Adfærd i Dojang.

Præsentationer af emnet: "Adfærd i Dojang."— Præsentationens transcript:

1 Adfærd i Dojang

2 Adfærd i Dojang Vi har forskellige måder at opføre os på i en træningssal, i vores tilfælde kalder vi det en Do Jang. Hvad betyder egentlig Do Jang?

3 Opgave Gruppearbejde i ca. 20 - 30 min.
Hvilken adfærd/opførsel kræves i Do Jangen i jeres klub/forening? Herunder overfor salen og i salen Overfor instruktøren Overfor de andre elever Forholdet mellem instruktør - eleven Forholdet eleverne i mellem Forholdet instruktørerne imellem Hvordan ser man ud - beklædning m.m. Tyggegummi, vandpause Hvilke ritualer findes der i Jeres klub/forening? Findes der elevregler og hvordan bliver de efterlevet?   

4 Terminologi i Taekwondo

5 Terminologi - historie
Japanske besættelse - Enhver form for træning af koreanske kampsystemer var forbudt. 1945 Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler. 1955. Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for Taekwondo.

6 Terminologi - historie
1963. General Choi Hong Hee, 9. dan, International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag sammenslutningen til et system. 1968 Choi Hong Hee udvist af Sydkorea efter mislykket statskup. 1972 Kukkiwon blev indviet. 1973 Den 28. maj World Taekwondo Federation (WTF) stiftet, Dr. Un Young Kim som præsident. e.kr. Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og poomse’er. Taegeuk poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre.

7 Terminologi - historie
Fra gammel tid var betegnelserne anderledes end de er i dag. Høj sektion - Sang dan Mellem sektion - Tjund dan Lav sektion - Ha dan

8 Terminologi - Knytte næve
Knytte næve - Jumeok Overside af knyttet næve - Deung-jumeok Yderside ag knyttet næve - Me-jumeok Kattenæve - Pyeon-jumeok Kastanjenæve - Bam-jumeok Pincetnæve - Jibge-jumeok

9 Terminologi - Hånd Knivhånd - Son Modsat knivhånd - Sonnal-deung
Håndryggen - Son-deung Bjørnehånd - Gomson Håndroden - Batangson Håndryggen - Gubhin-sonmok Rundingen - Agwison

10 Terminologi - Hånd Fingerstik - Pyeonson-keut
Sakse-fingerstik - Gawison-keut Enkelt-fingerstik - Hanson-keut Dobbelt-fingerstik - Moeun-dooson-keut Trefingerstik - Moeun-seson-keut Femfingerstik - Modeumson-keut

11 Terminologi - Arm Arm - Pal Albue - Palkoop Håndled - Palmok
Ydersiden - Bakat-Palmok Indersiden - An-Palmok Oversiden - Deung-Palmok Undersiden - Me-Palmok

12 Terminologi - Blokeringer
Forsvarspunkt + sektion + metode = terminologi Eksempel: Bakatpalmok + eolgul + bakatmakki = lang navn Eolgul bakatmakki = kortere navn Eolgulmakki = daglig navn

13 Terminologi – Angrebsteknikker m/hånd
Lige slag - Jireugi (lukket hånd + lige linje mod målet) Lige stik - Chireugi Slag - Chigi ( lukket/åben hånd + cirkelbevægelse) Hugge stik - Jiiki Rive - Hoolgi

14 Terminologi – Lige slag (jireugi) metoden
Modstanderens punkter Eolgul Momtong Arae Jumeok lige fra hoften + lige linje Baro jireugi = Bagerste (modsatte) hånd Bandae jireugi = Forreste (samme) hånd

15 Terminologi – jireugi (normale)
Jireugi punkt + jireugi metode = terminologi Eksempel: Eolgul baro-jireugi Momtong bandae-jireugi

16 Terminologi – jireugi (andre)
Yeop-jireugi - slag til siden Naeryo-jireugi - slag nedad Seweo-jireugi - lodret håndstand Dollyo-jireugi - cirkel slag Chi-jireugi - opad slag Jeochyo-jireugi - omvendt håndstand

17 Terminologi – jireugi (andre)
Mål + metode + forskellige slag = terminologi Eksempel: Momtong + baro + seweo + jireugi Eolgul + yeop + jireugi Momtong + bandae + dollyo + jireugi Momtong + baro + jeochuo + jireugi

18 Terminologi – Slag (Chigi)
Angribende kropsdel + navn på mål + betegnelsen på chigi = termiologi Eksempel: Sonnal + eoulgul + bakat + chigi Sonnal-deung + momtong + an-chigi

19 Chireugi - Lige stik Udføres på samme måde som jireugi.
Pyeonson-keut og alle fingerstikkene: Gawison-keut, Hanson-keut, Moeun-dooson-keut Moeun-seson-keut og Modeumson-keut + Håndens stilling (seweo, eopeo, og jeocheo) Eksempel: Pyeonson.kurt + seweo + chreugi

20 Spark Momdollyo-chagi – baglæns cirkelspark
Geodeup-chagi – to samme spark med samme ben Sokeo-chagi – blandet spark med samme ben Ieo-chagi - samme to spark lige efter hinanden Ieo seokeo-chagi- forskellige to spark lige efter hinanden Twieo- chagi- springspark Twieo neomeo-chagi - springspark over forhindring Ilga-chagi (gawi-chagi)- samtidig flyvende dobbeltspark Da bang hyang chagi – tre eller flere flyvende spark mod forskellige mål

21 Spark Angrebspunkt på foden + sparketeknik Eksempel:
Apchook + dollyo-chagi Twieo + dwichook + yeop-chagi

22 Grundbevægelserne - begynder
Gibon joonbi-seogi Joochoom-seogi momtong-jireugi Arae-makki Momtong bandae-jireugi Ap-chagi

23 Grundbevægelserne - mellem
Sonnal bakat-chigi Momtongmakki Yeop-chagi

24 Grundbevægelserne – Viderkommende
Sonnalmakki Eolgulmakki Sonnal mok-chigi Dollyo-chagi Momtong baro-jireugi

25 Grundbevægelserne - samlet
Gibon joonbi-seogi Sonnal bakat-chigi Joochoom-seogi momtong-jireugi Momtongmakki Yeop-chagi Arae-makki Momtong bandae-jireugi Sonnalmakki Ap-chagi Eolgulmakki Sonnal mok-chigi Dollyo-chagi Momtong baro-jireugi