege.  Tilrettelæggelse af meningsfulde aktiviteter, var betinget af pædagogens viden om og erfaring med motorik, bevægelseslege og bevægelsesdidaktik.  http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/rich/forskning/forskningsrappo rter http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/rich/forskning/forskningsrappo rter

48 København 19. maj 2016 Svendborgprojektet – Aktive børn i dagtilbud Formål Det overordnede formål er at aktivere børnene med henblik på at forbedre deres motorik og sundhed. Succeskriterier Det primære succeskriterie er, at børnene i Svendborg Kommunes dagtilbud for de 3-6 årige bliver sundere og motorisk bedre. Forskningen vil beskæftige sig med børnenes udvikling, herunder motorik, kognition, sprog og deres relationer Projektet vil give normdata på børnehavebørn i alderen 3- 6 år i 32 børnehaver inkluderende 1607 børn

49 København 19. maj 2016 Forhold der vil blive belyst i det cross-sectionelle og longitudinelle Svendborg Børnehave projekt  Normative danske motorik data ved 3, 4 og 5-årsalderen  Relationer mellem motorisk kunnen og musculo-skeletal sundhed fysisk aktivitet overvægt sprogudvikling trivsel executive funktioner (kognition)  Samt antal skader og mønstrer i udviklingen af musculo- skeletale problemer

50 København 19. maj 2016