Kønsneutrale valgte pronomener på dansk

Præsentationer af emnet: "Kønsneutrale valgte pronomener på dansk"— Præsentationens transcript:

1 Kønsneutrale valgte pronomener på dansk
Sprogvidenskabelig Studenterkonference 2. november 2018 Ehm Hjorth Miltersen, Lingvistik AU

2 Agenda Terminologi Baggrund og motivation Metode Resultater Fremtiden

3 Terminologi Valgte pronomener - De pronomener som en person ønsker at andre bruger til at referere til den pågældende person Kønsneturale/genderqueer pronomener - Andre pronomener end hun og han. Binære vs. Nonbinære køn / genderqueer - Binære køn: kvinde, mand. - Nonbinære/genderqueer køn: alt andet Ciskønnede, transkønnede - Ciskønnede personer identificerer sig som det køn de blev tildelt ved fødslen. Transkønnede personer identificerer sig som et andet køn. Hvorfor to termer til pronomener: Forskellige årsager til at vælge dem – kønsneutralitet, specifik denotering af nonbinært køn, ”intentionelt for at udfordre forventninger til køn” nogle respondender kommenterede at de ikke opfatter han/hun som eksklusivt at designere kønnene mand og kvinde

4 Baggrund Personlig observation: Forskel på Jylland og Sjælland (KBH)? - hen i Aarhus, de i København? Hvor mange vælger KN/GQ pronomener? Hvem er de?

5 Pronomener på dansk Ingen kønsneutrale pronomener i hverken præskriptive eller deskriptive danske grammatikker +/- ANIM +/- HUM SEXUS: HANKØN eller HUNKØN det, den, han, hun (Hansen & Heltoft 2011:554)

6 Pronomener på dansk Ingen kønsneutrale pronomener i hverken præskriptive eller deskriptive danske grammatikker Generisk personbetegnelse ”har traditionelt formen han (…) I nyere form forekommer han eller hun eller blot hun.” (Hansen & Heltoft 2011:555)

7 Kønsneutrale pronomener
Valgte pronomener - Kønsidentitet - Politisk kønsneutralitet Generisk personbetegnelse(?) ”Interviewet skal være mellem en autist og en person de er tryg ved.” ”der er nogen der ikke vil sige hva de tjener” (?) ”hvorfor er der nogen der kalder sig noget andet end de de hedder” (?)

8 Undersøgelsen Formål: Undersøge forekomsten af kønsneutrale/genderqueer valgte pronomener på dansk Målgruppe: 1) Nonbinære/genderqueer personer, 2) Kvinder og mænd som har valgt andre pronomener end hun/han Spørgeskema, udsendt på sociale medier

9 Hvilket pronomen ønsker du at blive omtalt med? Inputfelt
Hvorfor har du valgt netop de(t) pronomen(er)? Inputfelt Hvilke(t) køn identificerer du som? Inputfelt Hvilket postnummer bor du i? Inputfelt (#) Deltager du eller har du tidligere deltaget i et LGBT+ og/eller queermiljø? Multiple choice Foregik dette hvor du nu er bosat? Ja/nej Er der noget du ønsker at tilføje? Inputfelt Bruger ikke termen ”valgte pronomener” fordi jeg mere eller mindre selv har fundet på den – nogen kontrovers omkring hvordan man skal omtale det – foretrukne pronomener Forståelse: ”bruge pronomener” 5: Multiple choice hvor de kunne specificere om det var dansk- eller engelsktalende

10 Resultater: Demografi
75 besvarelser - 70 nonbinære, 4 binære kvinder, 1 binær mand Geografi: - København og omegn: 54 - Roskilde: 1 - Aarhus: 7 - Odense: 4 - Aalborg: 3 - Ørige Jylland: 6 Flere i KBH: omkring 50% af LGBT-personer over 16 år i Danmark bor i København (mod cirka 30% i samme aldersgruppe). Manden og den ene kvinde specificerede at de var transkønnede, de to resterende kvinder specificerede ikke

11

12 Resultater: Pronomener
de: 47 hen: 22 den: 13 han el. hun (el. begge): 30 Intet pronomen/kun navn: 3 Andre pronomener: 2 Kun kønsneutrale pronomener: 37 Kun han/hun: 6 Både kønsneutrale pronomener og han/hun: 39

13 Resultater: Mulige korrelater
Flere nonbinære/genderqueer personer bruger KN/GQ pronomener end mænd og kvinder gør - flere transkønnede end ciskønnede Flere UDEN FOR storbyer (KBH+Aarhus) vælger hun/han (sprogattituder) Community/miljø: Ingen indikationer (begrænset data?) Sprogattituder: “jeg ønsker ikke at gøre min hverdag politisk”, “nonbinære personer og alternative pronomener bliver stadig ikke anerkendt eller taget seriøst” Forskel på at være ude over for familie, venner, større omgangskreds

14 Resultater: de/hen/den
KBH: de – Aarhus hen/den? - tendens, men ikke statistisk signifikant Kommentarer fra respondenter: ”[de] er allerede en etableret del af sproget, ikke så meget negativ opmærksomhed som med hen, høn osv.” ”Hen bliver tit brugt til at lave jokes om Sverige”

15 Resultater: Årsager Fonologi/grammatik: “hen kommer til at lyde som hende”, “lyder som han- hun (på godt og ondt)”, “kan bøjes lækkert”, “de bliver opfattes som flertal eller formelt” Følelser: “føles rigtige”, “har det bedst med dem”, “de er nemmest”, “repræsenterer hvem jeg er”, “føles mest naturligt”, “giver mig selvtillid og hjælper på min dysfori”, “skiftende kønsudtryk inden for et bredt spektrum, så “de” dækker godt” Identitet + politik: “jeg vil ikke outes”, “svært at bede alle om at skifte”, “aktivt tilvalg af noget tredje (hen) vs. ikke at tilvælge noget overhovedet (de)”, “vil nedbryde skellet mellem mennesker og dyr (den)”, “kan ikke lide at [verden] får lov til at beskrive mig som “han”, især fordi jeg er en racegjort sort person som blvier hypermaskuliniseret”

16 Fremtidige studier Grammatisk beskrivelse af kønsneutrale pronomener - Generisk personbetegnelse: de - Specifik personbetegnelse: de, hen, den … Nærmere undersøgelse af korrelater: - Storby/land: sprogattituder - KBH vs. Aarhus: de vs. hen/den? - Community Kønsneutrale pronomener på andre sprog KBH vs. Aarhus: brug for større/bedre datasæt Sociale fællesskaber: Betydning for spredning/variation/udbredelse af pronomener, aktiv indsats for at normalisere kønsneutrale pronomener (aktivistisk arbejde)

17 Tak for opmærksomheden
Referencer: Miltersen, E. (2018). De, den, hen, and the rest. Journal of Language Works - Sprogvidenskabeligt Studentertidsskrift, 3(1),