Basal videnskabsteori i forbindelse med SRO og SRP

Præsentationer af emnet: "Basal videnskabsteori i forbindelse med SRO og SRP"— Præsentationens transcript:

1 Basal videnskabsteori i forbindelse med SRO og SRP
Frederiksborg Gymnasium og Hf

2 SRP og basal videnskabsteori
Hvorfor basal videnskabsteori? SRP’en er nu med mundtligt forsvar, og i læreplanen for studieretningsprojektet står der: ”I fremlæggelsen og den efterfølgende samtale skal der indgå metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser, som er relevante i forbindelse med projektets gennemførelse.” (UVM, august 2017) Der skal ifølge læreplanen afsættes undervisningstid specifikt til det.

3 SRP og basal videnskabsteori
Hvorfor basal videnskabsteori? Almendannelse (- i en ikke instrumentel betydning? ) Basal videnskabsteori kan danne baggrund for en reflekteret brug af videnskabelig viden – hvilket potentielt set er frisættende.

4 Hvad er målet for undervisning i videnskabsteori?
Det skal ikke være papegøjesnak, men derimod konkret i forhold til det gennemførte projekt og fagene! Eleverne skal forstå at: Videnskab er menneskelig aktivitet Videnskab er aldrig forudsætningsfri Videnskabelig viden er foreløbig Forskellige videnskaber har forskellig erkendelsesinteresse: beskrivelse, fortolkning, beherskelse, forklaring, vurdering MÅL: Vores elever skal blive reflekterede brugere af videnskabelig viden (DANNELSE).

5 En fælles ramme: Den videnskabelige basismodel
”Den videnskabelige basismodel” (Petersen og Schaffalitzky, 2016) består af fire overordnede spørgsmål, som man kan stille til en konkret undersøgelse Spørgsmålene kan bruges både i forbindelse med vejledningen og i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse De kan være et fælles udgangspunkt på tværs af fag De kan være et udgangspunkt for at gøre de videnskabsteoretiske overvejelser konkrete! Modellen er så simpel, at eleverne selv kan benytte modellen …

6 Køreplanen: Den Videnskabelig Basismodel
1. Hvad er spørgsmålet? 3. Hvorfor benytter du denne fremgangmåde? 4. Hvilke svagheder er der ved din undersøgelse, og hvad kan gå galt? 2. Hvordan griber du konkret undersøgelsen an?

7 1. Hvilket spørgsmål undersøges?
Sørg for at formuleringen er: klar og præcis overkommelig eksplicit

8 2. Hvordan griber du undersøgelsen an?
Giv en beskrivelse af de metoder du har valgt Eksperiment Empiriske metoder (dvs. fremstilling af egne data) Observation Interview og spørgeskema Konkrete metoder Analyse af tekst, kilder o.l. Indhentning af teoretisk viden Teoretiske metoder (dvs. spekulative overvejelser samt brug af andres data) Vurdering, begrebsanalyse, fortolkning o.l. Udredning af eksempel (deduktion fra teori) Matematisk modellering

9 3. Hvorfor benytter du denne metode?
Altså: overordnede overvejelser om metodens anvendelsesområde. Hvad er metodens anvendelsesområde? Hvilke typer viden behøver du for at svare på spørgsmålet? Fortolkning af meningssammenhæng (hermeneutiske metoder) Beskrivelser af kendsgerninger (kvalitative og kvantitative data) Forklaringer på kendsgerninger (f.eks. årsagssammenhænge, strukturer) Vurdering (fx af et etisk eller hypotetisk forhold) Ligger dit spørgsmål inden for metodens anvendelsesområde?

10 4. Hvilke svagheder har fremgangsmåden? Hvad kan gå galt?
Giv en formulering af de svagheder, der er ved de metoder, som du undersøger dit spørgsmål med: Dels fejlkilder forbundet specifikt med bestemte metoder, f.eks.: Betydningen af luftmodstand i forhold til bestemmelse af tyngdeaccelerationen. Kemiske stoffers manglende renhed. Den specifikke retning af en historisk kildes tendentiøsitet. Årsager til lav svarprocent i spørgeskemaundersøgelse. Manglende repræsentativitet. Dels overordnede kilder til ”fejl” af basal videnskabsteoretisk karakter: En model er en idealisering. Forskellige former for teoriladethed. Egen forforståelse. Bekræftelsesbias. Utilstrækkelige informationer. Reproducerbarhed.

11 Gruppearbejde: Kan modellen bruges? Og hvordan?
Grupperne er i fag/fagfamilier (se næste slide) (Gå evt. sammen i par). A. Arbejdsspørgsmål Find en SRP på Skrivemetroen, hvor jeres fag indgår! (I kan også tage udgangspunkt i et aktuelt SRO-forløb). Gå opgaven igennem med ”den videnskabelige basismodel”. Kan I besvare alle fire spørgsmål? Er det muligt at skelne mellem metodiske og basale videnskabsteoriske spørgsmål? B. Arbejdsspørgsmål (hvis der ikke findes SRP/SRO med dit fag) Overvej hvilke SRP-projekter dit fag ville kunne deltage i næste år, og hvordan ”den videnskabelige basismodel” kan bruges i forbindelse med disse. Produktkrav til begge opgaver: (lægges På PR-konferencen på skolekom) Kan modellen bruges? Var der steder, hvor I gik i stå? Hvilke begreber af metodisk og basal videnskabsteoretisk karakter er centrale i jeres fag? Vi afslutter med en kort opsamling i K1 igen kl. 15:45 

12 Grupper: (Hvis du er blevet overset, så placer dig selv )
Samf/Erhvervsøkonomi (K3): BI, DN, FS, JM, MH, MY, RW, VP, JO Dansk (K2): AD, AJ, BU, EB, KB, MF, NY, RH, SM Historie (K7): CM, HI, KR, KV, LV, AA, BG , JJ, DO Engelsk (K4): BA, AQ, GM, HO, LJ, LW, SC, SI Biologi (K1):, LT, MK, SJ, SN Religion (K8): BO, CA, CC, RA, WI, HV Biotek (K1): MI, DV, Psykologi (K1): CB, SE, BS Fysik (K1): AP, EH, FV, MB, MS, RR, GS, JØ Idræt (K1): HA, KS, LB, MP, TE, RL Kemi (K1): AN, JR, JK, TK Kunstnerisk fag (K1): AH, BB, CL, CH, GJ, HM, JB, KE, MT Matematik (K1): AM, BD, CT, EM, JA, JE, JP, KM, MV, TV, VO Naturgeografi (K1): AE, CG, KH, SU Old (lærerværelset v. indgang): BN, BP, EK, SB, TB, NK Sprog (lærerværelset bag glasdør): AL, BE, BØ, CK, JS, LA, MZ, PS, SA, TM, AI