Nyere bekæmpelsesmidler

Præsentationer af emnet: "Nyere bekæmpelsesmidler"— Præsentationens transcript:

1 Nyere bekæmpelsesmidler
Der sker hele tiden en udvikling i udbuddet af kemiske bekæmpelsesmidler, idet nye midler godkendes , og ældre midler udgår. I det følgende omtales virkemåden for nyere bekæmpelsesmidler. Desuden diskuteres risikoen for udvikling af resistens mod midlerne. Det gennemgås også, hvordan man på forskellig vis kan skaffe sig viden om midlernes stærke og svage sider.

2 Opdeling / gruppering af midler
Beskrivelse Fungicider Svampemidler Herbicider Ukrudtsmidler Insekticider Insektmidler / Skadedyrsmidler Vækstreguleringsmidler ‘Stråforkortere’, spiringshæmmere, midler til frugtudtynding osv. Additiver Spredeklæbemidler, olier osv. Kært barn har flere navne! Således også bekæmpelsesmidlerne, hvor forskellige betegnelser bruges i flæng, og det er godt at vide, at betegnelserne betyder det samme. Additiver regnes ikke for at være bekæmpelsesmidler. De skal f.eks. ikke godkendes i Miljøstyrelsen, uanset at de i visse tilfælde kan være mere skadelige/giftige end de bekæmpelsesmidler, som de benyttes sammen med. Somme tider skelnes der mellem pesticider og biocider. Pesticider betyder her midler, der typisk anvendes i jordbruget til at bekæmpe ukrudt, skadedyr, sygdomme eller til vækstregulering. Biocider er midler, der benyttes i industrien eller private husholdninger f.eks. til at bekæmpe fluer, mus, rotter, muldvarpe, eller som myggebalsam. Biocider vil ikke blive yderligere omtalt.

3 Denne ulæselige planche viser alle de aktivstoffer, der anvendes i ukrudtsmidler på verdensplan (et aktivstof i hver sekskant). Det vigtige, som godt kan ses, er at midlerne ”klumper” sig sammen i nogle få grupper med forskellig virkningsmekanisme i planten. I alt er der kun omkring et dusin forskellige virkningsmåder, selv om der er flere hundrede aktivstoffer. Det er vigtigt at have dette for øje, når man skal vælge strategier i et sædskifte. Hvis man f.eks. dyrker meget korn, er det sandsynligt, at der ofte vil blive brugt såkaldte ALS-hæmmere (alle aktivstoffer i cirklen). Dette forøger risikoen for udvikling af resistens hos ukrudtet mod disse midler. Det gælder tilsvarende for både svampemidler og skadedyrsmidler, at der er tale om mange forskellige aktivstoffer med ret få forskellige virkningsmekanismer.

4 Nyere bekæmpelsesmidlers virkemåde
Mange aktivstoffer på verdensplan Få virkemekanismer Påvirkning af specifikke livsprocesser Ofte ”smalspektrede” midler Få aktivstoffer i Danmark grundet restriktiv godkendelsesordning På trods af, at der på verdensplan er udviklet ca aktivstoffer i pesticider, så fordeler disse mange aktivstoffer sig på relativt få virkemekanismer. I Danmark har der de seneste år været godkendt og solgt aktivstoffer, heraf til landbrugsformål. De danske pesticider fordeler sig også på relativt få virkemekanismer. Tendensen er generelt, at man i dag kender alle midlernes specifikke virkemekanismer, så snart disse kommer på markedet. Tendensen er, at de nyere bekæmpelsesmidler påvirker meget specifikke livsprocesser. Mange af de nyere midler er også ret ”smalspektrede”, så man f.eks. er nødt til at blande to midler, hvis man vil bekæmpe både enårig rapgræs og gold hejre om foråret. I det følgende er der givet eksempler på virkemåden for forskellige grupper af planteværnsmidler.

5 Opdeling af almindelige svampemidler i landbrugsafgrøder
Gruppe Handelsnavne Indgår også i Strobiluriner Comet, Amistar, Aproach Opera, Acanto Prima Triazoler Opus, Proline, Folicur, Juventus, Tilt 250 EC, Bumper EC, Orius, Riza, Rubric Bell, Zenit, Ceando, Stereo Morpholiner Tern Zenit Anilino-pyrimidiner Unix Stereo, Acanto Prima Pyridin-carboxamider Cantus Bell, Signum Ny gruppe Flexity Ceando Her ses en opdeling af svampemidler, der bruges i de store landbrugsafgrøder. De dominerende midler, som anvendes til landbrugsformål, befinder sig i grupperne strobiluriner og triazoler.

6 Svampemidlers virkningsmekanisme
Strobiluriner Triazoler Morpholiner Figuren her skal ikke forklares i detaljer. Den viser det eksakte virkningssted i svampecellerne for tre grupper af svampemidler. Strobilurinerne blokerer elektrontransporten i mitokondrierne, som er cellernes ”kraftværker”. Triazoler og morpholiner påvirker derimod forskellige trin i svampenes ergosterol-syntese. Ergosterol er en vigtig bestanddel af svampecellers cellemembran. Andre fungicider virker på helt andre processer i svampene. Pointen med figuren er, at midlerne er meget specifikke i deres virkning, og at en enkelt lille ændring i svampens gener kan føre til resistens over for det pågældende svampemiddel. Kilde: Syngenta

7 Svampemidler / Fungicider
Triazoler og strobiluriner Systemiske – fordeles i de behandlede blade med saftstrømmen Beskytter ikke reel nyvækst i planten, derfor er virkningstiden i f.eks. korn ca. 2 uger i strækningsfasen Morpholiner Tern - systemisk Metrafenon (Flexity) Nye grupper – ikke i Danmark Triazoler og strobiluriner er de vigtigste grupper af svampemidler. De er systemiske -forstået på den måde, at de fordeler sig i de behandlede blade. Hvis et blad har været halvt udviklet på sprøjtetidspunktet, så fordeler midlerne sig i hele bladet, efterhånden som det vokser. Derimod transporteres de ikke til helt ny vækst, nye skud eller nye blade, og derfor er virkningstiden alligevel begrænset. Meldugmidlet Tern er systemisk ligesom triazoler og strobiluriner og svarer med hensyn til virkningstid til disse. Det nye meldugmiddel Flexity er mere systemisk og kan via sin ”dampeffekt” fordeles mere i planterne. Derfor har midlet længere virkningstid. Der er nye og interessante grupper af svampemidler på vej på verdensplan, men disse midler kan sandsynligvis ikke godkendes i Danmark. Der må derfor satses på at bevare effekten af de nuværende, bl.a. ved mest muligt at bruge mindre modtagelige sorter.

8 Opdeling af almindelige skadedyrsmidler
Gruppe Handelsnavne Pyrethroider Fastac 50, Karate, Mavrik, Cyperb Neonicotinoider Biscaya, Confidor, Warrant, Merit Turf Carbamater Pirimor Her ses en opdeling af skadedyrsmidler, der bruges i de store landbrugsafgrøder. Pyrethroiderne er de dominerende midler i landbrugsafgrøderne. Biscaya bruges meget til bekæmpelse af glimmerbøsser i raps.

9 Skadedyrsmidler / Insekticider
Pyrethroider Kontaktmidler – transporteres ikke i planten Virkningstider Bladlus i korn: ca. 3 uger Bladrandbiller i ærter: 7-10 dage Glimmerbøsser i raps: 5-6 dage Neonicotinoider Mere systemiske i planten Kontakt- og ædegifte, virkning varer en anelse længere Andre grupper Pyrethroiderne (Cyperb, Fastac, Karate, Mavrik) er vores vigtigste gruppe af skadedyrsmidler. Disse er alle kontaktmidler, som ikke transporteres rundt i planterne og som derfor ikke beskytter nytilvækst. Derfor kan man ofte selv regne ud, hvor længe en bestemt sprøjtning vil virke mod skadedyrene. Der er her angivet nogle cirka-virkningstider for et typisk pyrethroid. Der vurderes ikke at være særligt store forskelle midlerne imellem. Neonicotinoiderne er en ny gruppe skadedyrsmidler. I Danmark kender vi Biscaya, Confidor, Warrant og Merit Turf fra denne gruppe. De er systemiske og vil derfor have lidt længere virkningstid på voksende afgrøder. De er i større grad ædegifte, og derfor vil man se, at f.eks. glimmerbøsser i raps behandlet med Biscaya er længere tid om at dø end glimmerbøsser behandlet med et pyrethroid. Der er også andre grupper af nye insektmidler, som hovedsageligt bruges i gartneri og frugtavl.

10 Ukrudtsmidler / Herbicider
Sulfonylurea / SU / ”minimidler” ALS-hæmmere, aminosyre-syntese Fuldt systemiske Virkningstid:14 dage – 3 uger Græsmidler: -fop og -dim midler ACCase hæmmere, fedt-syntese Virkningstid ca. 14 dage (hjerteskud dør) Diflufenican, picolinafen, mesotrion m.fl. Påvirker dannelse af klorofyl eller karotenoider Giver hvidfarvning af bladene Mange nyere ukrudtsmidler er sulfonylurea / SU / ”minimidler”. Disse midler påvirker et enzym (kaldet ALS), som er vigtigt for plantens dannelse af 3 vigtige aminosyrer, der er byggesten i proteiner. Midlet Primus virker på samme måde, selv om det ikke er et SU-middel. ALS-midlerne er systemiske og transporteres fra optagelsesstedet til vækstpunkterne i skud og rødder, hvor de virker. Når planten ikke kan danne proteiner, bliver vækstpunkterne gule, derefter brune og så dør den. Dette kan tage 2-3 uger. ”Græsmidler” er f.eks. Primera Super, Topik, Fusilade, Agil og Focus Ultra. De blokerer for plantecellernes dannelse af fedtstoffer og ødelægger dermed cellemembraner mv. Deres effekt er karakteristisk ved, at hjerteskuddene gul- og brunfarves for derefter at dø. Andre nyere ukrudtsmidler (DFF, Pico, Callisto, Fox) bevirker hvidfarvning af bladene, fordi de påvirker enten dannelse af klorofyl, eller karotenoider, der beskytter klorofylet mod nedbrydning. Ofte påvirkes også afgrøden midlertidigt, men vokser fra det igen.

11 Sulfonylurea herbicider kendt i DK
Accurate, Agro Bizz Iodosulfuron 100 OD, Agro Bizz Sulfosulfuron, Agro Bizz Tribenuron ST, Agros Iodosulfuron, Allie (3A Kemi A/S), Allie (Protector ApS), Ally, Ally 20 DF, Ally ST, Ally Super, Ally SX, Atlantis, Atlantis OD, Atlantis WG, Bizz-iodosulfuron, CDQ ST, Chekker, Dito Triflusulfuron, DLA Agro Florasulam 50, DLA Agro Iodosulfuron, DLA Agro Majs Sulfuron, DLA Agro Metsulfuron, DLA Agro Rimsulfuron, DLA Agro Sulfosulfuron, DLA Agro Tribenuron ST, DLA Agro Triflusulfuron, DLA-Iodo Meso, Eagle, Express, Express 75 DF, Express ST, Finy, Glean 20 DF, Gratil, Gratil 75 WG, Harmony, Harmony M, Harmony Plus ST, Harmony SX, Hussar, Hussar OD, Isomexx, IT-Minimal, Lexus, Lexus 50 WG, LFS Florasulam, LFS Flupyrsulfuron, LFS Foramsulfuron+ Iodosulfuron+ Isoxadifen, LFS Iodosulfuron, LFS Iodosulfuron OD, LFS Mefenpyr-Iodosulfuron-Mesosulfuron, LFS Metsulfuron, LFS Metsulfuron-Methyl, LFS Rimsulfuron, LFS Sulfosulfuron, LFS Thifensulfuron, LFS Thifentrib, LFS Tribenuron, LFS Trisulfuron, Logo, Logran 20 WG, MaisTer (3A Kemi A/S), Maister (Agros (tidl.: TO-Trading)), MaisTer (Bayer A/S), MaisTer OD, Minimal 20 DF, MiniMet, MKH 6561, Monitor (3A Kemi A/S), Monitor (Agros (tidl.: TO-Trading)), Monitor (Monsanto Crop Sciences Danmark A/S), ND Flupyrsulfuron, ND Metsulfuron, ND Triflusulfuron-methyl, Nicanor 20 SG, Primus (3A Kemi A/S), Primus (Dow AgroSciences Danmark A/S), Pro-Metsulfuron-Methyl, Safari (3A Kemi A/S), Safari (Du Pont Danmark ApS), Safari (Protector ApS), Tacco, Titus, Titus WSB, AAA Atlantis Her er opremset alle de SU-midler, som er - eller har været godkendt i Danmark, inklusive parallelmidler. Alle disse midler virker på præcis samme måde i planterne. For parallelmidler er det nyttigt at kende ‘moderproduktet’, for parallelmidlerne skal være 100% identiske med moderprodukterne.

12 Optagelse af prosulfocarb (Boxer EC) Sekundær optagelse via skud
Primært blad Primær optagelse via mesokotyl Mesokotyl Mesokotyl-rødder (sekundære rødder) Et eksempel på at optagelsesmåden kan betyde meget for forståelse af herbicideffekt er prosulfocarb (Boxer EC, Fidox, Roxy). Midlet lægger sig ved sprøjtning som en tynd film i det allerøverste jordlag og bliver primært optaget gennem den såkaldte mesokotyl, når denne vokser op gennem et jordlag, der er behandlet. Det bliver også optaget af rødder og skud. Dette forklarer, at effekten på græsukrudt falder meget, hvis der først behandles, når ukrudtet har udviklet et eller to blade. Det forklarer også, hvorfor f.eks. et udlæg af rajgræs til frø kan blive skadet af Boxer-behandling, hvis det sås for øverligt. Afgrøden er ikke så følsom over for midlet, fordi kernerne som oftest befinder sig under det herbicidbehandlede areal, hvorfor rødderne vokser gennem et jordlag uden herbicid. En anden årsag til selektiviteten er, at afgrøden er i stand til at nedbryde aktivstoffet. Det, at afgrøderne kan nedbryde ukrudtsmidlerne, er den almindeligste årsag til, at midlerne er selektive. Primær rod Sekundær optagelse via rødder Kilde: Syngenta

13 Herbicidresistens på verdensplan i 2007 Kilde: Dr. Ian Heap,
En naturlig følge af, at der anvendes midler med ret få virkningsmekanismer, er udvikling af resistens. Den øverste figur viser udviklingen i antallet af resistente ukrudtsarter over for forskellige typer af ukrudtsmidler siden 2. verdenskrig. Det ses, at siden 1990 er der sket en meget kraftig forøgelse af antallet af resistenstilfælde. Den nederste figur viser, at alle kontinenter er mere eller mindre påvirket, men størst er påvirkningen i Nordamerika, Australien og Europa, hvor anvendelsen af kemiske ukrudtsmidler har været mest intensiv. Der er ikke vist tilsvarende figurer for svampe- og insektmidler, men her har udviklingen været endnu mere dramatisk. Først og fremmest fordi insekter kan flyve (aktivt) og svampesporer transporteres passivt med vinden over store afstande, og fordi svampe og insekter i modsætning til de fleste ukrudtsarter har flere generationer pr. år. Kilde: Dr. Ian Heap,

14 Ukrudtsmidler, resistensklasse A og B
For bedre at kunne skifte mellem midler med forskellig virkningsmekanisme, har man lavet et system for klassifikation af midler efter deres virkningsmekanisme og dermed efter, om der kan forventes krydsresistens mellem forskellige midler. Krydsresistens betyder, at hvis en ukrudtsart er resistent over for et middel i en klasse, kan det ofte forventes at være resistent over for andre midler i samme klasse. Her er vist de to klasser af ukrudtsmidler, som oftest er omfattet af resistens. Man kan se, at mange af midlerne, der anvendes i korndyrkning, falder i en af disse to grupper. Gruppe A er græsmidlerne, og gruppe B er hovedsageligt SU-midlerne.

15 Ukrudtsmidler, øvrige resistensklasser
Her er vist danske ukrudtsmidler med andre virkningsmekanismer opdelt efter klasse. Hvis man f.eks. har fuglegræs, der er resistent over for SU-midler, så kan man f.eks. anvende Oxitril eller Starane til at bekæmpe disse. Blanding af SU-midler med Oxitril eller Starane, som ofte praktiseres i f.eks. vårbyg, vil være en metode til at forsinke resistensudviklingen. I vinterraps har Kerb været et hyppigt anvendt græsmiddel. Med sin virkningsmekanisme har det medvirket til at forsinke udviklingen af resistens hos f.eks. agerrævehale. Nu er Kerb ikke længere godkendt i vinterraps, hvorfor man bør være ekstra opmærksom på risikoen for resistens.

16 Svampemidler, resistensklasser
Her er en tilsvarende klassifikation for vores mest benyttede svampemidler. Triazoler og strobiluriner tegner sig for størsteparten af forbruget af aktivstoffer i landbruget. Midlerne i gruppe M er såkaldte multi-site midler, som virker mere uspecifikt på flere livsprocesser i svampene.

17 Skadedyrsmidler, resistensklasser
Tabellen viser klassifikationen af skadedyrsmidler, som kendes i Danmark. Pyrethroiderne tegner sig for en meget stor del af markedet vedr. landbrugsformål. Bt-midler er mikrobiologiske midler baseret på bakterien Bacillus thuringiensis. De bruges i begrænset omfang i Danmark.

18 Udvikling af resistens mod ukrudtsmidler
Her vises et eksempel på udvikling af resistens mod et ukrudtsmiddel over forskellige sæsoner. Diagrammet illustrerer, at i starten er det umuligt at finde de naturligt forekommende resistente ukrudtsplanter, fordi de udgør en meget lille andel af bestanden. Som tiden går, og den samme type middel anvendes, stiger de resistente planters andel, og på et tidspunkt når andelen så højt op, at problemet erkendes i marken som herbicidresistens. På dette tidspunkt er det for sent at forebygge resistensudvikling, og man bør i stedet se på, hvordan man med andre metoder kan få bragt den resistente bestand ned. Få resistente planter Selektionstryk Resistent bestand Resistente planter svære at finde, før det er for sent!

19 Resistens mod pesticider i Danmark
Ukrudt SU-midler: fuglegræs, agerrævehale, kornvalmue, hanekro, kamille? Fop/dim-midler: agerrævehale Skadedyr Pyrethroider: glimmerbøsser (større resistens mod Fastac , Karate og Cyperb end mod Mavrik) Pyrethroider og Pirimor: ferskenbladlus Svampe Strobiluriner: meldug, septoria, hvedebladplet, bygbladplet Triazoler: gradvis ”nedslidning” af disse aktivstoffer Her er lavet en status på, hvilke typer af pesticidresistens, der er dokumenteret i Danmark inden for landbrugsområdet. Særligt strobilurinresistens er meget udbredt, men også resistens hos ukrudt mod SU-midler og resistente glimmerbøsser findes i stigende omfang. En grund til bekymring er, at der er tendens til, at triazol-fungicidernes effekt bliver gradvist nedsat. Man taler om en ”nedslidning” af disse aktivstoffer. Bl.a. er effekten af Folicur/Riza/Orius mod hvedegråplet (septoria) faldet meget. Der er derfor p.t. interesse for blanding af forskellige triazoler eller blandinger af triazoler med andre aktivstoffer (f.eks. i Bell) for at forsinke resistensudviklingen.

20 Resistent fuglegræs og agerrævehale
Disse fotos viser fuglegræs og agerrævehale, som har udviklet herbicidresistens. Fuglegræsset kan ikke længere bekæmpes med minimidler. Starane og Oxitril kan være mulige alternative midler. Agerrævehale er både resistent over for minimidler som f.eks. Lexus og over for såkaldte fop-/dim-midler som Topik og Primera Super. Her er der ikke alternative midler til rådighed, men man kan dæmpe betanden med en høj dosering Boxer i vintersæd om efteråret. På sigt er man nødt til at justere på sædskiftet for at begrænse bestanden af agerrævehale på sådanne arealer.

21 Resistens mod svampemidler i DK
Sygdom Forekomst af resistens i DK Betydning for effekt ved udbredt resistens Byg Meldug Resistens rel. udbredt Næsten ingen effekt Bygbladplet Nedsat effekt Skoldplet Kun fundet i Frankrig Bygrust Ingen resistens Forventes ikke at opstå Hvede Resistens udbredt Septoria Resistens udbredt*) Gul- og brunrust Hvedebladplet (DTR) Her er vist status i 2009 for resistens mod strobiluriner hos sygdomme i byg og hvede. Strobiluriner er: Amistar, Aproach, Comet, Acanto Prima (strobilurinet Aproach+Unix), og Opera (strobilurinet Comet+Opus). Det er vigtigt at følge resistensudvikling hos sygdomme nøje. Eksempelvis blev resistens mod Septoria øget fra 2,5 pct. resistente isolater i foråret 2003 til 33 pct. i foråret 2004 og 81 pct. i sommeren 2004, altså et skift fra fuld til næsten ingen effekt i løbet af bare to vækstsæsoner. *) Dog positiv effekt af tilsætning af strobilurinet Comet til Bell

22 Midlernes effekt på skadegørere
Planteværn Online ( Middeldatabasen ( Vejledning i Planteværn Oversigt over Landsforsøgene Grovvarefirmaernes håndbøger Kemikaliefirmaernes hjemmesider Der findes en række gode kilder til, at man kan sætte sig ind i planteværnsmidlernes effekt mod forskellige skadegørere. Her er nævnt nogle eksempler på, hvordan man via internettet eller håndbøger kan få udbygget sin viden om midlernes effekt og dermed deres stærke og svage sider.

23 Dyrkningsvejledning – Svampemidler i korn
En god oversigt over virkningsspektret for alle svampemidler godkendt i korn findes på LandbrugsInfo ( under Dyrkningsvejledninger. Oversigten opdateres hvert år samt efter behov, når der bliver godkendt nye svampemidler. Den kan give en rigtigt god rettesnor for svampemidlernes stærke og svage sider. Tabellen her viser et lille udsnit af den store tabel i dyrkningsvejledningen. Tabellerne med ”stjernehimlen” vil også kunne findes i håndbogen ”Vejledning i Planteværn”, i den årlige Oversigt over Landsforsøgene og på produktsiderne i Middeldatabasen.

24 Effekttabeller for skadedyrsmidler?
Ingen egentlige effekttabeller (mange skadedyr) Pyrethroider relativt bredtvirkende Tjek brugsanvisningen for, om midlet er godkendt mod et bestemt skadedyr Pirimor – kun bladlus Biscaya – kun raps Sneglemidler Der findes ikke egentlige effekttabeller for skadedyrsmidler, formentlig fordi der findes mange forskellige skadedyr og sådanne tabeller ville blive ret store. Der er imidlertid udstrakt brug af reducerede doser af pyrethroider mod f.eks. bladlus. Som omtalt under lovgivning er det vigtigt at tjekke etiketterne for, om et givet middel er godkendt mod en bestemt skadevolder. Dette gøres ved at læse brugsanvisningen og se, om det pågældende skadedyr er nævnt under afgrøden. Pirimor er kun godkendt mod bladlus og har kun effekt mod bladlus, mens Biscaya er godkendt mod glimmerbøsser og skulpesnudebiller i raps. Af sneglemidler har vi i Danmark kun jern(II)fosfat (Ferramol, Ferrox, SmartBayt Professional) som aktivstof. Metaldehyd er ikke længere godkendt.

25 Middeldatabasen - Effekttabel for Starane 180S
For en række ukrudtsmidler kan man i Middeldatabasen finde effekttabeller. Her er vist et udsnit af effekttabellen for Starane 180S. Den kan bruges til at få et godt bud på, om det er muligt at anvende reducerede doseringer mod bestemte ukrudtsarter.

26 Værktøjet ‘Brugers blanding’ i PVO
To meget nyttige værktøjer til at beregne en effektprofil for et middel eller en middelblanding kan du finde i Planteværn Online. Her og på næste illustration er vist, hvordan man ved hjælp af værktøjet ”Brugers blanding” kan få en oversigt over effektprofil. I det viste eksempel ønsker man oplysninger om blandingen 0,5 tablet Express ST + 0,25 liter Oxitril CM pr. ha mod småt ukrudt i vårbyg i vækststadie 12. Ved at trykke på knappen Effekt, tabel, får man en liste over blandingens effekt mod en række ukrudtsarter.

27 Her ses den første del af den lange effekttabel og en lille del af tabellen i forstørret udgave. Den beregnede effekt af middelblandingen mod markforglemmigej er således 96 pct., som fås ved en kombination af 89 pct. effekt af Express-delen og 92 pct. effekt af Oxitril-delen i blandingen. Ved at bruge dette værktøj kan man udforske effekten af sine helt egne blandinger i Planteværn Online. Et andet værktøj med navn ”Effektprofil” viser som navnet antyder, effektprofilen for et enkelt middel mod en række ukrudtsarter. Det fulde udbytte af Planteværn Online får du i øvrigt ved at vælge værktøjet ”Problemløsning” og indtaste markens aktuelle ukrudtsbestand, antal planter pr. m2 samt ukrudtsplanternes størrelse. I vintersæd om efteråret er det vanskeligere, da der skal sprøjtes under ukrudtets fremspiring. Her kan man få oplysninger ud fra markens forventede ukrudtsbestand.

28 Hvor finder jeg i øvrigt oplysninger om midlerne?
Vejledning i Planteværn Håndbog, der opdateres hvert år Grovvarefirmaernes produkthåndbøger LandbrugsInfo ( Middeldatabasen ( Planteværn Online ( Kemikaliefirmaernes hjemmesider Som sagt er der mange mulige kilder til information om midlerne. Er man professionel planteavler, er det en god idé at skaffe håndbogen ”Vejledning i Planteværn” som revideres hvert år.

29 Krav til timers tørvejr for svampemidler
Middel Fuld effekt Væsentlig effekt Aproach 2 timer 1 time Acanto Prima Acrobat WG 6 timer 4 timer Amistar Bell ½ time under ½ time Cantus under 2 timer Comet Curzate M68 WG Dithane NT / Tridex DG m.fl Flexity < 15 min. - Folicur EC 250 / Orius 200 EW / Riza EW 250 Juventus 90 Opera Opus / Maredo 125 SC / Rubric 2-3 timer På LandbrugsInfo kan du finde mange andre nyttige informationer om planteværnsmidler. Det er meget ærgerligt, hvis det bliver regnvejr lige efter en sprøjtning. Denne tabel viser kravene til antal timers tørvejr for en række svampemidler. Kolonnen ”Fuld effekt” angiver antal timers tørvejr for at få fuld effekt, mens kolonnen ”Væsentlig effekt” viser, hvor lang tids tørvejr der skal være efter sprøjtningen, før man har en væsentlig effekt af midlet.

30 Middeldatabasen – www.middeldatabasen.dk
Generelt er det godt at kende Middeldatabasen ( der er en værdifuld kilde til information om de danske planteværnsmidler. Den er tilgængelig for alle og er fuldt opdateret. Hvis ikke du kender databasen, så prøv i ro og mag at surfe lidt rundt og blive bekendt med de forskellige funktioner og skærmbilleder.

31 (Mikro)Biologisk bekæmpelse
Naturlig bekæmpelse – f.eks. mariehøns mod bladlus Contans WG – mod knoldbægersvamp i salat og raps Se oversigt i Vejledning i Planteværn Biologisk bekæmpelse ved hjælp af naturlige fjender er på mange måder en tiltalende, men desværre også praktisk set en vanskelig bekæmpelsesmetode. Der er meget forskning om biologisk bekæmpelse, men metoden er ikke slået igennem i almindelig landbrugsproduktion. Et af de få eksempler på et markedsført middel til mikrobiologisk bekæmpelse er midlet Contans WG, der kan bruges til at forebygge angreb af knoldbægersvamp i bl.a. raps og salat. I væksthusproduktion og frugtavl er biologisk bekæmpelse mere udbredt, både i form af bekæmpelse ved hjælp af naturlige fjender (snyltehvepse mv.) og i form af mikrobiologiske produkter. Man kan se en oversigt over aktuelle midler til biologisk bekæmpelse i håndbogen ”Vejledning i Planteværn”.