National koordinering

Præsentationer af emnet: "National koordinering"— Præsentationens transcript:

1 National koordinering
Industrisamfundets kulturarv

2 Projektet ”National koordinering af samlingsvaretagelsen vedr. arbejder- og industrikulturen” Støtte fra puljen til samlingsvaretagelse Deltagende museer: Industrimuseet Den gamle By Danmarks tekniske Museum Arbejdermuseet Odense Bys Museer Museum Midtjylland Nationalmuseet

3 Begrundelsen for projektet
”Siden Industripuljen blev opløst i 2016, har der ikke været et musealt forankret forum for dialog og samarbejde omkring forskning, formidling, og samlingsvaretagelse for emnefeltet omkring arbejdernes og industrisamfundets kulturarv”: Behov for at koordinere samlingsarbejdet på tværs af museerne Mangel på formelle rammer omkring dette arbejde Bedre udnyttelse af sparsomme ressourcer Bedre overblik over kulturarven

4 Projektets formål Fra projektansøgningen: ”Arbejdet vil blive afsluttet med en rapport, hvor vi opsummerer analysearbejdet med de medvirkende museers samlinger, hvor vi peger på overlap, grænseflader og huller i samlingerne, hvor vi evaluerer projektet og kommer med forslag til fælles målsætninger fremadrettet, og hvor vi ikke mindst kommer med nogle forslag til, hvordan man kan etablere en mere permanent samarbejdsmodel, der kan være ledetråd for vores arbejde i de kommende år, og som måske kan være til inspiration for andre, der ønsker at arbejde med national koordinering.”

5 Projektets indhold Fra projektansøgningen: ”Projektet vil kombinere en analytisk del, hvor de medvirkende museer analyserer egne samlinger ud fra fælles udviklede analysekategorier, med en mere strategisk del, hvor vi gennem det indledende analysearbejde, cases og fælles diskussioner af bl.a. bevarings- og indsamlingsstrategier, vil arbejde os hen imod nogle retningslinjer for en national koordinering af samlingsvaretagelsen i forhold til industrisamfundets kulturarv.”

6 Et fælles udgangspunkt?
Industrisamfundets kulturarv Arbejdermuseet Nationalmuseet Den gamle By Industrimuseet Danmarks Tekniske Museum Museum Midtjylland Odense Bys Museer Et fælles udgangspunkt?

7 Danmarks Tekniske Museum
Kan vi dele noget af arbejdet mellem os? Arbejdermuseet Den gamle By Odense Bys Museer Museum Midtjylland Danmarks Tekniske Museum Industrimuseet Nationalmuseet

8 Projektets rammer og leverancer
Projektperiode: 1/ – 31/7 2020 Bevilling: kroner To måneders løn til hvert af de deltagende museer Tre måneders løn til projektledelse Leverancer: En samlet rapport for de medvirkende museer indeholdende: Karakteristika for de 7 museers industrihistoriske samlinger Forslag til fælles målsætninger for ansvarsfordeling i samlingsvaretagelsen Forslag til samarbejdsmodel fremadrettet, der også kan tjene som model for samarbejder på andre samlingsområder Afprøvning af mulighederne for at anvende SARA som redskab i et projekt om national koordinering.

9 Tidsplan og milepæle i projektet
December 2018 Opstartsmøde Maj 2019 Møde om fælles definitioner og analysemodeller Efterår 2020 Analysearbejde på det enkelte museum Forår 2020 Temaseminarer med udgangspunkt i analysearbejdet Juni-juli 2020 Fælles målsætninger Afrapportering

10 Industrisamfundet som begreb
Tidsmæssig afgrænsning Ca og frem til i dag Indholdsmæssig afgrænsning Industrisamfundet er mere end produktionsapparatet Den enkelte museums interessefelter skal kunne afspejle sig i definitionen Periodiseringer Er der noget der IKKE er industrisamfundet?

11 Arbejdermuseets incitament
Arbejdermuseet blev kvalitetsvurderet i 2018 Styrelsen påpegede et påtrængende behov for at få forbedret forholdene på fjernmagasinet Som led i processen med at finde et nyt magasin (eller forbedre det gamle) er det nødvendigt at få gennemgået samlingen for at finde ud at, hvor meget plads har vi brug for Koordineringsprojektet udspringer af et ønske om at få bedre overblik på tværs af museerne Hvilke styrker og svagheder har det enkelte museums samlinger i forhold til den samlede kulturarv? Hvordan dækker museerne samlet set området bedst?

12 Arbejdermuseets formål og ansvarsområde
Arbejdermuseet er både et museum, at arkiv og et bibliotek ”Museet er et landsdækkende specialmuseum for arbejderhistorie og arbejderkultur, særligt efter 1850” ”Institutionens opgave er ud fra historiske og kunsthistoriske perspektiver at indsamle, bevare, forske i og formidle såvel arbejdernes liv og arbejderbevægelsens virke i alle dens forgreninger”

13 tematisering af ansvarsområdet
Arbejdsliv Hverdagsliv Fagbevægelsen og arbejdsmarkedet Partier og bevægelser Kunst og kulturel dannelse

14 Arbejdermuseets samlinger
Indsamling påbegyndt med museets etablering i starten af 1980’erne Større indsamlinger: 1950’erne Lejlighed fra Kalkbrænderivej Diverse indbo Små håndværksvirksomheder Arbejdernes kunstforening Venstrefløjens satiretegnere Daells Varehus og Royal Copenhagen (arbejdspladser)

15 Arbejdermuseets samlinger
genstandsposter dokumentationsposter fotografier 620 storformater 397 magnetmedier værkposter Fordelt på sager 523 arkivfonde

16 samlingsanalyse Samlingernes form og indhold Analysetemaer
Sagstyper og sagsindhold Genstandstyper og deres proveniens Bevaringstilstand Dokumentation Analysetemaer Ansvarsområder og formålsparagraffer Hvordan afspejler ansvarsområder og formålsparagraffer i samlingerne? Hvordan dækker samlingerne industrisamfundet (set i forhold til definitionen)?

17 Hvilke muligheder giver SARA?
Direkte adgang til alle museers samlinger Visning af det fulde søgeresultat Udtræk i Excel med et bredt udvalg af felter Visning af geografisk udbredelse på kort

18 Sagsgennemgang Sagskategorier Oprydning
Arbejdermuseet (museumshistorie, udstillingssager, vandreudstillinger, indlån m.m., indtægtsdækkede projekter, enkeltsager, dokumentation) Personsager (erindringer, større indbo, kunstnersager, indkomstsager) Organisationer (virksomheder, fagforeninger, boligforeninger, forsamlingsbygningen, indkomstsager, foreninger og andre) Undersøgelsessager (forskningsprojekter, indsamlingsprojekter) Indkomstsager (årstalssager, enkeltafleveringer, begivenheder, fag, samlesager) Oprydning Sager uden kulturhistorisk indhold Tomme sager Manglende sagslæg

19 Gruppenumre (saglig registrant)
(af genstandsposter) 4.946 (af fotos) 495 (af 620 storformater) 5 (af 397 magnetmedier) 41 (af 523 arkivfonde)

20 Fordeling i genstandskategorier

21 Problematikker Hvordan identificeres industrisamfundets kulturarv i samlingerne? Er der mangler ved registreringerne som vanskeliggør et samarbejde?