20-09-2018.

Præsentationer af emnet: "20-09-2018."— Præsentationens transcript:

1

2 Økonomiske rammevilkår og spilleregler
De store strategiske udfordringer for økonomien Introduktion til budgetprocessen v. økonomidirektør, Mogens Sehested

3 3 adskilte kasser HK1 – Sundhed HK2 – Socialområdet
HK3 – Regional udvikling Hver med egen øremærkede finansiering udefra Udgifter til fælles adm. og renter fordeles på de tre områder Ingen tværgående prioritering Krav om balance ift. udgiftslofter i det enkelte år

4 Budgetlov – Udgiftslofter
To udgiftslofter vedr. drift: Sundhed Regional Udvikling To anlægslofter vedr. Sundhed Kvalitetsfondsbyggerier Øvrige anlæg / investeringer Driftslofterne er endelige, dvs. ingen genforhandling Skal overholdes i budget og regnskab Gælder for regionerne under ét Snævert ét årigt perspektiv

5 Budgetlov – konsekvenser
Forbud mod tillægsbevillinger, som ikke er finansieret via reserver i budgettet eller modgående besparelser. Undtaget: DUT og overførsler (netto 0). Ingen flexibilitet mellem drift og anlæg Begrænset horisont: Nok 4-årige udgiftsrammer, men kombineret med snævert et-årig styringsperspektiv Understøtter ikke sund og hensigtsmæssig økonomisk adfærd

6 Budgetlov – Sanktioner
Drift: Budget: Op til 1 mia. af bloktilskud gøres betinget af, at budgetter er i overensstemmelse med aftalte lofter. Sanktion kan evt. gøres helt eller delvist individuel. Regnskab: Modregning i bloktilskud det følgende år, hvis afvigelser i forhold til det budgetterede Hhv. 40 pct. kollektivt og 60 pct. individuelt. Anlæg: Budget: Op til 0,5 mia. kan tilbageholdes, hvis budgetterne overskrider det aftalte Minimumskrav til likviditet på kr./indb., ledsaget af mulighed for ekstraordinær økonomisk opfølgning fra Indenrigsministeriet

7 Rammer fastlægges ved forhandling
Udgangspunkt i sidste års aftale / udgiftsloft / budget men FM skeler kraftigt til, om der har været mindreforbrug i regnskabet FM-udspil ”classic”: Kun Sundhed Generelt 2% produktivitetskrav + udspil om yderligere konkrete sparepotentialer => Ufinansieret aktivitetsvækst ”Kvalitetsfond erstatter øvrige anlægs/investeringsbehov” Justering af basisbalance er flyttet til politisk aftalestof Prioritering af nye indsatser via omprioritering (”egen hale”) Øremærkning af evt. realvækst

8 Rammer fordeles ved bloktilskud
Kombinationer af aktivitetsfinansiering og objektive kriterier, uafhængigt af udskrivningsgrundlag Sundhed: Bloktilskud – 80 % Basisbeløb, 100 mio. pr. region Alderskriterium – 77,5% Socioøkonomiske kriterier – 22,5% Kommunal aktivitetsfinansiering 19% (marginalt: 34%) Statslig aktivitetsfinansiering 1% Socialområdet: 100% takstfinansieret Regional udvikling: Bloktilskud 71% (demografi 20% + strukturbetinget 80%) Kommunalt udviklingsbidrag på 125 kr./ indb. ~ 29%

9 Indtørring af finansieringskilder
DUT DUT (konsekvenser af lovgivning) har tidligere givet en del ny finansiering, fx af psykiatrien, kræft- og hjertepakker m.v. øremærket og ikke altid fuld kompensation Finanslov – effektuering af økonomiaftale fra juni evt. særlige sundhedsaftaler altid øremærket, og regioner ikke med ved forhandlingsbordet SATS har tidligere finansieret især psykiatriprojekter typisk puljemidler, der skal ansøges. Spørgsmål om permanentgør. Kommunal medfinansiering – nu med loft

10

11 OECD - benchmark Lavt omkostningsniveau Høj produktivitet
Lav årlig vækst Vækstraterne i sundhedsudgifterne har over en lang periode, 1971 til 2011 været lavest i Danmark blandt alle 22 gamle OECD lande og i tre årtier steg de danske sundhedsudgifter ikke hurtigere end BNP pr. indbygger. Disse lave vækstrater skal ses i lyset af internationalt set (meget) høje sundhedsudgifter i Danmark i begyndelsen af 70’erne – de højeste hvis vi bruger det brede udgiftsbegreb, TEH. Pleje- og omsorgsudgifterne er i Danmark kun vokset lidt hurtigere end sundhedsudgifterne – om end væksten periodevist har været forskellig – og derfor observeres næsten ingen forskelle i danske vækstrater for TEH og HCE. For andre lande er der større forskelle, som kan skyldes definitoriske forhold. I de sidste ti år er de danske sundhedsudgifter pr. indbygger vokset i samme takt som i andre lande, og for udgifter i procent af BNP faktisk hurtigere, hvilket hovedsageligt skyldes langsomt voksende BNP i Danmark i 00’erne.

12 1995 - befolkningspyramide

13 2040 - befolkningspyramide

14 Vi bliver relativt flere ældre
2014 2025

15 De mange nye kræfttilfælde vil i 2025 kræve:
21 pct. flere udredninger end i 2011. 21 pct. flere operationer end i 2011. 12 pct. flere strålebehandlinger. 19 pct. flere kemoterapier. 21 pct. flere endokrinbehandlinger. 7 pct. flere biologiske behandlinger. 30 pct. flere sengedage. Lars Igum Rasmussen Pres på sygehuse fakta Danmark står over for et decideret kræftboom. Den historisk store efterkrigs-generation er nu ved at være så gammel, at rigtig mange inden for de næste ti år vil få en kræftsygdom. Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse vil 26 pct. flere danskere i 2025 få en kræftdiagnose, end tilfældet var i Mange vil samtidig kunne leve længere med deres kræftdiagnose, hvilket sætter pres på sundhedssystemet.

16 Demografisk aftryk beror på både antal og aldersfordeling

17

18 Syddansk sundhedsprofil indikerer en række lokale indsatsområder
Onsdag kl Der ryger for meget slik og fed mad ned i de syd- og sønderjyske munde. Det viser den nye undersøgelse Den nationale sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Undersøgelsen afslører, at 51,9 % i den syd- og sønder-jyske landsdel har for meget fedt på sidebenene. Det er mere end nogen af landets regioner.

19 FM: 22 mia. over fem-seks år … (0,6%)
Corydon har milliarder til velfærd Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at samfundet har 22 mia. kr. ekstra til at forbedre velfærden over de næste fem år. Han vil dog ikke bruge pengene på at fjerne besparelser Kr. Dagblad 4. marts 2014 ….. ”Men hvis du spørger, om jeg – hvis jeg har en krone til overs – helst vil bruge dem på dagpengesystemet eller på kræftbehandling, så bruger jeg den på kræftbehandling,” siger han.

20 0,6% dækker ikke det demografiske pres
Befolkningsudvikling alene betyder demografisk tryk på 0,3% årligt Korrigeret for udvikling i alderssammensætningen indebærer det demografiske tryk på sundheds-udgifterne et vækstbehov på 0,9% årligt og det dækker slet ikke det samlede udgiftspres: Nye behandlingstilbud Screeningsafledt diagnostik og behandling

21 Aktuelle udfordringer i f.t. ØA2015
Sikre investeringsrammer, så vi kan honorere følgende: Forudsætningerne for kvalitetsfonds-udmøntningen Specialeplanerne samt Ajourføring i f.t. IT og apparatur, Betydning for nye behandlingstilbud Betydning for patientsikkerhed Apparatur med stadig kortere teknologisk levetid

22 Aktuelle udfordringer i f.t. ØA2015
Driftsrammer: Finansiering af demografisk pres Finansiering af nye behandlingsmuligheder Globaliseret sundhedsvæsen Findes det dér, forventes det også hér

23 Aktuelle udfordringer ift. ØA2015
Undgå yderligere likviditetsdræn: Drift/anlæg: 150 mio. i 2013 og 500 mio. i 2014 er forudsat likviditetsfinansieret, jf. ØA2013 og ØA2014 Renter: Ikke fuldt finansieret Afdrag: Ikke finansieret. Afdrag i 2014 udgør 187 mio. for RSD’s vedkommende I regionernes første år blev i f.m. økonomiaftalerne korrigeret for øgede udgifter til pension til tidligere tjenestemænd. Når det ikke sker, må øgede udgifter findes inden for den samlede ramme til Sundhed. NB I statens egne 4-årige udgiftslofter er der ”udgifts- trappe” m.hv.t. bl.a. øgede udgifter til tjenestemandspensioner

24 Formelle krav til budgetprocessen
§ § § Snævre formelle rammer for budgetproces: FU skal senest 15. august udarbejde forslag til budget for det kommende år (teknisk budgetforslag) Forslag til budget skal behandles to gange i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, Forslag til kommunale udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober Budget & målsætningsproces løbende over året § §

25 Udvalgene og budgetprocessen
Udvalgene udarbejder forslag til strategier, planer og politikker Udvalgene tager initiativ til at udarbejde forslag til regionens overordn. mål og har ansvaret for at videreudvikle og følge op på opfyldelse af de opstillede mål Udvalgene har løbende ansvar for at følge op på de konkrete service- og kvalitetsmål, som er fastlagt af regionsrådet Som led i budgetprocessen anmodes udvalgene om forslag til mulige temaer og omprioriteringer i næste års budgetlægning, herunder temaer, som bør indgå i forberedelsen af økonomiforhandlingerne med regeringen forud for regionens budgetlægning for det kommende år Udvalgene kan komme med forslag til opfølgning på den årlige økonomiaftale indgået mellem regeringen og Danske Regioner Udvalgene kommer med anbefalinger til udmøntningen af puljer inden for udvalgets område