FoU-Projekt om børn- og ungeområdet på Efter- og Videreuddannelsen Specialisering i børne- og ungeafdelinger – gavner det børn, unge og familier? v/ Annemette.

Præsentationer af emnet: "FoU-Projekt om børn- og ungeområdet på Efter- og Videreuddannelsen Specialisering i børne- og ungeafdelinger – gavner det børn, unge og familier? v/ Annemette."— Præsentationens transcript:

1 FoU-Projekt om børn- og ungeområdet på Efter- og Videreuddannelsen Specialisering i børne- og ungeafdelinger – gavner det børn, unge og familier? v/ Annemette Matthiessen, Birgitte Zeeberg og Maja Haack

2 Hvor vigtig er organiseringen for socialrådgivers arbejde med udsatte børn og unge?
”Da jeg gik på uddannelsen tænkte jeg at organiseringen af arbejdet med udsatte børn og unge var ligegyldig. Nu ved jeg at den betyder alt.” Fra interview med sagsbehandler efter to års erfaring i en kommune

3 Afsæt for projektet Specialisering i børne- og ungeafdelinger
Specialisering i form af BUM i 00’erne Yderligere organisatoriske omlægninger i danske kommuner i begyndelsen af 10´erne, hvor en stor del kan ses som specialisering Inspiration af stort svensk forskningsprojekt af Morén, Blom, Perlinski & Lundgren (KAIMeR og specifikke begreber om specialisering i socialt arbejde)

4 Fra ide til projekt Finansiering af Socialstyrelsens forsknings- og udviklingspulje for den sociale diplomuddannelse – børn og unge Perioden medio 2017 Formålet er at styrke kompetencer hos studerende og undervisere samt at bidrage til diskussioner i praksisfeltet, hvor de mange omorganiseringer peger på vigtigheden af at være opmærksom på fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere sig på

5 Problemformulering Hvordan påvirker specialisering i børne- og ungeafdelinger sagsbehandleres opgavevaretagelse overfor børn, unge og forældre? Særligt fokus på: inddragelse helhedssyn håndtering af love, regler og skøn

6 Hvad er specialisering?
Specialisering kan defineres som en vidtgående arbejdsdeling (Jacobsen & Thorsvik, 2008; Kristiansen, 1997 & Otterlei, 2003). Mintzberg skelner mellem horisontal og vertikal specialisering. Horisontal handler om i hvilket omfang medarbejderen er ansvarlig for specifikke opgaver, mens vertikal specialisering dækker over organiseringen af beslutningskompetence. Det særlige ved socialt arbejde er, at problemerne er komplekse, dynamiske og ofte uforudsigelige. Konsekvensen for arbejdsdelingen er, at der er vedvarende diskussioner om grænserne for den arbejdsopgave, der skal deles.

7 Et multimetodisk undersøgelsesdesign
Miniforsknings-oversigt Screening af østdanske kommuner Feltarbejde i to kommuner

8 Kortlægningen af kommuner i Østdanmark
Data om kommunernes specialiseringsformer er produceret ved telefoninterview og giver et øjebliksbillede af organiseringen i kommunerne. 41 ud af 46 kommuner deltog i kortlægningen.

9 Resultater af kortlægning af Østdanske kommuner
Type 1 Kommuner med en problemspecialisering Uden modtagelse 4 Med modtagelse 6 Type 2 Kommuner med en problem- og en aldersspecialisering 3 11 Type 3 Multispecialiserede kommuner med en problem-, en funktionel- og evt. en aldersspecialisering 14

10 Feltarbejde i to kommuner
Kommune med høj grad af specialisering Kommune med lav grad af specialisering Afdelingsniveau Interview med ledere Sagsniveau Indledende sagsanalyse af 3 sager 3 interviews med forældre 3 interviews med børn 2 interviews med forældre 3 sagsbehandlerinterviews Observation af 3 møder Observation af 1 møde Opfølgende sagsanalyse Fælles Fokusgruppeinterview med 5 sagsbehandlere Komparativt perspektiv og forløbsperpsektiv I alt 17 interviews

11 Udvælgelse af sager 1 Til præsentation af projektet til møder i de to kommuner spurgte vi sagsbehandlerne, om de havde lyst til at deltage med en sag, hvor de også kunne forestille sig at familien ville indgå i undersøgelsen 2 Vi har været opmærksomme på forskellige variable i udvælgelsen af sager: sager fra både det psykosociale og handicapteamet, sager hvor der er arbejdet med tidlig indsats på almenområdet, fordeling på alder og køn, en anbringelsessag. 3 Vi kontaktede familierne i de seks sager og spurgte om de ville deltage. Alle har givet tilsagn, men en familie er sprunget fra og en af de unge ville ikke interviewes. = 6 sager, hvor forholdet mellem sagsbehandler og børn, unge og familier er mere positivt end i mange andre sager. Kan sagerne ses som positive, kritiske cases?

12 Problemspecialiseret – lavt specialiseret, kommune 1
Direktion Chef Faglig leder, psykosocialt område Vest, 5 sagsbehandlere Øst, 5 sagsbehandlere Faglig leder, børnehandicapområdet 8 sagsbehandlere 1 administrativ medarbejder Psykosocial: SB har ingen egen kompetence, daglig leder deltager i alle beslutninger. Der afholdes ugentlige behandlermøder samt månedlige visitationsmøder. Handicap: SB har en begrænset egenkompetence (Sel § 42 tabt arbejdsfortjeneste) daglig leder deltager i beslutninger. På trods af samme overordnede chef kan det være en ”kamp mellem familieafd og handicapafd om hvem, der skal tage en sag, hvis der er både funktionsnedsættelse og psykosoc problemer. ”Lederne skal blive enige om, hvor sager skal ligge” (ca. 5 % af sagerne er lederne i tvivl om, hvor skal ligge)

13 Højt specialiseret, kommune 2
Direktør 1 Chef Faglig leder, børn og familie Undersøgelse med vagtordning 4 sagsbehandlere Foranstaltning 1 koordinator Udsatte unge Direktør 2 Chef Faglig leder, handicapområdet Voksenhandicap Børnehandicap 1 koordinator 4 sagsbehandler Psykosocial: Undersøgelsesteamet har egenkompetence til at afgøre, om der skal laves en undersøgelse eller sagen skal lukkes og til at iværksætte familiebehandling til yderligere udredning (møder 2 x uglt). Foranstaltninger afgøres på behandlermøde med teamleder 1 x uglt. Her deltager to sb fra undersøgelsesgr. Ungegruppen har eget bevillingsmøde, hvor teamleder også deltager. Anbringelser indstilles til visitationsmøder 1 x mdl. (centerchef, leder, teamleder og ppr) Sb i foranstaltningsteamet har begrænset egenkompetence (fx til følgeudg ved anbr og forlængelse af kontaktpersoner), holder møder 1 x ugl. Desuden afholdes teamleder driftsmøder (1 x ugl) hvor alle tre team deltager, bl.a. afgørelser fra ankestyrelsen drøftes. Handicap: Sagsbehandlerne har begrænset egenkompetence (tabt arbejdsfortjeneste). Bevillings-behandlermøder med deltagelse af leder afholdes 1 x ugl. Bev- og behandlermøder indstiller til centerchef. ”Ret mange problemer med at afgøre, hvor sagerne hører til handicap eller familieafd. Sager, hvor der er et handicap, men også meget socialt udenom”. (ca 40 kommer fra psy.soc.) Handicap ikke samme muligheder for at tilbyde bl.a. familiebehandling, mv. hos interne leverandører, som psy.soc har. Der er tale om to forskellige direktørområder.

14 Om specialisering - hvad ser vi i undersøgelsen?
Kortlægningen peger på, at organiseringen af det specialiserede børn- og ungeområde er på den ene side drevet af det som inden for det nyinstitutionelle perspektiv betegnes som isomorfisme, et træk mod ensliggørelse pga. pres fra den institutionelle omverden, og på den anden side er organiseringen forskelligartet og mangfoldig. Feltarbejdet viser, at specialiseringen også er vertikal. I begge kommuner er der oprettet et visitationsudvalg, som godkender beslutninger om indsatser. Sagsbehandlerne har ingen eller begrænset egenkompetence. Visitationsudvalgene har en legitimerende rolle og indgår i økonomistyringen, som er tydeligt rammesættende for sagsbehandlingen i begge kommuner.

15 Om specialisering - hvad ser vi i undersøgelsen?
Organisatorisk specialisering får især betydning for børn, unge og forældre, når den giver sig til udslag i sagsbehandlerskift. Forældre i de undersøgte sager er enige om, at de ønsker at undgå sagsbehandlerskift. Resultatet underbygges af forskningsoversigten, men må også ses i lyset af, at der er et positivt forhold mellem sagsbehandler og familie i de udvalgte sager.

16 Om specialisering – hvad ser vi i undersøgelsen?
Snitfladeproblematikker som følge af opdelingen i psykosociale og handicapteams er en udfordring i begge feltarbejdskommuner. Et stigende antal børn med udviklingsforstyrrelser og psykiatriske diagnoser har ikke et klart tilhørssted, hvilket giver anledning til uenigheder om placeringen af sager mellem teamene. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for familierne om deres sag ender i det psykosociale eller børnehandicapteamet. Det skyldes bl.a. at der er forskel på kultur og indsatser mellem de to typer af teams.

17 Spørgsmål til refleksion
Hvilke fordele og ulemper kan der være ved organisatorisk specialisering set fra et professionsperspektiv?

18 Fordele & ulemper ifølge svenske socialarbejdere
Den specialiserede organisation Den integrerede organisation Fordele mulighed for faglig fordybelse udvikling af spidskompetencer udvikling af fælles specialisterfaringer i grupper vidtgående delegation af myndighed og opgaver mulighed for hurtige beslutninger Ulemper tab af en bredere viden om organisationen manglende samarbejde mellem forskellige afdelinger høj arbejdsbelastning høj medarbejderomsætning den enkelte socialarbejder sidder med et stort ansvar

19 Et teoretisk perspektiv på inddragelse
Vi benytter en modificeret model af Harts inddragelsesstige (1992): 8. Forældre/barns initiativ, organisationen understøtter 7. Forældre/barn har uddelegeret autoritet 6. Forældre/barn og organisationen planlægger sammen 5. Forældre/barn rådgiver 4. Forældre/barn informeres og konsulteres 3. Forældre/barn informeres og inddrages symbolsk 2. Uenighedens u-vending 1. Forældre/barn manipuleres Til brug for operationalisering af inddragelsesbegrebet har vi trukket på en model, der oprindeligt blev udviklet af Arnstein (1969) og efterfølgende bearbejdet af Hart (1992). Den kaldes for ladder-of-participation, og vi har lavet en modificeret version til projektet, som dels forankrer begrebet i denne organisatoriske kontekst, og dels opdeler forældre og børn, da deres inddragelse målt på deltagelse ikke altid, og nogen gange endda kan være i modstrid. Så det er for at få øje på disse nuancer. Jeg vil ikke gå i detaljer med modellen her, men som I kan se, bevæger skalaen sig fra trin 1, som er manipulation til en stigende grad af deltagelse, op til et niveau, hvor det er borgerens eget initiativ. Fokus for inddragelsen her er processuel, da myndighedsansvaret er (jf. Retssikkerhedslovens § 4) at tilrettelægge sagen, så borgeren kan medvirke, men det er myndighedens ansvar at afgøre sagen. Stigen kan kritiseres for, at indlejre et hierarki, som indikerer en stræben efter at nå toppen – som måske ikke er altid er mulig eller relevant.

20 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
Sagsbehandlerne har vanskeligt ved at finde tid til inddragelsen og prioritere den, selvom de har ønsker og intentioner om at inddrage. Familien egne ressourcer bliver derfor afgørende i form af gå-på-mod, systemviden, støtte fra familie og netværk og skriftlige kompetencer. Disse ressourcer findes i højere grad hos familierne i handicapteamene end i de psykosociale teams. Omfatter ikke dem der ikke vil samarbejde eller ikke har ressourcerne. Opfattelserne varierer på deltagelsesgrad.

21 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
På denne baggrund ser vi større forskelle i inddragelsesform og deltagelsesgrad mellem de psykosociale og handicapteams end mellem de to kommuner. De højeste grader af deltagelse finder sted borgerinitieret, mens den form for deltagelse, der initieres af sagsbehandlerne har en lavere grad af deltagelse. En sagsbehandler fra børnehandicapteam siger: Det er som regel familierne, der tager initiativ, det er ikke mig. Det er utilfredsstillende.

22 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
Især inddragelsen af unge med psykiatriske diagnoser er udfordret. Der er flere eksempler på, at de er ikke- deltagende i interaktionen knyttet til sagsarbejdet og i nogle tilfælde også i indsatserne.

23 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
Sagsbehandlerne kontakter næsten udelukkende familierne ud fra en socialadministrativ logik, som især udspringer af de processuelle regler i lovgivningen. Inddragelse er hjerteblod, kerneopgave for praktikerne. Skriftlige krav opleves hos nogen af sagsbehandlerne som ’noget andet’ end inddragelse – altså et skrivebordsarbejde.

24 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
I sagsarbejdet samarbejder sagsbehandlerne primært med forældrene, som udlægger deres børns behov. Det sker også i sager, hvor der er tegn på, at forældre og børn har forskellige opfattelser af behovet. En mor siger: … som sagsbehandleren siger, så stoler hun også rigtig meget på, at jeg taler min datters sag og jeg kan sætte nogle andre ord på. De unge og børnenes stemmer er begrænsede, og kommer ofte til udtryk gennem spørgsmål-svar. Vi ved fra forskning, at børn gerne vil inddrages. Vi ved også at de kun bliver inddraget i begrænset omfang, og vi ved noget om barriererne: ønske om at beskytte børnene; det er en vanskelig opgave, som kræver kompetencer, tid og forberedelse i en presset hverdag; eller der kan være en overvejelse om, at inddragelse alligevel ikke vil gøre en forskel. Vi ser i materialet flere eksempler på, at forældrene bliver talerør – der er sager hvor det helt åbenlyst er relevant, og andre, hvor der kunne være et uudnyttet potentiale i at tale med barnet/den unge. Her adskiller forældre og børn sig altså på inddragelsesstigen.

25 Om inddragelse – hvad ser vi i undersøgelsen?
Forældrene fra både psykosocialt- og handicapteam i begge kommuner oplever, at det er forholdsvist nemt at få adgang og kontakt til sagsbehandleren enten via mail, sms eller telefon. Vi ser en diskrepans mellem oplevet inddragelse og faktisk inddragelse, muligvis med afsæt i hvilke forventninger familierne har til inddragelse. Familierne med en sag i de psykosociale teams oplever sig således i høj grad inddraget, men har ikke en høj deltagelsesgrad, tager sig den ikke på eget initiativ og forventer ikke høj inddragelse.

26 Et teoretisk perspektiv på helhedssyn
Helhedssyn er centralt i socialt arbejde. Inspireret af litteratur (Egelund og Hillgaard, 1993, Guldager 2013, 2015, Harder og Nissen, 2011, Olesen, 2011 og Larsen, 2013) peger vi på dominerende elementer i forståelsen af begrebet: - niveau-, arena- og perspektivtankegang - kontekst- og åbenhed overfor børn og familiers aktuelle livssituation Som modvægt til det professionsteoretiske princip kombineres helhedssynet med et bottum-upfænomen, hvor børn og familier bliver medskabere nedefra. I undersøgelsen forsøger vi at afdække både, hvordan sagsbehandler forstår et helhedssyn (”helhedsse”), arbejder med dette i praksis (”helhedshandle”) og hvordan familierne oplever denne praksis.

27 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
I spørgsmålet om helhedssyn har sagsbehandlerne primært et familie- eller et børneperspektiv. Om andre arenaer og niveauer er afspejlet i helhedssynet er i høj grad afhængigt af samarbejdet med andre fagprofessionelle og deres oplysninger om familierne. Sagsbehandlernes selvstændige perspektiv på definitioner af problemer og vurderinger af børns og unges behov samt familiernes stemme indgår i begrænset omfang i sagerne. Samarbejdspartnerne inden for specialområdets perspektiv rammesættes af bevillingsperioderne.

28 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Sammenligner man afdelingerne psykosocial- og handicap kan man se, at handicap i høj grad er beskæftiget med ansøgninger, hvilket bliver forholdsvis styrende for sagsbehandlingen. En sagsbehandler siger: Man kan blive fokuseret på lovgivning og lidt af helhedssynet falder bort. I en af kommunerne er børn med handicap sammenlagt med afdelingen for voksenhandicap og har herefter et mindre tæt samarbejde med familieafdelingen.

29 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
De interviewede forældre giver udtryk for, at sagsbehandlerne stort set tager fat i de problematikker, der fylder mest for dem. Men familierne bemærker, hvor længe de har måtte vente på hjælpen. I den højt specialiserede kommune blev hjælpen til familierne sat i værk senere end i den lavt specialiserede kommune. I denne kommune har et systematisk arbejde med tidlig indsats været implementeret længere end i den lavt specialiserede. Således er adgangen til forvaltningen mere vanskelig for familierne og sagerne har derfor en mere alvorlig karakter i den højtspecialiserede kommune.

30 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Arbejdet med helhedssyn kan opdeles i at helhedsse og helhedshandle. Sagsbehandlerne samarbejder med andre fagprofessionelle om at helhedsse. De udvalgte sager viser, at forældres status som enlige og socioøkonomiske forhold ikke fylder i helhedssynet, selvom det er forhold af betydning for børnene, de unge og deres forældre.

31 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Den vertikale specialisering indsnævrer sagsbehandlernes råde- og handlerum, når det gælder at helhedshandle. Forklaringen på, at sagsbehandlerne ikke arbejder mere aktivt med helhedssynet kan være, at sagsbehandlerne på forhånd tilpasser helhedssynet til handlemulighederne i forvaltningen.

32 Om helhedssyn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Sagsbehandlerskift påvirker som nævnt inddragelsen. Korterevarende relationer gør det vanskeligere for familier og sagsbehandlere at forstå sagernes nuancer, at udfordre hinandens problemforståelser og formulere det svære med afsæt i konkrete observationer eller tidlige samtaler. Der er ikke i feltarbejdet eksempler på, at sagsbehandlerne faciliterer en proces, hvor divergerende problemforståelser drøftes og uenigheder udforskes.

33 Spørgsmål til refleksion
Hvilken betydning kan det have for sagsarbejdet, at der gives mulighed for udforskning af uenigheder?

34 Et teoretisk perspektiv på love, regler og skøn
Love, regler og udøvelse af skøn spiller en betydelig rolle på børn- og ungeområdet, hvor kommunerne har et komplekst juridisk ansvar med vidtgående juridiske beføjelser. Om en beføjelse er skøns- eller regelbundet beror på, hvor præcist reglen er beskrevet. Processuelle regler, der knytter sig til sagsbehandlingen er siden Anbringelsesreformen i 2006 ikke alene steget kraftigt, men er også underlagt overvågning fra Ankestyrelsens side. Procesreglerne står i forbindelse med det materielle retsgrundlag og har således betydning for sagsbehandlingens indholdsmæssige udbytte og grad af lovmedholdelighed.

35 Om håndtering af love, regler og skøn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Procesreglerne på børn- og ungeområdet udgør fx underretninger, partshøring, børnefaglig undersøgelse, handleplan, opfølgning og tidsfrister. Disse procesreglers tilknytning til det materielle resultat af sagsbehandlingen er centralt. Uanset organisering i begge feltarbejdskommuner er det vanskeligt for sagsbehandlerne at overholde tidsfrister i lovgivningen fx opfølgningsmøder.

36 Om håndtering af love, regler og skøn – hvad ser vi i undersøgelsen?
De største forskelle i forhold til sagsbehandlernes håndtering af love, regler og skøn er ikke mellem de to kommuner, men mellem psykosociale og handicapteams. I de psykosociale team er skønnet centralt, når der skal træffes en afgørelse om indsatser, mens børnehandicapteamene arbejder mere på et materielt grundlag og efter Ankestyrelsens principafgørelser. En sagsbehandler siger: I handicap er det noget med, hvad familierne kan få LOV til af få af os – i psykosocial handler det mere om, hvad vi kan få lov at putte ind i familierne. Det handler om, at vi skal hjælpe dem med at skubbe noget ind.

37 Om håndtering af love, regler og skøn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Parallelt til dette er der også forskel på familiernes forhold til love, regler og skøn. Familierne med en sag i de psykosociale teams er afhængige af sagsbehandlernes udlægning og håndtering, mens familierne med en sag i børnehandicapteamsene i højere grad kan forholde sig til forvaltningen og det system, som den er end del af. Flere af dem har fx bedt om aktindsigt og klaget til Ankestyrelsen over afgørelsen i sagerne.

38 Om håndtering af love, regler og skøn – hvad ser vi i undersøgelsen?
Interviewdata fra familierne peger på, at når først familierne har tillid til deres sagsbehandler, så interesser de sig ikke meget for, hvordan oplysninger om dem i forbindelse med sagsbehandlingen bliver udvekslet eller hvordan parthøringen bliver udøvet. Flere familier er også usikre på, om de har en handleplan. En mor: Tænker ikke det er vigtigt, tager det, som det kommer. Kender ikke lovgivningen inden for det kommunale, hvad for nogle rettigheder man har, så jeg ved det ikke. Det er jo ikke fordi, jeg beder om et eller andet. En anden mor siger: Tænker, at kommunen sikkert har styr på retsgrundlaget.

39 Nogle erfaringer og overvejelser om forskningsprocessen
En styrke at være forskningsdeltagere både indefra og udefra feltet Hellere skære for meget til, end for lidt Det er vanskeligt at få adgang til feltet Det er endnu vanskeligere at få adgang til borgerne Feltet ændrer sig undervejs Vekselvirkning mellem at hæve sig analytisk og forstå data kontekstuelt og med indlevelse Det er vanskeligt at opfinde den dybe tallerken, man skal være tilfreds med ‘det store i det lille fund’ For os var det betydningsfuldt at balance mellem systematik og empirifølsomhed – hvornår må man fravige sin metode? Hvornår må man lave planen om?

40 Det videre arbejde Kontakt os gerne for samarbejde eller ønsker om mere viden fra projektet: Birgitte Zeeberg, Annemette Matthiessen, Maja Haack,