Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen

Præsentationer af emnet: "Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen"— Præsentationens transcript:

1 Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen
Hvorfor? Udkast til retningslinjer for Aula

2 Hvad siger forældrene om SkoleIntra?
Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Hvad siger forældrene om SkoleIntra? Forældre kan opleve skolens informationsstrøm som overvældende, uoverskuelig og svær at afkode og navigere i Forældre har forskellige ressourcer til at håndtere det høje informationsniveau – og digitale teknologier har tendens til at forstærke eksisterende forskelle Mere skole-hjem-samarbejde og øget involvering skaber øgede krav til forældre Uens kommunikationspraksis skaber utryghed Negativ kommunikation fylder for meget

3 Forældre håndterer ForældreIntra forskelligt
Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Forældre håndterer ForældreIntra forskelligt Forkantsstrategien Sorteringsstrategien Overlevelsesstrategien Distanceringsstrategien PHD om forældreIntra – Maria Ørskov Akselvoll Feltarbejde på to folkeskoler, over skoleåret 2013/2014 To indskolingsklasser, ‘Grøn’ og ‘Blå’ klasses: forældremøder, skole-hjem-samtaler, trivselsarrangementer og Forældreintra Observationer ved forældremøder, skole-hjem-samtaler, og på Forældreintra. Dokumentanalyse. Forældreintra-statistikker. Interviews med forældre og lærere Et blandet og stort –kvalitativt -datamateriale Forældre håndterer ForældreIntra forskelligt Uddannelse som markant skillelinje i materialet (ikke overraskende) Både ’forkantsforældrene’ og ’sorteringsforældrene’ er glade for ForældreIntra og ugeplan, som et centralt værktøj til at følge med i, og hjælpe til med, skolearbejdet, og de bruger det også både regelmæssigt og for de flestes vedkommende, hyppigt. De er ligeledes glade for, at ForældreIntra giver dem indblik i barnets skoleliv og fortæller om, hvordan de bruger det som afsæt for samtaler med barnet om det, der foregår i skolen. Eksempel: Fra en mor starter sorteringen allerede ved adviseringen; ud fra den sparsomme tekst i denne (som regel en enkelt linje, nogle gange halve sætninger), er det som oftest muligt for hende at afkode, hvad den nye besked omhandler, og hun klikker som regel kun videre, hvis hun skønner, at det var vigtigt. Overlevelsesstrategien: Disse forældre er grundlæggende positive over for den digitale kommunikation og de muligheder, som den muliggør. De sætter pris på, at kunne ”følge med på en virkelig god måde”, som en far formulerer det, i hvad der sker i skolen. De omtaler systemet som ”et fantastisk værktøj” og et system, som på trods af at fremstå ”gammelt” og være svært at finde rundt i, også har ”en masse fordele”. Samtidig skaber netop den konstante forventning om involvering, og det høje informationsniveau, både forvirring og frustration for dem. Flere forældre og specielt forældrene, der tilhører Overlevelsesstrategien finger det ofte svært at skelne imellem, hvornår lærerne blot informerer om, hvad børnene laver i klassen, og hvad der er lektier i ugeplanen. Og hvornår informationen er henvendt henholdsvis børnene eller forældrene? Forældrene som tilhører kategorien overlevelsesstrategien fortæller også, hvordan de finder det svært at navigere i ForældreIntras informationsstrøm, og derfor bruger de meget energi på at afkode og imødekomme krav og forventninger om deltagelse, for at kunne positionere sig som involverede forældre. Distancestrategien: Forældrene omtaler systemet som ”rodet” og ”besværligt”, som tidskrævende og er kritiske over for den ”voldsomme aktivitet” på ForældreIntra. Der foretrækker Face2Face kommunikation. Forældrene der benytter sig af distanceringsstrategien finder den stadige strøm af information og lærernes forventninger til dem urimeligt høje og derfor ignorerer de ofte både adviseringer og beskeder, eller undlader at handle på lektieinformationen og de andre opfordringer til at engagere sig. En mor mener sågar, at mange af informationerne på ForældreIntra er ”ligegyldige”. Om de får tjekket nye beskeder eller konsulteret ugeplanen, er således lidt tilfældigt.

4 Hvordan sikrer vi en god forældrekommunikation?
Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Hvordan sikrer vi en god forældrekommunikation? Mere ensartet anvendelse – på 0-18 års området Tydelig struktur – hvor finder jeg hvad Mindre strøm af informationer Fælles aftaler Klart budskab og enkelt sprog Hvad skal vi gøre anderledes for at sikre en god forældrekommunikation? Det skal være nemmere for forældrene at samarbejde og finde relevant information og for medarbejderne at tage Aula i brug og anvende det. Vi arbejder med Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Workshops med forældre, medarbejdere og ledere på 0-18 års området under overskriften ”Hvad vil vi med Aula” (anvendelsesstrategi) Mere ensartet anvendelse på tværs af 0-18 års området Tydelig struktur hvor finder jeg hvad Mindre strøm af informationer Målrettet kommunikation til grupper Skelnen ml. need-to og nice-to-know Mere ansvar tilbage til eleven Fælles forventningsafstemning Klart budskab og enkelt sprog Udgangspunkt til at lave en anvendelsesstrategi for Aula og de omkringliggende digitale systemer

5 Udkast til retningslinjer
Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Udkast til retningslinjer Kalender Infobrev Opslag Besked SMS Samtale ALT RELATERET TIL TID · Samle så meget som muligt · Overblik over hverdagen Fx skema, almindelige aktiviteter, planlagt fravær, vikarplan, begivenheder, aktiviteter der kræver handling LÆNGERE TIDSPERSPEKTIV · Noget, der godt kan vente · Noget, der er nice-to-know Nedbringe mængden af opslag og beskeder Fx generel info om klassens liv og trivsel, kommende uge, varsel om ting i nær fremtid RELEVANT FOR ALLE I GRUPPEN · Information, hvor dialog ikke er nødvendig · ”Åben dialog” FOR ENKELTE, FÅ UDVALGTE · Indhold med behov for dialog · Lukket dialog AKUT INFO - ABSOLUT MINIMUM · Kun akut ændring, der kræver handling Lokal drøftelse · Når en situation el. handling kræver opkald eller samtale UDKAST Formålet er at se, om vi kan skabe ensartethed i brugen af Aula, så det bliver nemmere for brugerne (herunder også forældre med børn i skole, dagtilbud og UngiAarhus) at finde de relevante informationer. Udkast til anvendelsesstrategi, som hele 0-18 års området kan se sig selv ind i. Indgår i en større anvendelsesstrategi Det er et udkast, som skal testes i Aula med pilotskolerne

6 Eksempler på lokale drøftelser
Aula som momentum til at gentænke og styrke kommunikationen Eksempler på lokale drøftelser Fx fælles aftaler ml. forældre og skolen Faste tidspunkter skolen lægger indhold op fx lektier, generel info o.a. Hvad er need-to-know – som opslag? Hvad er nice-to-know og samles op i infobrev eller andet - hvor ofte sender skolen/årgangen/klassen? Fast skabelon for forskellige typer af information? Hvornår overdrager skolen mere ansvar til eleven – og hvilken information går til eleven, eleven/forældre, kun forældre?