Jeg troede jeg skulle have ”dobbeltskældud!”

Præsentationer af emnet: "Jeg troede jeg skulle have ”dobbeltskældud!”"— Præsentationens transcript:

1 Jeg troede jeg skulle have ”dobbeltskældud!”
Perspektiver på klubarbejde i krydspreset mellem krav, kultur og vidensbaseret faglighed Ungdomsringen 30.janaur 2014

2 Når der er pædagoger i frikvarteret – et elevperspektiv!
”….Det har været en stor hjælp. Man har fået løst konflikter i frikvarteret i stedet for at gemme det til timerne!...” ”…Hvad angår legene så synes jeg det har været har det været sjovt….Hvis man ikke har haft noget at lave har man altid kunnet gå til en af pædagogerne og snakke eller få sat gang i en leg…” . ”…Vi går hellere hen til pædagogerne i frikvarteret end gårdvagten fordi vi kender…” pædagogerne. ”…Ja, de måtte gerne være der mere!...”

3 Pædagoger i frikvartereret- et lærer perspektiv
Det har været en hjælp, at spisepauserne har været "overvåget", så der ikke har været konflikter i disse pauser, så man som lærer efterfølgende har kunne gennemføre undervisning, hvilket klassen har haft brug for at opleve - altså at det faglige er fokus og ikke hele tiden løsning af konflikter…”

4 Når pædagoger arbejder med trivsel – et elevperspektiv
(1) Samarbejdslegene har været gode. Der er ikke så mange konflikter i drengegruppen mere. Det har været rart med selvtillidsøvelser og at få at vide man var god til noget. (2)Tingene er blevet bedre. Man har fået snakket om en masse af de ting som var problematiske i klassen. Man fik snakket om hvordan de andre var og hvordan man skulle være. Aktiviteterne var rare. Det var rigtigt rart at få at vide at man var god til nogen ting af de andre.

5 Et lærerperspektiv….. Vi har fået meget ud af pædagogernes tilstædeværelse. Det har gjort det muligt at arbejde med drengene og pigerne hver for sig og sætte gang i trivselsfremmende aktiviteter i de to grupper. Klassen har fået sjove aktiviteter ud af det og har haft mulighed for at lave ting med klassekammeraterne, som de normalt ikke har. Specielt har jeg oplevet det som meget givende at have en pædagog med i arbejdet med pigegruppen i 4.b. Hun har (og er stadig) en rigtig dygtig og kompetent sparringspartner. Hendes indsigt og relation til pigerne og deres samspil har været altafgørende.  

6 Når pædagogerne er i klassen
(1)”….Det har været rart at der har været pædagoger i klassen så der er mere tid til en. Det hjælper når der er pædagoger i klassen, vi larmer mindre og så er det rart at få løst konflikterne når de er der i stedet for at de bare kører videre hele dagen! (2) ”… Det har været meget dejligt. Man får hurtigere hjælp og der er kommet mere ro i klassen. Det har hjulpet rigtigt meget at der er en voksen fra klubben. Der er mere styr på tingene. (3) ”…Og når der er andre voksne så råber læreren heller ikke så meget efter os…”

7 Et lærerperspektiv ”….Jeg har fået mere tid til den enkelte elev. Jeg har haft mulighed for at have halvdelen af klassen og kunne fordybe dem i emnet….Undervejs har der været timer, som vi har haft sammen, hvor det pædagogerne der har stået for aktiviteterne - aktiviteter som jeg ikke havde i mit repertoire , men som jeg bestemt så en styrke i…”

8 Og hvorfor er det så at klubmedarbejdene gør en forskel?
Fordi de langt hen af vejen arbejder vidensbaseret og – i stedet for at ”tilpasse sig” og ”fylde huller ud” - vælger at tage den faglighed som de har udviklet i klubben med ind i skolen Fordi de insisterer på at der er forskel på læring og undervisning ”Jeg kan ikke undervise dem i dansk hvis de ikke har det godt med hinanden” – fordi de insisterer på at påpege sammenhængen mellem læring og trivsel!

9 Hvorfor har jeg taget dette billede med?

10 Tre vigtige spørgsmål…..
Hvor mange 9-12-årige har en FB- profil? Hvor mange gange ser de på deres smartphone i løbet af en dag? Og hvor mange går til stort set hver uge i 8.kl - hvad ved vi? Er de nogle egoistiske forbrugere der kun vil underholdes – hvad synes vi? Hvad er ”klubprojektet”? Center for Ungdomstudier (CUR)

11 Hvad er der på dagsordenen?
De er stadig sammen” – bare på en anden måde – perspektiver på fritidsliv ”Unge er ikke specielle” – men…. ”Klubben er god medicin mod kedsomhed” – noter fra klubbesøg…. Fra tradition til en intentionel praksis – på vej mod et klubDNA! Et par udfordringer

12 De ‘digitale indfødte’

13 Man er hyppigere sammen med vennerne – men sidder oftere alene!
I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

14 Snakker med mor og far?

15 Forældre og tweens har forskellige opfattelser af, hvordan de snakker med hinanden om nettet

16 Tweens er stadigvæk sammen – bare på en anden måde!
Tweens og fritidsliv Tweens er stadigvæk sammen – bare på en anden måde!

17 Drenge laver noget sammen – piger snakker sammen!
Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærm- aktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.

18 Flere angiver at gå til organiseret idræt.
Der spilles mindre – og kommunikeres mere! Udviklingen fra 3. til 5. klasse SFO vælges fra i løbet af 4. klasse. Andelen, der går falder fra 55 pct. til 35 pct. Flere angiver at gå til organiseret idræt. Færre er hver dag eller flere gange om ugen sammen med deres venner i det fysiske rum. Er hyppigere sammen i det virtuelle rum. Anvender mindre tid på at spille online-spil m.v., men anvender stadig mere tid i det virtuelle rum.

19 Foreningsidræt Perspektiver på danske børn og unges primære faste fritidsaktiviteter!

20 Top 3 – faste fritidsaktiviteter
1. Idræt i en forening pct. 2. SFO/klub pct. 3. Andre fritidsaktiviteter (musik, spejder m.v.) pct.

21 Et par ”highlights” Fodbold er den største organiserede fritidsarena for drenge! Pigernes idrætspalet er mere broget. Flere dyrker foreningsidræt fra 3 til 5. klasse – fra 61pct i 3. kl. til 65 pct. af eleverne i 5. kl., der er idrætsaktive hver dag eller flere gange om ugen! Foreningsaktive drenge med anden etnisk baggrund træner hyppigst!

22 Hvad er vigtigt – top 5 At have det sjovt (90 pct.)
At have det godt sammen med de andre (84 pct.) At blive bedre til min sport (83 pct.) At være sammen med mine venner (74 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.)

23 Der er enighed om det meste!
De 9-12-årige 1. At have det sjovt (90 pct.) 2. At have det godt sammen med de andre (84 pct.) 3. At blive bedre til min sport (83 pct.) 4. At være sammen med mine venner (74 pct.) 5. At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96 pct.) At have det godt sammen med sine venner (94 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (88 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75 pct.)

24 Jeg vil gerne blive bedre!
Det vigtigste er ikke at vinde!!! Tweens går til fritidsaktiviteter for at blive bedre! Det betyder også, at de gerne vil træne meget og har forventninger om, at trænerne/voksne er dygtige!

25 Det er vigtigt at være sammen med mine venner
Det er vigtigt at være sammen med mine venner!” - men hvad menes der egentlig med ’venner”? Jeg tror, man skal have en, man kender, med til den sport, man starter til, men senere betyder det ikke så meget, om han stopper, hvis man er blevet gode venner med de andre. (Magnus, 4. klasse)

26 Primær- og aktivitetsvenner
Venner i idræt: Deler en fælles interesse med, men derfor behøver man jo ikke ses uden for selve den aktivitet, man er sammen om. Usikkerhed og ’pinlighedsfaktoren’ spiller en stor rolle som 9-12-årig. Unaturligt selv at opsøge nye venskaber, som også rækker uden for aktiviteten. Man kunne jo blive afvist!

27 Trænerne er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at skabe idrætsmiljøer!
Interviews viser: Træneren vigtigst i forhold til at etablere et godt idrætsmiljø og de kvaliteter, de byder ind med, er specielt knyttet til faglighed, at de skaber en tryg ramme og er gode til at kommunikere på en respektfuld måde!

28 Idræt som en modvægt til de ”usunde” interesser
- Det er godt at få en sund interesse. I stedet for at spille computer og kede sig, er tennis en sund interesse. Jeg synes ikke, at de skal bruge deres barndom på at kigge på en skærm. Det kan de gøre, når de bliver voksne. Så det sunde er at få rørt sig, møde andre mennesker osv. (Far til pige i 4. kl , spiller tennis))

29 Forældre har fokus på…. Trivsel Motion
Og deres børn har fokus på at blive bedre!

30 Hvad er det gode tweenliv? Hvornår trives man?

31 Alene, men ikke flere ensomme
Er mere fysisk alene, men bruger meget tid på vennerne i det virtuelle rum (spil!). Selvom mange hænger ud med deres venner i det virtuelle rum, er der ikke tegn på flere ensomme. Ligger ret stabilt på få, der ofte er ensomme (3 pct.), 21 pct. er ensomme engang imellem, 76 pct. er det sjældent/aldrig.

32 Flere er utilfredse med deres kroppe
Sket en udvikling: I 2008 var 8 pct. ikke tilfredse med deres kroppe. I 2012 ligger tallet på 16 pct. Der var ikke rigtig nogen forskel på drenge og piger i Men nu er pigerne ”stukket af”: Hver femte pige er utilfreds med sin krop. Forældrene tror, at krop og udseende er mindre vigtigt for børnene, end børnene selv synes de er.

33 Når fritid ikke er et frirum …
Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn (ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. har stoppet De børn, der mistrives i fritiden, har det generelt ikke så godt: Flere ensomme, kropsutilfredse osv. Forældre kender ikke til det og synes ikke, der er et behov for at snakke om trænere. Hvordan kan vi skabe det gode fællesskab, anti- mobbepolitik, uddanne vores ildsjæle/frivillige

34 Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder
Børne- og ungdomsliv i ”gamle dage” Børne- og ungdomsliv anno 2014 Ofte i flok Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre” søskende eller ved selv at være ”brugere” Varierede ”legefomer” Mindre variation i ”legeformer” Center for Ungdomsstudier (CUR)

35 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget!
Center for Ungdomsstudier (CUR) ”Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig – og de giver mig jo altid bare ret…”

36 De vokser op i en ”synes god om”-kultur
Center for Ungdomstudier (CUR)

37 Unge anno 2014 er ikke specielle
De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden – derfor andre strategier ”I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på – i dag har man brug for et par guidelines” - om det at vokse op i en understruktureret verden Center for Ungdomsstudier (CUR)

38 Unge anno 2014 er ikke specielle
”Kun for mig, kun for mig!” - om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal ”føles” rigtige og trygge…… Man får i udgangspunkt ikke hjernerystelse i det virtuelle rum – hvor der er altid er 21 grader og det ikke regner! Center for Ungdomsstudier (CUR)

39 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne?
Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne som de har historie med….og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar – efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

40 Tre skabeloner Center for Ungdomstudier (CUR) Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.

41 Det kræver en landsby at ”opdrage” unge!
Center for Ungdomsstudier (CUR)

42 Klubben i krydsfeltet mellem forventninger
Noter fra klubbesøg

43 ”Det bedste ved at gå i klub er vennerne
”Det bedste ved at gå i klub er vennerne. Og at der altid er noget at lave!” - et medlemsperspektiv

44 Klubben er god medicin mod den ”kedsomhed”, man kan opleve, når fritidsarenaen bliver stadig mere selvorganiseret! ”Hvis man går hjem, kan man ikke lave rigtig meget, man kan kun se fjernsyn eller spille computer, og det er rigtig kedeligt” – i klubben er der flere at lege med og man kan lave flere ting! ”Mad er vigtig! Der er tit varm mad! Det er lidt kedeligt, hvis man bare går hjem og tager en rugbrødsmad” ”Det er sjovt f.eks. at spile computer, fordi når man er hjemme, er det kedeligt ikke at kunne snakke med nogen!”

45 ”Been there, done that!” Hvor de faste rammer og aktiviteterne fremstår som attraktive i 4. klasse, fordi det medvirker til at håndtere overgangen til et stadig mere individualiseret ungdomsliv, så er det en del af ‘problemet’, når man går i klasse. Medlemmerne mere selvstændige og vil gerne udfordres lidt mere – og når man så i nogen grad oplever at der ikke er progression i aktiviteterne, så er det nemt at sætte ”kedeligt – duer ikke”- stemplet på klubben.

46 At give dem kompetence til næste skridt i livet
- et medarbejderperspektiv!

47 Vi vil ”noget ” med børn og unge!
”… Projektet er at ruste børn til at kunne klare sig videre i livet. Give dem de kompetencer, de har brug for i forhold til at tage de næste skridt. De handler om at blive rustet til at være at være sociale væsener” (Klubmedarbejder) Selvforståelsen i klubberne er, at man er i gang med et vigtigt projekt i en formativ periode af børn og unges liv, og at den enkelte voksne potentielt er en vigtigt del af dette projekt!

48 Men hvad er dette ”noget” mere præcist?
Udfordringen er, at når der mere specifikt spørges ind til dette ”noget”, som klubberne og de voksne kan, så er det reelt svært at sætte ord på, projektet egentlig er – og dermed også, hvad der er de overordnede pejlemærker i det daglige pædagogiske arbejde.

49 Klubpædagogik i klubberne er ofte et individuelt projekt!
En pædagogiske tænkning og praksis i mødet med medlemmerne forekommer i nogen grad at være båret at den enkelte medarbejders faglighed og historie – og mindre omfang af nogle fælles pædagogiske pejlemærker og projekter!

50 Pædagoger er relationseksperter – hm!
Vi kan en masse med børn og unge….men vi har svært ved at forklare hvad og hvordan! Pædagoger er relationseksperter – hm! Fra osmosisk pædagogik til intentionel praksis – og det er vigtigt: I forhold til vores egen praksis I forhold til kommunikation med andre faggrupper I forhold til aftagere af vores ”produkter” I forhold til pragmatiske beslutningstagere der er optaget af evidens m.v.

51 Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget - udover det sociale
Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget - udover det sociale! - et forældreperspektiv

52 Forældre kan sagtens sætte ord på deres forventninger!
(1): ”…Hvad de skal have ud af at gå i klub? Jeg tænker, at det handler om at få et socialt netværk og at have en lille smule fritid i en hektisk hverdag …”. (2)”… Og have lov til at være børn, få lov at lege og spille computer uden at stille for store krav…. ” (1): ”…Ja, det er vigtigt! Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget – udover social udvikling. Det skal ikke være ligesom i skolen. Det skal være et frirum at være her...” (2)”… Også er det også vigtigt at vide, at børnene er i trygge rammer i klubben…!” Når det er relativt enkelt for at forældre at sætte ord på deres forventninger kan det hænge sammen med at de reelt ikke har de store forventninger.

53 Klubben eller pengene? Den manglende ”viden” omkring andre ”projekter” i klubben – f.eks. betydningen af relationen med voksne der ikke har noget på deres børn – er sandsynligvis også en medvirkende faktor i forhold til at forstå forældrenes manglende engagement i klubben aktiviteter, og hvorfor en åbenbart ret stor gruppe giver deres børn i klasse valget mellem penge eller klub!

54 Nogle få centrale temaer!
Struktur/organisering: Fra en blandt mange til set af mange, men kendt af to! Kan vi ændre på noget bestående og nytænke på noget andet? – og lade noget dø….

55 Klub-DNA et foreløbigt bud!

56 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal!
Vi kender det fælles klubprojekt og kan formulere det, så ”udenforstående” kan forstå det! Vi ved, hvilke konkrete livskompetencer, vi vil give de unge! Vi mestrer forskellige typer af voksenroller – formskaber, tourguide og inspirator

57 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal!
Vi sætter aktiviteter i gang, så vi skaber rum for alle og viser vejen for deltagelse i aktiviteter! Vi er ikke ”eksperter” på unges liv, men vi ønsker at være nysgerrige voksne, der proaktivt stiller spørgsmål!

58 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal!
Mulige udviklingsprojekter: At arbejde med at udvikle en fælles pædagogisk tænkning og praksis i klubarbejdet At gå fra ”noget” og ”nogle” til at identificere nogle helt konkret livskompetencer/egenskaber vi gerne vil understøtte hos medlemmerne, samt italesætte hvad det er, at klubmedarbejdere skal kunne/kan!

59 Vi tror på vigtigheden af relationer – og vigtigheden af, at vores strukturelle setup understøtter relationsarbejdet! Vi ønsker at være klubber, hvor alle unge bliver ”set” og har relation til min. én voksen, der gør, at denne voksne har taleret ind i hendes/hans liv Vi anerkender, det er medarbejdernes ansvar at tage initiativ til at etablere relationen! Mulige udviklingsprojekter: Udvikle ”nye” måder at organisere det daglige arbejde Udvikle og afprøve faste forløb, som skaber fælles historie!

60 Klubben som et struktureret frirum, der skaber såvel trygge rammer som muligheder for at blive bragt ud af sin comfortzone! Med afsæt i en viden omkring unges liv i en understrukturerert verden, hvor de fx selv skal tage mange valg, og hvor det virtuelle rum ofte er voksenfrit, ønsker vi at være et alternativt struktureret frirum, som tager afsæt i hvor medlemmerne aktuelt befinder sig i deres liv. Vi kan af og til også udfordre og skubbe de unge ud af deres comfortzone ”kun for mig”-kultur, således at de opdager nye sider af sig selv og verden.

61 Vi laver intergenerationelle-/interessefællesskaber, hvor de unge er sammen med nogle de deler interesse med – men ikke nødvendigvis har fælles historie (eller alder) med! Udviklingsprojekter: Forsøg med en obligatorisk aktivitet i løbet af ugen….f.eks. pc-kørekort…. Faste forløb

62 Det er godt, at man ikke hele tiden skal vælge!
Nu har I prøvet det med at gå til noget i klubben i endnu længere tid. Hvordan synes I det fungerer? Jeg synes det fungere fint. Vi har nogle gange nogle små ture her i klubben. Men det okay, men jeg er ikke med så tit. Jeg kan bedre lide, at det er noget, som er fast, noget man skal komme til, for det er noget man lærer af. Jeg ved godt, at klub skal være sjovt og sådan noget. Jeg ved fx at I har været med på skøjteture og bowling. Men jeg kan bedre lide, at det er noget man går fast til, og det ikke er noget, man hele tiden skal vælge.

63 Klubben som et reflektorium, hvor man bliver udfordret til at tænke over, hvad der er vigtigt for en - og hvorfor! Vi er med til analysere og reflektere og ikke blot at beskrive og ”synes godt om”. Vi ønsker at hjælpe unge til at sætte ord på ”hvorfor”! Vi stiller også de spørgsmål, vi godt ved, at der ikke stilles andre steder! Vi stiller dog ikke blot spørgsmål for at stille spørgsmål – men med henblik på læring og personlig selvindsigt! Udviklingsprojekter: ”Samtaleoplæg” koblet med aktiviteter Afprøve modeller for dialogsnakke/samtale om værdier

64 Klubben som et aktivitetsrum kendetegnet ved progression
Unge bliver ældre – og vores praksis tager afsæt i dette! Vi arbejder med afsæt i en ”rød tråd”, hvor de aktiviteter, der tilbydes, ”bygger ovenpå” de forudgående aktiviteter Udviklingsprojekter: Fagplaner med målsæninger, indhold og skitsering af progressionsmulighederne Udvikling af 2.0-forløb – evt. i samarbejde med eksterne aktører

65 Klubben som rammen om spændende aktiviteter, der afspejler en intentionel praksis!
Vi har ikke blot aktivitet for aktivitetens skyld Vi tænker i kvalitet og udvikling – og derfor evaluerer vi! Vi tænker i aldersvarende aktiviteter! Udviklingsprojekter: Fokus på hvilken faglighed/livskompetencer m.v. de enkelte aktiviteter undrestøtter…. Forløb med fokus på udvikling af progression i aktiviteterne Forsøg med færre men ”bedre” aktiviteter” , herunder en bedre normering

66 Klubben som en central del af den landsby, der kræves for at ”opdrage børn og unge!
Vi ønsker at være en central aktør i udviklingen af unges fritidsliv, herunder at bygge bro til foreningslivet for de medlemmer som ikke aktuelt er aktive i foreningsaktiviteter. Vi ønsker at være et supplement til foreningslivet! Vi ønsker at understøtte skolens læringsprojekt – med fokus på indlæring af såvel personlige som sociale kompetencer

67 Fritidslivet….. Udviklingsprojekter:
Fodbold fire gange om ugen – heraf en gang i klubben! Gamemaster-funktion Forenings-satelitter i klubben – f.eks. basketball! Projekter i samarbejde med skolen

68 Hvad skal være fokus i jeres projekt med skolen?
Trivsel/AKT – husk, at mistrivsel topper i 4.-5.klasse Skal I være i skolegården? Skal I lave et ”rigtige mænd laver lektier på den fede måde”-projekt – lektiecafe med fokus på ”udeskoling”? Skal I lave en H.C. Andersen-musical i samarbejde med dansk og matematiklæreren, hvor eventyret bliver ”gendigtet af de klogeste, kostumer syet af de mest kreative og opført at de mest ”udadvendte”? Foregår ”håndværk og design” i jeres lokaler?

69 Klubben som rammen omkring et socialt fællesskab og uddannelse til medborgerskab – hvor man i praksis oplever, at det giver mening at engagere sig i og at have indflydelse på rammerne for såvel eget som andres liv! Vi har fokus på det større sociale fællesskab i selve klubben. Både gennem særlige aktiviteter, men også gennem rammer og en daglig italesættelse, som skaber en udvikling mod større deltagelse og inklusion i fællesskabet. Vi bidrager til demokratisk dannelse og medborgerskab ved, at vi engagerer os i projekter, som har fokus på aktiviteter, unge og forhold, som ikke er en naturlig del af dagligdagen i klubben, men som fx kan være af international karakter.

70 Udviklingsprojekter:
Venskabsklubber Et fælles internationalt projekt - ” kr.” fra klubberne i København – kopi af den rulletekst der 42 gange ruller over skærmen i forbindelse med Danmarksindsamlingen på lørdag – eller måske i 2015?

71 Udfordringen…… Ikke at være religiøs At komme i gang….