Policy analyse gruppen Rebild 14 maj 2008 Gunnar Scott Reinbacher

Præsentationer af emnet: "Policy analyse gruppen Rebild 14 maj 2008 Gunnar Scott Reinbacher"— Præsentationens transcript:

1 Policy analyse gruppen Rebild 14 maj 2008 Gunnar Scott Reinbacher
Kritiske, sociologiske og politologiske reflektioner og diskurser omkring folkesundhed som politik. Policy analyse gruppen Rebild 14 maj 2008 Gunnar Scott Reinbacher

2 Agenda Aktualiseringsramme, policy analyse
Casen: Signild Vallgårda: Folkesundhed som politik, Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. Lidt om Foucault, ville kritisere Vallgårda. Kjeld Møller Pedersen: sundhedspolitik og policy analyse. David Burne og egen position Eget projekt

3 Casen: Folkesundhed som politik
Indledning Føjelighed, fornuft og forfængelighed Overvågning og opdragelse – indførelse af helbredsundersøgelser af gravide og børn Smitsomme sygdomme og styring ved tvang Folkesundhed – problemer og politik Styring gennem ansvarliggørelse Social ulighed i sundhed Et bedre liv Autonomi og lydighed – den modsætningsfyldte styring af forældre Tvang og tillid i AIDS – forebyggelsen konklusion

4 Folkesundhed og magtudøvelse
samt (50 år som Foucault) Hvilke folkesundhedsproblemer blev defineret, og hvilke årsagsforklaringer blev givet på dem? Hvordan ønskede politikere og andre myndighedspersoner at udøve magt over borgerne, hvilke styringsmetoder var de parate til at tage i brug? Hvordan begrundede de deres ønske om at forbedre befolkningens sundhedstilstand og forebygge sygdomme?

5 Folkesundhed og magtudøvelse
Foucault: Magtudøvelse:en samlet struktur af handlinger som retter sig mod mulige handlinger: den tilskynder, den forfører, den letter eller vanskeliggør, i ekstreme tilfælde tvinger eller forbyder den”. Governmentality „conduct of conduct. For to conduct is at the same time to „lead” others … and a way of behaving within a more or less open field of possibilities”. Styring handler både om udøvelse af magt over andre og over en selv. „Denne kontakt mellem teknologier for at dominere andre og selvteknologier kalder jeg governmentality” , Magtudøvelsen har to sider, hvilket, for at tydeliggøre Foucaults pointe, Kontrol — selvkontrol, erkendelse — selverkendelse og hjælp — selvhjælp. Magtudøvelse Styring gennem appel til ønsker og egenskaber Styring gennem formning af subjekter (empowerment) Den pastorale omsorgsfulde magtudøvelse (statens omsorg for borgerne) Tid og sted, Danmark og Sverige

6 Casen og policy analyse
Folkesundhed/klinikkens fødsel Vidensarkæologisk tilgang/genealogien Design: vidensarkitektur, vidensarkæologi Governmentalitybegrebet/blikket Deskriptivt/årsagsforklarende Retrospektivt Videnskabsteori (ontologi/epistemologi) Teoribyggende/teoritestende? Metoder: Tekstanalyse/dokumentanalyse/diskursanalyse Kildekritik Validitet (intern/ekstern)

7 Casen og policy analyse
Oplysningens rolle (Sverige, Danmark) Sverige, kombination af oplysningskampagner og andre metoder, lokale aktiviteter Danmark, børnene i fokus, mere formbare Danmark: ansvarlighed og pligt over for slægten og folket Sverige: ansvarlighed og pligt over for folk og samfund (det strukturelle) Opdragelse til ansvarlighed (lægernes periode) Appel til fornuft og autoritetstro Appel til føjelighed eller lydighed Dk:holdning, hærdning, hvile S:sol, søvn og stimulanser Digt p 47

8 Overvågning og opdragelse helbredsundersøgelser af gravide og børn
Den pastorale magtudøvelse, staten (Foucault) Kontrol og omsorg,Social ingeniørkunst Børns sundhed, myndighedernes ansvar Hvorfor ikke forældrenes ansvar Kvinder skal lytte til læge og jordemoder og ikke ammestuehistorier Tvang som styringsmiddel (Foucault???) Lydighed og autoritetstro Ansvarlighed og dømmekraft Appel til skamfølelse

9 folkesundhed Den store periode med de mange betænkninger
Dk: det gode liv og sparede udgifter S: det gode samfund og økonomisk støtte Dk: middellevetid og dødelighed Sundhedsproblemernes årsager: Dk: livsstil S: levekår og livsstil

10 folkesundhed Styring gennem ansvarliggørelse
DK: ansvar for egen sundhed S: delt ansvar DK: noget for noget og ansvar for andre S: ansvar for andre og ansvar for fællesskabet Styring gennem oplysning, appel til fornuften Styring gennem holdningsændringer, motivationsskabelse Grænser for myndighedernes styring Empowerment Complience/concordence Angela Merkel Folkesundhed, civilisationskritik og interessekonflikter

11 Folkesundhed Social ulighed i sundhed (DIKE;SIF) Årsager til ulighed
Dk, Ingen begrundelse S, ulighed en trussel mod velfærdsstaten Årsager til ulighed Dk, udsatte gruppers livsstil S: strukturelle forhold Hvad vil politikerne gøre Dk, livsstilsændringer og behandlerindsats S: ændrede levekår, social kapital og delagtighed

12 Den nye æra Den videnskabelige dokumentation De kompetente forældre
De knap så kompetente forældre Valgårda konklusion?

13 Public Health in medicine Public Health of medicine
Teoretisk ramme Public Health in medicine Public Health of medicine

14 David Burne 2004 Good health is a state of physical and mental well-being necessary to meaningful, pleasant and productive life. Good health is also an integral part of thriving modem societies, a cornerstone of well performing economies, and a shared principle of European democracies. strategipapir

15 David Burne Det handler ikke blot om at reagere mod sygdomme, men proaktivt at hjælpe mennesker med at træffe sunde valg Det handler om at træffe europæiske valg Aldring, livsstilssygdomme, fedme, tobak, hiv/aids, sars

16 David Burne Achieving good health for all is a shared responsibility that requires co-operation between the EU, its Member States and its citizens. The EU is committed to bringing together all health players and building partnerships for health. This aim is inbuilt into EU action to complement national efforts to promote good health, minimise health inequalities and to tackle the factors that determine health.

17 David Burne Enabling Good Health for all
Modern economic progress has been built on good health – longer, healthier, more productive human lives. Good health is not just quality of life. Good health is key to economic growth and sustainable development. P59, store forskelle mellem medlemslande De nye svagt stillet. Fra behandling af sygdomme til fremme god sundhed

18 David Burne God sundhed som fælles ansvar
Enabling citizens to make the right choises Healthcare and health systems are the responsibility of the member states Eu`s rolle er at beskytte borgerne, fostre synergier ved at fostre partnerskaber, få sundhed ind i alle eu politikker og informere borgere og health players At beskytte eu borgerne mod sundheds trusler Kvalitet og sikkerhes standarder for medicinske produkter og devices Dele kundskab og opnå synergier Bygge eu kundskabsdatabase, WHO Være katalysator

19 David Burne Health generates wealths
Stor forskel mellem de rige og fattige lande Enhver sundheds euro der bliver brugt kan give en nettobesparelse på individuel well-being og på eu`s økonomiske konkurrenceevne Videnskabelig og teknologisk progression 7 rammeprogram

20 David Burne Towards a European Strategy enabling good Health for all.
Eu`s brede sundhedsagenda Putting health as the centre of policy making Bedre beskyttelse og lavere cost mod hovedtrusler mod folkesundheden Hiv/aids, bekyttelse, tobak (skal regeringer følge det irske eksempel) Fødevarer Adressere adfærdsmæssige, sociale og miljømæssige faktorer der determinerer sundhed Promote health through all policies Mobilisere aktører, partnerskaber Stærk kundskabsdatabase ( 7 rammeprogram) Folkesundhedsprogrammerne i hele eu Leadership in shaping the role of health in the international fora.

21 Davis Burne A view to the future
In the future european union policies,money and modern technology are all geared to good health. Citizens live longer, happier, productive lives Health innovation powerhouse United for health

22 Forordet- blikket Blikket er den kliniske observation, der synliggør domæner, som tidligere har været usynlige. Både kroppen (livet) og døden bliver genstand for dette nye forklarende blik. Sygdomme tolkes nu ikke længere i relation til det ondes metafysik, men i relation til en erfaringsbaseret viden, der udvikles, efterhånden som obduktionspraksis bliver almindelig. Gennem denne inkorporering af døden i den medicinske tænkning fødtes ifølge Foucault en ny slags medicin i form af en videnskab om det levende individ.

23 Blikket,rummet og sproget
det eneste, det kan have interesse at bringe for dagens uvildige lys, er den artikulerede struktur i det perciperede,det vil sige det fulde rum, i hvis hulhed sproget får volumen og kadance. Vi må én gang for alle placere os på det niveau, hvor de fundamentale elementer i det patologiske spatialiseres og verbaliseres, dér hvor lægens talende blik bliver til, fokuserer på tingenes giftige hierte og kommunikerer med sig selv.

24 Foucault Hvordan kan vi vide, at det vi ser er det vi ser
hvorfor en objektiv forankring og ikke blot et udtryk for en subjektiv overbevisning ændringerne består i den tavse konfiguration, hvor sproget finder sit afsæt: den situationelle og holdningsmæssige relation mellem det der taler, og det der tales om hvordan vide, at det er en rationel diskurs og ikke blot sproglig forandring Fokus blev på at beskæftige sig med individet i en videnskabelig struktureret diskurs (enestående dialog) Sygesengen bliver et undersøgelsesområde

25 Diskursbegrebet DISKURS — almindeligvis forklaret som en »reguleret samtaleprocedure«, men her omfatter begrebet kæder af udsagn, institutionaliserede fremstillingesprocedurer (praktikker) samt de historisk og kulturelt givne regler, som styrer samtaleprocedurens indhold og form.