Kursus i sundhedsstyring

Præsentationer af emnet: "Kursus i sundhedsstyring"— Præsentationens transcript:

1 Kursus i sundhedsstyring
Inspirationsmateriale til kommende svineproducenter, så de har viden om sundhedsstyring og dyrevelfærd for at bevare Danmarks førerposition inden for svineproduktion. I baggrundsmaterialet gennemgås: Hvem er meningsdannerne? Udviklingen i dansk svineproduktion Udvikling i antibiotikaforbrug i DK sammenlignet med andre lande Gult kort VetStat Årsager til behandling Udvikling i dødelighed Videncenter for Svineproduktion Baggrund 2017

2 Baggrund UDVIKLING Hvordan har udviklingen været i dansk svineproduktion?

3 Antal svin i Danmark Laver vi færre grise? Baggrund
Tal oktober BILAG Søer i alt 2 kvartal 2016 – dyr Smågrise under 50 kg i 2 kvartal 2016: stk. Slagtesvin over 50 kg i 2 kvartal 2016: stk. Smågrise og slagtesvin i alt i 2 kvartal 2016: stk.

4 Udvikling i antibiotikaforbruget til produktionsdyr
Baggrund Udvikling i antibiotikaforbruget til produktionsdyr Totalforbrug af antibiotika i perioden Omkring 80 % anvendes til svin. Forbruget til svin i 2014 var 86,64 tons (DanMap). Det er fald på 5% i forhold til 2013. Kilde:

5 Udvikling i antibiotikaforbruget til dyr produktionsdyr
Baggrund Udvikling i antibiotikaforbruget til dyr produktionsdyr Kilde Danmap 2016 Forbruget til svin alene var i ,64 tons (DanMap). Det er fald på 5% i forhold til 2013. Forbruget til svin alene var i ,50 tons (DanMap) det var et fald på 5% i forhold til 2014. Kilde DANMAP

6 antibiotikaforbruget til dyr
Baggrund antibiotikaforbruget til dyr Kilde Danmap 2016 Hvilken dyreart forbruger mest aktivt stof pr. kg. biomasse?

7 antibiotikaforbruget 2016 SVIN
Baggrund antibiotikaforbruget 2016 SVIN Fokus på Tetracyklin Forbruget til svin i ,64 tons (DanMap). Det er fald på 5% i forhold til 2013  Forbruget til svin var i ,50 tons (DanMap) det var et fald på 5% i forhold til 2014  Forbruget til svin var i ,15 tons (Danmap) det var et fald på 4% i forhold til 2015  Branchen havde en målsætning om at halvere forbruget af Tetracyklin fra oktober 2014 frem til udgangen af 2015 – dette lykkes ikke… Politisk tiltag: indførsel af ny omregningsfaktor (1,2 i GULT KORT fra JULI 2016 og 1,5 fra januar 2017) Aktuelt forbrug opgjort foreløbigt 2017 VETSTAT Danmap 2013 Danmap 2014 Danmap 2015

8 Antibiotika forbrug - udvalgte lande
Baggrund Antibiotika forbrug - udvalgte lande Opgørelse over antibiotikaforbrug til alle producerede dyr i 2013 De svineproducerende lande, vi normalt sammenligner os med (Tyskland, Holland og Spanien), ligger højere i antibiotika forbrug. Island, Norge, Sverige, Finland har meget lille svineproduktion. Kilde: ESVAC-rapport vedr. 2013

9 Antibiotika til svin Baggrund Opdateres
Historien om gult kort. Der var omtale om gult kort i forår/sommer I efteråret 2010 blev der udsendt breve til besætningsejere, der lå højt (ikke nødvendigvis over) i forhold til gult kort. Det gav et øjeblikkeligt fald i antibiotikaforbruget. Gult kort ordningen trådte i kraft i december 2010, men da forbruget vurderes over 9 måneder, så var det først i efteråret 2011, at de første gule kort blev givet. Fødevarestyrelsen udsendte nogle gule kort i foråret 2011, som de trak tilbage. Antallet af gule kort er ikke oplyst. Stregen angiver niveauet fra december 2010, hvor gult kort ordningen trådte i kraft.

10 Baggrund Gult kort VetStat fortæller, hvor meget medicin der er ordineret til forskellige dyregrupper i den pågældende besætning Over rullende grænseværdi (9 måneder) = gult kort Kan også gives ved høj dødelighed Søer = 16% Smågrise + slagtesvin – indføres senere = KONTROLBESØG!! Administrationsgebyr Krav om ekstra dyrlægebesøg Ekstra offentlig kontrol Grænseværdi = rullende 9 måneders gennemsnit Grænseværdier kan ses på næste dias Det er vigtigt, at man ikke begynder at halvere dosis af frygt for at få gult kort. Halvering af dosis øger risikoen for resistens betydeligt.

11 Gult kort Jo bedre vi blive jo lavere bliver grænseværdierne… Baggrund
Antibiotikaforbrug kan opgøres på fl​ere måder. Fødevarestyrelsen har valgt at opgøre antibiotikaforbruget i kvæg- og svinebesætninger i ADD pr. 100 dyr pr. dag. ADD (Animal Daily Dose) er en standardenhed, der er fastsat ​af Fødevarestyrelsen. Hidtil har Fødevarestyrelsen fastsat størrelsen på en ADD ud fra ​​​den dosering, som lægemidler er godkendt med. Det har dog i nogle situationer vist sig uhensigtsmæssigt. Fødevarestyrelsen har derfor besluttet, at størrelsen af en ADD for et lægemiddel skal fastsættes ud fra videnskabelige og praktiske erfaringer og efter en række hensigtsmæssige principper. Det fremgår af Bekendtgørelse om grænseværdier for kvæg- og svinebesætninger. Principperne for fastsættelse af ADD for lægemidler fremgår af bilaget til bekendtgørelsen. I VetStat kan man finde en liste over alle lægemidler, der kan bruges til svin og kvæg. Af listen fremgår de hidtil gældende ADD’er. Tilsvarende kan man finde en liste over alle lægemidler til kvæg og svin med de fremadrettede ADD’er. Indledningsvis er grænserne for antibiotikaforbrug sat, så det forventes, at ca % af besætningerne får et gult kort. For indeværende er et antibiotikaforbrug, der ligger over det dobbelte af landsgennemsnittet, uacceptabelt. Grænseværdierne, der var gældende i 2011, blev fastholdt frem til 31. august Pr. 1. september 2012 blev grænseværdierne reduceret, for at tilpasse dem til det lavere forbrug. Gult kort ordningen betales af gebyrer fra de svineproducenter, som ikke formår at holde sig under grænseværdierne.

12 ADD til smågrise i en besætning
Baggrund ADD til smågrise i en besætning Alle landmænd har adgang til egne data om besætningens medicinforbrug på VetStat. Det er antibiotika ordineret til grise på et CHR nummer. Der skelnes mellem søer, smågrise og slagtesvin. Opgørelsen er derfor på købt medicin og ikke forbrugt Y-aksen viser antal dags doser (ADD) til 100 smågrise. X-aksen viser måned. Søjlerne viser hvor mange ADD, der er ordineret og indkøbt i en måned. Grøn linje viser besætningens 9 måneders gennemsnit, og det er dette gennemsnit, der vil udløse gult kort - IKKE en enkelt måned, der overstiger. Gul stiplet linje viser Gult kort grænsen

13 VETSTAT ADD til smågrise
Baggrund VETSTAT ADD til smågrise ADD er dags doser, her til smågris. Der ligger mange ADD’er i tarmlidelser (flokmedicinering). Forskellige typer antibiotika: - Tetracykliner f.eks. Aureosup - Makrolider f.eks. Tylan - Lincosamider f.eks. Lincosin - Pleuromutiliner f.eks. Denagard - Sulfa/trimethoprim f.eks. Borgal Streptomycin f.eks. Streptocillin Det kan være en hjælp for underviser at søge aktindsigt i VetStat. Så tilsendes en kode og man kan se medicinforbruget i alle landets besætninger.

14 Fund af ulovlige stoffer i slagtekroppen
Baggrund Fund af ulovlige stoffer i slagtekroppen Dyregruppe Antal prøver Antal fund af ulovlige stoffer (antibiotika) Svin 10.017 2 (søer) Kvæg 2.092 1 Fisk 362 Hest 54 2 Får/ged 58 4 Vildt 68 3* Når søer vægtskønnes forkert, er der en risiko for at levere soen med antibiotika. Desuden vil en syg so (lever og/eller nyrer påvirket) være dårlig til at omsætte/udskille antibiotika, og derfor kan man ikke være helt sikker på at antibiotika er ude selvom slagtefristen er overholdt. DERFOR - vær bedre til at vægtskønne søer og send ikke syge dyr. Kilde: Fødevarestyrelsen, 2010 (der findes ikke en nyere version) * bly og kviksølv Fødevarestyrelsen, 2010

15 Ulovlig antibiotika Baggrund
Den ulovlige medicin er efterfølgende fundet hos fem besætninger med samme ejer. Veterinærrejseholdet har desuden kontrolleret yderligere fem besætninger med tæt kontakt til de oprindelige seks besætninger. Foreløbigt er den særlige type tetracyklin fundet i prøver af foder og vand fra to af besætningerne, mens svaret fra de sidste tre afventes. - Det er bekymrende, at enkelte svineproducenter kan opføre sig så uansvarligt. De risikerer at bringe fødevaresikkerheden og den danske svineeksport i fare, når de gambler med ulovlig import af medicin. Antibiotika skal kun bruges til dyr, når de er syge – og kun med en dyrlæge involveret. Jeg er derfor tilfreds med, at vi hurtigt har fået inddæmmet problemet og fået sagen under kontrol, siger Per Henriksen, der er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har nedlagt forbud mod, at der i en periode flyttes dyr til slagtning fra alle 11 besætninger. Det gælder dermed også de tre besætninger, hvor man stadigvæk afventer prøvesvar. Det vurderes, at sagen ikke vil omfatte flere besætninger. Ejerne er orienteret om, at forholdet vil blive politianmeldt. Fakta Tetracykliner er en gruppe af bredspektrede antibiotika, der omfatter fire stoffer: tetracyklin (tetracyklinhydrochlorid), chlortetracyklin, oxytetracyklin og doxycyklin. Kun de tre sidstnævnte er godkendt til behandling af dyr i Danmark. Alene disse tre tetracykliner må derfor – efter en dyrlæges ordination – anvendes til behandling af fødevareproducerende dyr som fx svin.

16 Årsager til behandling
Baggrund Årsager til behandling Luftveje 22 % Mave / tarm 66 % Lemmer / hjerne / hud 12 % Det meste antibiotika bruges til mave-tarm lidelser (flokmedicinering) hos smågrise (fravænningsdiarré)

17 Årsager til behandling
Baggrund Årsager til behandling Luftveje 22 % Mave / tarm 53 % Lemmer / hjerne / hud 25 % Også hos slagtesvin bruges mest antibiotika til mave-tarmlidelser (Lawsonia)

18 Årsager til behandling
Baggrund Årsager til behandling Luftveje 6 % Repro / urinveje 33 % Lemmer / hjerne / hud 38 % Hos søer er det hovedsageligt benproblemer, der bruges antibiotika til Yver 11 % Mave / tarm 12 %

19 Omkostninger til dyrlæge og medicin i 2016
Baggrund Omkostninger til dyrlæge og medicin i 2016 Produktionsform Omkostninger, dyrlæge, medicin og vacciner Alle Bedste 1/4 Søer og smågrise, kr. / årsso 619 646 ( ) Slagtesvin, kr. / prod. svin 6,6 6,5 (5,9-7,1) Viser den store spredning i omkostningsniveau. Oplæg til diskussion om, hvor niveauet bør ligge (lavt niveau = bruges der for lidt??) - vacciner og antibiotika er slået sammen. Kilde: produktionsøkonomi 2017 (med 2016 tal)