Kort om praksisplanen for almen praksis

Præsentationer af emnet: "Kort om praksisplanen for almen praksis"— Præsentationens transcript:

1 Ny praksisplan for almen praksis Oplæg v/ Ida Pedersen, kommunalt medlem af Praksisplanudvalget

2 Kort om praksisplanen for almen praksis
Ny praksisplan for almen praksis udarbejdes af Praksisplanudvalget minimum én gang i hver valgperiode. Praksisplanen indgås mellem kommuner, region og praktiserende læger. Praksisplanens overordnede formål er at kommuner, region og praktiserende læger aftaler rammerne for samarbejdet om almen praksis. Det handler bl.a. om sikring af lægedækning i hele regionen, samt samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger. En gang i hver valgperiode skal der udvikles en ny praksisplan for almen praksis. Arbejdet med at udvikle en ny nordjysk praksisplan, som skal træde i kraft i oktober 2020, er igangsat i Praksisplanudvalget med kommunal deltagelse. Praksisplanens overordnede formål er at kommuner, region og praktiserende læger kan aftale rammerne for samarbejdet omkring almen praksis. Og det er dermed en vigtig kommunal indgangsvinkel for at få indflydelse på lægedækningen i Nordjylland og samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne.

3 Primære kommunale udfordringer vedr. almen praksis
Rekruttering/lægedækning Centralisering af praksis Tilgængelighed til almen praksis for borgere og kommune Fra et kommunalt perspektiv er der primært disse udfordringer, som skal håndteres i en ny praksisplan: Rekruttering og lægedækning: Nordjylland er stærkt udfordret på lægedækningen: Mange ydernumre er ledige, knap 3/4 af Nordjyllands lægepraksis er lukket for tilgang af nye patienter, og private aktører (udbudsklinikker) regionsklinikker dækker ca. 10 % af lægekapaciteten i Nordjylland (i nogle kommuner omkring 50 %). I tillæg til dette er ca. 30 % af de praktiserende læger i Nordjylland 60+ år, så i nærmeste fremtid forventes der fortsat at skulle arbejdes hårdt for at sikre lægedækning. Centralisering af praksis: Mange praktiserende læger vil helst praktisere i de større byer og i større klinikker. I nogle tilfælde kan det være fint at få skabt større enheder med faglige fællesskaber (eksempelvis i sundhedshuse), men det udfordrer den lokale, nære lægedækning. Tilgængelighed til almen praksis: Borgerne har naturligvis brug for let tilgængelighed til almen praksis, men også kommunalt personale har ofte brug for dialog med den praktiserende læge for eksempelvis at få vurderet en borgers tilstand. Men det kan i nogle tilfælde være meget tidskrævende at få kontakt til den praktiserende læge.

4 Kommunale input til praksisplanen
En mere politisk praksisplan – færre ”teknikaliteter” og mere politisk retning. Mere proaktivt samarbejde om lægedækning og rekruttering/fastholdelse. Forbedret tilgængelighed – for borgere og kommunalt personale. Kontinuitet og god dialog – uanset praksistype. Forstærket samarbejde med almen praksis på konkrete områder. Dialog mellem Praksisplanudvalgets kommunale medlemmer og Sundhedspolitisk Dialogforum har givet disse kommunale fokusområder for en ny praksisplan: En mere politisk praksisplan: Der ønskes en mere politisk praksisplan med politiske målsætninger og overordnede indsatsområder. Dette giver mere fleksibilitet til i løbet af aftaleperioden at afprøve relevante indsatser. Samarbejde om lægedækning og rekruttering: Der er behov for et mere proaktivt samarbejde mellem parterne om lægedækning, rekruttering og fastholdelse. Ved praksisophør skal der så tidligt som muligt samarbejdes, og de muligheder overenskomst og lovgivning giver, skal udnyttes fuldt ud til at sikre lægedækning. Tilgængelighed til almen praksis: Borgere og kommunalt personale skal sikres den bedst mulige tilgængelighed til den praktiserende læge. Særligt den kommunale akutfunktion har brug for let tilgængelighed. Der skal afprøves digitale løsninger for at lette tilgængeligheden til almen praksis for borgere og kommuner. Kontinuitet og god dialog uanset praksistype: Udbudsklinikker og regionsklinikker skal køre med så stor kontinuitet som muligt (dvs. mindst mulig udskiftning af læger). Derudover skal kommunernes dialog med alle lægetilbud gøres nemmere; flere kommuner har nu separat dialog med PLO-læger og udbudsklinikker. Forstærket samarbejde på konkrete områder: Kommunerne kan se et perspektiv i et forbedret samarbejde på flere konkrete områder. Det drejer sig eksempelvis om medicinhåndtering, som er en tidstung opgave af stigende omfang.

5 Politiske målsætninger i ny praksisplan
For nuværende arbejdes i den nye praksisplan med 6 politiske målsætninger: 1. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen 2. Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis 3. Styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere 4. Styrke almen praksis' rolle som tovholder for patienten 5. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov 6. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet Praksisplanudvalget arbejdet for øjeblikket med nedenstående 6 politiske målsætninger i Praksisplanen: 1. Styrke proaktivt samarbejde om lægedækningen : Der skal laves en plan for sikring af lægedækning og rekrutteringsindsatser i samarbejde mellem parterne. 2. Sikre hurtigere og nemmere adgang til almen praksis: Sikring af fysisk, telefonisk og elektronisk tilgængelighed til almen praksis for patienter og samarbejdspartnere. 3. Styrke nære relationer mellem samarbejdspartnere: Sikre sammenhængende patientforløb. 4. Styrke almen praksis' rolle som tovholder for patienten: Almen praksis er patientens indgang til sundhedsvæsenet, og almen praksis skal derfor bl.a. have et godt kendskab til sundhedstilbud i kommunerne. 5. Sikre målrettede indsatser til de patienter, der har størst behov: For at sikre mere lighed i sundhed kan der være behov for at borgere behandles forskelligt med udgangspunkt i deres ressourcer. Der kan eksempelvis arbejdes med almen praksis i forhold til patienters mulighed for egenomsorg. 6. Udvikle og fastholde den faglige kvalitet: Plan for kvalitetsudvikling i almen praksis, eksempelvis i forhold til medicinhåndtering.

6 Tidsplan for ny praksisplan for almen praksis
Primo 2019: Indledende høring gennemført hos kommunerne Marts 2019: Input til Praksisplan drøftet kommunalt i Sundhedspolitisk Dialogforum Juni 2019: KKR orienteres om status på udvikling af Praksisplan Resten af 2019: Udvikling af Praksisplan i regi af Praksisplanudvalget November 2019: KKR orienteres om høring af praksisplan i kommuner Januar-marts 2020: Praksisplan i høring hos kommunerne Marts-juni 2020: Praksisplan færdiggøres på baggrund af høringssvar Juni 2020: KKR orienteres om praksisplan til godkendelse hos kommunerne August-september 2020: Praksisplan til godkendelse i kommunalbestyrelser og regionsråd 1. oktober 2020: Ny praksisplan træder i kraft Kommunerne har flere muligheder for at påvirke indholdet af praksisplanen. Kommunerne har allerede givet input til Praksisplanen via en indledende høring og via kommunale politiske drøftelser i Sundhedspolitisk Dialogforum. En høringsversion af Praksisplanen udvikles i den resterende del af 2019 og kommer til høring i kommunerne primo Efter tilpasning af planen kommer den endelige praksisplan til godkendelse hos kommunerne i august-september 2020 og træder i kraft til oktober 2020. KKR og de enkelte kommuner vil løbende blive holdt orienteret og inddrages i løbet af udviklingsprocessen.