Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

REGISTRERINGSDATABASEN

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "REGISTRERINGSDATABASEN"— Præsentationens transcript:

1 REGISTRERINGSDATABASEN
af Kasper Hauge Nielsen

2 Registreringsdatabasen
Registreringseditoren Indgangsnøgler Datatyper Backup

3 Registreringsdatabasen
Registreringsdatabasen er selve systemdatabasen i Windows. Den indeholder samtlige indstillinger og oplysninger for hele Windows og dets installerede programmer. Hver gang der foretages en ændring i Windows eller der installeres et program, gemmes det automatisk i Registrerings-databasen. I ældre versioner af Windows fyldte Registreringsdatabasen kun omkring 5-10 MB på en helt nyinstalleret maskine. I Windows XP fylder Registreringsdatabasen omkring MB. Men der er også kommet mange nye funktioner i Windows i tiden løb, som Registreringsdatabasen skal kunne holde styr på, så der er klart, den er blevet så meget større siden de ældre versioner. Mange af de forskellige ændringsmuligheder du har rundt omkring i Windows, såsom hvilket tema-layout du bruger, kan du ændre i Registrerings-databasen. Du har bare mange flere muligheder for ændringer hvis du arbejder med Registreringsdatabasen i Registreringseditoren, end de muligheder der er i selve Windows.

4 Registreringseditoren
Med Registreringseditoren kan du se og ændre i din Registrerings-database. Den kan du åbne ved at trykke Start og derefter Kør… I dette vindue skal du skrive enten regedit eller regedt32, for at starte din Registreringseditor. Forskellen på om du skriver regedit eller regedt32 har ingen betydning hvis du kører Windows XP eller Windows Server I disse udgaver er regedt32 bare et lille program, som starter regedit. I ældre udgaver af Windows var der en forskel på disse to programmer. Regedit var et 16-bits program, mens regedt32 var et 32-bits program. I disse udgaver var der mange begrænsninger i regedit som man kun kunne med regedt32.

5 Registreringseditoren
Registreringseditoren ser ud som på billedet nedenfor. Alle mapperne du kan se i venstre kolonne, er dem du bruger til at navigere rundt i Registreringsdatabasen. De første mapper du ser kaldes undertræer eller indgangsnøgler; det er dem der starter med HKEY. Udvider du disse indgangs-nøgler, kan du se forskellige nøgler og undernøgler. I den store kolonne til højre kan du se alle indgangsnavnene på de forskellige indstillinger i Registreringsdatabasen. Det er dem man kan ændre på. Blot ved at højreklikke på et af indgangsnavne og vælge Rediger, kan du redigere værdien for indgangsnavnet. Nederst i vinduets bundlinie, kan du se den pågældende sti, for den mappe du er i. I eksemplet på næste side, befinder vi os nu i Denne computer\HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\Current ControlSet\Control.

6 Registreringseditoren

7 Indgangsnøgler (HKEY’s)
HKEY_CLASSES_ROOT Denne indgangsnøgle er faktisk en undernøgle til HKEY_LOCAL_MACHINE\Software. De oplysninger som gemmes her, gør at det rigtige program åbnes, når man åbner en fil i Windows Stifinder. HKEY_CURRENT_USER Denne indgangsnøgle indeholder roden med konfigurationsoplysningerne for den bruger, der aktuelt er logget på. Brugerens mapper, skærmfarver og indstillinger for Kontrolpanelet, gemmes her. Disse oplysninger defineres i brugerens brugerprofil. HKEY_LOCAL_MACHINE Denne indgangsnøgle indeholder konfigurationsoplysninger der kun gælder for selve computeren, og dermed for alle brugere på systemet. HKEY_USERS Denne indgangsnøgle indeholder roden af alle brugerprofiler på computeren. HKEY_CURRENT_USER er en undernøgle af HKEY_USERS. HKEY_CURRENT_CONFIG Denne indgangsnøgle indeholder oplysninger om den hardwareprofil, der bruges af den lokale computer ved systemstart.

8 Datatyper Strengværdi (REG_SZ)
En strengværdi består af tekst. Det kan være definitioner på stier til programmer, diverse inputs eller YES og NO værdier. Binær værdi (REG_BINARY) En binær værdi består af rene binære data. De fleste oplysninger om hardwarekomponenter gemmes som binære data og vises i heksadecimalt format i Registreringseditoren. DWORD-værdi (REG_DWORD) En DWORD-værdi består af data, der repræsenteres ved et tal, som er 4 byte langt. Dette er typisk parametre for enhedsdrivere og andre tjenester, som er af denne type og de vises i Registreringseditoren i binært, heksadecimalt eller decimalt format. Multistrengsværdi (REG_MULTI_SZ) Dette er en multistreng. Værdier der indeholder lister eller flere værdier i en formular, som kan læses af brugerne, har som regel denne type. Værdi-posterne er adskilt af mellemrum, komma eller andre tegn. Udvidet strengværdi (REG_EXPAND_SZ) En udvidet strengværdi er en datastreng med en variabel længde. Denne datatype indeholder variabler, der behandles når dataene bruges af et program eller en tjeneste.

9 Backup Start med at åbne din Registreringseditor ved at trykke på Start og Kør… Skriv regedit eller regedt32 og tryk på OK. I Registreringseditoren vælger du Filer i menubjælken øverst og trykker på Eksporter… Herefter vælger du det sted hvor du vil gemme din kopi af Registreringsdatabasen, vælger et navn til din kopi og trykker på Gem.

10 Eksempler på ændringer
Fjerne tilføjelse af printer Ændre ejernavn og organisation Udvide Kontrolpanel som menu Fjerne Kontrolpanelet

11 Fjerne tilføjelse af printer
Åbn din Registreringseditor og find stien HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Policies\Explorer\ Tilføj en ny DWORD-værdi ved at højreklikke hvilket som helst sted i det åbne vindue, vælge Ny… og DWORD-værdi. Nu skal du så skrive hvad din nye værdi skal hedde. I dette tilfælde skal den hedde NoAddPrinter. Når du har navngivet din nye værdi, højreklikker du på den og vælger Rediger. Et nyt vindue kommer frem og i tekstfeltet Værdidata, skriver du 1 for at slå din værdi til. Nu kan man ikke tilføje en printer mere.

12 Ændre ejernavn og organisation
Åbn Regedit og find stien HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\WindowsNT\ CurrentVersion\ I denne mappe skal du redigere to eksisterende strengværdier. Det er RegisteredOwner og RegisteredOrganization du skal redigere. Her gør du som før og da det er en strengværdi, skal du bare skrive med bogstaver. Skriv hvad har lyst til.

13 Udvide Kontrolpanel som menu
Åbn Regedit og find stien HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Explorer\Advanced\ Her skal du finde og redigere strenværdien CascadeControlPanel og skrive YES i stedet for NO. Så får dit Kontrolpanel som en udvidet menu i Start-menuen.

14 Fjerne Kontrolpanelet
Åbn Regedit og find stien HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\CurrentVersion\Policies\Explorer\ Her skal du oprette en ny DWORD-værdi og kalde den NoControlPanel. Sæt værdidataen til 1 for simpelt hen at deaktive Kontrolpanelet i Windows.


Download ppt "REGISTRERINGSDATABASEN"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google