Fremtidens borgerservice; én indgang

Præsentationer af emnet: "Fremtidens borgerservice; én indgang"— Præsentationens transcript:

1 Fremtidens borgerservice; én indgang
Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen Fremtidens borgerservice; én indgang Styrelseschef Peter Hansen, Økonomi- og Personalestyrelsen

2 Indhold Strukturudvalgets anbefalinger
Det fællesoffentlige IT-samarbejde Sullissivik-projektet (Bedre borgerservice) Lovgivningsinitiativer National IT-vision Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

3 Strukturudvalgets betænkning
Anbefalinger omkring fremtidens borgerservice: Én indgang til hele det offentlige Større retssikkerhed for borgerne Flyt ressourcerne fra administration til service Fælles borgerportal Fælles IT-løsninger Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

4 Strukturudvalgets anbefalinger
Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

5 Det fællesoffentlige IT-samarbejde
Pointer fra Strukturudvalgets betænkning: Etablere èn indgang til hele det offentlige Højne retssikkerheden for borgerne Flytte ressourcerne fra administration til service Etablering af en borgerportal Udvikle fællesoffentlige IT-løsninger Den Fællesoffentlige IT-Styregruppe skal realisere strategien om bedre borgerservice sullissivik og enklere administration Styregruppen etableret november 2007 Modningsprocessen er med andre ord ikke slut – der er snarere netop i disse år blevet sat fart på den. Et af de afgørende udviklingstræk har været at gå fra mange små unikke enheder til få store aktører, fra at tænke i siloer og territorier til at tænke i stordriftsfordele, ideudvikling og samarbejde på tværs af de selvbestemmende enheder. En af driverne bag processen har været strukturudvalgets betænkning. Heri blev det anbefalet, at borgeren gøres til fokus for den offentlige administration: Service skal være bedre, enklere og mere effektiv. Strukturudvalgets anbefalinger lå til grund for et omfattende analysearbejde, som resulterede i den fællesoffentlige strategi ”Bedre borgerservice og enklere administration”. Med det formål at realisere strategien, blev Den Fællesoffentlige IT-Styregruppe nedsat for knap 2 år siden: november 2007.

6 Det fællesoffentlige IT samarbejde - organisering
Organisation: 4 medlemmer fra centraladministrationen 1 medlem fra hver kommune Sekretariatsbetjening fra IT-Sekretariatet og Kanukoka Formand: Henrik Rafn, næstformand Peter Hansen Mødes når der er behov, dvs. med 1-3 måneders mellemrum. Styregruppen er at betragte som det øverste administrative organ, når det kommer til fællesoffentlige it-projekter. Til styregruppen hører en opgaveportefølje, bestående af 4 hoveddele eller – projekter [gennemgås kort med næste slides] Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Sullissivik´s mål & strategi
Mål: Én indgang til det offentlige – uanset hvor borgeren befinder sig geografisk. Trin 1: 80 lokale servicecentre understøttet af en serviceportal Understøtte servicemedarbejderne i de nye servicecentre til straksafklaringer via serviceportalen Trin 2: Digital kommunikation mellem borger og myndighed på tværs af tid og rum med en borgerportal Generelle oplysninger fra myndighederne Adgang til personlige dokumenter – min side Online selvbetjening Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

8 Fordele ved planlagte fællesløsninger
Viden bliver uafhængig af enkeltpersoner systemet er mindre sårbart Sagsbehandling bliver formaliseret ikke længere ad hoc Gennemsigtighed i sagsbehandling færre klagesager Eliminering af dobbeltadministration Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

9 Fordele og forventet udbytte I
Borgere Lettere adgang til betjening - restgruppeproblematik Samlet adgang til det offentlige og bedre mulighed for sammenhængende betjening af borgerne Bedre adgang til viden / oplysning via (mobilt) internet Kommunerne Sammenhængende borgerservice Ensartet borgerbetjening Færre forstyrrelser i baglandet = højere produktivitet Ressourcetilførsel fra Selvstyret til løsning af borgerserviceopgaven

10 Fordele og forventet udbytte II
Selvstyret Færre forstyrrelser hos specialister = højere produktivitet Aftale med kommunerne om overførelse fra eller løsning af opgaver for Selvstyret Medarbejderne Bedre mulighed for at kombinere service og faglighed Borgerservicemedarbejdere bliver bedre til service Sagsbehandlere bliver bedre til det faglige Større arbejdsglæde

11 Konsekvenser og forudsætninger
Færre forstyrrelser i dagligdagen – mere tid til lovgivningsarbejde og specialiseret sagsbehandling Stiller krav til overvejelser om intern organisering i departementer og styrelser Brug for ressourcer ifm. opsamling af viden - kompetencer Genoverveje koncept og arbejdsdeling ifm. borgerbetjening Nødvendige investeringer Tilpasse lovgivningsmæssige rammer Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

12 Lovgivningstiltag Fra Registerlovgivning til persondatalovgivning (EM 2010) Klare retningslinjer som gør det lettere at bruge og genbruge personlige data som sikrer borgerens rettigheder fokus på persondatasikkerhed Lov om borgerservicecentre (2011) Ny opgavefordeling – hvem har ansvaret for hvad? Lov om NemKonto ( ) Alle borgere skal have en bankkonto, som ydelser kan overføres til Persondataloven er en forudsætning for lov om borgerservicecentrene Måske er persondataloven også en forudsætning for lov om NemKonto Desuden skal lov om elektronisk signatur gennemgås igen for at sikre, at den er opdateret

13 Porteføljeoverblik Devoteams analyse
Konstant udvikling – vi bliver jo klogere. Hvert projekt sin projektorganisation og forankring – også inddrage de nødvendige eksterne kræfter, fx Retsvæsnet, og kommunale ressourcepersoner, fx ifm. BBR. Næppe en udtømmende liste, så om ½ år ser den formentlig anderledes ud! Flere af kerneprojekterne vil berøre jeres forretning direkte, og jeg vil derfor med resten af dette oplæg fokusere på at fortælle jer lidt om de centrale projekter, hvad de indebærer af udviklingsmuligheder og ikke mindst tidshorisonten herfor.

14 Digital signatur Sikker og pålidelig kommunikation på internettet
En personlig underskrift i den digitale verden Juridisk bindende Skaber mulighed for Selvbetjening på internettet Sikker og gyldig kommunikation mellem borgere og myndigheder Færre fejl, større effektivitet, bedre borgerservice En ny generation af Digital Signatur 2011 Skal man have øget selvbetjening via internettet, både mellem borgere og myndigheder, men også i forhold til større virksomheders relation til kunder, er det vigtigt at kunne kommunikere sikkert via internettet: Det er i den virtuelle verden forholdsvis let at udgive sig for at være en anden, og det må ikke ske, når man fx skal søge børnepenge eller indgive selvangivelse. Digital signatur er derfor et kerneprojekt i forhold til visionen om bedre borgerservice: Digital signatur er en it-løsning, som netop er en personlig underskrift i den digitale verden. Samtidig kan den derfor også være juridisk bindende, hvorfor den bliver anvendelig i offentlige sammenhænge. Med den skabes der mulighed for øget selvbetjening, dialog på tværs af tid og rum. Den eksisterende danske digitale signatur er fem år gammel. Der er udstedt ca. 1.1 mio signaturer. Med den nye løsning skal man kun huske ét log-in, som vil gælde til alle offentlige og private tjenester, herunder netbanker. Det er altså helt den samme handling der skal foretages, uanset om man vil betale sine regninger i banken, flytte sin adresse eller aflevere sin selvangivelse. Den nye digitale signatur er ligesom den gamle tilknyttet en adgangskode, men herudover er adgangen til den private nøgle yderligere beskyttet af en engangskode. Ved oprettelse af den nye digitale signatur modtager brugeren et plastickort med påtrykte engangskoder, og når de er brugt, fremsendes et nyt automatisk. Det vil gøre det muligt for brugeren at anvende den digitale signatur fra en hvilken som helst computer uden at skulle installere sin private nøgle først. Den nye digitale signatur idriftsættes juli 2010. I dag kan borgere i Grønland grundet rigsfællesskabet få en digital signatur. Men dels er digital signatur ikke som sådan udrullet i Grønland, og dels er det forholdsvis besværligt at få tildelt en digital signatur: Godt nok er det nemt nok at bestille den via nettet, men postforholdene heroppe gør det problematisk at sikre sikkerheden omkring den fremsendte kode. Desuden kan grønlandske virksomheder ikke i dag få digital signatur. Dét er en stor hindring i forhold til at skabe selvbetjeningsløsninger og dermed understøtte de decentrale virksomheder. Derfor arbejdes der nu på at tilpasse den danske signatur til grønlandske forhold.

15 NemKonto Nem og sikker udbetaling fra myndigheder til borgere
Én bankkonto pr. borger, hvor alle udbetalinger automatisk sker til, fx Tilbagebetaling af skat Overførselsindkomster Uddannelsesstøtte Pension Færre fejl, mindre spild, mere effektivitet, bedre borgerservice På sigt også mulighed for at trække restancer fra NemKonto Økonomistyrelsen i Danmark skønner, at man i Grønland kan spare ca. 8 mio. kr årligt ved at indføre NemKonto.

16 National IT-vision koalitionsaftalen 2009-2013
”… Borgeren skal have lige adgang til information, kommunikation og service samt optimale muligheder for at deltage i den demokratiske proces” ”… en effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende selvstyreorganisation… en tværoffentlig IT-organisering.” ”…IT-Strategien skal tage afsæt i borgenes behov og derudover varetage uddannelsessystemet, erhvervslivet samt kommunerne.” Naalakkersuisuts visioner ligger i tæt forlængelse af strukturudvalgets betænkning: Der skal være fokus på borgeren og på at skabe en smidig og effektiv offentligt administration. Visionen fremhæver desuden enkelte indsatsområder, som uddannelsessystemet og erhvervslivet. 16

17 IKT-strategi - 5 indsatsområder
Kompetencer Den IT-parate borger, uddannelsessystemet, efteruddannelse Innovation og erhverv IKT – søjle, talentudvikling i virksomheder, internationalisering Sundhed E-health, folkesundhed & personlig sundhed Teleforhold Teleinfrastruktur, takststruktur, adgang til IKT-udstyr & prioritering af trafik Offentlige services og administration Borgerservice, fællesoffentlige løsninger & forudsigelige rammevilkår Økonomi- og Personalestyrelsen 17

18 Borgernes IT-parathed – facts
Går på Internettet Svar: 65 % ofte, 17 % en gang imellem, 7 % sjældent, 11 % nej Søger information på Internettet Svar: 45 % ofte, 27 % en gang imellem, 12 % sjældent, 16 % nej Ordner banksager på Internettet Svar: 34 % ofte, 22 % en gang imellem, 5 % sjældent, 39 % nej Flere offentlige selvbetjeningsløsninger Svar: 66 % helt sikkert, 10 % måske, 16 % nej, 7 % ved ikke Har mobiltelefon Svar: 85 % ja, 15 % nej (Kilde: Borgerne og IT udarbejdet af HS-analyse februar 2010)