Viden, værdi og samspil.

Præsentationer af emnet: "Viden, værdi og samspil."— Præsentationens transcript:

1 Viden, værdi og samspil

2 Ukrudtsstategi 2014 – med nye afgifter
Planteavlskonsulent Niels Bech

3 Pesticid afgift 1. juli 2013 Nye regler minimidler Herbicidresistens Ukrudtsstrategi 2014

4 Konsekvens af ny afgift
Stigende tilfælde af herbicidresistens De midler der giver resistens, bliver billigere De midler, der modvirker til resistens bliver dyrere Det bliver endnu vigtigere at vide, hvor i marken problemerne er Rettidighed og rette dosis bliver endnu vigtigere Det bliver vigtigt, at invester i forebyggelse af resistens

5 Ukrudtsmidler Dosis pr. ha Gammel pris, kr. pr. ha Ny pris, kr. pr. ha Ændring i procent Primera S/Foxtrot 1 l 285 274 -4 Topik 0,4 l 400 328 -18 Atlantis OD 0,6 l 261 206 -21 Broadway 220 g 473 365 -23 Hussar OD 0,1 l 279 -24 Lexus 10 g 99 76 Othello 252 Mustang forte 0,75 l 132 130 -2 Briotril/Oxitril 0,2 l 29 55 91 DFF 50 54 8 Flight Xtra 1,5 l 330 150 Activus 1,25 kg 113 304 170 Stomp Pentagon 1,45 l 107 332 209 Boxer 128 105 MCPA 64 196 Tomahawk 180 66 81 22

6 Nye/ændrede regler for minimidler
Minimidlerne er løbende under revurdering Må kun bruges engang pr. år Hvis man bruger ALS-hæmmer i efteråret Ingen mini-midler i foråret Det er ikke længere muligt at lave blandinger selv Express + Ally  Atlantis + Hussar  = Cossack 

7 Hvor der efterår er anvendt:
Må der tidligt forår anvendes: Og senere i forår anvendes: Lexus, Absolute 5 samt alle IKKE SU-midler (Boxer, Stomp) Hussar, Atlantis, Cossack Ally/Accurate/Nicanor/Finy/Minimet, Express/Nuance/Trimmer, Harmony Plus, Rogon/Ergon Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte (senest st.32), MCPA Broadway, Monitor, Primus Ally/Accurate/Nicanor/Finy/Minimet, Express/Nuance/Trimmer, Harmony Plus, Rogon/Ergon, Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte (senest st.32), MCPA Atlantis, Othello Express/Nuance/Trimmer Broadway, Monitor, Lexus, Primus Starane XL, Primus, fluroxypyr-midler, Mustang forte (senest st. 32), MCPA Lagre af Ally, Atlantis, Express, Harmony Plus, Harmony, Hussar og de tilsvarende parallelprodukter og generiske produkter med gammel etikette må anvendes ifølge etiketten. 

8 Herbicidresistens på verdensplan i 2013
En naturlig følge af, at der anvendes midler med ret få virkningsmekanismer, er udvikling af resistens. Figur xxxx viser udviklingen i antallet af resistente ukrudtsarter over for forskellige typer af ukrudtsmidler siden Det ses, at siden 1990 er der sket en meget kraftig forøgelse af antallet af resistenstilfælde. De røde symboler viser resistens mod ALS-hæmmere, som stadig er i stigning. Alle verdensdele er mere eller mindre påvirket af herbicidresistens, men størst er problemet i Nordamerika, Australien og Europa, hvor anvendelsen af kemiske ukrudtsmidler har været mest intensiv, og for Nordamerikas vedkommende også pga. udbredt glyphosat-resistens hos ukrudt i GMO-afgrøder. Der er ikke vist tilsvarende figurer for svampe- og insektmidler, men her har udviklingen været endnu mere dramatisk. Dette skyldes først og fremmest, at insekter kan flyve (aktivt) og svampesporer transporteres passivt med vinden over store afstande, og fordi svampe og insekter i modsætning til de fleste ukrudtsarter har flere generationer pr. år.

9 Udvikling af resistens mod ukrudtsmidler
Her vises et eksempel på udvikling af resistens mod et ukrudtsmiddel over forskellige sæsoner. Diagrammet illustrerer, at i starten er det umuligt at finde de naturligt forekommende resistente ukrudtsplanter, fordi de udgør en meget lille andel af bestanden. Som tiden går, og den samme type middel anvendes, stiger de resistente planters andel, og på et tidspunkt når andelen så højt op, at problemet erkendes i marken som herbicidresistens. På dette tidspunkt er det for sent at forebygge resistensudvikling, og man bør i stedet se på, hvordan man med andre metoder kan få bragt den resistente bestand ned. Mange tror, at resistens udvikles på grund af den kemiske påvirkning af herbicidet. Dette er ikke tilfældet. De resistente ukrudtsplanter findes på grund af naturlige mutationer med meget lav hyppighed i de fleste ukrudtsbestande. Det er altså blot et spørgsmål om, at der er en varig udvælgelse (selektion) af de resistente individer, som derved opformeres i bestanden. Når ukrudtsplanter udvikler resistens over for moderne herbicider, f.eks. SU-midlerne, bevarer planterne deres vækst- og konkurrenceevne. Derfor kan man som landmand ikke regne med, at resistensen forsvinder, fordi man skifter til ukrudtsmidler med en anden virkning. Resistente planter svære at finde, før det er for sent!

10 Lave doser – hurtigere resistens?
NEJ! Selektionstryk/udvælgelse afgørende for resistensudvikling Høj dosis → lille andel overlevende skadevoldere → højt selektionstryk Hyppig anvendelse → konstant selektionstryk → hurtig resistensudvikling Nabolande, højere doseringer, hurtigere resistens Det helt afgørende for resistensudvikling er selektionstrykket, som netop stiger med øget dosering og med hyppig anvendelse af pesticiderne. I Danmark har vi hidtil haft færre problemer med resistens end i vores nabolande, hvor man gennemgående anvender højere doseringer. Og selv om eksempelvis strobilurinresistens er udbredt i Danmark, så fik vi ikke resistensen hurtigere i Danmark på trods af, at der meget sjældent anvendes fuld dosis af svampemidlerne hos os. Alt i alt bør vi ikke i Danmark være bekymrede for, at lave doser giver anledning til resistensudvikling. Vi bør derimod være opmærksomme på ikke at anvende samme typer pesticider igen og igen, hvis der vel at mærke findes alternativer. Her har vi muligvis en ulempe i Danmark, fordi vi har færre aktivstoffer og dermed færre virkemekanismer godkendt end vores nabolande. Som tidligere nævnt kan mange skadedyr kun bekæmpes med pyrethroider, hvilket naturligvis øger risikoen for udvikling af resistens.

11 Pesticidresistens, mekanismer
Ændret virkningssted ‘Target-site resistens’ ‘Låsen ændret, så nøglen ikke længere passer’ Ændret nedbrydningsmønster Metabolisk resistens ‘Nøglen er ændret, så den ikke passer i låsen’ Skadevolderen nedbryder fremmede stoffer Ændret optagelse eller transport i skadevolderen Kombinationer af ovennævnte Skadevoldere kan udvikle resistens over for pesticider på 3 principielt forskellige måder. Den mest almindelige mekanisme er, at der sker en ændring af virkningsstedet, så pesticidet ikke længere kan binde sig. Dette kaldes i litteraturen for target-site resistens. I forbindelse med target-site resistens er skadevolderen ofte resistent over for andre pesticider i samme virkningsklasse. En anden mekanisme er, at skadevolderne bliver i stand til at nedbryde eller omdanne pesticidet, så det ikke længere er aktivt. Dette kaldes også for metabolisk resistens. Ved denne type resistens forekommer det almindeligt, at skadevolderen er resistent over for pesticider i forskellige virkningsklasser, hvilket i praksis kan være meget alvorligt, fordi det kan betyde, at der ikke længere findes pesticider med tilstrækkelig effekt. Dette er aktuelt i mange tilfælde af resistens over for ukrudtsmidler, også i Danmark, f.eks. hos agerrævehale og rajgræs. Endelig er der mulighed for, at optagelse eller transport af pesticidet bliver ændret, så det ikke når frem til virkningsstedet. Denne mekanisme er sjælden. En komplikation er, at flere resistensmekanismer godt kan være tilstede samtidig hos en bestemt skadevolder, det er ofte tilfældet for agerrævehale.

12 Herbicid ikke til stede
Pesticiders virkning og resistens Substrat Herbicid Enzym Produkt: Planten lever Kan ikke binde Herbicid kan ikke binde Herbicid ikke til stede Herbicid til stede Intet produkt: Planten dør Figuren viser fire situationer for at illustrere herbicidfølsomhed og -resistens hos en ukrudtsplante. Normal virkning af et enzym i ukrudtsplanten. Enzymet binder et kemisk stof, substratet, og hjælper med til at lave et slutprodukt, som er vigtigt for, at ukrudtsplanten kan leve. Dette sker, når der ikke er noget herbicid til stede. Et herbicid binder sig til enzymet og blokerer for, at enzymet kan binde substratet. Dermed bliver der ikke dannet noget slutprodukt, og planten dør. Dette er den normale effekt af at anvende et herbicid. Enzymet har ændret sig en lille smule, så herbicidet ikke kan binde sig til det – nøglen passer ikke i låsen. Herved kan plantens enzym stadig binde substratet og danne slutproduktet, og planten overlever, selv om herbicidet er tilstede. Dette er target-site resistens. Enzymet er uændret, men planten er blevet i stand til at nedbryde eller omdanne herbicidet, så det ikke længere kan binde til enzymet. Herved kan plantens enzym fungere normalt og danne slutproduktet. Planten overlever. Dette er metabolisk resistens. Det er principielt det samme, som gør sig gældende ved insekticid- og fungicidresistens. Man kan blot udskifte eksempelvis ‘ukrudtsplante’ med ‘svamp’ og ‘herbicid’ med ‘fungicid’.

13 Resistens mod herbicider i Danmark
Ukrudt SU-midler: fuglegræs, agerrævehale, kornvalmue, hanekro, italiensk rajgræs, kamille, gul okseøje, vindaks, hyrdetaske Fop/dim-midler: agerrævehale, italiensk rajgræs (Topik og Primera Super) Her er lavet en status for, hvilke typer af pesticidresistens, der er dokumenteret i Danmark inden for landbrugsområdet. Særligt strobilurinresistens er meget udbredt, men også resistens hos ukrudt mod SU-midler og resistente glimmerbøsser findes i stigende omfang. En grund til bekymring er, at der er tendens til, at triazol-fungicidernes effekt bliver gradvist nedsat. Man taler om en ‘nedslidning’ af disse aktivstoffer. Bl.a. er effekten af Folicur/Orius mod hvedegråplet (Septoria) faldet meget. Årsagen er især, at der er kommet nye typer af Septoria. Der er derfor interesse for blanding af forskellige triazoler (f.eks. i Prosaro) eller blandinger af triazoler med andre aktivstoffer (f.eks. i Bell) for at forsinke resistensudviklingen.

14 Resistent fuglegræs og agerrævehale
Disse fotos viser fuglegræs og agerrævehale, som har udviklet herbicidresistens. Fuglegræsset kan ikke længere bekæmpes med minimidler, dvs. ALS-hæmmere. Starane og Oxitril eller færdigblandinger som Starane XL og Mustang forte kan være mulige alternative midler. Agerrævehale er både resistent over for minimidler som f.eks. Lexus og over for såkaldte fop-/dim-midler som Topik og Primera Super. Her er der ikke alternative midler til rådighed, men man kan dæmpe bestanden ved at bruge en høj dosering af Boxer i vintersæd om efteråret. Man er nødt til at justere på sædskiftet og andre dyrkningsforhold for at begrænse bestanden af agerrævehale på sådanne arealer. Hvis man er i tvivl om en ukrudtsbestand er resistent, kan man via sin planteavlskonsulent sende frøprøver til test ved Århus Universitet i Flakkebjerg.

15 Ukrudtsstrategi Det er vigtigt, at vi ved hvad der er af problemer
Hvor skal vi sætte ind henne Der skal ikke bruges ALS-hæmmer i efteråret Der skal bruges forskellige virkemekanismer Kan vi ikke bare nøjes med et billigt middel til foråret? Vi skal alligevel ud at køre

16 Forsøg mod græsukrudt hvede
Led Behandlinger Udbytte, Nettomerudbytte, hkg kerne Ny afgift i hkg Gl. afgift i hkg 1 Ingen ukrudts-bek. 66,7 2 1 l Flight Xtra; 1 l Boxer (BI: 0,65) 91,6 23 3,7 1,9 3 0,6 l Othello; 0,5 l Boxer (BI: 1,00) 92,7 23,3 2,8 2,7 4 1 l Boxer; 0,1 l DFF; 10 g Lexus 50 WG (BI: 1,29) 93,6 24,5 2,4 5 0,8 l Boxer; 0,08 l DFF; 8 g Lexus 50 WG (BI: 1,03) 91,7 22,9 2,5 2,1 6 0,8 l Boxer; 0,08 l DFF; 8 g Lexus 50 WG (BI: 1,68) 5 g Express SX; 7 g Monitor; 0,15 l Agropol 92,8 22,5 3,8 3,6 7 0,5 l Boxer; 0,1 l Oxitril CM; 0,05 l DFF (BI: 1,40) 110 g Broadway; 0,5 l PG 26N 92,9 8 0,5 l Boxer; 0,1 l Oxitril CM; 0,05 l DFF (BI: 1,79) 150 g Tombo; 0,5 l PG 26N 94,6 - 9 0,5 l Boxer; 0,1 l Oxitril CM; 0,05 l DFF (BI: 1,21) 0,5 l Cossack OD; 0,5 l Mero EC 80 91 20,3 10 0,5 l Boxer; 0,1 l Oxitril CM; 0,05 l DFF (BI: 1,06) 0,1 l Hussar Plus; 0,5 l Mero EC 80 94,5 24,4 3,4 11 0,6 l Cossack OD; 0,05 l DFF; 0,5 l Mero EC 80 (BI: 1,11) 80,5 10,4 3,3 12 0,1 l Hussar Plus; 30 g Attribut SG 70; 0,05 l DFF; 0,5 l Mero EC 80 (BI: 0,82) 81,8 13 165 g Broadway; 0,5 l PG 26N (BI: 1,35) 85,8 15,7 14 200 g Tombo; 0,5 l PG 26N (BI: 1,73) 83  - Boxer

17

18

19 Vintersæd Basisløsning 2013 Gammel pris Ny pris Basisløsning 2014
Høj jord uden græs ”problemer” 0,75 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Briotril/Oxitril kr./ha. kr./ha. fornuftig effekt: Bl. ukrudt inkl. enårig rapgræs, stedmoder og vindaks Lavbundsjord og arealer med græs-ukrudts ”problemer” 1,5 l/ha Boxer + 0,05 l/ha DFF + 0,2 l/ha Briotril/Oxitril kr./ha. kr./ha. Bred effekt: Bl. ukrudt inkl. enårig rapgræs, stedmoder Basisløsning Gammel pris Ny pris Høj jord uden græs ”problemer” 0,5 l/ha Boxer + 0,05ha DFF + 0,2 l/ha Briotril/Oxitril 96, kr./ha 168 kr./ha fornuftig effekt: Bl. ukrudt inkl. enårig rapgræs, stedmoder og vindaks Lavbundsjord og arealer med græs-ukrudts ”problemer” 1,5 l/ha Boxer + 0,05 l/ha DFF + 0,2 l/ha Briotril/Oxitril kr./ha kr./ha Bred effekt: Bl. ukrudt inkl. enårig rapgræs, stedmoder Opfølgning forår Vinaks/rajgræs 165 gram Broadway el. 0,030- 0,080 Hussar OD 355 kr./ha kr./ha 274 kr./ha kr./ha Enårig rapsgræs 0,40-0,60 l/ha. Cossack kr./ha 0,300- 0,450 l/ha Atlandis OD kr./ha kr./ha Kun græs ukrudt

20 Supplerende ukrudt Supplerende problemukrudt Meget enårig rapgræs
Følg op med Atlantis* til foråret eller Cossack* Meget vindaks Følg op med Hussar, Atlantis* eller Monitor* til foråret Rajgræs Følg op med Broadway* eller Hussar OD til foråret Alm. Rapgræs Følg op med Monitor** eller Atlantis* til foråret Rævehale Følg op til foråret med Topik* Storkenæb eller valmuer Følg op til foråret med Mustang Forte eller Primus Kornblomst Følg op til foråret med Mustang Forte eller MCPA * Kan ikke bruges i vinterbyg ** kan ikke bruges i rug og vinterbyg

21 0,2 l/ha Command CS + 0,5 l/ha Stomp
Vinterraps Basisløsning / 2014 Gammel pris Ny pris Burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, hyrdetaske, kornvalmue, tvetand, ærenpris 0,2 l/ha Command CS + 0,5 l/ha Stomp  354 372 spildkorn 0,15 – 0,5 l/ha Agil 100 EC Agerrævehale, alm. rapgræs, hejre, vindaks 1,0 l/ha Focus Ultra + Dash 160 136 Agerrævehale, fuglegræs, hejre, hvede spildkorn, rajgræs, vindaks, væselhale 1 – 1,25 l/ha Kerb 400 SC Kamiller skive og lugtløs plus SU resistens 110 g/ha Matrigon 72 SG 308 296

22 Vårsæd Basisløsning 2013/ 2014 Gammel pris Ny pris Tokimbladet ukrudt
Express ST+ Oxitril CM + Tomahawk 180 EC 0,75 + 0,2+ 0,2 102 118 Mustang Forte + DFF 0,25 + 0,02 54 55 Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt Hussar OD + Oxitril CM 0,03 + 0,2 141 136 Gul okseøje Ally ST + Oxitril CM 0,5 + 0,2 76 90 Resistens fuglegræs- kamille Mustang Forte eller Primus 0,4 - 0,5 0,05-0,075 70-88

23 Mustang forte Virkning på efterfølgende afgrøde
Kartofler og andre natskyggearter, løg, gulerod, andre skærmplanter og sukkerroe 14 mdr. Ært, hestebønne, lupin og andre bælgplanter 24 mdr. 14-24 mdr. på efterfølgende afgrøde skal overholdes Halm fra afgrøder behandlet med Mustang forte skal indarbejdes i jorden min. 7 mdr. før etablering af en følsom afgrøde

24 Konklusion Der skal ikke bruges Mini-midler/ Als- hæmmere i efteråret
Der skal bruges flere virkemekanismer for at modvirke resistens, både i vintersæd og vårsæd Vi er nød til at investere i modvirkning af resistens Derfor skal der bruges Boxer i vintersæd Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i raps Vi skal minimum bruge 2 virkemekanismer i vårsæd

25 Viden, værdi og samspil

26 Jimmi Kragkær Wadsholt
St. Bjerget Thorshøj

27

28

29

30

31

32

33 Rughejre Gold hejre Blød hejre

34 Fra foder til salgsafgrøder
Udgangspunkt Jord Maskinpark

35 Øget areal med raps

36 Rajgræs i renbestand

37 Fremtiden

38 Fremtiden Hestebønner?

39 Viden, værdi og samspil

40 Artsvalg i vintersæd Betydningen af en svampestrategi
Jens Faurholt Jensen Planteavlskonsulent

41 Artsforsøg med vintersæd 2009-2012
21 landsforsøg Sandjord JB 1-4 Lerjord JB 5-6 Forfrugt korn 10 forsøg 3 forsøg Forfrugt raps 1 forsøg 7 forsøg Der er målt udbytter og kerneprøver er analyseret for indhold af råprotein og foderværdi. Formålet var at belyse arternes indbyrdes konkurrenceforhold som foderafgrøder til svin.

42 Kerneudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, hkg pr. ha

43 Foderværdi af kornarter i artsforsøg 2009-2012
Foderværdi FEsv pr. 100 kg Vinterhvede 115 Vinterrug 110 Vinterbyg 105 Triticale 113

44 Foderudbytter i artsforsøg med vintersæd 2009-2012, FEsv pr. ha
-3% +16%

45 Hvorfor dyrke vinterrug ?
Tåler tørke bedre end andre kornarter Lave dyrkningsomkostninger (gødning/planteværn) Konkurrerer godt mod ukrudt Fleksibel mht. etableringstidspunkt God overvintring Højt udbyttepotentiale, især hybridrug – meget højt Ingen goldfodsyge

46 Ulemper ved rug som foderafgrøde
3. april 2017 Ulemper ved rug som foderafgrøde Lavere foderværdi end hvede (4-5 % færre FEsv/100 kg) Lavere proteinindhold end hvede (1,5-2 %-enheder) Risiko for meldrøjer Andre fodringsmæssige minusser Behov for en ekstra silo Lejesædsrisiko Tåler ikke vandlidende jord Med > ha: For lav pris ?

47 Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr
Ligevægtspris ved samme produktionsværdi pr. slagtesvin ved 40% rug i foderet Kr./ hkg Vinterhvede (115 FEsv og 11% råprotein) 128 Vinterrug Lavere foderværdi (110 FEsv) -6 Lavere proteinindhold (9% råprot.) -5 Dårligere foderudnyt. / bedre kødproc. -1 Vinterrug ligevægtspris 116

48 Undgå meldrøjer Sortsvalg (moderne sorter)
Tilpasset udsædsmængde (ikke for lav) Tilpas brede kørespor (undgå skade på planter) luk flere sårækker Tidlig gylleudbringning (undgå sen blomstring) Undgå at beskadige planterne Separat høst af inficerede områder Ingen rug efter rug uden pløjning Det giver også meget mindre skoldplet

49 Sortsresultater 2013 FHT Kapitaën 100 =62,3 hkg/ha KWS Magnifico 122
Palazzo 126 =78,6 hkg/ha KWS Bono 127 KWS Nuevo 130 SU Memphisto 135 SU Satellit 146 =91,3 hkg/ha I 2012 meget mindre forskelle

50 Modtagelighed for meldrøjer
Kapitaën 4 KWS Magnifico Palazzo KWS Bono KWS Nuevo SU Memphisto 7 SU Satellit 8

51 Såtider og udsædsmængde 2013: Eget forsøg, Thorup
Hkg/ha

52 Skoldplet i rug

53 Svampebekæmpelse rug 2012 – vådt år - Magnifico
Skoldplet, meldug, brunrust Bruttomerudbytter: 2 x 0,3 Folicur = 3,9 hkg/ha 1 x 0,3 Folicur = 4,0 hkg/ha 1 x 0,6 Folicur = 3,9 hkg/ha 2 x 0,3 Rubric = 3,5 hkg/ha Beh. st og st.59-65

54 18.000 ha triticale – slutspil ?
Pris ca kr./hkg over rug Tåler bedre vandlidende jord 2 x 0,2 Folicur + 1 x 0,3 Rubric = Ingen gulrust ”overraskelser”. Hvor jorden er for dårlig til hvede - måske også første års hvede. For god jord jord til rug - findes ikke Pas på planterester = fusarium Bedre end vinterbyg i 4 års forsøg Men alligevel en tidlig høst

55 Svampestrategi i hvede LN – forsøg Sdr. Harritslev
1. Ubehandlet 2. 0,3 Ceando , 2 x 0,5 Bell 3. 0,3 Ceando + 0,3 Comet, 2 x 0,5 Bell 4. 0,3 Ceando , 0,5 Bell + 0,3 Comet, 0,5 Bell 6. Ingen, 2 x 0,5 Bell 20/5, 30/5 og 25/6

56 Svampestrategi i hvede LN – forsøg Sdr. Harritslev
Dvs: Kom i gang i tide, Comet betalte sig i dette forsøg